Vil du være en del af sekretariatet?

Nu har du muligheden for at være en del af Dansk Jernbane-Klubs maskinrum, idet vi søger flere frivillige til at varetage administrative opgaver i foreningen. Helt konkret har vi brug for flere personer i sekretariatet i DJK’s klubhus i Herlev til at bistå med de mange opgaver, der hører med til at være en landsdækkende forening. Opgaverne omfatter overordnet:

  • Opdatering af medlemsregister og adresselister
  • Svare på henvendelser fra DJK’s medlemmer og eksterne, der ønsker information om foreningen
  • Bistå med udarbejdelse af pressemateriale og nyhedsbrev til hjemmeside og blad
  • Udarbejde fondsansøgninger, som er med til finansierer restaurering af vores tog, spor og bygninger
  • Ajourføring og opdatering af materielregisteret for DJK’s over 300 lokomotiver, vogne mm.
  • Ajourføring af samarbejdsaftaler m.v. mellem baneforeninger og hovedforeningen
  • Bistå Hovedbestyrelsen med skriftlige materiale til de fire årlige bestyrelsesmøder
  • Bistå Baneforeningerne med administrative opgaver, f.eks. forsikringer, ansøgninger etc.
  • Arrangering og afholdelse af Generalforsamling, medlemsmøder.
  • Samarbejde med kasseren om økonomi og regnskab

DJK’s sekretariat består i dag af 5 frivillige medarbejder, der er med til at holde foreningen i gang med bl.a. ovennævnte opgaver og mødes hver mandag i klublokaler på Marielundvej 35, Herlev for at koordinere opgaverne. En række af opgaverne vil i øvrigt kunne udføres hjemmefra.

Vi kan ikke tilbyde løn, men vi kan tilbyde godt fællesskab og samvær. Som del af sekretariatet får du mulighed for at være en del af en aktiv forening og mærke pulsen i et fællesskab, hvor tog og jernbaner er passionen. I DJK’s klublokaler i Herlev har vi tillige et stort jernbanehistorisk bibliotek og fotoarkiv. Forlaget Jernbanebøger, Jernbanens redaktion holder også til her, sammen med sekretariatet.

Du er altid velkommen til at kigge ind mandag eftermiddag, og få en snak om jobbet som frivillig i sekretariatet. Kontakt os på Sekretariatets telefon 33 33 86 97 mandage mellem 16 og 21, eller send en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og træf en aftale om møde.


Dansk Jernbane-Klub er en selvstændig forening og modtager ingen offentlig støtte. Hvis du vil være med til at bevare historisk jernbanemateriel og bygninger, tager vi gerne imod din støtte – uanset om det er økonomisk eller med arbejdskraft!

Newsflash

Udstilling "fra damp til diesel"

Frilandsmuset i Maribo inviterede i weekenden traditionen tro til damptræf

14-15 juni var der  ”Fra damp til diesel” ved De gamle Huse – en del af Museum Lolland-Falster.

I ”Damp og diesel” deltog i år ca.20 dampdrevne køretøjer og maskiner, hvoraf en del have været på Timewinder ved Hundested i Pinsen.

Dampvenner skal jo altid benytte lejligheden til at mødes, så lørdag eftermiddag kørte fem køretøjer, to dampdrevne lastbiler samt lokomobiler fra De gamle Huse til Museumsbanens domicil. Der blev tid til rundvisning i remisen, hvor APB 17 var opfyret, da lokomotivet havde kørt særtog til Bandholm.

Søndag fyres der atter kul på kedlen, og Museumsbanen Maribo - Bandholm tager hul på en ny sæson, selv om de frivillige kræfter allerede har været på skinnerne længe, så der var nok at se på for dampgæsterne fra England, Holland og Sverige.

Det er jo altid godt at gøre folk bekendte med, at dampvenner samarbejde og mødes, når lejlighed bydes.

Foto: Ole-Chr. M. Plum

fvm 2025-06-17


 

Bogen "Østbanen på sporet" blev præsenteret den 16. juni

Lokaltog gav husly på værkstedet i Hårlev da bogen blev præsenteret.

Ole-Chr. M. Plum med sin nye bog udgivet på Dansk Jernbane-Klubs forlag

 

Jernbanehistoriker og glødende lokalbane-entusiast Ole-Chr. M. Plum har fulgt både den politiske proces op til samt efterfølgende det omfattende arbejde i forbindelsen med udførelsen af sporfornyelsen på Østbanen. Faktisk er der ikke mange dage, hvor forfatteren ikke har dokumenteret projektet med sit kamera ude i felten!

Bogen giver et unikt indblik ”behind the scenes” i anlægsarbejdets udførelse fortalt gennem billeder og tekst med fascination for både den logistiske planlægning samt den praktiske udførelse af opgaven håndteret af nutidens dygtige ’banebørster’.

Lars Wrist-Elkjær, administrerende direktør i Lokaltog, udtalte ved genåbningen af banen i efteråret 2024: ”Det har ubetinget været det største, mest omfattende og ikke mindst længstvarende projekt i Lokaltogs historie”.

Arbejdet med at renovere banen endte med at koste ca. 800 millioner kroner og foregik i tre etaper hen over perioden juni 2023 - september 2024.

Kom med ud i marken og følg processen fra gamle skinner frem til fremtidens nye jernbane - nu med spor, der er klar til at kunne bære den kommende drift med batteritog i mange år fremover.

 

 

Bogen har Ca. 275 illustrationer, hovedsagelig i farver og koster 299,- kr.

Bogen kan købes hos Jernbanebøger

DJK takker Lokaltog for ”husly” på værkstedet i Hårlev samt kaffe og brød da bogen blev præsenteret.

Alle foto: Tommy O. Jensen

fvm 2025-06-17


 

Tølløse fejrer Nordvestbanen den 29. juni

Nordvestbanen blev officielt åbnet af Kong Christian 9. den 29. juni 1875. Det er derfor også en mærkedag for tilblivelsen af Tølløse. Kom og deltag i jubilæumsløjerne og lad os sammen fejrer byen og banen og de 150 år.

Læs mere her

Vestsjællands Veterantog kører mellem Stenlille og Tølløse

fvm 2025-06-13


 

Nordvestbanens 150 års jubilæum fejres søndag den 29. juni på Hvalsø St.

Jubilæet fejres på Hvalsø Station søndag den 29. juni.
Arrangementet starter kl. 12. 

 

Link til program for dagen

 

Link til historien om Nordvestbanen

 

fvm 2025-06-13


 

Nordjyske Jernbaner udvider driften fra nytår

Fra nytår kommer "Nordjyske Jernbaner" til at stå for en større del af trafikken på skinnerne syd for Aalborg 

Nordjyske Jernbaner overtog den regionale togdrift i 2017, hvor selskabet kom til at stå for trafikken på strækningen fra Skørping til Frederikshavn. I forvejen var lokalbanerne til Hirtshals og Skagen også på regionale hænder. Siden dengang er der blevet arbejdet på at forbedre den kollektive trafik.

Man har forsøgt at optimere køreplanerne, man har øget frekvensen af togene, man har nedsat rejsetiderne - og med nye togsæt har man også forbedret komforten. Man har desuden åbnet ny station i "Hjørring Øst".

Siden 2018 er der kommet flere passagerer - 49 procent flere på regionalbanerne og 9 procent på lokalbanerne. Ligeledes kører hver enkelt passager også flere kilometer, når de rejser med tog - her er en fremgang på 31 procent.

Men den ovennævnte udvikling har en pris rent økonomisk - og den pris vokser endda fra nytår, når aktiviteten hos Nordjyske Jernbaner skal øges yderligere.

Potentielt var der brug for, at politikerne i "Udvalget for regional udvikling og innovation" i værste tilfælde skulle finde op mod 20 millioner kroner - eller alternativt sænke serviceniveauet.

Administrationen i Region Nordjylland anbefalede et scenarie, hvor der blev skåret i antallet af togafgange, der ville betyde, at den nuværende halvtimesdrift ville blive afløst af færre tog flere steder. Og derudover ville togene i ni uger om året køre efter en feriekøreplan. Region Nordjyllands egne beregninger viste, at konsekvensen ville være, at "500.000 passagerer vil blive berørt årligt". Samtidig har vurderingen været, at "mindst halvdelen" af passagererne på de berørte afgange helt vil droppe togtrafikken som konsekvens af serviceforringelsen. Det frygtede scenarie er dog i sidste øjeblik afværget. For umiddelbart inden det afgørende udvalgsmøde kom der en stor økonomisk håndsrækning - fra statens økonomiaftale med regionerne. Med den er der tilført knap otte millioner kroner, som kan bruges til togdriften i Region Nordjylland.

Ændringerne

Den mest markante ændring i den nordjyske togtrafik bliver, at Nordjyske Jernbaner fra begyndelsen af 2026 kommer til at køre helt til Hobro. Det er en konsekvens af en aftale, som Region Nordjylland har indgået med Transportministeriet.

Fra årsskiftet vil alle tekniske forhindringer for at køre regionaltog til Hobro være ryddet af vejen. Og det betyder, at Nordjyske Jernbaner nu kommer til at stå for al betjening af nærbanestationerne Skalborg, Svenstrup, Støvring og Arden. Der vil naturligt nok være ekstra driftsudgifter forbundet med udvidelsen af aktiviteterne.

Ændringen er en afledt konsekvens af, at DSB's intercitytog fremover kun skal have nordjyske stoppesteder i Hobro og Skørping - inden de landsdækkende tog kommer til Aalborg. Så hvis du sidder i et DSB-tog, så kan du altså fra nytår ikke længere komme af i Skalborg, Svenstrup, Støvring og Arden.

At ansvaret for den regionale togdrift øges markant hos Nordjyske Jernbaner, det kunne faktisk have fået markante negative konsekvenser for de nordjyske togpassagerer. For det koster penge, når der skal køre flere tog - og de penge skal som udgangspunkt findes hos Region Nordjylland. Man har fundet op mod 20 millioner kroner til udvidelsen

Færre tog i ferierne

Der bliver længere mellem togene, når solen står højt på himlen. Selv om økonomiaftalen altså i nogen udstrækning har sikret, at frekvensen på togene hos Nordjyske Jernbaner kan bevares, så skal du som nordjyde alligevel vænne dig til, at du i ni uger om året fra 2026 skal navigere i en feriekøreplan. Feriekøreplanen vil omfatte seks uger i sommerferien og derudover også vinterferie, efterårsferie og påske. Feriekøreplanen vil komme til at minde om en weekendkøreplan - altså med timedrift i stedet for halvtimesdrift.

fvm 2025-06-13


 

Åbent hus den 22. juni på ombygning af Århus H

Den 22. juni kan alle komme og høre om projektet, hvor Banedanmark frem mod udgangen af 2026 gør klar til, at der kan køre moderne eltog på strækningen. 

 

Ved arrangementet kan man aflevere et minde om jernbanen i Aarhus og bytte det til et nummereret stykke af en af de gamle skinner. Derudover er der skattejagt for børnene, og man kan komme med på en guidet rundvisning ved byggeriet og se, hvor langt arbejdet er nået. Arkæologer fra Moesgaard Museum vil desuden være til stede og fortælle om de fortidslevn, som ofte dukker op i forbindelse med jernbaneprojekter, og som arkæologerne også leder efter under projektet i Aarhus.

Århus H. 3. juni. Foto: Asger Christiansen

Det sker den 22. juni: 

Fremtidens jernbane: Medarbejdere fra Banedanmark fortæller om projektet. Du kan komme med på en guidet rundtur med kig til byggepladsen.
Moesgaard Museum: Moesgård Museum fortæller om pladsen under Aarhus Hovedbanegård og den jomfruelige jord under skinnerne, som de snart skal undersøge. Arkæologerne viser ting, som de tidligere har fundet på byggepladser i området.
Bane-detektiverne på sporet af byggeriet: Tag på en skattejagt i vandre- og ankomsthallen, hvor I bliver klogere på den nye jernbane i Aarhus.
Del et minde og få en skinne: 200 nummererede skinnestykker fra Aarhus Hovedbanegård uddeles til de bedste minder om jernbanen. Så gå i tanke-gemmerne og medbring dit bedste minde fra jernbanen i Aarhus.
Der uddeler is til alle, der gennemfører en aktivitet til arrangementet.
Tid: kl. 13.00 – 17.00
Sted: Vandre- og ankomsthallen på Hovedbanegården i Aarhus, (Benyt DSB indgangen).

Om projektet

Arbejdet strækker sig fra april 2025 til udgangen af 2026, og er delt ind i flere delprojekter, der gennemføres samtidigt. Det sker for at gennemføre projektet på kortest mulige tid, mens togdriften i videst mulige udstrækning opretholdes.
Ombygningen er den sidste brik i elektrificeringen af jernbanen på strækningen mellem København og Aalborg.
En elektrificeret jernbane med nye digitale signalsystemer vil sikre både kortere rejsetid, øget komfort, bedre trafikinformation, mere fleksibel afvikling af trafikken og dermed flere tog til tiden. Jernbanen vil efter byggeriet være et endnu grønnere og miljøvenligt transportvalg, der reducerer støjniveauet, forbedrer miljøet og naturen langs banen til gavn for alle naboer.
Elektrificeringen forudsætter, at Banedanmark trækker kørestrøm til og fra Aarhus Hovedbanegård.
Banedanmark gennemfører sporfornyelse, hastighedsopgraderinger og udruller et nyt digitalt signalsystem på strækningen, så trafikken til og fra Aarhus kan gennemføres endnu mere fleksibelt i fremtiden.
Alle passagerperroner på banegården bliver desuden forlænget, og giver dermed plads til længere tog med større siddepladskapacitet.    

fvm 2025-06-12


 

Djurslands Jernbanemuseum åbner 1. juni

Se video fra museet 

I juni, juli og august er museet åbent hver onsdag, torsdag og søndag kl. 10-16. I juli måned også lørdag. 

Museets samling er grundlagt af jernbaneentusiast Willy Mylius Rosenvinge, der samlede jernbaneeffekter siden 1919. Samlingen kom i 1995 til sin nuværende placering i den tidligere remise for DSB i Ryomgård. 


En af perlerne i museet er Rosenvinges håndbyggede modelbane i skala 1:55, som han byggede alt til selv over 30 år. Gennem årene er der opbygget en stor samling historiske jernbaneeffekter. Udstillingen fortæller også historien om jernbanerne på Djursland og nærmeste omegn. Der er indrettet stationskontor, som det så ud på Ryomgård Station med telefon, telegraf, bagagevægt, stempler, banemærker etc. 

I remisen står der et dieselelektrisk lokomotiv fra Frichs i Aarhus fra 1935, en gammel ”postkontorvogn” fra 1926, som der arbejdes i med renovering, et rangerlokomotiv af typen Ardelt fra 1958, museets arbejdshest: Trolje 67, en skinneknallert og en fin rød draisine.

For børnene og de voksne er der også en stor modelbane 1:87.

fvm 2025-05-30


 

DJK får et Y-tog fra Midtjyske jernbaner

DJK har fået et y-tog foræret - i hvert fald får DJK det til skrotpris. Det handler om tog nummer 14 - „Tangen“ .

Det er det eneste tog på Lemvigbanen, hvis dele fortsat er helt originale fra 1983, da toget blev bygget. Engang var der 100 togsæt i drift over hele Danmark. Nu kører de sidste på Lemvig-banen.
De gamle Y-tog er stadig i drift på Lemvigbanen, men det bliver overflødigt når de spritnye batteritog kommer i god drift.

Det er Ole. C.  M. Plum der har lavet aftalen. Han er en gammel kending af Lemvigbanen, som han har fulgt i mange år og endda har skrevet bøger om. Banen vil selv beholde et af togsættene, der skal indrettes til mødelokale og holde på skinnerne i Lemvig. To andre skal formentligt bruges ude i det lokale sommerland.
Målet er at få Y-toget ud at køre på skinnerne og ikke bare som udstilling. Måske kommer det til at køre på Gedserbanen, men det er ikke afklaret. 

Det et vigtigt stykke Danmarkshistorie, som Dansk Jernbane Klub får mulighed for at bevare. Vi er glade for at kunne bevare et stykke lokalhistorie, som også er en vigtig del af vores kulturarv.,

Derfor er det også aftalt, at toget bliver leveret med en del af de reservedele, som værkstedet ved Lemvigbanen råder over. Det bliver nemlig også overflødigt, når togene snart skal udfases.

fvm 2025-05-29


 

Gedser remise må aflyse kørsel med skinnebus

Gedser Remises gamle skinnebus er havareret på det ene hjul, og derfor er kørslen blevet aflyst nogle dage.

Hjulsættet i den ene ende skal til Nordsjælland for at blive repareret.

Derfor er kørslen aflyst den 29, 30. og 31. maj.

fvm 2025-05-20


 

SB M1 er nu i Wismar

13 maj blev SB M1 fra Gedser og herfra til sit nye hjemsted hos Eisenbahnfreunde Wismar.

SB M1 er lige blive lastet i Gedser. Arne Jørgensen har taget foto. Tysk filmhold var også til stede ved lastningen

Link til den tyske hjemmeside for  Eisenbahnfreunde Wismar Siden er på tysk 

 

fvm 2025-05-20