Søndag den 6. april 2025 kl. 12:30 afholdt Dansk Jernbane-Klub sin 65. ordinære generalforsamling i EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Der var til generalforsamlingen fremmødt 44 medlemmer. Generalforsamlingen indledtes ved en kort velkomst ved formanden Henrik Bang Jensen, hvorefter generalforsamlingen gennemførtes efter den udsendte dagsorden.

  1. Valg af dirigent og tre stemmetællere

Lars Henning Jensen blev enstemmigt valgt som dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og dermed beslutningsdygtig, da indkaldelsen er bragt i Jernbanen M4, 2024.

Valg af stemmetællere fravalgtes, da der ikke var fremsat forslag, som ville kræve skriftlig afstemning.

  1. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbende år og oplysning om planerne for det kommende år

Formand Henrik Bang Jensen indledte sin beretning med, at mindes Jørgen Christensen og Poul Skebye Rasmussen som desværre er gået bort i det forgangne år.

Jørgen Christensen var aktiv hos Museumsbanen, hvor han siden stiftelsen har gjort en meget stor indsats, som vil blive savnet.

Poul Skebye Rasmussen har været medlem af DJK siden stiftelsen og har gennem tiden været aktiv på mange fronter i DJK, herunder Museumsbanen og Jernbanens redaktion.

Herefter gik formanden over til den egentlige beretning.

Hovedforeningen:

Nogle gange sætter vi dagsordenen, og andre gange er det andre som sætter dagsordenen, som det for tiden er tilfældet, da vi desværre har fået en opsigelse af det lejemål med adresse på Fabriksparken i Glostrup, som gennem en længere årrække har huset foreningens arkiv. Lejemålet er nu fraflyttet, da bygningen skal nedrives for at gøre plads til opførelse af en filial af Pelikan Self Storage. Udlejer har været meget reel og har kigget på mulige alternativer, som desværre ikke har været egnet. Efter et stort arbejde lykkedes det endelig at finde et egnet sted, som kan rumme både arkiv og foreningens ”hovedkvarter”. Vi har derfor i samme forbindelse besluttet også at flytte hovedkvarteret i Herlev, da vi har en forventning om, at vi også vil blive opsagt der inden for en overskuelig fremtid som følge af byudvikling. Den samlede husleje bliver ca. 50.000 kr. dyrere end i dag.

Flytning af arkivet er en stor opgave, da der gennem tiden er samlet mange værdifulde arkivalier, som ikke findes andre steder. DJK har modtaget en arv, ligesom flere af foreningens medlemmer har doneret midler til flytningen. Der har fra foreningens medlemmer været ydet en helt ekstra ordinær indsats for at få flytningen til at lykkes, ligesom flere medlemmer, der i det daglige ikke er aktive omkring arkivet/ hovedforeningen også har bidraget med dette arbejde. Da arbejdet med flytningen har været meget omfattende, har det også været nødvendigt at købe flyttehjælp hos et professionelt flyttefirma.

Stor tak til alle, der har bidraget i forbindelse med flytningen af arkivet.

Flytning af hovedkvarteret bliver den næste store opgave, som skal løses. Denne opgave er ikke nær så omfattende som flytningen af arkivet, så det forventes at denne del kan klares ved interne kræfter. Det er vores håb, at vi på sigt kan komme til at eje vores egne klublokaler, da flytningerne trækker mange resurser som kunne være brugt til foreningsarbejde.

Museumsmagasin i Marslev:

Der arbejdes på de tekniske installationer samt sporlægning. Der er modtaget nogle pæne donationer til sporlægningen. Det første eksterne lejemål er afviklet. Vi har desværre været plaget af nogle indbrud og tyverier i Marslev, som har været med til at forsinke processen med færdiggørelse af hal nr. 2.

Jernbanen:

Jernbanen, som er klubbens medlemsblad, udsendes 6 gange årligt. For at spare porto udsendes de 4 M-numre sammen med de øvrige eksemplarer af Jernbanen. Jernbanen holdes normalt på ca. 60 sider af hensyn til økonomien, selv om der ofte er stof til flere sider.

PostNord stopper fra årsskiftet 2025/2026 med omdeling af brevforsendelser. Konsekvenserne heraf i forhold til udsendelse af Jernbanen kendes endnu ikke, men det er en problemstilling, vi er nødt til at tage hånd om i en nær fremtid. En af de store udfordringer kunne blive den hårde deadline op til generalforsamlingen, hvor der en timing på 6 uger, som måske ikke kan holde i fremtiden. Vi kan derfor i nødstilfælde være tvunget til at lægge eventuelle forslag til generalforsamlingen ud på Internettet, hvis udsendelsen ikke er stabil. En ting er dog helt sikkert: Jernbanen fortsat vil blive udsendt i papirform som vi kender det i dag.

Hovedbestyrelsens sammensætning:

Jeg har som bebudet allerede sidste år besluttet at trække mig fra formandsposten efter 13 år.

Svend Korsgaard vil gerne afløses som kasserer

Jesper Hansen vil gerne stoppe som sekretær og i hovedbestyrelsen.

Fremtiden:

Huslejen er blevet dyr, og det har været nødvendigt at hæve kontingentet. Vi bliver nødt til at skabe økonomi til i fremtiden at kunne blive ”herre i eget hus”. Det var ikke umiddelbart muligt at optage et lån til køb af et eget klubhus i denne omgang. Måden, vi arbejder på, skal ændres og tilpasses den aktuelle udvikling i samfundet. Da vi flytter i nye lokaler, kan det blive startskuddet til en fornyelse i hovedforeningen og måden, den arbejder på.

Medlemstal:

Medlemstallet er desværre faldet en smule. Denne udvikling skal vendes, hvorfor der kigges på forskellige måder at hverve flere medlemmer på. Medlemstallet offentliggøres i Jernbanen midt på sommeren. 

Veterantogskørsel på det offentlige jernbanenet:

Indførelse af nye sikkerhedssystemer hæmmer i stor grad kørslen med veterantog på det offentlige jernbanenet og har givet baneforeningerne under DJK følgende udfordringer:

- Museumsbanen kan ikke længere kører ind på Nykøbing F Station.

- Veterantog Vest har en plan om, at flytte de kørende aktiviteter til Lunderskov.

- Limfjordsbanens kørsler er påvirket.

- MY Veterantogs kørsler er påvirket.

Gedser Remise er nu imidlertid tæt på atter at kunne kører ind på Nykøbing F station.

Der er brugt mange resurser på arbejdet med at sikre, at det fortsat er muligt at kører med veterantog på det offentlige jernbanenet.

Der er igangsat nogle undersøgelser af muligheden for indbygning af ERTMS i veterantogskørertøjer, et arbejde som foregår i samarbejde med FEDECRAIL.

Generelt set har vi nogle gode og lempelige regler for kørsel med veterantog i Danmark, sammenlignet med andre lande. Medlemmerne må imidlertid meget gerne nævne de oplistede udfordringer for deres mulige relevante politiske kontakter rundt om i landet ....

Veteranjernbaner med egen infrastruktur:

En af de store udfordringer hos veteranbanerne er dårlige sveller som kræver meget vedligeholdelse/ udskiftning.

En enkelt af disse baner, Vestsjællands Veterantog, vil gerne udvide strækningen fra Gørlev til St. Fuglede.

Der har været et foretræde for det politiske system, §20 spørgsmål. Der er endnu ikke modtaget svar på disse spørgsmål.

Fremtiden:

Vi kommer til at forny os i den måde, vi arbejder på, således, at vi kan udvikle foreningen. Nye lokaler og en ny sammensætning af bestyrelsen er en del af denne fornyelse.

Det er planen at arbejde videre med den påbegyndte gennemgang af foreningens rullende materiel, hvor der foretages en registrering af den aktuelle tilstand samt opfølgning og eventuel korrektion af tidligere registreringer.

Jeg vil opfordre medlemmerne til fortsat at støtte op om foreningen ved at deltage i de forskellige aktiviteter rundt om samt gøre indkøb hos Jernbanebøger.

Herefter var det mulighed for at stille spørgsmål eller i øvrigt kommentere formandens beretning.

Søren Bay:

Der lagt et spor i hal nr. 2 i Marslev. Der er nogle udfordringer i forhold til de øvrige spor, da der skal fjernes ca. 10 centimeter grus, inden sporene kan lægges. Inden det første spor kunne lægges, blev underlaget for dette rettet af med en entreprenørmaskine, som har skrabt det overskydende grus af med en nøjagtighed indenfor 3 millimeter. Der er lagt og samlet 100 meter spor på en dag, hvilket var muligt, da sporrammerne på forhånd var nøje tilpasset.

Ole Chr. M. Plum:

Stor tak til arbejdsholdet bag flytningen af arkivet, som på en måned fik udført det store arbejde. Der er samlet set flyttet 3.300 reolmeter og brugt 2 x 1.200 flyttekasser. Vi glæder os meget til at arbejde videre med arkivet. Ved hjælp af en ihærdig indsats er det lykkedes at holde budgettet. Der er i marts måned arbejdet hver dag på projektet med en gennemsnitlig indsats på 40 timer pr. dag, hvor deltagerne har haft en gennemsnitsalder på 72 år. Der skal også lyde en stor tak til flyttefirmaet Jonas ApS, som har ydet et formidabelt arbejde.

Leif Peterson:

Stor tak til Ole Chr. M. Plum for den store indsats i forbindelse med flytningen af arkivet.

Claus Dahl:

Vi har gennem det seneste halve år talt om forbedringer af økonomien i foreningen. Vi vil fremadrettet forsøge at minimere driftsudgifterne, således at der bliver frigjort nogle midler til projektarbejder, og således vi så at sige har et investeringsbudget ved siden af driftsbudgettet. Jeg har tidligere arbejdet med lignende projekter og har en fornemmelse af, at det nok skal lykkes, at få frigjort nogle midler til investering i fremtiden.

Henrik Bang Jensen:

Der skal til slut lyde en stor tak til alle, som yder en indsats for DJK.

Beretningen blev herefter godkendt uden yderligere bemærkninger.

  1. Godkendelse af det reviderede regnskab

Kasserer Svend Korsgaard fremlagde det reviderede regnskabet, som er offentliggjort sammen med Foreningsnyt-M1/2025, hvor regnskabet kan læses i sin helhed.

Gennemgang af regnskabet medførte følgende spørgsmål/kommentarer:

Frank Nielsen:

Stor tak til ”Kvik Svend” for varetagelse af foreningens regnskaber og den altid beroligende gennemgang af disse.

Henrik Bang Jensen:

Vi har i Forretningsudvalget konstateret, at vi ikke havde tilstrækkelige redskaber til økonomisk at adskille den daglige drift af foreningen fra projektrelateret arbejde. Vi vil fremadrettet have en skarpere adskillelse i regnskabet.

Mikael Lund:

Hvorfor fremgår donationer til DJK som en udgift i driftsregnskabet?

Svend Korsgaard: Pengene er udgiftsført da disse bliver trukket ud og overført til andre konti.

Søren Bay:

Pengene doneres til DJK som videreformidler disse til relevante baneforeninger.

Svend Korsgaard:

Der går 138.000 kr. af disse donationer til ”Vognhalskassen”. Der vil blive bragt en oversigt i Jernbanen over disse donationer.

Regnskabet blev herefter godkendt.

 Fastlæggelse af kontingent og evt. optagelsesgebyr for 2026

Følgende kontingentsatser blev efter indstilling fra bestyrelsen vedtaget, gældende for 2026:

Ordinære medlemmer:      695,-

Juniormedlemmer:            395,-

Husstandsmedlemmer:     250,-

Baneforeninger:              2.000,-

Smalsporsbaner:            1.000,-

Firmamedlemmer:        10.000,-

Udlandsportotillæg:           150,-

  1. Indkomne forslag.

Der var ikke kommet forslag.

  1. Valg af medlemmer og til hovedbestyrelsen samt af revisor og revisorsuppleanter.

Valg af medlemmer til bestyrelsen og de øvrige poster blev foretaget uden afstemning, da der ikke var opstillet modkandidater.

Følgende blev valgt til hovedbestyrelsen:

Søren Bay (Genvalg)                                                                                                        

Benjamin Olsen (Genvalg)     

Keld Haandbæk (Genvalg)     

Claus Dahl (Genvalg)

Lasse Toylsbjerg-Petersen (Nyvalg)

 

Som revisorer blev følgende valgt:

Allan Zenth (Genvalg)

Jan Eriksen (Genvalg)

 

Som revisorsuppleanter blev følgende valgt:

Mogens Nørgaard Olesen (Genvalg)

Klaus S. Jørgensen (Genvalg)

Dirigenten takkede på foreningens vegne Henrik Bang Jensen for varetagelse af formandsposten og bemærkede, at Henrik aldrig havde stræbt efter formandsposten, men beredvilligt trådte til da vi mistede den tidligere formand Thomas Nørregard Olesen, og på dygtig vis havde ledt hovedbestyrelsen og hele foreningen gennem den vanskelige tid, der fulgte. Henrik lovede dengang at ville påtage sig denne opgave, ”indtil en afløser var fundet”, og det løfte har han holdt .

Jesper Hansen blev takket for sin varetagelse af den ikke altid populære post som sekretær for foreningen.

Ud over de ovennævnte bestyrelsesmedlemmer består hovedbestyrelsen herefter af følgende medlemmer:

Henrik Bang Jensen                   Valgt på generalforsamlingen i 2024              

Svend Korsgaard                         Valgt på generalforsamlingen i 2024                                                                        

Tommy O. Jensen                       Valgt på generalforsamlingen i 2024

Jørgen Gade                                  Valgt på generalforsamlingen i 2024

Mikkel Holgersen                        Valgt af MY Veterantog

Hans Henrik Larsen                    Valgt af MHVJ

Tobias Sonne                                Valgt af VSVT

Jonas Schmidt Hansen              Valgt af LFB

Theo Berkhoudt                          Valgt af Djurslands Jernbanemuseum

Alex Udstad                                  Valgt af Blovstrødbanen

Kristian Bruun                              Valgt af MBJ

Finn Østergaard                          Valgt af VTV

Niklas Havresøe                          Valgt af Salgs- og Arkivafdelingen.

  1. Eventuelt.

Bo Lindhardsen:

Vi har som følge af udbredelsen af ERTMS ikke længere noget, vi kan befordre materiel med mellem klubberne og banerne. Hvordan gør vi det – skal MT-lokomotivet ombygges?

Henrik Bang Jensen:

Der er givet nogle donationer til afdækning af problematikken med den manglende ERTMS i veterantogsmateriel. Arbejdet foregår i DVF regi. Måske kan der købes et lokomotiv med udstyr. Alternativt kan et veterantogskøretøj udstyres med ERTMS.

Leje af lokomotiv fra kommerciel operatør er ikke muligt, grundet regler om at kommerciel kørsel og veterantogskørsel ikke må blandes.

Måske vil der kunne køres i en sporspærring på samme måde, som der køres godstog fra Roskilde til Køge. Dette vil kræve en uddannelse som ”områderangerleder” af personalet, en uddannelse som aktuelt koster ikke mindre end kr. 18.500 pr. kursusdeltager. Derudover vil det også kræve indarbejdelse af ORF i de enkelte aktuelle baneforeningers sikkerhedsstyring.

Der arbejdet på en interessant løsning i Belgien.

I Finland arbejdes der på, at der fortsat kan køres tog i tilfælde af en krisetilstand, som måtte medføre, at sikkerhedssystemerne ikke er fungerer.

Vi følger udviklingen, og det er tanken på længere sigt at indbygge noget udstyr i eksisterende veterantogsmateriel.

Thomas Fredebo:

Vestsjællands Veterantog har desværre haft brand i en HD-vogn – kan denne hugges?

Henrik Bang Jensen:

Spørgsmålet skal behandles af hovedbestyrelsen og ikke af generalforsamlingen.

Henrik Bang Jensen:

Lars Henning Jensen fortalte lidt om hvordan, jeg overtog formandsposten da Thomas Nørregaard Olesen pludselig gik bort på omtrent samme tidspunkt, som DJK fraflyttede Vogn Ex. Jeg brænder meget mere for arbejdet med veterantog end for formandsposten. Jeg kunne godt tænke mig at bruge noget mere tid på internationalt samarbejde omkring veterantog.

Da der ikke var flere, der ønskede ordet, takkede dirigenten forsamlingen for god ro og orden og disciplineret optræden, erklærede generalforsamlingen for afsluttet og gav ordet til formanden for afsluttende bemærkninger.

Henrik Bang Jensen takkede også for god ro og orden, for fremmødet og ønskede medlemmerne god hjemrejse.

 

______________________________                                            ______________________________
Referent, Benjamin Olsen                                                                 Dirigent, Lars Henning Jensen

 

Newsflash

Nu kører eltog på VLTJ med passagerer

Mandag, den 14. juli 2025 kl. 10.39 var første tur.

 

Se TV midtvest


Efter seks års forberedelse kan Midtjyske Jernbaner nu fløjte afgang for Danmarks første batteridrevne passagertog. Batteritoget, der netop er godkendt af Trafikstyrelsen, er klar 
til at blive sat i drift og indsættes på udvalgte passagerafgange på strækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn. 

Foto: Midtjyske Jernbaner

Midtjyske Jernbaner har købt i alt syv batteritog af Siemens Mobility A/S som erstatning for den nuværende "vognpark", der består af otte dieseltogsæt med 20 til 40 år på bagen. De første to 
batteritog, der alle er af togtypen Mireo Plus B, ankom til Danmark i februar 2025. Siden har togene været underlagt en lang række tests i samarbejde med Siemens og en omfattende godkendelsesproces hos Trafikstyrelsen. Styrelsens såkaldte typegodkendelse af den nye togtype er netop kommet i hus og er en grundlæggende forudsætning for, at de nye batteritog må køre på danske skinner.

Sideløbende med det store test- og godkendelsesarbejde har Midtjyske Jernbaners mekanikere været igennem et langt uddannelsesforløb, der er skrevet nye procedurer og lavet nye sikkerhedsplaner, Hele organisationen har været berørt af at gøre klar til en ny hverdag med batteritog. 

De sidste fem batteritog, som Midtjyske Jernbaner har købt, skal også igennem en godkendelsesproces hos Trafikstyrelsen, men ikke nær så omfattende som selve typegodkendelsen. De sidste tog forventes at ankomme til Danmark i efteråret.

Selvom de første batteritog nu er blåstemplet af Trafikstyrelsen til at rulle ud på de vestjyske skinner, går der nogle måneder, inden alle syv batteritog kan komme i drift og fuldt ud afløse Midtjyske Jernbaners gamle dieseltog.

Togene skal lade op på tre nye ladestationer i Holstebro, Skjern og Lemvig. Her vil toget lade op via en pantograf på taget, der får kontakt med en ladeskinne med en spænding på 25.000 volt, der er den samme som på traditionelle køreledninger.

Mellem Vemb og Thyborøn skal togene lade op på en ny ladestation i Lemvig, der ligger i midten af strækningen, hvor lokomotivføreren alligevel skal bruge tid på at skifte førerhus. Her har Midtjyske Jernbaner selv stået for at opføre ladestationen, der består af tre 12 meter lange skinner på banegården, som har kostet 50 millioner kroner.

Siemens Mireo Plus B

Tophastighed: 140 km/t

Acceleration: 1,1 m/s2

Antal hestekræfter: 2.300

Vægt: 92 ton

Rækkevidde: 80-120 kilometer (opladet 100 procent med hastighed på 140 km/t)

Siddepladser: 127 (155 ståpladser)

Batteri: Litium titanium

 

fvm 2025-07-11 rev 2025-07-14


 

Vil lukke lokalbaner: - Den er vores livsnerve

Ekspertudvalg foreslår at nedlægge samtlige lokalbaner for at spare penge. Borgmestre og pendlere advarer om øget ulighed og længere rejsetider.

Link til TV2 øst

fvm 2025-07-10


 

Ekspertudvalg vil lukke lokalbaner

Luk Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen og Lollandsbanen.
Sådan lyder opfordringen fra flere trafikforskere på baggrund af en netop udgivet rapport fra Transportministeriets ekspertudvalg om kollektiv mobilitet.

Link til TV2 øst

Link til Trafikministeriet

Dansk Persontransport foreslår, at standsningssteder med under 100 passager dagligt bør nedlægges

Link til Dansk Persontransport

fvm 2025-07-10


 

10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland

Region Sjælland har udvalgt Odsherredsbanen til at modtage de nye batteritog, da det giver klare fordele for drift og vedligeholdelse, når både Odsherredsbanen og Tølløsebanen fremover betjenes udelukkende med batteritog, der mødes i Holbæk. Det skaber bedre sammenhæng i togdriften og større fleksibilitet i materielanvendelsen.

Indkøbet af 10 tog - frem for planlagt 9 - giver mulighed for at styrke kapaciteten og robustheden i togtrafikken frem mod 2030. Det ekstra togsæt åbner blandt andet for nye afgange, længere togsæt i myldretiden og mulighed for betjening af nye strækninger. Dog vil eventuelle ændringer kræve særskilt politisk beslutning.

På Lollandsbanen fortsætter Region Sjælland med at forbedre servicen ved at udskifte de nuværende IC2-dieseltog fra 1997 med nyere og mere driftssikre Lint41-dieseltog fra 2007, som bliver frigivet fra de andre lokalbaner, når batteritogene kommer på sporene. Lint41-togene har en højere tophastighed, hvilket hen ad vejen skal vurderes, om det kan udnyttes med fornuft.

Hos Region Sjælland forventer man, at de 10 nye batteritog bliver leveret i forlængelse af de tidligere bestilte 14 tog med driftstart i perioden 2029–2030. Investeringen vil reducere CO2-udledningen med cirka 3.000 ton årligt og bidrager direkte til Region Sjællands mål om en mere bæredygtig kollektiv trafik.

Regionen finansierer ladeinfrastruktur på Odsherredsbanen og stiller garanti for Lokaltogs indkøb. Beslutningen er truffet nu, da det giver en økonomisk fordelagtig pris og sikrer, at leveringen kan følge i halen på de allerede bestilte togsæt.

Region Sjælland udnytter en option til køb af 10 batteritog fra Stadler

Togene bliver indsat på Odsherredsbanen, hvorefter de tre lokalbaner - Odsherredsbanen, Tølløsebanen og Østbanen - alene blive betjent af batteritog

fvm 2025-07-10


 

Syv timer til Berlin og 11 timer til Prag fra København med en ny togforbindelse

Fra maj næste år kan man tage toget direkte fra København til Berlin og Prag uden skift.

DSB har indgået et samarbejde med de tyske og tjekkiske jernbaneselskaber Deutsche Bahn og Ceske Drahy om at etablere en direkte togforbindelse mellem de tre hovedstæder.

- Vi sætter stor pris på det gode og tætte samarbejde med DB og CD, der gør det lettere og mere enkelt at imødekomme kundernes stigende interesse for at tage toget på rejser ud i Europa, siger Charlotte Kjærulff, kundechef i DSB, i meddelelsen.

Togforbindelsen kommer til at have to daglige afgange. Hen over sommeren vil der være en tredje afgang om natten.

fvm 2025-07-07


     

Dansk PersonTransport vil nedlægge stop på 17 strækninger for at spare rejsetid.

59 togstationer bør lukkes

Hvis det står til organisationen Dansk PersonTransport, der er faglig brancheforening for bus- og taxivognmænd i Danmark.

Et af argumenterne er at reducere rejsetiden. På én udvalgt strækning kan turen eksempelvis gøres 44 procent hurtigere ifølge organisationen.

Link til artikel på DR og oversigt over de stationer der foreslåes nedlagt strækning for strækning.

fvm 2025-07-05


 

150 års jubilæum blev fejret

Hele dagen den 29 juni var det gratis at rejse mellem Roskilde og Kalundborg i anledning af Nordvestbanens jubilæum. 
Det er nemlig præcis 150 år siden, Nordvestbanen officielt blev åbnet af Kong Christian 9. den 29. juni 1875, og at de første tog kørte mellem Roskilde og Kalundborg.

Link til TV2 øst

fvm 2025-06-29


 

Hjerl Hedes HH 1 atter på skinner

Det endte med at blive et omfattende arbejde at få HH 1 på skinner igen i forhold til, hvad der var regnet med der skulle til for at forlænge HH 1's liv.

HH 1. Foto: Finn Madsen

Siden februar har HH1 opholdt sig på Djursland hos Henrik Høyer Nielsen, der har Dansk Motor- og Maskinsamling.

Det var dampmaskinen, der skal efterses. Ikke kedlen, men selve den mekaniske del, lød det. Det endte med at blive et noget mere omfattende arbejde i forhold til, hvad der var regnet med, - Dampmaskinen var totalt slidt op. Og så gik det jo hverken værre eller bedre, end da den skulle testes, så døde netop kedlen. Da maskinen blev kold kommer der vand ud af kedelrørene, og det stod klart, at mere arbejde ventede. 66 rør i kedlen måtte ud og de er nu skiftet.

Fredag den 27. juni blev HH1 synet, og alt kørte på skinner. Og derfor kører HH 1 igen fra den 28. juni på museets skinner.

Lokomotiv HH 1 
Damplokomotivet er bygget i Kassel, Tyskland, i 1921 hos Henschel & Sohn.  Lokomotivet har været med til at bygge DSB’s dobbeltspor til Hillerød, Bogø dæmningen og 
motorvejen fra Rødby til Storstrømmen. Herefter blev lokomotivet brugt i brunkulslejerne Ejstrup ved Skjern og Ahler kulleje ved Troldhede. 

ocmp/fvm/2025-06-29


 

Eksperudvalg - tog bør erstattes af busser på Thybanen

Busser kan udradere Thybanen på pris
Det er ikke kun VLTJ, der skal se sig over skulderen. I ekspertudvalgs afrapportering ses et regne eksempel, hvor Thybanen erstattes med busser.

Omlægningen fra tog til bus kan ifølge beregningen nedbringe omkostningerne fra 94,6 millioner kroner om året til 31,2 millioner kroner.

Regnestykket har regnet på at oprette to nye buslinjer mellem Struer og Thisted. Den ene kører ekspres og og den anden med stop i alle byer under vejs og at de hver kører 18 gange om dagen.

Til sammenligning er der nu 13 daglige afgange med toget.

Dermed kan spares små 65 millioner kroner om året. Heraf 36 millioner kroner alene i Thy.

Link til tvmidtvest

fvm 2025-06-28


 

DSB bestiller yderligere 50 IC5-togsæt

Kundevækst og større efterspørgsel på togrejser betyder, at DSB bestiller yderligere 50 IC5 togsæt.
DSB indgik i 2021 en aftale med Alstom om leverance på 100 togsæt, men med mulighed for yderligere togsæt. Det er den option DSB nu udnytter.
Fra 2027 kan kunderne forvente at køre med de kommende IC5-tog, der lige nu er ved at blive produceret af Europas største togproducent, Alstom.
 
Indkøbet af IC5 er det hidtil største togindkøb i danmarkshistorien. Som en del af kontrakten skal Alstom stå for vedligeholdelsen af IC5-togene på to nye værksteder, der opføres i Aarhus og København. Med aftalen bliver der nu lagt indkøb og vedligehold af 50 yderligere togsæt til en kontrakt, der i forvejen udgjorde over 20 milliarder kroner. 
 
De første togsæt kommer til Danmark i løbet af 2025, hvor de skal testkører på danske togskinner. Efter kvalitetstjek og myndighedsgodkendes skal DSB-personale gennemføre træning i togsættene, inden de kan sættes i passagerdrift. 
IC5 erstatter DSB’s aldrende dieseltog, der – i takt med elektrificeringen af jernbanenettet i Danmark – udfases frem mod 2030 således, at DSB’s togflåde bliver 100% elektrisk. Det nye IC5-tog er bygget op omkring produktionsplanformen Coradia Stream, der allerede er i passagerdrift i blandt andet Italien og Holland. Der er altså tale om en velafprøvet togplatform, der har kørt på de europæiske jernbaner i flere år. I IC5-udgaven er Coradia Stream vil være tilpasset til danske krav og designtraditioner.
 
DSB investerer i en omfattende fornyelse af togflåden. Den skal i løbet af de kommende år transformeres fra at bestå primært af aldrende dieseldrevne togsæt til være opbygget af moderne elektriske og mere klimavenlige togsæt og lokomotiver.
 
fvm 2025-06-26