Jernbanelinks

Nyheder

Referat fra DJK Hovedbestyrelsesmøde den 7. december 2025

Årets sidste hovedbestyrelsesmøde i Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev afholdt den 7. december 2025 i Brøndbyvester. Nedenfor gives af sammendrag af de væsentligste emner, der blev behandlet på mødet.

Meddelelser

Bestyrelsen blev orienteret om flere vigtige meddelelser. Blandt andet har DJK erhvervet damplokomotivet DSB Litra E987 samt MY 1104, som er købt fra Peter Malmkvists konkursbo. Derudover blev der givet status på arvesager, hvor DJK forventer at modtage betydelige beløb fra flere boer.

Der har været afholdt husmøde i klublokalerne i Brøndbyvester, hvor forbedringer af mødelokalerne blev drøftet, så vi kan genoptage billedaftener. IT-udstyr og kopimaskiner er udtjente og trænger til fornyelse. Ligeledes er der behov for at opgradere køkkenet, så det matcher standarden fra tidligere i Herlev.

Regnskab og budget for 2025/2026

Regnskabet og budgettet for 2025/2026 blev gennemgået. Det blev besluttet at fastholde kontingentsatsen, da udgifterne er ved at komme under kontrol. Likviditeten er også blevet væsentlig forbedret den seneste med indkomne arv og donation fra medlemmer.

Baneforeningerne skal indsende deres årsregnskab til hovedforeningen senest den 20. januar 2026, så regnskaberne kan trykkes med i årsrapporten, der udsendes sammen med Jernbanen 1/2026.

DJK har modtaget flere arv og donationer, samt yderligere er på vej, hvilket gør fremtiden lysere. Der blev lagt vægt på, at disse midler skal anvendes til aktiviteter og projekter fremfor til drift.

Henvendelse fra Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har henvendt sig om muligheden for at overtage en vogn fra Y-toget, som skal tømmes for inventar og anvendes til gennemgang i forbindelse med et nyt løvebur. DJK er dog ikke interesseret i at afhænde Y-toget til dette formål, men foreslår i stedet personvognen DSB CLL 1495, der ellers overvejes ophugget. Vognen er i forvejen tømt for inventar.

Sporforbindelse til remisen i Aalborg

Der arbejdes på at genetablere sporforbindelsen til Limfjordsbanens remise i Aalborg, som har været fjernet i næsten otte år. Et projektforslag er udarbejdet, og der er indhentet tilbud fra konsulentfirmaet Niras til dokumentationsarbejdet. DJK råder allerede over sporskiftet, og det undersøges nu, hvem der kan lægge det på en økonomisk fordelagtig måde.

Uddeling fra DJK-Fonden

Hvert andet år uddeles der midler fra DJK-Fonden på klubbens fødselsdag, som næste gang er den 15. januar 2026. I år er der modtaget seks ansøgninger. Bevilgede midler blev fordelt efter kriterier om blandt andet fremtidig drift og bevaring af materiel, og hvor traditionelle håndværksteknikker er anvendt. En enig bestyrelse besluttede at uddele i alt 68.000 kr.:

  • Limfjordsbanen: 20.000 kr. til renovering af el-anlæg på ML 5206 (Frichs-diesel) samt dele til endeperronerne på personvogn AHJ Dc72.
  • MHVJ: 34.000 kr. til renovering af taget på OHJ 40, med krav om brug af traditionelle håndværksmetoder og genskabelse af oprindelige nittesamlinger.
  • Veterantog Vest: 14.000 kr. til renovering af kran og hydraulik på Trolje 104, så troljen fortsat kan anvendes til drifts- og værkstedsformål.

Projekterne skal være realiseret inden for to år, og midlerne udbetales, når udgifterne er afholdt.

Vedtægter for DJK Hovedstaden

DJK Hovedstaden afholder generalforsamling den 10. december 2025. Foreningen har fremsendt nye vedtægter til hovedbestyrelsens godkendelse. Ændringerne blev godkendt, dog skal betegnelsen ”Vedtægter” ændres til ”Regulativ” for at afspejle, at DJK Hovedstaden er underlagt DJK’s vedtægter.

Materielregister og materieludlånsaftale

Der arbejdes på at opdatere og samle DJK’s materielregister, så det i fremtiden er kompatibelt med EU’s EVN-register. Dette inkluderer også køretøjer, der ikke er registreret i Trafikstyrelsen, såsom smalsporskøretøjer fra Blovstrødbanen og S-toget.

DJK råder over mere end 300 køretøjer, fordelt på museumsmagasiner, veteranbaner og museer i hele landet. Der skal desuden præciseres i materieludlånsaftalen, at kortvarige interne udlån i DJK-familien ved arrangementer ikke skal rapporteres til hovedbestyrelsen. Udlån til eksterne operatører skal dog altid indrapporteres, uanset varighed.

Materielsager

  • Y-tog: Det er aftalt med Midtjyske Jernbaner, at DJK overtager Ym14+Ys14 ”Tangen”, når batteritogene er i drift, og toget ikke længere er nødvendigt. En arbejdsgruppe nedsættes for at sikre transporten til Gedser. Der undersøges også, hvad der skal til for at gøre Y-toget i Aalborg køreklart, eller alternativt flytte det til Gedser som reserve.
  • Damplokomotiv DSB Litra D826: Maskinen er inspiceret af Limfjordsbanen, og der planlægges transport til Aalborg. Lokomotivet skal benyttes som reservedele til D 825, der er under renovering.
  • Tunnellokomotiver: Disse er overtaget vederlagsfrit fra Hedeland Veteranbane. Muligheden for støtte fra Storebælt til transport og formidling undersøges. Lokomotiverne forventes udstillet i Gedser eller Marslev.
  • Trolje OHJ 75: Ingen har vist interesse, og den indstilles derfor til ophugning.
  • Ølvogn DSB Litra ZA 99317: Vognen ønskes ophugget af VTV grundet dårlig stand. Først skal den dog udbydes til andre baneforeninger i DJK og derefter i DVF-regi, hvorefter der tages stilling til dens skæbne.

Bordet rundt – status fra baneforeningerne

  • Veterantog Vest: Der er opsat belysning ved adgangsvejen til remisen, og på første sal er der etableret opholdsrum og køkken. En isoleret 40 fods container med varmepumpe er placeret i Bramming til opbevaring af reservedele. Der afvikles juleture på Haderslevbanen de næste to søndage.
  • Blovstrødbanen: Arbejdet med genopbygning af melisvognen fortsætter. På en køredag i 2025 var der over 200 besøgende.
  • MY-Veterantog: Der er gennemført en tur for en trofast kunde. Lokaltog arbejder med renovering af el-systemet i remisen i Hundested. Der planlægges et møde med Lokaltog om situationen i Hundested.
  • Djurslands Jernbanemuseum: Årsmødet er afholdt, og bestyrelsen er genvalgt. Projektet med en udstillingshal i Ryomgård er sat i bero, da det ikke vurderes realistisk at rejse de nødvendige midler. I stedet arbejdes på at få materiel under tag på anden vis.
  • MHVJ: Hoveddynamoen til OHJ 40 er monteret, og opretning foregår, så akslen flugter korrekt med krumtapakslen. Der planlægges fejring af RHJ M4’s 100-års fødselsdag i 2026. Renovering af stationen i Handest fortsætter, og toiletforholdene forbedres, så de igen får adgang udefra som oprindeligt.
  • Limfjordsbanen: Da Ardelt ikke må køre på banen til Aalborg Østhavn, og FFJ 34 stadig er under reparation, har der ikke været togkørsel i 2025. En løsning for 2026 samt ny sporforbindelse håbes på, så vogne ikke længere skal kranes ud.
  • Gedser Remise: Vandtårnet skal repareres til foråret. Entreprenøren flytter perronen for at gøre plads til en tresporet vognhal på 60 meter. Kørsel med norsk motorvogn har været en succes. Den 26. juni 2026 fejres Gedserbanens 140-års jubilæum. Taget over opholdslokalerne skal renoveres, og der tales om udvidelse af remisen. Omkring 20 køredage forventes næste år, med nogle ture fra Gedser til Marrebæk.
  • Museumsmagasin i Marslev: Arbejdet med velfærdsdelen i hallen foregår, så det kan færdiggøres før de sidste spor lægges. Målet er at færdiggøre magasinhal 2 i løbet af 2026.

Næste hovedbestyrelsesmøde

Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes søndag den 8. februar 2026 i Brøndbyvester.

2026-01-19 Redigeret af Tommy O. Jensen

 

Newsflash

Natten mellem den 5. og 6. februar blev der kørt med sneplov på Sjællandske lokalbaner

Det er op mod syv år siden, at det sidst var nødvendigt at rykke ud med sneplov på de sjællandske lokalbaner. 

Flere dages snefald og udsigten til endnu mere hvidt nedbør har fået Lokaltog til at tage en række forholdsregler, så passagererne også i morgen kan komme frem med tog. Det fortæller driftsdirektør, Stig Allan Nielsen.

De kan køre i næsten ubegrænset sne — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog. - Vi har fulgt vejrsituationen tæt de seneste tre-fire dage, og det har kun ændret sig til det værre, siger han.

Ifølge DMI's prognoser er det især Østbanen, Lollandsbanen og Tølløsebanen, hvor sneen kan give problemer. - Det er de strækninger, der står for skud, og hvor vi er nødt til at gøre noget proaktivt. Derfor er tre særlige lokomotiver her til eftermiddag gjort klar til at rykke ud.

Lokaltog har to lokomotivtyper, der bruges til at rydde sne. De hedder MX (som ses på billedet) og MY og vejer henholdsvis 89 og 101 ton. Foto: Ole-Christian Munk Plum

Se video af kørsel

- Vi har nogle diesellokomotiver, som er klargjort og holder standby til senere i aften for at køre ud på skinnerne og rydde sne, fortæller Stig Allan Nielsen og tilføjer: - De vejer op til 100 ton, og er ikke begrænset af, hvor meget sne, der ligger på skinnerne. De kan køre i næsten ubegrænset sne. 144 stationer skal ryddes for sne. Det er på ingen måde hverdagskost, at sneplovene må køres i stilling.

- Vi kørte også med dem forleden, da det sneede i 24 timer, og det fungerer fint, forklarer driftsdirektøren og tilføjer: - Men før det, så har jeg lyttet mig frem til, at det er syv-otte år siden, vi sidst har haft en vinter, hvor de har været ude at køre snerydning.

Der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog

Egentlig er Lokaltogs passagertog godkendt til at køre i op til 50 centimeter sne.

- Men det ynder vi ikke at gøre, for de er udsatte for skader på køleslangerne, forklarer Stig Allan Nielsen og tilføjer:

- Vi har p.t. to tog på Østbanen, der har fået skader på kølerslanger, fordi de har ramt sne og is.

Det har indtil videre ikke haft konsekvenser for køreplanerne.

- Men der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger, konstaterer driftsdirektøren.

Foruden sneplovene, så har Lokaltog personale standby, som står klar til blandt andet at rydde perronerne for sne.

- Det er en kæmpeopgave. Vi har 144 stationer, og vi kan derfor ikke garantere, at de kan være kontinuerligt snefri. Men vi gør det bedste, vi kan. Lokaltog har tidligere på dagen opfordret passagererne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, da virksomheden ikke kan udelukke, at der vil ske aflysninger på grund af vejret.

 

tv2 øst/OCMP/FVM 2026-02-06

 

Leverandøren af fremtidens fuldautomatiske S-tog er valgt

Det bliver et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler, der skal levere fremtidens fuldautomatiske S-tog til hovedstaden.

Illustrationen er leverandørens skitse af tog, der senere skal tilpasses den endelige designprofil. Der er tale om et manipuleret foto. Der er flere sjove detaljer på dette foto. Pantografen på toget på tværs står stille - toget er i bevægelse. Toget nederst kører tilsyneladende ikke på skinnerne og der er ikke kørestrømsledninger hen over toget. For de nørdede - hvis man har foto i høj opløsning - kan man se at toget kører til Hillerød fra det forkerte spor og der står Ny Ellebjerg i stedet for København Syd på togviserskiltet.

Der er tale om en levering af mindst 226 nye, elektriske S-tog, hvor de første forventes at køre fra 2032. Overgangen til fuldautomatiske S-tog bliver den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.

Med overgangen til fuldautomatisk togdrift, som det kendes fra den københavnske metro, er det ambitionen at øge antallet af afgange, så der maksimalt er 7½ minut mellem togene på hver linje i myldretiden – og ned til halvandet minut mellem togene på det centrale afsnit ved bl.a. Københavns Hovedbanegård og Nørreport.

På flere strækninger svarer det til op til 35 % flere afgange end i dag, og det vil give plads til ca. 10 mio. flere rejser om året. I 2024 rejste ca. 112 mio. passagerer med S-toget, og DSB forventer, at antallet af rejsende vil blive ved med at stige i de kommende år.

Fremtidens S-tog vil også tilbyde større variation i indretningen, end man ser det i dag – eller ved tilsvarende bybaner i Europa. For eksempel vil der være både 2+2-sæder, klimaanlæg og arbejdsområder med borde, som fx pendlerne kan bruge til at arbejde, samt integrerede pladser til kørestolsbrugere.

Dermed vil fremtidens S-bane kunne tilbyde nogle af de samme fordele, som vi kender fra fjerntogene.

Udover at levere fremtidens S-tog skal konsortiet mellem Siemens og Stadler samarbejde med DSB om at vedligeholde S-togene. Konsortiet får det overordnede ansvar for vedligeholdelsen, mens DSB-ansatte vil stå for selve vedligeholdelsesarbejdet. Kontrakten for leverancen af tog, inklusive ansvaret for 30 års vedligeholdelse, er på omkring 23 mia. kr.

De første nye S-tog skal køre på linje F, der går mellem København Syd og Hellerup. Med den senest reviderede plan sker det forventeligt i løbet af 2032, og fra omkring 2040 vil hele S-togsnettet være fuldautomatisk.
Udbudsprocessen for de nye førerløse S-tog blev startet op i august 2023 på baggrund af den politiske beslutning i Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021.
 

Fakta om de nye S-tog

  • Hastighed på op til 120 km/t
  • Et togsæt er 56 meter langt og består af fire vogne med seks døre på hver side
  • Tre togsæt kan køre sammenkoblet
  • 156 siddepladser, 16 cykelpladser og 2 kørestolspladser pr. togsæt
  • Toget er indrettet med flexrum til cykler og stor bagage, arbejdsområde med borde til f.eks. computer samt områder med øvrige kundepladser
  • Kørestolspladser er integreret blandt kundepladser
  • En dør med niveaufri indstigning fra perronen giver nem adgang for mobilitetshæmmede og kørestolsbrugere
  • Opkaldspunkter i toget, som det kendes fra Metroen, og fuld tv-overvågning sikrer tryghed for rejsende
  • Gratis cykelmedtagning som i dag.
 
fvm 2026-02-06

Video fra Banedanmark om hvad der sker på Århus H

Link til video 

Husk at tænde for lyden i øverste venstre hjørne.

fvm 2026-01-31

 

GoCollective har syltet Thybanen

- politikerne må sørge for, at det ikke sker igen
 
Leder i Holstebro Dagbladet 27 januar 2026 af Søren Egebjerg Pedersen
 
 
Passagererne på Thybanen har en oplevelse af, at toget ikke er til at regne med, har det en helt oplagt forklaring. Aflysninger har været et fast element i den måde, GoCollective har håndteret manglende materiel og mandskab på. I løbet af 2025 blev 1.660 afgange på strækningen mellem Thisted og Struer registreret som planlagte aflysninger. Det skal ses ud af i alt 2.245 planlagte aflysninger på hele selskabets net.
 
Når et togselskab mangler tog eller personale, bliver afgange aflyst. Det er en logisk konsekvens. Spørgsmålet er derfor ikke, om der skulle aflyses, men hvor aflysningerne i overvejende grad blev placeret.
 
Her er billedet tydeligt. To ud af tre planlagte aflysninger i 2025 ramte den samme, korte strækning. Det er ikke udtryk for tilfældigheder.
 
GoCollective har selv forklaret, at man har fulgt "princippet om bedst for flest". Aflysningerne er i vidt omfang lagt dér, hvor passagertallet er lavere, og hvor konsekvenserne vurderes som mindre ved at indsætte bus. Det er en rationel prioritering set fra leverandørens side. Men rationel er ikke det samme som rimelig.
 
For konsekvensen er, at en bestemt gruppe passagerer igen og igen får bekræftet, at toget ikke er til at stole på. Gen-tagne, planlagte aflysninger betyder, at folk fravælger toget og finder andre løsninger. I denne del af landet er det i praksis lig med privatbilen. Den lavere tilslutning kan efterfølgende bruges som argument for at reducere tilbuddet yderligere. Dermed risikerer en driftsstrategi at blive selvforstærkende.
 
Det er i den sammenhæng svært at overse den opmærksomhed, det vakte, da GoCollective for nylig selv gjorde opmærksom på, at selskabet modtager bonus for punktlighed. For passagerer, der oplever aflysninger som en del af hverdagen, fremstår det som en provokation - også selv om forklaringen er, at planlagte aflysninger ikke tæller med i opgørelsen over rettidighed.
 
SF’s folketingskandidat Nils Brøgger har derfor ret, når han kræver et nyt blik på den måde, togkontrakterne skrues sammen på. Erfaringerne fra Thybanen viser, at det ikke er tilstrækkeligt at måle på det samlede billede. En ny aftale må sikre, at en operatør ikke kan slippe afsted med at levere et acceptabelt gennemsnit, mens man systematisk svigter et passagerne på en enkelt strækning.
 
toj/fvm 2026-01-31
 

Togtrafikken i Skåne og over Øresundsbron når nye højder

I følge en netop udgivet rapport om togtrafikken i Skåne og over Øresundsbron, fortsætte togtrafikken Øst for Øresunds sin markante vækst.
 
Efter den markante nedgang under pandemiårene er udviklingen vendt, og antallet af togpassagerer er siden steget år for år. Togrejser udgør nu en betydelig del af den samlede vækst i den skånske kollektivtrafik – både internt i regionen og i trafikken til og fra Danmark.
Foto fra 13. juni 2023 med et par Øresundstog på CPH. Det ankomne tog med ET 4391 bærer DSB's logo - siden er togsætte solgt til Sverige
 
Allerede i 2023 og 2024 blev der sat nye passagerrekorder. I 2023 blev der gennemført 48 millioner togrejser i Skåne, og tallet steg til 54,7 millioner i 2024. Den procentuelt største stigning ses i trafikken over Øresundsbron, hvor efterspørgslen vokser mest år for år. Den positive udvikling forsatte ind i 2025, hvor det samlede antal togpassager nåede op på 59,2 millioner rejser i perioden  1. december 2024 til 30. november 2025. Af disse udgør 32,1 millioner rejser med Øresundståg i Skåne og til Danmark,  heraf 16 millioner rejser over Øresundsbron. Til sammenligningen  rejste 10 millioner via Storebæltsforbindelsen i 2025.
 
Især passagertallene over Øresundsbron viser en vedvarende og stærk stigning. Den grænseoverskridende togtransport fortsætter dermed med at være den største vækstdriver i regionens kollektive trafik, understøttet af øget pendling, stærkere arbejdsmarkedsintegration og et voksende antal fritidsrejsende. Derfor er der også sat gang i anskaffelse af næste generations Øresundstog, som skal udvide flåden af tog. Regional- og lokaltrafikken i Øresundstrafikken varetages i dag af  111 Öresundståg og 99 Pågatåg, og i myldretiden er der rift om siddepladserne. 
 
 
toj/fvm 2026-01-31
 

Igen togtrafik til Aarhus

Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift kører togene igen til og fra Aarhus
I den seneste tid har der været fuld gang i arbejdet på jernbanen i Aarhus, hvor der har været totalspærret for togtrafik. Det skyldes, at en del af arbejdet har krævet, at der ikke kørte tog samtidig.

Foto: Asger Christiansen

Nu er arbejdet vel overstået, og der kan igen køre tog sydpå mod Skanderborg. Mod nord er der fortsat spærret frem til den 19. april, mens der arbejdes i sporene og nedbrydes en bro uden for Banegraven.

Under spærringen har Banedanmark og entreprenørerne benyttet muligheden for at arbejde igennem på alle opgaver. Blandt andet er det nye signalsystem blevet taget i brug, og de ombyggede spor 4-7 er blevet åbnet i Banegraven, efter at de har fået nye spor og perroner. Samtidig er fornyelsen af spor 2-3 gået i gang, og flere broer uden for Banegraven bygges om eller brydes ned.

Ombygningen af jernbanen har været i gang siden 1. april sidste år. Formålet er, at en ny og moderne jernbane skal gøres klar til, at der kan køre eltog på den østjyske hovedstrækning.

fvm 2026-01-29

 

 

 

Snedriver i Gedser

For en gangs skyld har denne vinter budt på sne og frost; i de første uger af januar var det meste af landet klædt i vinterdragt. 
 
Men det holdte desværre ikke længe, og i løbet af kort tid var den atter væk, og sædvanlig gråtritesse indfandt sig igen.
 
Søndag den 18. januar besøgte hovedbestyrelsens forretningsudvalg Gedser Jernbane, og skulle besigtige lidt af veteranbanen med en tur til Marrebæk med trolje 171 og 040. Turen måtte allerede afbrydes et par kilometer nord for Gedser, da resterne af meterhøje snedriver forhindrede den videre kørsel på banen. 
 
Herover et par billeder af de efterhånden ikke særlig kønne snedriver på det sydlige Falster. Forhåbentlig er de væk til sommer, når Gedser Jernbane genoptager veterantogsdriften igen. Denne gang med Y-toget "Tangen" om alt går vel.
 
 
toj 2026-01-22

DSB får ny driftsdirektør

DSB’s driftsdirektør fra 1. maj 2026 hedder Erik Nielsen.
 
Den 50-årige Erik Nielsen er uddannet inden for shipping og har en executive MBA.
 
Han har i en længere årrække haft lederstillinger inden for transport og logistik hos Maersk og canadiske Seaspan Corporation og har senest bestredet stillingen som administrerende direktør for DanPilot.

”De kommende år står DSB over for en kompleks opgave med at skulle levere tog dagligt til kunderne, samtidig med at jernbanen fornyes, nye elektriske tog sættes i drift, og gamle kendinge, som IC3 og IC4, med tiden skal udfases. Der er et højt fagligt niveau i DSB, og jeg glæder mig til at tage fat i udfordringerne sammen med de mange dygtige og kompetente kolleger,” siger Erik Nielsen.
 
fvm 2026-01-22

Nordjyske jernbaner kører til Hobro fra 17. januar

Fra 17. januar kører Nordjyske Jernbaner til Arden og Hobro.
Der bliver direkte togforbindelse mellem Skagen og Hobro - og mellem Hirtshals og Skørping. 

Ovenfor principtegning af kørslerne

Region Nordjylland har indgået en aftale med Transportministeriet om at forlænge den regionale togdrift til Hobro. Det betyder. At Nordjyske Jernbaner kører på strækningen fra Skagen og Hirtshals til Hobro. Regionaltoget RE75 kører fra Skagen til Hobro hele driftsdøgnet, mens Regionaltoget RE76 udvides, så der køres fra Hirtshals til Skørping på hverdage i dagtimer. Både RE75 og RE76 standser på alle mellemliggende stationer.

Alle DSB's InterCity-tog standser i Skørping, og to morgenafgange i nordgående retning vil fortsat standse i Arden. Som noget nyt fortsætter både InterCity og InterCityLyn videre til Aalborg Lufthavn i dagtimerne.

DSB's InterCity-tog standser ikke længere i Støvring, Svenstrup, Skalborg og Arden med undtagelse af de to morgenafgange fra Arden med InterCity. Hvis man skal fra Støvring, Svenstrup, Skalborg og Arden mod Aarhus og København, skal man skifte til DSB’s tog i Skørping eller Hobro.

fvm 2026-01-15

 

Millionregning for aflyste tog

Link til tvsyd

fvm 2026-01-15

 

Jernbanenyheder

De nyeste artikler

Modeltog