Motorvogne
APB M 1. Mariager Handest Veteranbane. Bygget af Triangel, Odense i 1939. EVN-nr: 958600200017
Byggenummer 1387.
I slutningen af trediverne anskaffede Aalborg Privatbaner tre benzinmekaniske motorvogne fra Triangel. Vognene var en lidt større, treakslet udgave af de triangelvogne, som APB havde anskaffet i 1929. Oprindelig var det tanken at anskaffe toakslede vogne, men på grund af den større motor og andre ændringer, blev vognvægten større, og vognene leveredes med lænkeaksler i motorenden. Den første vogn, der kom i 1936, kom til AHB, der siden 1929, hvor man måtte udrangere sin Kielervogn, ikke havde haft nogen motorvogn. Den næste kom i 1937 til FFJ og den sidste blev i 1939 leveret til Aalborg Privatbaners driftsfællesskab, APB. De tre vogne blev alle udrustet med dieselmotor efter skinnebusanskaffelserne og var i drift frem til Aalborgbanernes blev nedlagt i 1968. To af vognene blev bevaret og anvendes på Mariager-Handest Veteranbane - FFJ M 1210 og APB M 1.
APB M1: 1951 Leyland DM 125 1969 til DJK. 33 pladser plus 5 klapsæder. Toilet. I drift på MHVJ fra 1969. Renoveret 1978. I drift.
Effekt: 145 hk. 
Længde:11,22 m. Akselfølge:2A. Tjenestevægt:18 tons
DSB MO 1829. Bygget af Frichs i 1953. EVN-nr: 958600018294. Hensat
Byggenummer 490.
DSB skitserede i 1948 en ny type MO-motorvogn med togvarme-kedel, samt et næsten dobbelt så stort pakrum sammenlignet med førkrigs MO-vognene, særskilt afdeling til Togføreren, samt større og bedre arbejdsforhold i førerrummene. Indstigningsforholdene blev også forbedret.
I årene 1951 til 1958 blev ialt leveret 139 stk MO motorvogne som blev indsat i drift over hele landet.
De kørte i deres levetid over alt på DSB’s net, og kunne findes i næsten alle former for tog. Alt fra sidebanekørsel med en enkelt person- eller styrevogn, med blandet- eller rene godstog, i myldretidstrafikken ind og ud af Hovedstaden.
I årene 1961 – 1969 gennemgik MO-vognene i 1800 serien en modernisering. Den oprindelige lakerede birketræsfinér på væggene erstattedes af plastlaminat. Belysningen blev skiftet til lysstofarmaturer. Udsigtsforholdene forbedredes da frontvinduerne fik lamineret glas, og man derved kunne fjerne gitrene. MO driften forsatte indtil den 10. oktober 1984.
Udrangeret 1983. Solgt i 1983 til DJK. Bramming 1994-99. Marslev fra 2005.
Effekt:500 hk.Længde:20,93 m. Akselfølge:3-B. Tjenestevægt:65 tons.
DSB MO 1848. Veterantog vest. Bygget af Frichs i 1954. EVN-nr:958666418487. Hensat.
Byggenummer 514.
DSB skitserede i 1948 en ny type MO-motorvogn med togvarme-kedel, samt et næsten dobbelt så stort pakrum sammenlignet med førkrigs MO-vognene, særskilt afdeling til Togføreren, samt større og bedre arbejdsforhold i førerrummene. Indstigningsforholdene blev også forbedret.
I årene 1951 til 1958 blev ialt leveret 139 stk MO motorvogne som blev indsat i drift over hele landet.
De kørte i deres levetid over alt på DSB’s net, og kunne findes i næsten alle former for tog. Alt fra sidebanekørsel med en enkelt person- eller styrevogn, med blandet- eller rene godstog, i myldretidstrafikken ind og ud af Hovedstaden.
I årene 1961 – 1969 gennemgik MO-vognene i 1800 serien en modernisering. Den oprindelige lakerede birketræsfinér på væggene erstattedes af plastlaminat. Belysningen blev skiftet til lysstofarmaturer. Udsigtsforholdene forbedredes da frontvinduerne fik lamineret glas, og man derved kunne fjerne gitrene. MO driften forsatte indtil den 10. oktober 1984.
Århus 1954-55. Udrangeret 1983. Solgt 1983 til DJK. I drift 1984-99. 1998 til Veterantog vest.
Effekt:500 hk. Længde:20,93 m. Akselfølge:3-B Tjenestevægt:65 tons.
DSB MR 201. Bygget af Scandia i 1928. EVN-nr:208609509509. Hensat Marslev.
Byggenummer 2165.
Scandia fabriksfoto fra 1928 af MR 201
M 201 blev i februar 1928 afleveret til Sjælland, men overført til Jylland i maj, hvor vognene 202-204 samtidig leveredes. MR vognene kom senere til Jylland, hvor de i starten stationeredes i Randers. De seks vogne indgik i sommeren 1930 i en rimeligt krævende omløbsplan med 5 vogne i drift.
Der var mange problemer med utætheder i kompressionsventiler, knækkede rør og svigtende hastighedsregulering. Frichs mente problemerne kunne undgås med en kompressorløs motor, og i et forsøg på at få en mere driftsikker vogn valgte DSB derfor i 1931 at lade MR 204 udstyre med en sådan ny dieselmotor. De første erfaringer med MR 204 tydede på at det var muligt at få bragt reparationsomkostningerne ned på et rimeligt niveau, og DSB overvejede nu at udstyre i al fald 201-203 med samme motortype. Imidlertid reduceredes antallet af MR som følge af to brande i Århus og i 1933 på Mosskov station. Kort før denne brand var der i juli 1933 i Randers af bogiemotorvogne stationeret 4 ML og 5 MR, for MR 202 var som nævnt brændt. Til dækning af de faste ture skulle der bruges 3 ML og 3 MR, men da kun 2 ML og 2 MR var tjenestedygtige, måtte man også her køre en del tog med damp. MR og ML anvendtes Randers-Ryomgård, Århus-Grenå, Ålborg- Frederikshavn, Fredericia-Århus og Århus- Brabrand. Det blev også til et par ture på „den skæve bane“ Bramming-Grindsted-Brande- Silkeborg-Laurbjerg.
Ved DSBs store omlitrering- og omnummerering i 1941 fik de fire tilbageværende MR vogne numrene 531 -534. Den første indsats af MR efter krigen var dels i den genoptagne persontrafik Middelfart-Strib og dels på strækningen Bramming-Randers. Fra 1946 kørte der MR (Esbjerg-) Bramming-Ribe (-Tønder), og i 1949 var de 4 MR stationeret i Randers med tre vogne i løb. To løb omfattede en række tog på (Esbjerg)- Bramming-Ribe(-Tønder) strækningen, med tilslutningssløb ad „den skæve bane“ mens det 3. løb var på Randers-Ryomgård banen.
Fra 1953 indskrænkedes antallet af MR-løb på Ryomgårdbanen, og fra 1954 var de 4 MR stationeret i Tønder. Det var ikke meget de tilbageværende 3 MR kørte. De 3 i drift værende MR-vogne vil i den daglige drift kunne erstattes med 1 MO, idet der kun er 1 MR i fast tur. Tre MR'er ombyggedes siden 1956 til undervisningsvogne litra ZU. Solgt 1980 til DJK. Maribo 1984-2008. Marslev fra 2008.
Effekt:180 hk.Længde:19,01 m.Akselfølge:2-B. Tjenestevægt:42 tons.
DSB MT 102. Bygget af Scandia i 1927. EVN-nr:808698007487. Hensat Marslev.
Byggenummer 2165.
Scandia fabriksfoto fra 1927 af MT 102
Til at begynde med var 4 af lokomotiverne stationeret på Sjælland, hvor de kørte ture på kystbanen, Frederikssundbanen og København-Næstved over Ringsted. De to sidste blev fra leveringen stationeret i Tønder.
Fra Tønder kørte MT’erne i sommeren 1929 på strækningerne Sønderborg - Tinglev -Tønder, Aabenraa-Rødekro - Løgumkloster-Bredebro-Tønder, Es- bjerg/Bramming -Tønder og Tønder - Højer. Fra 1931 omfattede MT-løbene i Sønderjylland næsten alle tog på Tønder - Højer og Bredebro-Løgumkloser- Rødekro banerne og mange af togene på strækningen Tønder - Bramming/Esbjerg. Fra 1933 anvendtes MT desuden på Sønderborg - Mommark banen.
En oversigt fra juli 1932 viser at MT'eme det seneste år i snit hver havde kørt 80.000 km, hvilket skal sammenlignes med at store damplokomotiver som litra P og FI kun kørte ca. 58-60.000 km pr. år. Men helt stabile var MT'erne ikke. Alene i december 1933 var der hele 7 tilfælde hvor damptog måtte erstattede motortog på Mommarkbanen. Trods vanskelighederne skulle alle tog på Mommarkbanen ifølge togplanerne fra sommeren 1935 til sommeren 1937 køres med MT.
I april 1942 skønnede værkstedet i Århus at det ville koste tilsammen ca. 49.000 kr at sætte de fem MTere i stand, og i august foreslog 2. distrikt at udrangere MT, da de havde ringe trækkraft og hastighed, hvorfor det var svært at lægge nogle passende maskinløb. Når maskinanlægget var fjernet kunne vognene indrettes til hjælpevogne og erstatte de gamle 2 akslede vogne, som slingrede stærkt ved ca. 60 km/t. Dette blev besluttet, og i begyndelsen af 1943 blev de 5 tilbageværende MT på centralværkstedet i Århus ombygget til hjælpevogne. I denne form eksisterede de frem til 1960erne. Solgt 1980 til DJK. Maribo 1984-2008. Marslev fra 2008.
Effekt:180 hk.Længde:19,01 m. Akselfølge:2-B. Tjenestevægt:42 tons.
FFJ M 1210. Mariager Handest veteranbane. Bygget af Triangel, Odense i 1937. EVN-nr:958600012107
Byggenummer 1386.
I slutningen af trediverne anskaffede Aalborg Privatbaner tre benzinmekaniske motorvogne fra Triangel. Vognene var en lidt større, treakslet udgave af de triangelvogne, som APB havde anskaffet i 1929. Oprindelig var det tanken at anskaffe toakslede vogne, men på grund af den større motor og andre ændringer, blev vognvægten større, og vognene leveredes med lænkeaksler i motorenden. Den første vogn, der kom i 1936, gik til AHB, der siden 1929, hvor man måtte udrangere sin Kielervogn, ikke havde haft nogen motorvogn. Den næste gik i 1937 til FFJ og den sidste blev i 1939 leveret til Aalborg Privatbaners driftsfællesskab, APB. De tre vogne blev alle udrustet med dieselmotor efter skinnebusanskaffelserne og var i drift frem til Aalborgbanernes nedlæggelse i 1968. To af vognene blev bevaret og anvendes på Mariager-Handest Veteranbane - FFJ M 1210 og APB M 1
FFJ 1210: 1950 Leyland DM 125 og i 1969 til DJK/MHVJ. 33 pladser plus 5 klapsæder. Toilet. I drift på MHVJ fra 1969. Renoveret 1978. I drift.
Effekt:145 hk. Længde:11,22 m. Akselfølge:2A. Tjenestevægt:18 tons
HHJ M 2. Bygget af Frichs, Århus i 1932. EVN-nr:958600500028. Hensat.
Byggenummer 120.
HHJ var den første bane som i 1926 anskaffede et diesellokomotiv fra Frichs, og det kørte i 1931/32 hele 59 % af toggangen. I efteråret 1931 bestilte banen hos Frichs den leddelte, dieselelektriske motorvogn HHJ M 2, som blev den eneste af denne type her i landet. Leveringen fandt først sted sidst i 1932. Køleranlægget viste sig at være utilstrækkeligt, og da der ikke var plads til flere kølerelementer på maskindelens korte tag, blev et ekstra kølerelement monteret på et stativ som ragede ind over „sættevognsdelen“. Med M 2 kunne motordriften udvides og i 1938 kørte banen kun 17 % af togene med damplokomotiv. Motorvognen leveredes i vinrød bemaling, der senere suppleredes med det cremefarvet „mavebælte.
Efter at HHJ i 1948 hhv. 1951 fik et par skinnebusser og i 1952 et nyt diesellokomotiv fra Frichs, anvendtes M 2 fortsat en del. I mange år kørte den på hverdage tre togpar, hvoraf to medførte postbureauvogn og desuden en en til to personvogne, og så kørtes endda til hen under aften et supplerende godstog Viby- Århus. Fra 1960 viste der sig alderdomstegn ved M 2, og maskinen fik en hovedreparation hos Frichs i 1965. Efter at HHJ i 1968 fik Y-tog kørte M 2 ikke meget og motorvognen blev hensat i 1971. Udlånt til DJK i 1972 og i DJK fik vognen i 1984. I drift på MHVJ 1972. I drift 1980-81. 44 pladser. Rejsegodsrum. Toilet.
Effekt:250 hk. Længde:20 m.Akselfølge:3-A1A. Tjenestevægt:55 tons
HTJ M 12. Vestsjællands Veterantog. Bygget af Triangel, Odense i 1930. EVN-nr:958600100126 Hensat
Byggenummer 1337.
HTJ M 12 fra 1930 lignede meget den året før leverede SKRJ M 3. Vognen havde ligesom de fleste Triangelvogne fra 1930-31 tagkølere og ingen frontkøler. Continental-motorerne var nu ved at udgå, og M 12 udstyredes ligesom OHJ M 3 med en 150 hk "Sterling Petrol" benzinmotor, hvorefter Triangel gik over til at levere de små vogne med MAN-motorer.
Der anskaffedes ikke nye bivogne til M 12, men to almindelige personvogne med side gang og fem kupeer fik trykluftsudstyr, egenvarme og rullelejer i samme anledning. Under krigen kørte vognen med gasgenerator, og i 1949 udskiftedes motoren med en Frichs skinnebusmotor. Vognen anvendtes også efter skinnebusanskaffelserne en del, især i sneperioder.
33 pladser plus 6 klapsæder. Toilet. Fra 1949 Frichs 8 cyl. dieselmotor på 160 hk. Gengasgenerator ca. 1941-45. 2010 til DJK. Høng fra 2011.
Effekt:150 hkLængde:11,1 m.Akselfølge:1ATjenestevægt:16 tons
LJ Ym 60. Bygget i Uerdingen i 1965. EVN-nr:958600000607. Hensat
Bygget af Waggonfabrik Uerdingen AG, Krefeld-Uerdingen, Tyskland i 1965. Byggenummer 71863.
RHJ M 4. Mariager Handest Veteranbane. Bygget hos Scandia i 1926. EVN-nr:958600000045 . Under renovering.
Byggenummer 2067.
12. juli 1926 markerede Svendborg-banen sit 50-årsjubilæum. Det blev naturligvis fejret på behørig vis. Jubilæumstoget fra Odense Sydbanegård til Svendborg med indbudte gæster og honoratiores blev fremført at den spritnye benzinmekaniske motorvogn M2 som sammen med sin tvillingbror M1 en uges tid i forvejen var ankommet til Sydfynske Jernbaner fra Vognfabrikken Scandia A/S i Randers.
Året inden Svendborgbanens jubilæum havde Sydfynske Jernbaner indhentet tilbud på levering af de allernyeste og moderne motorvogne, der fandtes på markedet. Valget faldt på såkaldte ”Kieler-vogne”, bygget på licens af Vognfabrikken Scandia i Randers med mange af de mekaniske dele fra Deutsche Werke i Kiel. To styk blev bestilt til levering i jubilæumsåret. Scandias motorvogne var bogievogne godt og vel 18 meter lange med bogier med 2,5 m akselafstand. Vognene var bygget som tilsvarende moderne danske personvogne med teaktræsbeklædte vognsider og med store spejlglasruder. Vognene førte kun 3. klasse, hvor der var 76 pladser på fjedrende sæder betrukket med læder og 10 pladser på klapsæder.
Passagerafdelingen var opdelt i en afdeling for ikke-rygere og en noget større afdeling for rygere. I denne afdeling var der i midten et langsæde med 2x5 pladser. Under sædet ragede motoren op. Opvarmningen skete ved kølevand fra motoren. Motoren, som ragede op midt inde i vognen, var placeret på et særligt bæreåg ophængt mellem vognens bogier. Der var tale om en sekscylindret benzinmotor på 150 hk. fra Deutsche Werke, Kiel. – Deraf navnet Kielervogn.
Det geniale ved denne vogntype var, at motoren m.v. var samlet som en selvstændig enhed, kunne udskiftning med en anden enhed nemt foretages, når blot vognkassen blev løftet. Gearskiftet var til gengæld ganske specielt. Det foregik fra et rat midt på førerbordet via kæder og trækstænger til gearkassen.
Med baggrund i de forholdsvise svage benzinmotorer og vognenes egenvægt på 33 t., måtte Kielervognene imidlertid kun medføre en vognvægt på 20 t. Ofte kørte motorvognene dog solo og var dermed enmandsbetjente. M2 kom i lighed med sine tre søskende rundt på alle strækningerne på Sydfyn og gæstede næsten dagligt Fåborg, Svendborg, Ringe, Nyborg og Odense. Vognene blev udnyttet til det alleryderste.
I 1949 overgik driften af banerne på Sydfyn til DSB. Det meste af det rullende materiel fulgte med over til den nye ejer, heriblandt også Kielervognene. Det blev til endnu to års arbejde for DSB. I en alder af 26 år blev MBF 482 i 1952 solgt til Nordvestfynske Jernbane, (Odense-Middelfart-Bogense), hvor vognen blev omdøbt til OMB Mh6.
I sine år på Nordfyn viser opgørelser, at Mh6 årligt kørte omkring 50.000 kilometer. Denne kørsel sled naturligvis på dieselmotoren, så i 1964 blev vognen forsynet med en ny 160 HK Leyland dieselmotor. 31. marts 1966 var det imidlertid slut for privatbanerne på Nordfyn. Der kørte ikke længere tog til Bogense, Brenderup Kerteminde eller Martofte.
Nyt arbejde dukkede op for Mh6, men nu i Randers, hvor vognen kom til verden fire årtier forinden. Koblet bag i et godstog fra Odense ankom Kielervognen til Randers, hvor den blev sat i drift hos Randers-Hadsund Jernbane, nu litreret M4. Det var på det nærmeste en ”familie-komsammen” af Kielervogne, som privatbanen i Randers kunne præstere. Privatbanens to første motorvogne RHJ M1 + M2 var Kielervogne og var fortsat i drift. Disse to vogne var et år yngre end den nytilkomne M4 fra Fyn.
M4 fra Fyn kørte for en stor del det daglige blandettog med stykgodsvogn fra Randers til Hadsund og tilbage. Dagligt passerede den forbi Vognfabrikken Scandia, hvor den i 1926 kom til verden. Årligt kørte motorvognen omkring 20.000 kilometer gennem det østjyske landskab mellem Randers og Hadsund. Tre aktive år hos Hadsundbanen blev det til. 31. marts 1969 var det imidlertid slut for M4 og de tre Kielervognskolleger.
Men endnu en gang undslap M4 skærebrænderen. De tre kolleger ”gik al skrottes gang”, men M4 med sit særlige overlevelsesgen reddede livet
En nystartet jysk veteranbane havde kig på M4. Medlemmer af Dansk Jernbane-klub arbejdede i sidst i 60`erne på oprettelse af en jysk veteranbane mellem Mariager og Handest. Blandt det materiel, der blev indkøbt i forbindelse med de store privatbanelukninger sidst i 1960`erne, var RHJ M4.
En istandsættelse af RHJ M4 blev påbegyndt omkring 1980, men det viste sig at blive langt mere omfattende end forventet. Mange timer er allerede brugt på renovering af bogier og undervogn, der var mere medtaget, end det umiddelbart var erkendt, da vognen blev erhvervet med henblik på anvendelse på veteranbanen. Dette renoverings arbejde tilbage i 1980 er heldigvis ikke spildt. Vognen har aldrig været i drift hos Mariager-banen. Vognen har desværre stået ude året rundt i al slags vejr og fristet en kummerlig tilværelse, som i den grad har tæret på hele køretøjet og sat sine spor. Vognen er ganske enkelt blevet mere og mere ringe, som årene er gået.
I Veteranbanens remise og værksted i Mariager har en lille gruppe dedikerede medlemmer imidlertid kastet sig ud i det omfattende restaureringsarbejde af M4. En del teaktræsrammer, stolper m.v. skal udskiftes og tilpasses, træværk skal slibes ned. ”Vognens gearskifte er helt unikt og foregår fra et ”rat” på førerpladsen, der ved hjælp af bl.a. cykelkæder ned til gearkassen skifter gear. Her skal der repareres, konstrueres og fornyes.
MHVJ tør endnu ikke sætte et årstal på, hvornår vognen er køreklar igen. Meget afhænger naturligvis af antallet af hænder, der hjælper til, om uforudsete udfordringer og om penge. MHVJ vækker nu – langt om længe - gamle M 4 til live igen; nyt liv pustes ind i vognen efter mere end halvtreds års dvale.
Købt 1966 af RHJ fra OMB MH 6. Leyland 6-cyl. dieselmotor. 71 pladser + 2 klapsæder. Toilet. Udrangeret 1969. Solgt 1969 til DJK (MHVJ).
Effekt:150 hkLængde:18,31 m.Akselfølge:1A-A1Tjenestevægt:40 tons
SB M 1 Bygget i Wismar i 1927. EVN-nr: 958600000011
Bygget af Eisenbahn-Verkehrsmittel AG, Wismar. Byggenummer 18031.
8 pladser på 2. klasse + 44 pladser på 3. klasse + 5 klapsæder. Postrum. Toilet. Solgt 1968 til Peer Thomassen og foræret til DJK. Lunderskov 1980-82. Maribo 1982-89. 1989 til Gedser.
Effekt:150 hk. Længde:21,04 m. Akselfølge:B-2. Tjenestevægt: 42 tons.
SB M 2. Mariager Handest Veteranbane. Bygget af Triangel i 1924. EVN-nr:958600100027
Byggenummer 1150.
Skagensbanen anskaffede i 1927 en stor tyskbygget dieselmotorvogn, M 1. Man kom hurtigt til at savne en reserve, og da man med M 1 havde fået rigeligt mange passagerpladser, vedtog man at lade Triangel ombygge en tre år gammel sommerpersonvogn fra Scandia til benzinmotorvogn. Den ene endeperron og vognkassens første fag indrettedes til et smalt fører- og bagagerum. I toiletenden lukkedes bagperronen, og der indrettedes et lille postrum ud for toilettet, og vognen fik polstrede sæder. I begyndelsen havde man ingen bivogne til M 1 og M 2, der blot medtog et par godsvogne nu og da, men i 1929 fik SB en lille bivogn, F 1, og i 1932 en lidt større, F 2, begge med lukkede perroner og rejsegodsrum. M 2 kørte mest svagt benyttede tog, mindre særtog og som reserve for M 1. I 1941 fik M 2 en større benzinmotor og i 1962 dieselmotor.
40 pladser plus 6 klapsæder. Postrum. Toilet. Fra 1941 Continental 6-cyl. benzinmotor på 120 hk. Solgt 1989 til DJK/MHVJ.
Effekt:100 hk. Længde:13,1 m. Akselfølge:1A. Tjenestevægt:16 tons
SNNB M 4. Vestsjællands Veterantog. Bygget af Triangel, Odense i 1929. EVN-nr: 908600000040. I drift på nettet.
Byggenummer 1299.
Efter at SNNB's triangelvogn M 2 var brændt i 1929, anskaffede banen, for stadig at kunne fremføre alle persontog som motortog, en ny vogn fra Triangel, M 4. Den lignede de tre første vogne en del, men var øf en større type, model XI. Ligesom de første vogne havde den såvel postrum som 11 og III klasses passagerafdelinger, men både postrum og II kl. afdelingen bortfaldt ved en ombygning af vognen i 1939. Da DSB i trediverne solgte ud af sine ME-vogne, fik SNNB i 1936 endnu en triangelvogn, M 5, og de fire motorvogne bestred størstedelen af banens trafik frem til skinnebusanskaffelserne, selv om der under krigen måtte køres en del med damp. Ombygget 1939 uden postrum med 35 pladser plus 8 klapsæder på fællesklasse. Senere anvendtes M 4 en del i godstog, indtil banen lukkede i 1966, hvorefter den blev solgt til Frank Hermind. Solgt 1997 til Jernbanemuseet. 2017 til DJK (VSVJ). Høng fra 2018.
Effekt: 120 hk. Længde:11,1 m. Akselfølge:1A. Tjenestevægt:15 tons
VNJ M 2. Vestsjællands Veterantog. Bygget af Triangel, Odense i 1926 EVN-nr: 908600005650. I drift.
Byggenummer 966.
Motorvognen VNJ M 2 bygget til Varde-Nr. Nebel-Tarm-Jernbane (VNTJ), men i 1940 blev strækningen mellem Nr. Nebel og Tarm nedlagt. Man kan stadig se det på vognen, for da man kun fjernede T`et og satte N`et i centrum, er der længere mellem bogstaverne end normalt. M 2 blev bygget med en 100 hk Continental benzinmotor, den lå i indtil man hos Skælskørbanen besluttede, at den var slidt op. Men M 2 fik igen en benzinmotor, da man havde en rimelig god motor på lager, den stammer fra VLTJ M3 der brændte i 1990`erne. Motoren blev hovedrepareret i 1997, og kørte godt indtil 2012 kørt. På grund af manglende eftersyn brændte ventilerne af. To mand gik i gang med at hovedreparere motoren. Arbejdet blev - efter en del besværligheder - afsluttet i 2013, og nu kører den bedre end aldrig før.
M 2 er sammen med LNJ M 4 de mest originale Triangel motorvogne i Danmark, da de begge har benzinmotor og næsten ikke er lavet om på nogen måde. VNJ M 2 blev hensat i 1960, pga. at motoren lavede knuder. Den blev i 1970 solgt til nogle privatpersoner og kørt til Århus, hvor man begyndte at renovere den. I 1977 blev den solgt til endnu en privatperson, der tog den til Dalmose, hvor den nystartede Skælskørbane manglede materiel. Omkring 1996 blev den solgt til Skælskørbanen hvor den blev teknisk renoveret.
I 2009, da Skælskørbanen lukkede, kom M 2 til Vestsjællands Veterantog sammen med resten af materiellet fra FDSB. Som tidligere nævnt begyndte to personer at lave M 2 køreklar igen.
VNJ M2 er køreklar, og sammen med LNJ M 4 er det muligt køre med Triangeltoget i Vestsjælland.
Effekt:100 hk . Længde:10,82 m. Akselfølge:1A. Tjenestevægt:12 tons.