DSB’s driftsdirektør fra 1. maj 2026 hedder Erik Nielsen.
 
Den 50-årige Erik Nielsen er uddannet inden for shipping og har en executive MBA.
 
Han har i en længere årrække haft lederstillinger inden for transport og logistik hos Maersk og canadiske Seaspan Corporation og har senest bestredet stillingen som administrerende direktør for DanPilot.

”De kommende år står DSB over for en kompleks opgave med at skulle levere tog dagligt til kunderne, samtidig med at jernbanen fornyes, nye elektriske tog sættes i drift, og gamle kendinge, som IC3 og IC4, med tiden skal udfases. Der er et højt fagligt niveau i DSB, og jeg glæder mig til at tage fat i udfordringerne sammen med de mange dygtige og kompetente kolleger,” siger Erik Nielsen.
 
fvm 2026-01-22