Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

2023 januar nyhedsbrev fra Dansk Jernbane-Klub

2023 januar nyhedsbrev fra Dansk Jernbane-Klub

Nyhedsbrev januar 2023

 Kære:   ‍

 

Dette er et Dansk Jernbane-Klub nyhedsbrev som udsendes omtrent månedligt, eller når det er noget nyt at fortælle.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve fra DJK kan du let melde fra ved at benytte linket nederst i denne mail.    

  


f‍oto: Allan Støvring-Nielsen

Et nyt år...

2022 sluttede med mulighed for at få nogle flotte snefoto med juledamplokomotiver i sneklædte vinterlandskaber. Her er det Vestsjællands veterantogs OHJ nr 38 mellem Havrebjerg og Slagelse.

Flere vinterbilleder kommer i det kommende nummer af Jernbanen. 


Indkaldelse til 63. ordinære
generalforsamling i Dansk Jernbane-Klub
Søndag den 26. marts, kl. 12:30-15:00

Generalforsamlingen afholdes på: Kulturstationen

 Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse  

 

Dagsorden:
1. Valg af dirigent og tre stemmetællere.
2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år og oplysning om
planerne for det kommende år.
3. Godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent og evt. optagelsesgebyr for 2024
5. Indkomne forslag.
6. Valg af medlemmer til hovedbestyrelsen samt revisorer og revisorsuppleanter.
7. Eventuelt.

Dansk Jernbane-Klub - Midtjylland 

Der er udsendt oversigt over forårets arrangementer i  DJK Midtjylland. Se forårets program her

Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrev fra DJK midtjylland. 

 

Første arrangement er den 14 februar. 

 


‍Billedvisning i klubhuset Herlev

 

Udflugt til Rødby Færge- Foto: Peter Roland

 

Den sidste mandag i hver måned er der billedvisninger i klubhuset i Herlev.


30. januar kl 19 starter Peter Roland med

Jernbaneminder fra Storstrømmen til Østersøen.

 

Se hele forårets program her.


‍DJK videokanal på Youtube

D‍er er netop lagt en ny video på Dansk Jernbane-Klubs Youtube kanal.

 

Det er en lille film fra  Skvie vestsalling banen (SVJ)

 

Der er nu oploadet 12 videofilm fra DJK arkiverne på Youtube. Og der kommer nye til omtrent hver måned. Der arbejdes i øjeblikket på en film om Troldhedebanen. En film om DJK's udflugt med AHJ/RHJ da banerne skulle nedlæges. Og der er mange flere på vej.

 

Har du gamle smalfilm liggende i gemmerne vil vi meget gerne låne så vi kan stykke film sammen med flere fotografer. 

 

Se samlet oversigt over de film der i øjeblikket ligger på kanalen


‍Jernbanebøger

 

Der sker ikke meget på bogområdet i januar, men du kan bestille "Tog i Danmark 2023" med køreplan for alle danske strækninger. 200,00 DKK (inkl. moms)

DSB udgiver kun Tog i Danmark 2023 i elektronisk form. Dansk Jernbane-Klub har - som sidste år - opnået rettigheder til at udgive køreplanen i bogform.