Om morgenen fredag 19. december kørte MJB 10, ”Kysten” fra Lemvig til Holstebro for at hente H. M. Kong Frederik, der var indbudt til indvielse af Midtjyske Jernbaners batteritog, en vigtig milepæl i den grønne omstilling af jernbanetrafikken på de danske lokalbaner.

Midtjyske Jernbaner havde indbudt til en festdag, der begyndte med taler og modtagelse af Kongen i Holstebro. Derefter kørsel i særtog til Lemvig med diverse VIP-personer, bl.a. transportminister Thomas Danielsen og politikere fra Region Midtjylland samt kommunerne. Med i toget var der også repræsentanter fra Midtjyske Jernbaners kunde- og vennekreds samt folk fra Siemens Mobility, der har leveret de syv Mireo Plus B batteritog. Som repræsentanter for entusiaster og vennekreds var John Lykholt, min hustru Annette og undertegnede indbudt.

På turen til Lemvig gik Kong Frederik sammen med direktør Martha Vrist fra Midtjyske Jernbaner gennem toget, og i små samtalegrupper fik Kongen mulighed at høre om glæden ved generationsskiftet fra dieseltog til nye miljøvenlige batteritog.

Stort fremmøde på Vemb Station 

Under et kort ophold i Vemb hilste Kongen på børn fra Børnehuset i Vemb, der sammen med mange borgere fra byen havde taget opstilling på perronen. Fra Vemb til Lemvig kørte toget langsomt gennem stationerne, hvor folk fra nær og fjern havde taget opstilling på perronerne for at hilse på Kongen.

Kong Frederik i samtalegruppe med 3 passagerer

Da toget ankom til Lemvig ca. 11:30, stod folk tæt pakket på perronen og i en lang række fra stationen og ud til banens værksted. Byen må nærmeste have været tom Toget blev kørt ud til værkstedet, hvor Kong Frederik kørte de sidste meter og markerede indvielsen ved at køre et rødt bånd over.

Mange folk bød kongetoget velkommen til Lemvig

Kongen er ankommet til Lemvig. Trafikminsteren i baggrunden. Foto. Asger Christiansen

Kongen er ankommet til Lemvig. Foto. Asger Christiansen

Inden Kong Frederik kørte fra Lemvig, blev Y-toget Ym 14-Ys 14, ”Tangen” kørt ind i værkstedshallen af lokomotivfører Verner Pedersen, der i 1983 var med til at hente de første Y-tog til Lemvigbanen. Y-toget bliver i 2026 overtaget af Dansk Jernbane-Klub.

Det røde bånd køres over

Mere om ”Den store Batteritogsfest” og skiftet fra Y-tog til batteritog i Jernbanen 1/2026.

Der lyttes til kupésnak med Anders Bro og Martha Vrist

Ole-Chr. M. Plum/fvm 2025-12-22

Billeder: OCP og Kjeld Bartels hvis ikke andet er nævnt.