NOHAB arrangement i Wittenberg 1. og 2. juni
I anledningen af 70 året for NOHAB MY’s ankomst til Danmark den 7. februar 1954 samt fejring af 25-års jubilæum for NOHAB i Tyskland. Bliver der i weekenden den 1. og 2. juni afholdt et GM-træf hos Historischer Lokschuppen i Wittenberge. Dette bliver i et stort samarbejde fra både tysk og dansk side. Der samles i rammerne omkring remisen i Wittenberge, hvor de deltagende MY lokomotiver fra både tysk og dansk siden, vil være samlet for første gang i mange år. Derved er dette en unik mulighed for at kunne se tidligere danske MY’er sammen med danske MY’er.
MY 1155. Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen
Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der ikke afholdes et GM-træf i Odense, men dette skyldes at Danmarks Jernbanemuseum ikke har resurserne til at kunne varetage det store arbejde med at planlægge sådan et arrangement, når der bruges en masse resurser på byggeriet af det nye museumsmagasin i Marslev, samt transportklargøring af materiellet der skal flyttes fra de øvrige magasiner i løbet af 2024. Derfor er der i samarbejde med NOHAB-GM-Gruppe Deutschland e.V og en dansk samarbejdes partner arbejdet for at stable et arrangement på benene.
Arrangement har mødt stort velvilje fra dansk side fra Danmarks Jernbanemuseum, MY Veterantog/Dansk Jernbane-Klub og VIKING-Rail for at hjælpe med at kunne realisere muligheden for at kunne deltage i sådan et arrangement der afholdes i Tyskland.
MY 1142. Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen
Hvordan kommer man til Wittenberge?
Hvis man rejser fra Danmark, er det muligt at tage EC-toget fra København til Hamburg Hbf og her skifte med enten EC, ICE der køre direkte til Wittenberge på cirka en time eller med skift i Schwerin på cirka to timer. I Wittenberge er der et par hoteller, så det er muligt at overnatte. En ud og hjem rejse samme dag er ikke muligt, med mindre man er i egen bil.
Her på siden vil vi løbene forsøge at holde jer opdateret på, hvad der sker i processen frem mod fejringen i Wittenberge.
Ved træffet vil der efter alt at dømme deltage syv ud af ni tidligere danske MY’er fra firmaerne Altmark Rail, Cargo Logistik Rail og Strabag Rail. Hvorved alle køreklar MY’er i Tyskland vil deltage. De sidste to er Altmark Rail MY 1127 og 1143 der henstår ikke køreklar i Haldensleben.
Fra dansk side deltager MY 1101 fra Danmarks Jernbanemuseum og MY 1126 fra MY Veterantog. Der arbejdes på yderligere tre deltager, men disse offentliggøres senere når det endelig er fastlagt.
De danske MY’er vil efter planen blive trukket fra Padborg til Wittenberge og retur af en tysk MY. Detaljerne om hvornår selve kørslerne forgår vil pt ikke blive offenliggjort umiddelbart af sikkerhedsmæssige hensyn.
MY 1126. Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen
I Wittenberge vil der blive lavet kørsler fra Wittenberge station og rundt på havneområdet, ligesom der på remiseområdet vil være mulighed for kørsel i førerrummet. Begge ting vil ske med de tyske MY’er og ikke de danske, der vil være udstillet på området.
Der vil lørdag den 1. juni være aftenfotografering mellem kl. 20 og 23 med alle MY’erne opstillet ved remisen i Wittenberge.
Deltagerliste:
|
MY 1101
|
Danmarks Jernbanemuseum
|
|
MY 1126
|
MY Veterantog
|
|
MY 1131
|
Altmark Rail
|
|
MY 1138
|
Cargo Logistik Rail
|
|
MY 1142
|
Cargo Logistik Rail
|
|
MY 1147
|
Strabag Rail
|
|
MY 1149
|
Altmark Rail
|
|
MY 1151
|
Cargo Logistik Rail
|
|
MY 1155
|
Altmark Rail
|
MY 1101. Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen
Tekst: Kasper Birk Tandrup Pedersen
fvm 2024-04-18
Skal vi farvelægge vores gamle sort/hvid foto ?
I arkiverne findes der mange foto i sort/hvid og som ikke kan tages igen. Med AI er der kommet nye muligheder for at farvelægge gamle foto. Redaktionen har leget lidt med farvelægning af nogle af de gamle foto. Photoshop giver mulighed for helt automatisk at farvelægge gamle foto. Farvelægningerne nedenfor er lavet på under 5 minutter pr foto. Nogle gange rammer farvelægningen plet andre gange går det minde godt.
Spørger man AI om det et er en god ide at farvelægge er svaret:
At farvelægge gamle sort-hvide fotos med AI kan være en god ide, da det kan bringe nyt liv til billederne og gøre dem mere levende og engagerende.
Det er dog vigtigt at være forsigtig og respektfuld over for det oprindelige billede og dets historiske værdi.
Bedøm selv resultaterne nedenfor.
Et s/h foto af MY 1143 farvelagt med kunstig intelligens. Foto: Arne Kirkeby. Arkiv NJVT. Nedenfor det oprindelige foto.
Fotoet har vundet væsentligt ved at få tilføjet farve og farverne virker realistiske.
Det oprindelige foto
Luftfoto af Blovstrød teglværk er her farvelagt. Markerne i den øverste del af foto har fået en mærkelig blå farve, der dog ved en mindre justering i Photoshop vil kunne laves mere realistisk.
Foto af Peer Thomassen fra Handest Station er her farvelagt. Umiddelbart et godt resultat. Himlen kunne evt tilføjes lidt mere blåt.
Uniformsfoto der ikke er gået helt godt. Det røde bånd er kun rødt på den ene side af kasketten. Uniformen er kun på en del af foto blå. Og skal uniformen være blå ? Der vil skulle arbejdes en del med foto hvis det skal kunne bruges.
Fotoopstilling på Odense station. Mennesker genkendes generelt altid og ansigtsfarven er ramt de rigtige steder. Meget lilla i foto der vil kunne justeres.
fvm 2024-04-17
Nye drømme om bornholmsk jernbane
Forslag om reetablering af jernbanen mellem Rønne og Allinge.
Link til tv2 Bornholm
fvm 2024-04-16
Dovrebanen åbner 20. maj
Uvejret «Hans» ødelagde i august 2023 jernbanebroen over Lågen ved Randklev lige syd for Ringebu.
Læs artiklen fra Jernbanedirektoratet
fvm 2024-04-15
Tre generationer satte fut under Kjøges kedel
Artikel på side 8
fvm 2024-04-13
3. april fylder S-banen 90 år
Den 3. april fylder hovedstadsområdets trafikale livsnerve 90 år.
Der er sket meget siden 1934, og i dag kører S-banen med en punktlighed, som er blandt de bedste i verden.
Den 3. april 1934 kunne passagerer for første gang sætte sig til rette i hovedstadens nye bybane. I første omgang var det kun strækningen fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg, men siden kom adskillige andre linjer og stationer til, så S-banen til sidst dækkede hele hovedstadsområdet.
Siden Banedanmarks oprettelse i 1997 har styrelsen været ansvarlig for blandt andet afvikling af trafikken og vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturen. Det er derfor med stolthed og varme tanker at Banedanmarks trafikdirektør, Peter Svendsen, kipper med flaget:
DSB markerer den runde fødselsdag blandt andet med at lade alle kunder køre gratis med S-tog på lørdag den 6. april:
”Vi byder alle velkommen i S-toget på lørdag. S-togene viser på flere måder vejen frem for jernbanen i Danmark. Den har altid været elektrisk, og den er blevet opgraderet med nye signaler, der har sikret en rekordhøj punktlighed og en høj pålidelighed. Resten af jernbanen gennemgår i disse år også en modernisering af spor og signaler. Det giver i perioder udfordringer for kunderne, her er S-togene et godt dagligt kørende bevis på det løft, fornyelsen vil give,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB.
I løbet af årene har både tog og infrastruktur udviklet sig meget. Et af de store spring skete, da Banedanmark i 2022 blev færdige med at udrulle et nyt digitalt signalsystem på hele S-banen. Det nye signalsystem afløste det gamle, analoge signalsystem, og det har været med til at løfte punktligheden, så S-banen nu er blandt de bedst kørende bybaner i verden. I 2024 er hele 96,9 procent af togene ankommet til tiden, og af de forsinkelser, der har været, har Banedanmark og herunder signalsystemet kun været ansvarlige for 0,8 procent.
”S-banen var i forvejen en velfungerende bybane, men de gamle sikringsanlæg var slidte og ud over deres levetid og derfor årsag til en del fejl, der medførte større eller mindre forsinkelser. Med udrulningen af det nye signalsystem er punktligheden blevet endnu bedre. Det er blandt andet muligt at køre togene tættere på hinanden og afvikle trafikken mere effektivt og samtidigt helt sikkert,” siger Peter Svendsen.
Læs mere om S-banens 90 år lange historie på Banedanmarks hjemmeside.
fvm 2024-04-03
Stadig problemer for Svenske Euronight
1 september 2022 avgick det första av SJ:s nattåg från Stockholm C till Hamburg Altona. Då fanns endast liggvagnar i tåget. Nu finns även sovvagnar men sittvagnarna lyser ännu sin frånvaro.
Link til artikel fra Järnvägar.nu
fvm 2024-03-30
Lidt oplevelser med DSB og DB
Vi har modtaget fra Glenn Olesen
Egentlig var det primære formål med turen torsdag den 21/3 2024 at køre og at tage billeder at det sidste IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf. Men sådan kom det ikke til at gå. Bl.a. fordi DB Netz skulle ordne en masse sporarbejde m.m. nord for Hamburg Hbf.
For hør bare her hvad dagen bød på af strabadser for en togtosse som mig.
1) Først over til en forsinket bus S 250 i regnvejr
2) Ind på Hovedbanegården. God tid. Ingen stress her. Afgang kl. 07:20. Jeg skulle til Hamburg-Altona via Pinneberg. Det sidste er ikke normalt men Deutsche Bahn har fået i omegnen at € 75 mia. over der næste 5-6 får for at rette op på skinnerne i Tyskland så derfor et lille nemt togskifte i Pinneberg.
3) Så gik der ged i den med ca. 5 minutters mellemrum.
4) Kl. 07:16 blev afgangen udsat til 7:27
5) Så blev afgangen udsat til 07:32
6) Så blev afgangen udsat til 07:37
7) Så kunne jeg trods manglende morgenkaffe godt regne ud at det var noget helt galt.
Så blev afgangen udsat til 07:45
9) Så blev afgangen udsat til 07:48
10) Så fik vi via info-skærmene info om at det ene togsæt med min vogn var blevet cancelled. Panik på perronen for ALLE. Ca. 130 passagerer fra vognene 81+82 skulle stuves sammen i vogn 71+72. Og pladsreservationer blev lige annulleret.
11) Så var gode dyr rådne. Så en strategisk disposition på perronen samt nogle spidse albuer fik mig placeret lige ved døren til 1. klasses afd. Og kom ind som den første og fik en vinduesplads med bord. Så var dagen reddet. Troede jeg.
12). Kl. 07:53 kørte toget endelig. Men det gik langsomt. Meget langsomt.
13) Forsinkelsen udviklende sig dramatisk. I Padborg skulle vi køre kl. 10:02 - det blev til kl. 10:47
14) Så syntes Deutsche Bahn at vores tog lige skulle en ikke planlagt tur rundt om Flensburg Hbf. Det var noget med en Notartzeindsatz på skinnerne Så der røg lige 15 minutter ekstra.
15) Vi nåede Schleswig for at sætte politibetjente af (paskontrol). Vi så aldrig dem eller billetkontrollen (det forstår jeg godt, for der var oprørsstemning på 1. klasse)
16) Herefter skulle vi over den smukke Rendsburger Brücke (færdig i 1913 og verdens største stålbro i ca. 50 år. Vi blev igen lovet at vi ville køre direkte til Pinneberg nu.
17) Goddag min bare r..!. Lige efter broen svingede vi til venstre mod Kiel. En "mindre" omvej.
18) Og på vej mod Kiel og Pinneberg fik vi beskeden om at vi nu skulle skifte tog i Neumünster. Her holdt så en RE7 (stopfuld) og ville køre os til Pinneberg. At se 200 togrejsende med pik-pak og én elevator var en syn for guder. Men vi kom afsted kun ét minut forsinket og nåede Pinneberg (der er endestationen for S-Bahn S-3).
19) Det kørte til tiden men var stuvende fuldt trods ikke mindre end 16 vogne i et S-tog. Og endelig kl. 14:01 ankom jeg til InterCity Hotel Hamburg-Altona hvor mit værelse ikke var klart. Hvad gør en træt rejsende så? Ca. to timer forsinket.
20) Går i "baren" hvor jeg kan se direkte ud på stationen Hamburg-Altona. Men der sker ikke en sk..! For der er omfattende banearbejder mellem Pinneberg og Hamburg Hbf. Så det blev til et par fadbamser mens denne skrives.
21) For at fuldende turen viser det sig at 170 buslinjer i Hamburg strejker torsdag-lørdag.
Nå, nu er klokken blevet 15:00 og mit værelse er nok klart.
Men al denne panik resulterede i at jeg IKKE fik taget billeder at det sidste (?) IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf eller omegn. Trist. Jeg havde emnet oppe at vende her: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,1773.msg16610.html#msg16610
Turen hjem blev noget bedre. Men det gik også galt.
På vejen hjem mandag 25/3 2024 kørte jeg via Fredericia for at nyde lidt mere kørsel med IC3 der er mit yndlingstog.
Selvfølgelig gik/går det galt når jeg skal med DSB. Denne gang var der et tog foran "mit" tog der gik i stå i Storebæltstunnelen sydlige rør. Det gjorde ICL 34 også. Så vi måtte bakke til Sprogø for derefter at køre i det andet (nordlige) rør mod Sjælland.
Nu har jeg ikke travlt med at komme hjem og denne lille forsinkelse udløser 25 % rabat på billetten hjem. Forventet ankomst til København H ser sådan ud:
PS! Togførerne skal stadig låse de døre der vender væk fra perronen når IC1 holder ved perron! Og når toget kører fra perron skal de låste døre låses op igen af sikkerhedshensyn ved et evt. uheld. Er det DSB eller trafikstyrelsen der har beordret dette? I Tyskland låser man ikke døre i selvom dørene vender væk fra perronsiden. Jeg kender godt argumentet om at vi danskere er så svagtseende/dumme/uvidende (?) at vi ikke kan se om der er en perron eller ej når toget holder stille.
Jernbaneentusiast, Stamkunde hos DSB, DB & SBB, Glenn Olesen
Medlem nr. 95056
Museumsbanen begynder kørslen påskedag
Den 63. sæson begynder påskedag den 31. marts.
Der er afgang fra Maribo station kl. 10.15, 13.15 og 15.15. Togene trækkes af damplokomotivet KØGE, som er det ældste af de få damplokomotiver, der stadig er i drift i Danmark i år.
Som en interessant detalje kan det nævnes, at lokomotivet føres af tre generationer (far, søn og barnebarn) i rollerne som lokomotivfører, fyrbøder og aspirant.
Sommersæsonens start den 23. juni.
Foto: Carsten Buhl
fvm 2024-03-20
DJK gør arkæologisk fund
I starten af marts gjorde en af de aktive på Limfjordsbanen nærmest et arkæologisk fund på stationen Aalborg, hvor Banedanmarks sporentreprenør netop havde indledt arbejdet med den kommende spormodernisering af stationen.
Nær den tidligere postterminal lå et sidespor gemt i beplantningen med en sjælden gammel sporstopper. Sporet var taget netop taget op, og lagt i en skrotdynge. Med velvillighed fra Aarsleff og Banedanmark blev den gamle sporstopper reddet, og sikret for eftertiden hos Limfjordsbanen, som vidnesbyrd fra jernbanens velmagtsdage.
Der er tale om valsede skinner fra ca. 1885 fra Union, som er blevet nittet sammen til en sporstopper.
Sporstopperen blev fundet delvist begravet i beplantning. Svellen der har siddet på sværs er for længst forsvundet. Foto Jonas Schmidt Hansen.
Tegningen ovenfor er fundet på jernbanearkivalier.dk. Her er der også andre historiske dokumenter fra dengang, hvor Statsbanerne selv stod for projektering og bygning af spor.
Dansk Jernbane Klub er så heldige at have en række sportegninger, og også tegning nr. 2501 fra 1892, der viser selve konstruktionen af sporstopperen. Ses her:
Der er tale om valsede skinner fra ca. 1885 fra Union, som er blevet nittet sammen til en sporstopper.
Sporstopperen står nu ved Limfjordsbanen.
TOJ/FVM 2024-03-18
