Sommerattraktioner med jernbaneforbindelse
Her finder du de fleste steder at besøge i Danmark, der har en form for forbindelse til tog og skinner!
Oplev og nyd en tur i ældre jernbanemateriel og det idylliske landskab langs en museumsjernbane, nyd udsigten og glade mennesker.
Forundre dig over historien på et af jernbanemuseerne.
Lej en skinnecykel og kør for egen kraft på en naturskøn nedlagt jernbanestrækning. Nyd skovens stille ro, fuglesang og køernes brølen kun forstyrres af lyden af jernhjul, der kører på stålskinnerne.
Limfjordsbanen, Foto: John Lykholt
Veterantog DJK Veterantog øvrige Smalsporede baner
Tjek altid datoer og tidspunkter!
Kontroller altid datoer og tidspunkter. Veteranbaner kan blive nødsaget til at aflyse med kort varsel. Det er gammelt materiel der køres med og selv om vi selvfølgelig håber noget andet kan aflysning blive nødvendigt.
Men som vi plejer at sige - har en dejlig togsommer!
DJK veteranbaner
2 Limfjordsbanen - damptog omkring Aalborg
Limfjordsbanen holder til i Aalborg Privatbaners gamle 18 sporede ringremise i Aalborg siden 1973. Damplokomotivet FFJ nr. 34 fra privatbanen er trækkraft på tog der kører fra Skørping i syd til Aalborg Lufthavn i nord eller ad havnebanen til Østhavnen i Aalborg. Banens vogne er ældre toakslede trævogne med åbne endeperroner fra danske privatbaner.
4 Mariager Handest Veteranjernbane
Foto: Asger Christiansen
MHVJ har siden 1970 kørt veterantog på den 17 km. lange strækningen mellem Mariager og Handest. Strækningen er en del af den nedlagte privatbane Mariager – Fårup - Viborg Jernbane der blev åbnet i 1927 og nedlagt i 1966. Veteranbanen har i dag fungeret længere end privatbanen kom til. Gennem årene er der opbygget en stor samling historisk jernbanemateriel. Togrejsen anno 1930 genskabes som på en af de dengang talrige danske privatbaner. Endestationen er den velbevarede og nu fredede Handest Station.
16 Veterantog Vest
Foto: Simon Mosbjerg Mørch
Med basis i den gamle remise i Bramminge køres der med veteranmotortog over det meste af Jylland og Fyn. Veterantog Vest er Dansk Jernbane-Klubs center for vinrøde motor- og stålvogne. Materiellet stammer især fra DSB-sidebaner i perioden 1950- 1970. Veterantog Vest kører åbne udflugtstog mellem Bramming og Lunderskov.
24 Vestsjællands Veterantog
Foto: Preben Kure Larsen
VSVT har værksted og remise i Høng. Sommertog køres i Vestsjælland med Triangelvogne fra 1920’erne. Vestsjællands Veterantog kører veterantog overalt på Sjælland. Toget består af damplokomotivet OHJ 38 og toakslede „rystevogne" fra 1920’erne med åbne endeperroner, som frem til 1950’erne bl. a. kørte på Nordvestbanen og som gennemgående vogne til privatbanerne. Også her kan man også leje „sit eget” med op til 200 rejsende. I cafévogn er der mulighed for at få forfriskninger.
25 MY Veterantog
Foto: Niklas Havresø
My Veterantog holder til i Hundested, men kører kortere ture på Sjælland og åbne tog og særtog over hele landet. Toget fremføres af MY 1126 med røde B vogne med hyggelige kupeer og bløde sofaer (litra A, B, BD og Bn). Oplev stemningen fra Intercitytog anno 1974 med MY veterantog.
29 Blovstrød Banen
Foto: Jan Forslund
Banen ligger ved det gamle Blovstrød Teglværk ved Allerdød, som førhen havde betydelige transporter af materialer på sit eget smalsporsnet. Banens længde er ca. 1,2 km fra Blovstrød Hallen via Teglværket til Oskar Jensens Bro. Blovstrød Banen er Dansk Jernbane-Klubs afdeling for smalsporsmateriel. Sporvidden er her 700 mm. Banen råder over såvel damp- som motorlokomotiver. Vognmateriellet består primært af restaurerede roevogne tilpasset til at køre med passagerer.
32 Museumsbanen Maribo Bandholm
Foto: Jan Forslund
Danmarks ældste veteranbane – oprettet af Dansk Jernbane-Klub i 1962. Banens hjemmebane er Lollands første jernbanestrækning, der åbnede mellem Maribo og Bandholm i 1869. Den oprindelige station i Bandholm der nu er fredet og indgår i et fint jernbanemiljø til glæde for banens pasagerer og filmproducenter. I den anden ende af banen råder Museumsbanen over en velbevaret rundremise og to nye vognmagasiner og her opbevares og vedligeholdes det rullende materiel. 30 damplokomotiver, motorlokomotiver og vogne af forskellig art findes hos banen. De ældste er bygget i 1800-tallet. Hos Bandholmbanen kan man opleve stemningen ved en togrejse omkring starten af 1900’tallet med liv på stationen. Der køres også på Lollandsbanens strækninger.
33 H 783-gruppen
Gruppen renoverer damplokomotivet H 783 i Gedser remise. Her bruges mange gode kræfter på at renovere damplokomotivet H783 og få det i drift igen. Gruppen hjælpe også til med at vedligeholde Gedserbanen som er en del af aftalen omkring husleje. I Gedser remise er der også en udstilling af jernbanemateriel og der køres også veterantog i sommerperioden med udgangspunkt i remisen.
Andre veteranbaner
13 Veteranbanen Bryrup–Vrads
Foto: Simon Mosbjerg Mørch
Veteranbanen Bryrup-Vrads kører veterantog på den 5 km lange strækningen mellem Bryrup - Vrads, der er en del af den nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som blev lukket i 1968. Turen går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads station kaldes "Danmarks Smukkeste Jernbane"
17 Sydjyllands Veterantog, Lunderskov
Foto: Simon Mosbjerg Mørch
Kører veterantog mellem Vejle og Jelling på søndage i sommerperioden.
Togene fremføres af TKVJ nr 12 eller Diesellokomotivet HHJ Dl 11 eller MT 152
22 Syd Fyenske Veteranjernbane
Foto: Simon Mosbjerg Mørch
Syd Fyenske Veteranjernbane (SFvJ) kører veterantog på jernbanen mellem Faaborg og Korinth og strækningen er en del af Ringe – Faaborg Banen (RFB), der blev åbnet 1. april 1882. Banen holder til i Syd Fyenske Jernbaners gamle remiseanlæg i Faaborg. SFvJs tog repræsenterer dansk jernbanehistorie fra 1950’erne.
23 Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
28 Nordsjællands Veterantog
Foto: Jan Forslund
www.veterantoget.dk
Græsted Station og Rungsted Remise er banens primære tilholdssteder for mange aktiviteter. Både for medlemmer såvel som for publikum. Kørsel på Nordsjælland og bl a til Bakken.
31 Østsjællands Jernbaneklub
Østsjællandske Jernbaneklub har eksistereret siden 1972 og har kørt veterantog lige siden. I 1978 flyttede vi fra nordre remise til et nyt areal ved siden af den gamle godsbygning i Køge. I 2014 blev vi opsagt fra vores areal, og flyttede herefter ind på Flemming Junckers industripark, hvor vi har 15.000 kvadratmeter at boltre os på. I 2018 fik vi et stort ønske opfyldt, nemlig 2 vognhaller til vores nye grund. Hal 1 står nu klar og vores materiel holder nu indendørs, hvor vi kan restaurere og vedligeholde togene i tørvejr. Hal 2 skal vi selv rejse da den er sponsoreret af en arv fra et tidligere medlem. Vi nåede at få sat skelettet af hallen op på den gamle grund og næste projekt er så at få rejst hallen igen på det nye sted. På vores nye grund som vi kalder Skoven, har vi fra Banedanmark overtaget 4 pavilloner, der har en fortid på Næstved station.
Museer
10 Djurslands Jernbanemuseum
Museets holder til den gamle remise i Ryomgård. Samling er grundlagt af jernbaneentusiasten Willy Mylius Rosenvinge der samlede jernbane effekter siden 1919. Samlingen kom i 1995 til sin nuværende placering i remisen fra den nedlagte privatbane mellem Ryomgård og Randers. En af perlerne i museet er Rosenvinges håndbyggede modelbane i skala 1:55 som han byggede alt til over 30 år. Museet giver adgang til nøjere studier af mange gamle genstande lige fra emblemer og uniformer til knaldsignaler og jernbaneværktøj. Udstillingen fortæller også historien om jernbanerne på Djursland og nærmeste omegn. Der er indrettet stationskontor som det så ud på Ryomgård station med telefon, telegraf, bagagevægt, stempler, banemærker etc. Remisen rummer også et Henschel damplokomotiv fra 1925, et dieselelektrisk lokomotiv fra Frichs i Aarhus fra 1935. For børnene og barnlige sjæle er der også en stor modelbane 1:87.
20 Jernbanemuseet, Odense
www.jernbanemuseet.dk
Den danske jernbanehistorie kan opleves på museet i Odense i den autentiske remisebygning fra 1954. I remisens 21 spor vises en perlerække af ikoniske lokomotiver og vogne, blandt andet Danmarks ældst bevarede damplokomotiv, H40 fra 1868. Kig ind i de royale vogne, oplev rejselivet på 1. klasse og se sneploven, skinnebilen. Mulighed for at komme ind i mange af museets lokomotiver og vogne.
På museet kan der køres en kort tur på området. En tur med veterantoget på denne strækning enten med damp eller diesel. Der køres med K 563 fra 1899 eller ODIN - kopi af Danmarks første lokomotiv fra 1846.
34
Odsherreds Trafikmuseum, Hørve
Lokaltog (Regionstog) har sit eget trafikmuseum i pakhuset på Hørve station. Her fortælles historien om den kollektive trafiks udvikling primært i Vestsjælland med fokus på historien om de to privatbaner, Odsherredsbanen og Høng-Tølløse Banen.
Museet har åbent 28. maj til 27. august: Lørdag og onsdag, kl. 10.00-14.00
35
De Bornholmske jernbaner, Nexø
Foreningen De Bornholmske Jernbaner driver et lille DBJ museum i Nexø. Her viser vi rullende materiel, masser af billeder og de jernbane genstande, alt samlet i et stationsmiljø år 1935.
6
Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum, Struer
På Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum fortæller vi historien om banens store betydning for Struer og det omkringliggende område. Museet holder til i DSB's gamle Godsekspedition ved baneterrænet i Struer. Her kan du opleve en store samling af lokomotiver, vogne og jernbaneeffekter. Jernbanen spiller hovedrollen i Struer historie i årerne omkring 1900.
Fra 12. august til 30. juni Mandag & onsdag: 9.00-12.00
Fra 1. juli til 8. august Mandag & onsdag: 9.00-12.00 Torsdag & søndag 13.00-16.00
Smalsporsbaner
1
Museumscenter Hanstholm – Sommertog på ammunitionsbanen
Museumstoget køreplan 2022: Første tur køres kl. 10.00, sidste afgang ½ time før lukketid. Toget kører hver halve time. I tilfælde af meget kø, kører toget ca. hvert kvarter. 26 maj - 11. september. Første afgang kl. 10.00, sidste afgang 15.30 (juni - august 16.30). (7. juli - 11. august. Forlænget åbningstid på museet. Sidste afgang kl. 20.30)
3
Lille Vildmose, Dokkedal – Tørvetog
www.lillevildmose.dk
Tørvetog
7
Hjerl Hede – Sommertog til Flyndersø
8
Mønsted Kalkgruber – Minetog
11
Stenvad Mosebrugscenter – Tørvebane
Tørvebanen
Den gamle smalsporede jernbane fra tørveproduktionens storhedstid er intakt og istandsat ud til kanten af mosen, en strækning på ca. 2,5 km. Et renoveret lokomotiv trækker nu turisterne i specielle personvogne ud i naturen. Turen frem og tilbage tager cirka 45 minutter. Museet råder over i alt tre lokomotiver. De to stammer fra Pedershaab Maskinfabrik.
12
Ree Park – Amerika Expressen
Oplev Ree Park Safari på en 20 minutters tur med damplokomotivet Black Beauty, der er bygget i 2009 eller diesellokomotivet Armstrong der er bygget i 2016 i front.
Med jernbanen kommer du ud over prærien kommer du helt tæt på de nordamerikanske dyr.
26
Hedelands Veteranbane – Sommertog fra Hedehusgård
Banen udgår fra Hedehusgård station i Hedehusene.
Den 5 km. lange togtur går gennem det tidligere grusgravsområde der er omdannet til rekreativt område, med masser af natur og dyreliv. Materiellet vi kører med, er fra de nedlagte roebaner og teglværks- og industribaner. Banen er Danmarks længste smalsporede jernbane og kører hver søndag i sommersæsonen i Hedelands naturområde. En tur med toget starter oftest fra Hedehusgård station.
Skinnecykler
Skinnecykling nær Glamsbjerg. Foto: Jan Forslund
14 skinnecykling mellem Herborg og Skjern
https://www.vsvmj.dk/skinnecykler/
Turen foregår på den nedlagte Skjern Videbæk jernbane på den 13 km lange strækning mellem Herborg og Skjern. Skinnecyklerne udlejes fra 1. marts – 31. oktober. Skinnecyklerne kan forudbestilles. Skinnecyklerne udlejes og bookes via Astrup Købmandshandel, Højevej 25, Astrup, 6900 Skjern Tlf.: 97 36 40 10. Her skal nøgler til skinnecykler også afhentes og afleveres.
9 Skinnecykling mellem Allingåbro og Romalt
https://www.dffd.dk/skinnecykler/
Turen foregår på den nedlagte banen mellem Randers og Ryomgård. Skinnecykel udlejning har udgangspunkt i Allingåbro og Romalt. Strækningen er 16 km.
Det anbefales at reservere cyklerne i forvejen. Reservering via 70 87 88 54 eller mail til:
Adresser: Allingåbro: Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. Romalt: Kristrup Engvej 14, 8960 Randers SØ
15 Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
Fra perronen i Nr. Nebel starter turen mod Nymindegab. Skinnecyklerne kører på den nedlagte bane mellem Nr. Nebel og Nymindegab. Reserver op til 24 timer før hos Dyrehaven Engholm på +45 44 16 39 00 eller:
19 Skinnecykling Aabenraa til Rise
Den Gamle Station, Jernbanegade 2, Aabenraa er udgangspunktet for den ca. 5 km lange tur til Rise ved Rødekro.
Sæsonen starter medio maj måned og der køres i weekender og på nogle helligdage, og i skoleferien er der mulighed for at køre hver dag.
21 Skinnecykling mellem Tommerup og Assens
https://lilleskov.dk/skinnecykling.html
På skinnecykel i den fynske natur fra Tommerup St. via Knarreborg, Nårup og Glamsbjerg til Assens
Superbrugsen Tommerup St. Tallerupvej 15, 5690 Tommerup, Tlf.: +45 6476 1418 Åbningstid: 09.00 - 19.00 Mail:
Circle K Servicecenter v./ Helle Hansen Odensevej 14, 5620 Glamsbjerg Tlf.: +45 6472 2202 Mail:
Super Brugsen Assens Søndre Ringvej 10 5610 Assens Tlf.: +45 6446 0134
30 Skinnecykling på Amagerbanen
www.amagerbanensvenner.dk/skinnecykling
Startsted Vermlandsgade 33b på hjørnet mellem Uplandsgade og Vermlandsgade.
Mail:
Kørsel er gratis på vores normale åbningsdage, men banen tager gerne imod frivillige bidrag.
33 Skinnecykling Marrebæk til Væggerløse
Gedser remise
Hver fredag og lørdag kl. 11 og 13. Der er 2 timer til rådighed tur/retur til Væggerløse station - ca 5 km. hver vej.
Bestilling på tlf. 2190 4874 søndage ml. kl. 11-12 onsdage ml. 16.30-17.30 eller mail til