Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

2025 marts nyhedsbrev fra Dansk Jernbane-Klub

2025 marts nyhedsbrev fra Dansk Jernbane-Klub

Nyhedsbrev
marts 2025

 Kære:  Gæst ‍

 

Dette er marts udgaven af nyhedsbrevet fra Dansk Jernbane-Klub med stort og småt fra foreningen.    


‍Referat fra hovedbestyrelsesmøde 23. februar



DJK skal være ude af arkivets lokaler 1. april

I starten af det nye år kunne DJK skrive under på lejekontrakten til nye lokaler beliggende i Brøndbyvester på adressen Vallensbækvej 20. 

Senest den 1. april skal DJK være ude af arkivet i Glostrup og senest den 1. august skal lokalerne i Herlev være rømmet. 
Arkivholdet arbejder mandag-fredag med ned- og udpakning hver dag, mens flyttebilerne kører tirsdag og torsdag. Heldigvis får DJK også hjælp fra flyttefirmaet JONAS udover selve flytningen. Ellers ville der ikke være pakket flyttekasser nok eller adskilt reoler til at fylde bilerne de to dage.

 

Følg med på vores hjemmeside hvor vi jævnligt ligger status ud.

 

Kontakt gerne Arkivholdet på arkiv@jernbaneklub.dk eller Ole-Chr. Munk Plum med en SMS på 4073 8499, og meld dig til arkivflytteholdet. Der vil også være opgaver efter 1. april.

 

Meget er allerede flytttet fra Glostrup

  

‍Flyttekasser i de nye lokaler. Begge foto: OCMP.


‍Gættebillede - hvor ?

Mogens Bruun har taget foto ovenfor af en ukendt S maskine. Formodentlig er foto taget primo eller medio 1960erne.

Hvilken strækning er billedet taget på?

Skriv til redaktion@danskjernbaneklub.dk hvis du har et bud på hvor foto er taget. 


‍Billedvisning i Huset i Herlev

Persontog fra Nam Tok til Bangkok på Wang Pho viadukten ved floden Kwae den 17. december 2023.

 

F‍oråret 2025

 

Mandag den 31. marts

Indtryk fra Thailand. Johs. Damsgård Hansen viser billeder og fortæller om  jernbanerne i Thailand i de senere år. Blandt andet om broen over floden Kwae, damptog omkring Bangkok og et bevaret Frichs-lokomotiv. 


Bemærk at det tidligere annoncerede oplæg om privatbanen fra Horsens til Silkeborg, HBS udgår.

 

Mandag den 28. april

På privatbanen ØSJS, Østsjællandske Jernbaneselskab, blev trafikken i starten af 1970’erne afviklet med danske og svenske skinnebusser samt Frichs-lokomotiver. Henning Hansen viser billeder og fortæller om banen, materiellet og de mange stationer og trinbrætter.

______________  

Fremvisningerne sker i DJK’s klubhus på Marielundvej 35 i Herlev, og begynder kl. 19:30.

Varighed ca. 1 time. Der vil være mulighed for at købe kaffe, vand og øl til moderate priser. Desuden vil være Jernbanebøgers boghandel være åben efter billedfremvisningerne.

 

Evt. programændringer eller aflysninger vil blive annonceret på hjemmesiden, så tjek www.danskjernbaneklub.dk


‍Foredrag om det danske Postvæsen gennem 400 år

Odsherreds Trafikmuseum inviterer til aften om ”Det danske Postvæsen gennem 400 år”.

Støtteforeningen for Odsherreds Trafikmuseum holder generalforsamling

torsdag 27. marts 2025, kl. 19:15 på museet, Hørve Stationsvej 9, 4534 Hørve.

Læs mere


‍DJK Hovedstadsområdet

Møder i foråret 2025 

 

Den 20. marts kl. 19:00

Her kommer Allan Støvring Nielsen forbi og viser billeder med temaet "De forsvundne epoker i Københavns området", hvor vi vil se tilbage på Danlink og rangerering i København i 90erne, der har været fortid igennem knap 25 år.  


Mødet afholdes som vanligt i Dalgas Have 48, 2000 Frederiksberg


‍DJK Midtjylland

‍Særtog fra DJK/Aalborg Stiftstidende er nået til Sæby i 1968.

 

Arrangementer i foråret 2025: 

 

Medlemsmøde afholdes torsdag 24. april 2025, kl. 19.00

Folkehuset, Ankersgade 21, 8000 Århus C

 

Sæbybanen fra start til slut

Finn Madsen har gennem årene samlet en række foto og film fra Sæbybanen og vil denne aften holde oplæg om banen, der allerede i 1962 blev nedlagt mellem Frederikshavn og Sæby og helt blev lukket i 1968.

_____________________________

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra lokalafdelingen med nyt om arrangemnter og du får en reminder om arrangement ca en uge før. 


Vi har samlet en række boganmeldelser af bøger der har været anmeldt i Jernbanen.

Du kan se dem her 


Troldhedebanens godstransporter
... og banens betydning for egnsudviklingen

Pris 298,-

Forfatter: Finn Christensen

Forlag: Dansk Jernbane-Klub, 2025

155 sider Hardback 24 cm x 23 cm

Analyse af Troldhedebanens godstrafik afspejler egnsudviklingen i oplandet omkring Danmarks længste privatbane, Troldhede-Kolding-Vejen.


Banen fik stor betydning for såvel landbrugets udvikling samt stationsbysamfund langs banen. Den var en forudsætning for tilførsel af mergel, gødning, foderstoffer og for afsætning af landbrugsprodukter. Den var grundlag for opblomstring af handel, håndværk og serviceerhverv.


‍Private vogne hos DSB 1965-2001

Pris 545,00 kr

Bogen leveres i august 2025. Kortbetalingen gennemføres først ved leveringen.

Forfatter: Torben Johannes Andersen

Forlag: TjA Historic, 2025

140 sider Hardback 21 cm x 29,7 cm


DSB's godsvogne var generelt ret kedelige, mens de private vogne ofte var et festligt, farverigt indslag i togstammerne.


Bogen bliver den 7. i rækken af udgivelser, der beskriver DSB's vognpark gennem godt 50 år. Her foretælles om udviklingen af de enkelte vogntyper. Bogen indeholder også lidt kultur- og industrihistorie, idet ejerne (firmaerne) omtales vedr. oprettelsen, produktion m.v. Alt illustreres som sædvanligt med tegninger i skala 1:87 udført af vore bedste tegnere, samt fabrikstegninger fra bl.a. Scandia,


‍Lokomotivet årsskrift 2024

400,00 DKK (inkl. moms)

Varenr.: 928

Forfatter:Torben Johannes Andersen, Forlag:TjA Historic

Udgivelsesår: 2024, Antal sider:90

Indbinding:Paperback, 21 cm x 29,5 cm

 

Beskrivelse: 

Dette års udgave indeholder: 

De københavnske S.tog i 90 år, Postførende togs oprangering ca. 1975-1995

DSB stationer set i fugleperspektiv, FRICHS firkantede diesellokomotiver, 

FREMO modulanlæg


På sporet af 2024
Pris: 269,00 DKK - Bestil nr 596 


Forfatter: Flere - redigeret af Dansk Jernbane-Klub

Forlag: Dansk Jernbane-Klub, 2024

Antal sider: 100 Hardback, Størrelse: 24,4 cm x 24,6 cm

Årets udgave af På sporet af indeholder bl.a.


2024 blev året, hvor Lokaltogs Østbane fik nyt spor og en ny endestation i Rødvig.

Tre baner fejrede jubilæer, nemlig Odsherredsbanen, Lollandsbanen og Helsinge–Tisvildelejebanen.

DSB fik leveret de første Talgo-vognsæt, men de kommer først i drift i 2025.

Godstrafikken på det nye signalsystem, ERTMS, er udfordret af, at der i øjeblikket kun er to diesellokomotiver, der kan bruges i godstogene til Aalborg og Rønland.

Arriva skiftede navn til GoCollective.

Hovedstadens Letbane er begyndt med testkørsler.

Den nye Storstrømsbro er ved at tage form og mangler kun de sidste fag.

Danmarks Jernbanemuseum er godt i gang med flytningen til det nye museumsmagasin.

 


 

facebookyoutube