DJK Hovedstaden
DJK Midtjylland
Huset i Brøndbyvester
Mariager-Handest Veteranjernbanes lokale islæt, Kielervognen RHJ M4 – også kendt som Hadsund-Peter – fylder 100 år i år. Det fejres den 20. juni 2026.
"Værs'go'! Træd indenfor og sæt jer på de fint betrukne lædersæder i Danmarks næstældste motorvogn RHJ M4. Eller prøv langsædet midt i vognen, hvorunder dieselmotoren og gearkassen gemmer sig.

Foto: Ina Plambek
Bare rolig. Der kan under kørsel forekomme gearkasseknas, men sådan skal en 100 år gammel Kielervogn med sjæl lyde.
Motorvognen er et køretøj, hvor vognkassen er beklædt med gyldent lakeret teaktræ, så siderne skinner i solen. En gammel og ærværdig motorvogn, som sluttede sine aktive jernbaneår ved Randers-Hadsund Jernbane tilbage i 1969.
RHJ M4 blev lokalt kendt som Hadsund-Peter, fordi den dagligt tog turen fra Randers til Hadsund og retur."
Fødselaren kører smutture med passagerer mellem Mariager og Fjeldsted (bemærk, at der er begrænset plads i toget). Afgang fra Mariager Station kl. 11.00, 12.00, 13.00 og 14.00. Pris: 20 kr. pr. person over 4 år. Herefter deltager fødselaren i festlighederne ved remisen.
Læs mere her www.mhvj.eu
Til dagen er der fremstillet en særlig erindringsbillet til alle, der køber billet til en af dagens ture. Husk, at din forudbestilte billet på dagen bliver byttet til en erindringsbillet ved henvendelse på stationskontoret. Der kan ske ændringer i arrangementet, men vi bestræber os på at følge planen så tæt som muligt.
fvm 2026-06-08
Region Sjælland har siden efteråret 2024 ad to omgange bestilt 24 nye batteritog til indsættelse på nogle af Lokaltogs ni strækninger, og cirka halvdelen af disse tog skal indsættes på Østbanen, der går fra henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads til Roskilde.
De nye batteritog er udstyret med store batteripakker, og det er disse, som skal oplades på det kommende anlæg i Hårlev.
"Vi ser frem til at levere Danmarks største ladeanlæg til batteritog på 9 megawatt i samarbejde med Aarsleff Rail til Lokaltog. Anlægget kan lade fire tog samtidigt og bidrager til en pålidelig drift for Lokaltogs kunder”, siger Jesper Kückelhahn Nilson, CEO hos Siemens Mobility i Danmark.
Han bakkes op af Thomas Mollerup, administrerende direktør i Aarsleff Rail, der ligeledes glæder sig til det nye projekt.
”Projektet er vigtigt, fordi vi er med til at understøtte elektrificering af det danske samfund og dermed også den grønne omstilling. Vi ser frem til at levere et produkt, som bidrager til, at vi i fremtiden kan understøtte betjening med batteritog på de strækninger, hvor der ikke er planlagt elektrificering. Vi glæder os meget til sammen med Siemens at løse opgaven for Lokaltog”.
Fakta om Lokaltogs kommende ladeanlæg i Hårlev:
ocmp/fvm 2026-06-03
For Ole-Chr. Munk Plum var det en dejlig dag. Købspapirerne for toget blev underskrevet og sendt til Trafikstyrelsen og toget var på vej og Ole vil følge "Tangen" - på afstand - mod Gedser Remise, hvor toget får sit fremtidige hjem.

Før afgang fra Lemvig
Det er et ikonisk tog for alle privatbaner, og ved at bevare toget bevarer vi kulturarv. Det har ikke bare været et vigtigt tog for Lemvigegnen og Vestjylland, men for hele Danmark. Toget er leveret godkendt til Gedser, og der er mange ivrige folk i Gedser til at passe på toget, og toget kører nok stadig her om 20-25 år, hvis vi beskytter toget og de reservedele, som vi har.
Lemvig - Gedser turen er tilrettelagt - til mindste detalje. På første del af turen kom "Tangen" bag på et godstog på Lemvigbanen. Senere trukket af et lokomotiv for i Nykøbing for egen kraft selv køre til Gedser.
Toget er hen over sommeren klar til at køre med glade gæster, når sommerferien begynder, lokomotivførerne og andre frivillige skal nu igennem den uddannelse, der gør, at de må køre med veterantoget mellem Gedser og Nykøbing.
Første tog på Lollands-banen
Det første Y-tog i Danmark kørte i 1965 på Lollandsbanen. Da var Ole 17 år, og han var i øvrigt selv med omkring indsættelsen af det første Y-tog den 8. maj 1965. Det er også derfor, det er passende, at det sidste Y-tog fra Lemvigbanen ender her i Gedser. Nu får egnen en del af sin kulturarv tilbage.

Toget er kommet til Marrebæk på Gedserbanen hvor der var fotostop inden det sidste stykke vej til Gedser.

Y-toget er kommet til Gedser. Gedser Remise havde mange frivillige til at hjælpe til - men de kunne godt bruge flere hænder til de mange opgaver.
Fredag eftermiddag ankom det ikoniske Y-tog "Tangen” til Gedser Remise. Knap 50 mennesker stod klar til at ønske det røde tog velkommen til sit nye hjem. Masser af gamle lokomotivførere, samlere af modeltog og andre togentusiaster havde fundet vej til det gamle jernbanelegeme i Danmarks sydligste by.
Det er da en stor begivenhed at toget er kommet til Gedser. Toget har været meget moderne, da det kom frem- Det er en drøm, der går i opfyldelse. Gedser remise er klar til at tilbyde ture i "Tangen" i skolernes sommerferie og det fra en nylavet perron..
Alle foto Ole-Chr. Munk Plum
Simon tog fulgte flytningen hele vejen . Du kan se hans video her: Link til Simon tog
ocmp/fvm 2026-05-24
20-25 mennesker var dukket op for at overvære Tangens ankomst.
Efter planen skal toget være køreklar, når skolernes sommerferie starter.
Tangen susede op og ned ad Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane, da det stadig var i brug.
ocmp/fvm 2026-05-23
Banedanmarks leverandør af elektrificeringen skulle efter planen have været færdige med at elektrificere den jyske hovedstrækning fra Fredericia-Aarhus-Aalborg i december 2026.
Men på grund af manglende fremdrift i arbejdet, orienterer Banedanmark nu om en mulig forsinkelse af elektrificeringsprogrammet.

Forsinkelsen af den jyske hovedstrækning vil ramme alle øvrige strækninger under elektrificeringsprogrammet, og derfor forventer Banedanmark heller ikke, at Holbæk-Kalundborg, Dronning Magrethe ll's bro, Nykøbing Falster Station og ned til den nye Rødby Station vil være elektrificeret til de fastsatte deadlines.
”Elektrificeringen af jernbanen er et stort og vigtigt projekt, der gør fremtidens togrejse mere klimavenlig og stabil. Vi kan dog konstatere, at der mangler fremdrift i arbejdet, og derfor er det ikke længere realistisk, at den nuværende tidsplan holder. Banedanmark er i konstruktiv dialog med leverandøren og har fuldt fokus på, at arbejderne gennemføres hurtigst muligt,” siger Jette Aagaard, der er programdirektør for Elektrificeringsprogrammet i Banedanmark.
Banedanmark og leverandøren er i dialog om, hvordan elektrificeringen af den jyske hovedstrækning kan gennemføres hurtigst muligt. Derfor er det på nuværende tidspunkt uklart, hvor lang forsinkelsen forventes at blive.
fvm 2026-05-18
Link til Kollektiv trafik forum
fvm 2026-05-07

Kysten og Tangen i Lemvig - foto: OCMP
Et tog, Ym 14-Ys 14, er solgt til Gedser remise og dette tog skal køre sommerveterantog mellem Gedser og Nykøbing
Spillestedet 18b i Harboøre har købt et sæt, Ym 40-Ys 16, der indrettes som dels opholdsrum og restaurant,
Vejlby Ferie Parks tog, Ym 12-Ys 12, bliver til madpakke- og legerum, og det sidste tog bliver delt på to adresser.
VW & Retro Museum i Ulfborg skal den ene halvdel af toget "Heden", Ym 16. Der er hentet 24 meter skinner inklusive sveller i Tønder. Toget kommer til at stå ved siden af museets cafe. Det bliver bevaret, som det er, men med små, løse borde så folk kan sidde og få kaffe og kage eller måske vinsmagninger
De nsidste Y-tog-vogn, Ym 39, indrettes som mødelokale for Midtjyske Jernbaner på Lemvig Station.
ocmp/fvm 2026-04-26
Link til pressemeddelse fra Lokaltog
fvm 2026-04-23

Banedanmark arbejdede onsdag fortsat på at få trafikken tilbage til normal, men årsagen til det omfattende togkaos er endnu ikke endeligt fastlagt. Jernbaneveteranen Kristian Madsen, der har arbejdet professionelt med jernbanen siden 1982 og bl.a. har været teknisk chef på Storebælts- og Øresundsforbindelsen, peger på tre mulige forklaringer.
Den første og mest sandsynlige mulighed knytter sig til en fejl i ophænget ved masten – de såkaldte hængere, som holder den strømførende kobberledning fast til bæretovene. Banedanmark har oplyst, at man om natten fandt en fejl netop ved fastgørelsen, og Madsen vurderer, at hængerne kan være blevet så gamle og sprøde, at de bør udskiftes. Han nævner samtidig, at dieselos fra dieseltog på ellers elektrificerede strækninger kan have været med til at forkorte levetiden, som han tidligere har set ved Storebæltsforbindelsen.
En anden mulighed er, at selve togene har udløst skaden via strømaftagerens kulbane – den del på taget, der er i direkte kontakt med køreledningen. Køreledningen hænger i zigzag for at undgå slid samme sted, men hvis zigzag-bevægelsen svigter, kan der opstå et hak i kulbanen. Bliver en ledning fanget i et sådant hak, kan den rives over, hvilket kan forklare, hvorfor Rejseplanen meldte om mange togsæt til værksteds-eftersyn. DSB har desuden oplyst, at omkring 30 togsæt fik ødelagt strømaftagere, hvilket gav færre tog på Sjælland dagen efter.
Den tredje teori handler om tætte knudepunkter som København, hvor et tog i et sporskifte skal “fange” den næste ledning. Hvis køreledningen her kommer ud af kurs og smutter ud over kanten af strømaftageren, kan toget fungere som en stor krog, der flår køreledninger ned på sin vej. Samlet set peger Madsen altså på enten slid i ophænget, fejl i togenes strømaftagere eller problemer i sporskifter som mulige forklaringer på hændelsen, mens Banedanmark fortsat undersøger forløbet.
toj/fvm 2026-04-19