Jernbanelinks

Nyheder

DJK post- og pakvogne

Post og pakvogne  

På denne side indgår data om vogne hentet fra www.jernbanen.dk

                                       
AHJ    EM    78   MHVJ       Vulcan        1897    508693000780        10-04-2015    

 Foto: Simon Mosbjerg Mørch

Rejsegodsvogn, populært kaldet »Bette-Klaus«. Da Aalborgbanerne havde fået brug for lette pakvogne til motortogene (senere til skinnebusserne), ombyggedes nogle af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbanes ældste godsvogne (bygget hos »Vulcan« i Maribo) indtil ukendelighed i 1932/33. Undervognen blev forstærket, og ny vognkasse med det karakteristiske »bindingsværk« påsattes (den fornyedes tilmed i 1946). Anvendtes i banens seneste år som fast stykgodsvogn Aalborg-Gandrup eller -Aabybro.

Opr. FFJ Q 11, Qa 211, fra 1933 E 175, fra 1952 Em 78. Bygget af Vulcan 1897. Omlitreret 1952 fra AHJ E 175. Rejsegodsvogn til motortog. Trykluftbremse. Skruebremse. Dynamo og batteri. Solgt 1969 til DJK. I drift fra 1988.


DSB    DB    5102    SFVJ        Scandia        1936            18-12-2009    

Billede og tekst er lånt fra SFVJ's hjemmeside.

Omlitreret 1967 til Db 102. Solgt 1984 til DJK og opstillet på Egeskov Slot. Udlånt 1992 til SFVJ og opsat i Fåborg. 
Postvæsenets første 5 helsvejste stålbogievogne litra DL 1696-1700. Hos postvæsenet blev vognen kaldt for 33,1 m2 vogn indrettet med postkontor og postgodsrum. Vognen har overgang i begge ender, så tog- og postpersonale kan bevæge sig frit gennem vognen. Dette gav en mere fleksibel indrangering i togstammer. Udover både vakuum- og trykluftsbremse fik vognen også tyske slutsignalholdere, så den kunne bruges til trafik til og fra Tyskland. Vognen fik S-togsbogie som et forsøg med nye bogietyper. DL-vognen var den første postvognstype med ovenlysvinduer og wendelsugere for en bedre regulering af luftcirkulationen.

DL-vognene blev indsat i bl a. hovedposttoget mellem København og Aalborg/Frederikshavn. I perioden 1946-1953 blev DB-vognene anvendt i landsdelstogene mellem København og Esbjerg. Fra 1969 kunne bureauvognene, nu benævnt Pbh, findes i tog mellem København og Helsingborg (Sverige), Skjern og Aarhus samt på Svendborgbanen

SFvJ har langtidslånt vognen af Dansk Jernbane-Klub og vognen fungerer som postvognen som stationskontor. 


DSB    DM    5712    MHVJ        Scandia            508690007127        28-10-2014    

Bruges i Mariager til lager/værksted


DSB    DO    5604    DJK        Scandia        1926    508690006046        17-09-2014  

Solgt 1961 til HHJ D 232. Solgt 1975 til DJK. Restaureret 1976-77 på Århus Ø. I drift 1977 og 85-88. Mariager 1977-2004. I drift 1994. Handest 2009-16. Ryomgård fra 2017.

Postvogn til transport og sortering af post bygget 1926 af Scandia i Randers i en serie af 35 vogne. Oprindelig litreret DD 1701, i 1941 omlitreret til DO 5604. Blev i 1961 solgt til HHJ ("Odderbanen") og fik der litranummer D 232, som i 1969 blev ændret til D 61. Efter salg til Dansk Jernbane-Klub i 1975 har den fået nummer DO 5604 igen.  Den er i slutning af 70'erne istandsat af frivillige fra Mariagerbanen (MHVJ) i den tidligere remise på Aarhus Ø. Den har kørt i veterantog rundt i landet og på Mariagerbanen i en del år. Foto fra 1977. Vognen står i dag under presenng i Ryomgård og trænger i dag til en kærlig hånd.

 


DSB    DO    5607    DJK        Scandia        1926            17-04-2011  

Trykluftbremse fra 1947. Udrangeret 1962. Ombygget 1962 til Specialvogn 725. Omlitret 1941 fra: DSB DD 1704.


DSB    EA    6031    SBGV        Scandia        1963            06-05-2014    

Harmonikaer fra ca. 1964. Omlitreret 1967 til Dea 031. Rejsegodsvogn. wc. Oliefyr.


DSB    ECO    6265    DJK        Scandia        1909    508692202650        17-09-2014    

Rejsegodsvogn. Togførerkupé. Kakkelovn. Olielamper fjernet 1953. Tyske slutsignalholdere samt gavlstiger fjernet 1954. 
Omlitreret 1948 fra EC 6265. Udrangeret 17/10-72. Solgt 1973 til DJK for 115,-kr. Lersøen 1978-81. Rødekro 1982. Marslev 2011.


DSB    EH    6762    VSVT        Scandia        1930    508693297626    I drift, nettet og veteranbane    24-05-2017  

Teakbeklædt. Rosenberg dynamoanlæg fra 1942. Kakkelovn fra 1942. Solgt 1970 til DJK. Roskilde 1978-82. I drift 1984. Hvalsø 1997-98. Høng 2008.


DSB    Hjælpevogn    3    Myvt        Scandia        1964    608699693057    Hensat    02-01-2015    

 


DSB    P    816    DJK        Scandia        1981    508600838165        17-09-2014  

Solgt 1992 til P&T 00-83 816. Solgt i 90 erne til DJK 


DSB    P    817    Myvt        Scandia       1981     29382  50860083173    I drift på nettet    10-01-2016  

Postbureau/postpakvogn. Fra 1985 tara 35 tons.
Solgt 1992 til P&T 00-83 817. Solgt til DJK. Hundested 2010.


FFJ    DAE    21    LFB        Scandia        1920    508693000210    Hensat    08-08-2014  

Type: Kombineret Person- post- og rejsegodsvogn Hjuldiameter: 984 mm Hjulstilling: 2 aksler Hjullejer: SKF rullelejer Byggested og år: Scandia Randers 1920 (leveret 27 okt.) Klasse: 1 og 2
Byggenummer: Scandia ordre nr. 1796 Belysning: El Hastighed maks: 60 km/t Toilet: nej Længde over puffer 13590 mm Opvarmning: Ovn Højde over skinner: Siddepladser: 8 + 8
Akselafstand: 7800 mm Udvendig beklædning: Rødmalet fyr Vognvægt: 18,5 t Postrum: 13 m² 4000 kg Bremsevægt: G 10 t, P 12 t Pakrum: 7,5 m² 3000 kg Tara: 12220 kg (12890 kg ?) 
Historie:
Leveret fra Scandia 1920 som FFJ DA 123.Oprindelig havde vognen buede sider med jernpladebeklædning. Moderniseret af APB 1954 og omlitreret til DAE 21.Udvendige trinbrædder. Vognen blev jævnligt brugt på APB strækningerne lige til lukningen i 1969. Til DJK/MBJ 1969 (kr 900) Kom til LFB 1971.
Scandia produktionsliste: Ordre: 1796. O-dato: 191128. L-dato: 201027. Til: FFJ. Stk: 2. Nr: 123 - 124. Tegning: 11867.
2/3 kl personvogn + postvogn (13 m2 postrum m/kloset). Uden bremse.


FFJ    EM    38    LFB        Vulcan        1897    508693000384    Hensat    08-08-2014  

Type: Rejsegodsvogn "bette Klaus" Hjuldiameter: 984 mm
Hjulstilling: 2 aksler Hjullejer: Glidelejer
Byggested og år: Vulcan 1897 Scandia Randers 1932   Belysning: El . Hastighed maks: 60 km/t 
Akselafstand: 3000 mm Udvendig beklædning: Brunmalet fyr. Bindingsværk Vognvægt: 7 t Postrum:
Bremsevægt: G 5 t, P 6 t Pakrum: 9 m² 3000 kg Tara: 5300 kg
Håndbremse: Skruebremse
Historie:
Rejsegodsvogn, populært kaldet »Bette-Klaus«. Da Aalborgbanerne havde fået brug for lette pakvogne til motortogene (senere til skinnebusserne), ombyggedes nogle af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbanes ældste godsvogne (bygget hos »Vulcan« i Maribo) indtil ukendelighed i 1932/33. Undervognen blev forstærket, og ny vognkasse med det karakteristiske »bindingsværk« påsattes (den fornyedes tilmed i 1946). Anvendtes i banens seneste år som fast stykgodsvogn Aalborg-Gandrup eller -Aabybro. Hed oprindelig FFJ Q 6, Qa 206, fra 1932 E 158, fra 1952 EM 38.

1897 Lukket Gods- og Kreaturvogn FFJ Q 1. 1923 FFJ Qa 206. 1932 ombygget til rejsegodsvogn FFJ E 158. 1946 ny vognkasse. 1952 FFJ Em 38
Købt af DJK i 1969 ved APBs lukning. (Kr 450,-) Oliedepot hos MHVJ 1970-76. Solgt til privat i Hadsund syd dec. 1976.Til LFB 1979.


HBS    E    10    MHVJ        Scandia        1929    508693000103        28-10-2014  

Personvogn med bagagerum. Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning, dynamo og akkumulator. Varmtvandskedel. Omlitreret 1953 til HBS E 235. Solgt 1977 til DJK som HBS E 235.


HHGB    D    1    MBJ        Vulcan        1906    508695000010    Hensat    12-04-2014  

1916 fra HHB D 1. Post- og rejsegodsvogn. Vacumbremse. Skruebremse. Petroleumslamper. Dampvarme. Hensat 1956. Foræret 1962 til DJK. 1962 til Klampenborg. Restaureret 1965 i Klampenborg. Maribo 1978. Hensat


HHJ    D    32    MBJ        Breslau        1884    508690000320    I drift på veteranbane    29-05-2017    

Bygget af Breslau 1884. Post- og rejsegodsvogn. Vacumbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Dampvarme. Petroleumslamper og kakkelovn i postrum. Trykluftledning fra 1927. Skænket 1961 til DJK. Odder 1961. I drift 1962-64 på MBJ. Restaureret 1964-67 i Thorsø. Restaureret 1981-83 i Hadsten. Udstillet 1983 på Egeskov Slot. Maribo 1985-2021. I drift 1999.


LJ    Ec    65    MBJ        Scandia        1920    508693000657    I drift, nettet og veteranbane    01-06-2017  

Bygget af Scandia 1920. Omlitreret 1961 fra LJ Ec 90. Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Ombygget 1967 til LJ Hjælpevogn 1. Købt som reservedele til ødelagt SVJ-vogn. Fredensborg 2001. 2003 til DJK. Istandsættes i Maribo som pakvogn og forsynes med generatoranlæg. Omlitreres til LJ Ec 65 og sættes i drift ved Museumsbanen i september 1965.


MFVJ    D    2    MHVJ        Scandia        1927    508624003028        26-10-2014  

Post- og bagagevogn. Skrue-, trykluft og vakuumbremse. Elektrisk belysning. Dampvarme. Solgt 1950 til ETJ E 1. Solgt 1968 til DJK. Mariager fra 1981.


NFJ    D    31    DJK        Breslau        1882    508691000311        17-09-2014    

Litreret D 1 indtil 1912. Post- og personvogn. Vacumledning fra 1925. Petroleumslamper, elektrisk belysning fra 1912. Dampvarme. Kakkelovn og olielamper i postrum. Ombygget 1934 med 10 pladser i 1 kupe samt større rejsegodsrum. Ombygget 1936 med post- og rejsegodsrum. Ca 1937 blev passagerkupeen ombygget til rejsegodsrum. I drift 1964. Til DJK 1966. Roskilde 1978-81. 1999 til Gedser. 2003 fra Gedser til Marslev.


NPMB    E    41    MBJ        Scandia        1898    508695000416    I drift på veteranbane    20-04-2017    

Rejsegodsvogn med postrum. Skruebremse. Vakuumbremse. Trykluftbremse fra 1928. Olielamper, elektrisk belysning fra ca 1914. Dampvarme. Toilet. Solgt 1961 til DJK (MBJ). Restaureret 1962. I drift 1962. Maribo fra 1961.

VØ D 16. Limfjordsbanen. Bygget af Scandia i 1928. EVN-nr: 508624000164

 

Leveret af Scandia i 1923 til Vodskov-Østervraa banen; ved Hjørringbanernes sammenslutning omlitreredes vognen til HP D 62. Solgt til Randers-Hadsund Jernbane i 1964 og til DJK i 1969. En særdeles anvendelig og praktisk vogn, der har personafdeling, postrum og rejsegodsrum og således kunne erstatte tre vogne i privatbanetog, efterhånden som disse anskaffede motorvogne, hvis trækkraft i begyndelsen ikke var stor. RHJ anvendte hovedsageligt vognen som togførervogn. Vognen blev anskaffet som bivogn til VØ's motorvogn VØ 21. Oprindelig havde vognen træsæder, men blev efter krigen moderniseret med "rutebil" sæder. 1964 solgt til RHJ D 8. Til MHVJ sept. 1969. Til MHVJ sept. 1969. (kr 900) Til LFB maj 1974 i drift ca. 1975
På den ene side af vognen er trinbrættet gennemgående i hele vognens længde. Sådan at man kunne spare en godsvogn i toget, når smeden i Klokkerholm havde brug for lange stykker jern m.m. Vognen har ikke gennemgående trækstang. 

Længde: 10,49 m. Indretning: Midtgang Egenvægt:9,0 tons Akselafstand:5,6 m.Kupeer:1 Pladser 3. kl.: 28


ØSJS    E    26    MBJ        Scandia    

Bygget af Scandia 1879. Omlitreret 1928 fra ØSJS E 26. Reservepakvogn. Skruebremse, 955 til Banetjenesten. 1962 til DJK som ØSJS E 26. Istandsat af arbejdsholdet i Klampenborg. I drift på Museumsbanen fra 1964 til ca 1980. Var med i jubilæumstog på ØSJS i 1979.

 
SB F3 Kombinerede 1. og fællesklasse vogn med post- og bagagerum. Scandia 1935

Farven err lyntogsrød med hvid stribe, og indretningen svarede til lyntogenes. 

Vognkasserne var opbygget med separat undervogn og vognkasse som DSB’s litra FF. Vognen fik delte vinduer ganske som DSB’s nyeste vogne, men var en smule mere rummelige. De rød- malede vogne med gule stafferinger og banens navn i fuld tekst livede svært op i DSB’s tog, hvor de som gennemgående vogne var at finde efter 2. verdenskrig.

Også Skagensbanen måtte supplere sine ikke særgamle personvogne: I 1935 kom F 3, en nittet vogn på træbogier og indrettet med både 1. kl, klasse, postrum og rejsegodsrum. Der var vinduer og et utal af tagventiler af den type, DSB havde indført som ventilatorer ved toiletterne. Året efter fulgte en lang helsvejst fællesklassevogn mtd3 m stålbogier, midtergang og lyntogssæder.

Der var toilet i midten, og form, størrelse og indretning viste, at der var tale om en omarbejdet udgave if en fællesklassevogn litra FG, DSB havde projekteret på dette tidspunkt. DSB anvendte dog senere FG til to bogiepersonvogne overtaget fra Slangerupbanen i 1948, men de var helt anderledes end i påtænkte stålvogn! Både F 3 og F 4 var lyntogs med hvid stribe og sølvbronceret tag, og blev idt meget af Skagensbanen. Omkring 1970 de malet om i ”lynettefarve”. Lys rød, hvid grå undervogn og næsten hvidt tag, og udrangeret i 1985 efter at have været anvendt minimalt i senere år. 

Disse og talrige andre baner fik moderniseret de fleste personvogne med lædersæder, trykluftbremse og egenvarmeanlæg. Mange baner droppede dampvarmen fuldstændig, eller kunne kun varme med damp, når der en sjælden gang blev kørt med damplokomotiv. Meget få baner indrettede dampgeneratorer i rejsegodsvognene, blandt andet Lollandsbanen og Frederiksværkbanen, i begge tilfælde af hensyn til gennemgående DSB-vogne. Den megen modernisering skyldes dels krigsårenes trafik, men blev også fremskyndet af nogle
modemiseringslån fra staten - dels i 1931 og dels i 1943.

Bygget af Scandia 1936. Person-, post- og bagagevogn. Togførerkupe. Trykluftbremse. Skruebremse. Toilet. Bogier fra SB B 6. Elektrisk belysning med dynamo og akkumulatorer. Istandsat 1979 og malet lynetterød. Hensat 1985. Udlånt 1986 til Hads-Ning Herreders Veteranjernbane. Udlånt 1987 til Kolding Lokomotivklub. Udlånt 1989 til DJK (MHVJ). 1993 til DJK (LFB).

I 1985 overtaget af DJK Limfkordsbanen17,12 m. lang Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: 6 Egenvægt: 30 tons Bogietapafs.: 11,32 m. Kupeer: 3 Pladser 2. kl.:32    Beklædning: Stål

Newsflash

ELRO dag hos MHVJ

ELRO-dagen blev en gedigen succes for Mariager Handest veteranbane og Hadsund-Peter blev dagens store trækplaster

Næsten 800 rejsende tog toget på de mange ture der hen over dagen kørte mellem Mariager og Handest. Veteranbanen havde sat alt sit disponible vognmateriel ind, og det kunne lige hamle op med tilstrømningen af rejsende til ELRO-dagen. ELRO Fonden gav billetten, så alle kunne i går rejse gratis med de gamle veterantog.

Hadsund-Peter var helt klart dagens trækplaster. Den 97 år gamle motorvogn kørte tre dobbeltture mellem Mariager og Handest og befordrede i alt 413 af dagens rejsende.
Vi kunne helt klart opleve på de rejsende at de allerfleste kom fra Kronjylland, der var Hadsund banens gamle opland.

True station - Foto: Asger Christiansen

Tre gange i løbet af søndagen krydsede togene på True station, og det gav yderligere kolorit på togturen at møde et modkørende tog og hilse på passagererne deri. På stationspladsen i Handest viste Modelbaneklubben Gudenåen fra Randers - i et opsat telt - sit mobile jernbaneanlæg frem. Her kunne man møde modeller af bl.a. Helligåndshuset, gågaden i Houmeden, Amtmandsboligen, Rådhuset og Niels Ebbesens Hus. En model af gamle "Hadsund- Peter” kørte troligt det meste af dagen fra Privatbanestationen i Rosenørnsgade mod Spentrup og Gjerlev. - Mens den originale Hadsund-Peter (i fuld størrelse) kørte sine tre dobbeltture mellem Mariager og Handest. Modelbaneanlægget var som de foregående år naturligvis et STORT hit hos såvel børnene som hos de voksne.

Foto: Asger Christiansen

”Vi er utroligt glade for at kunne være en del af ELRO-dagene og bidrage til nogle gode oplevelser i Kronjylland”, fortæller veteranbanens driftsbestyrer Katrine Blåberg Andersen.
”Vi er naturligvis også taknemmelige for ELRO-Fondens donation, der gør det muligt at afvikle et så stort arrangement”. Besøget af modelbaneklubben Gudenåen giver helt klart dagen et stort løft.”

Veteranbanens husorkester Sigfreds Fodvarmere var som sædvanligt også med i Handest, hvor de på perronen løftede stemningen med deres glade musik og deres altid gode humør.
Det røde diesellokomotiv fra Mariager modtages i Handest af de gæve musikalske gutter fra Sigfreds Fodvarmere. 


Kl. 17:30 kunne banens femten tjenestegørende medlemmer sige tak for en skøn dag i herligt selskab med hundredvis af positive og glade ELRO-rejsende.

09/15/2023 fvm 

 

Regionsrådet i Region Midtjylland har bevilliget penge til batteritog

Link til artikel i kollektiv trafik forum

09/07/2023 fvm

 

IT problemer

Vi har nu fået overblik over de fleste ting omkring IT problemer.

Hos ny IT leverandør er alle mailadresser der ender på @jernbaneklub.dk blevet genoprettet.

Alle adresser der ender på @djk.com virker fortsat ikke, men der arbejdes på at genoprette, men det tager noget tid. Brug @jernbaneklub.dk som efternavn på mailadresser- det virker.

Artikeldatabasen virker nu igen og kan tilgås her : Database over Jernbaneartikler

OCR scannede artikler fra Jernbanen fra 1961-1969 virker igen og kan findes her 

09/08/2023 fvm

 

Ny direktør for Danmarks Jernbanemuseum

Den 1. oktober får Danmarks Jernbanemuseum ny direktør, ph.d. og historiker Jens Toftgaard (46), og afløser dermed  Steen Ousager, der samme dato går på pension efter knap syv år som direktør for museet.

Jens Toftgaard kommer fra et job som udviklingschef for H.C. Andersen Hus og Carl Nielsen Museet ved Museum Odense, og skal nu sikre, at Danmarks Jernbanemuseum fortsætter den positive udvikling og udbygger sin rolle som en museal attraktion midt i Danmark. Jens er uddannet ved Aarhus og Syddansk Universitet, hvorfra han har en ph.d.-grad i byhistorie samt en masteruddannelse i ledelse. Han har forsket i by- og transporthistorie, og har 10 års ledelseserfaring fra Museum Odense med alle sider af museumsdrift.

09/06/2023 toj

 

Gedser remise får nyt lokomotiv 

Erik arvede en halv million - nu skal særligt lokomotiv reddes fra ophug

Link til tv2 øst

08/28/2023 fvm

 

Første letbanetog ankom til København den 23. august

Link til Letbanen

08/28/2023 fvm

 

Norsk jernbanebro er kollapset

Den norske jernbanebro ved navn Randklev bro er mandag styrtet sammen, så broen nu ligger nede i elven Gudbrandsdalslågen i Ringebu.

Link til bane nor

Link til GD

08/15/2023 fvm

 

Hadsund Peter RHJ - M4

Danmarks næstældste motorvogn - En Kielervogn - Motorvogn M 4 fra Randers-Hadsund Jernbane

MHVJ præsenterede den 12. august 2023 RHJ M4 for en lukket kreds af veteranbaner og øvrige indbudte.

Her viste banen den nyistandsatte motorvogn M 4 fra Randers-Hadsund Jernbane frem. Vognen er Danmarks næstældste køreklare motorvogn, bygget i 1926 og i drift frem til 1969. 54 år senere og med 15.000 arbejdstimer bag sig, kører vognen nu atter med rejsende.

Vognfabrikken Scandia i Randers byggede i slutningen af 1920'erne en serie Kielervogne på licens til danske privatbaner i deres kamp mod den tiltagende konkurrence fra bilismen. En regulær kamp for overlevelse. 


Fabriksfoto af førerpladsen

M4 for ca 7 år siden - et håndværkertilbud udvendig.

Tirsdagsholdet arbejder med M4. 

Katrine byder M4 velkommen til aktiv tjeneste hos MHVJ.

Børge Sundahl der for over 50 år siden var med til at hente M4 i Randers og køre den til Fårup ønskede også tillykke.

Vogntypen var udviklet af Deutsche Werke i Kiel. Deraf navnet. Fabrikken var startet som en militærindustriel virksomhed under første verdenskrig med bl.a. U-bådsproduktion og udvikling af motorer hertil.

Fra fredsslutningen i 1918 var markedet for tyske U-både faldet bort, og fabrikken ændrede sin produktion til civile formål, nemlig jernbanedrift. Med baggrund i krigsproduktionen af U-både og motorer hertil udviklede fabrikken en særegen konstruktion af motorvogne, hvor motoren var anbragt på en selvstændig ramme, der hvilede på vognens bogier, men var uden kontakt med vognkassen.

I 1924 kom der en aftale mellem Deutsche Werke og Vognfabrikken Scandia A/S i stand, hvorefter Scandia med en licensaftale gik i gang med at markedsføre motorvognene med maskinudrustning fra Deutsche Werke i Kiel - men med eget Scandia-design, nemlig en 3 meter bred teaktræbeklædt vognkasse med en samlet længde på i alt 18,3 meter.

Året efter leverede Scandia den første Kielervogn.  og leverede blandt andet to vogne til Sydfyenske Jernbaner i 1926.

Vognfabrikken Scandia nåede at levere i alt 14 Kielervogne til danske privatbaner i årene 1925-1929. Én er fortsat bevaret, nemlig M 4 fra Randers-Hadsund Jernbane.

Fra Sydfyn til Randers via Nordfyn

De to Kielervogne, som Scandia leverede til Sydfyn i 1926, blev litreret MB 1 og MB 2.

I 1949 overgik driften af banerne på Sydfyn til DSB. Det meste af det rullende materiel fulgte med over til den nye ejer, heriblandt også Kielervognene.

Året efter blev vores vogn sendt til Scandia for modernisering. Den udslidte benzinmotor blev udskiftet, og vognen fik installeret en Hercules dieselmotor. Kielervognen fortsatte dog uændret sin kørsel hos den nye ejer og betjente fortsat alle jernbanestrækningerne på Sydfyn.

Det blev til endnu to års arbejde for DSB. I en alder af 26 år blev vognen i 1952 solgt til Nordvestfynske Jernbane, (Odense-Middelfart-Bogense), hvor vognen blev omdøbt og kom nu til at hedde OMB Mh 6.

M4 foran Handest station

Vognen var i daglig drift sammen med tilsvarende og jævnaldrende Kielervogne, som kørte på såvel Nordvestfynske Jernbane som på Kerteminde-banen. Næsten dagligt nåede motorvognen til Bogense, Middelfart, Odense, Kerteminde og Martofte.

Opgørelser viser, at vognen i sine år på Nordfyn årligt kørte omkring 50.000 kilometer. Denne kørsel sled naturligvis på dieselmotoren, så i 1964 blev vognen forsynet med en ny 150 HK Leyland dieselmotor. 31. marts 1966 var det imidlertid slut for privatbanerne på Nordfyn. De lukkede. Der kørte ikke længere tog til Bogense, Brenderup, Kerteminde og Martofte.

Alle privatbanernes motorvogne fik dødsstødet og endte hos ophuggeren med undtagelse af én vogn, nemlig Mh 6. Om motorvognen fra leveringen var forsynet med særlige sejlivede overlevelsesgener er ikke til at sige. - Men skærebrænderen fik ikke tag i det nu 40 år gamle køretøj.

Nyt arbejde dukkede op, men nu tilbage i Randers, hvor vognen var kommet til verden fire årtier forinden.

Hos Randers-Hadsund Jernbane, blev vognen litreret RHJ M 4. Det var på det nærmeste en "familie-komsammen” af Kielervogne, som privatbanen i Randers kunne præstere. Privatbanens to oprindelige motorvogne M 1 + M 2 var Kielervogne og fortsat i drift. Disse to vogne var et år yngre end den nytilkomne M 4 fra Fyn. Men i Randers holdt også M 4s gamle tvillingbror MB 1 fra Sydfyn. Tvillingbroderen var kommet til Hadsund-banen allerede i 1959 direkte fra DSB. Ikke færre fire Kielervogne kunne Hadsund-banen således mønstre.

Tre aktive år hos Hadsund-banen blev det til, men 31. marts 1969 var det imidlertid slut for M 4 og de tre Kie- lervognskolleger. Hadsundbanen lukkede. Men endnu en gang undslap M 4 skærebrænderen. De tre kolleger "gik alt skrottets gang", men M 4 med sit særlige overlevelsesgen reddede livet.

Et håndværkertilbud

En istandsættelse af motorvognen blev påbegyndt omkring 1980, men viste sig at blive meget omfattende. Mange timer blev brugt på bogier og undervogn, der var mere medtaget, end det umiddelbart var erkendt. Arbejdet gik desværre i stå, da andre krævende opgaver kom til, og egnede værkstedsforhold ikke var til stede.

M 4 har gennem årene fristet en kummerlig tilværelse. Halvtreds års stilstand, primært udendørs, har sat sine dybe spor. Et arbejdshold kastede sig i 2020 dog over opgaven med at gøre den gamle og unikke vogn køreklar igen. Der er investeret i omegnen af 15.000 arbejdstimer på restaureringsprojektet af vognen.

M 4 er Danmarks næstældste jernbanemotorvogn og viser vognbygningskunst af høj karat.

----------------------

FAKTABOKS, motorvogn RHJ M 4

1926 bygget hos Vognfabrikken Scandia til Sydfyenske Jernbaner, hvor vognen litreredes MB 2

  • overgået til DSB, nu litreret MBF 482
  • benzinmotoren fra Deutsche Werke udskiftet med 150 hk. Hercules dieselmotor

1952 solgt til Nordvestfynske Jernbane, hvor vognen fik betegnelsen OMB Mh 6

1963 forsynet med en Leyland dieselmotor, 150 H K

1966 solgt til Randers-Hadsund Jernbane, hvor vognen døbtes M 4 og blev kendt som Hadsund-Peter

1969 overgået til Dansk Jernbane-Klub, Mariager-Handest Veteranjernbane

Vægt 34,7 tons

Længde 18,31 m over pufferne

Antal siddepladser 73 + 8 klapsæder + toilet

Hastighed max. 70 km/t

2023 Idriftsat efter 54 års stilstand!

 

fvm 08/12/2023

 

 

Studietur til Storstrømsbroen og Femern-tunnelen med DJK den 22. juni

Efter flere års pause genoptog DJK Hovedstadsområdet deres populære studieture rundt omkring på Sjælland og det københavnske.

Turen gik den 22. Juni med en indlånt tidligere HT bus fra Sporvejsmuseets Skjoldenæsholm fra Ringsted station til den nye Femern forbindelse.

Tekst og foto: Kasper Pedersen

Der var bevidst indlagt lidt tid til afgangen, hvis DSB skulle være lidt forsinket, hvilket var tilfældet. Næsten alle tilmeldte deltagere nåede med, selvom en nedfalden køreledning på S-banen gav et afbud. Fra Ringsted gik det mod turens første stop nemlig besøgscenteret på Masnedø for den nye Storstrømsbro. Ved ankomst var der allerede et andet selskab. Imens deltagerne måtte vente på at komme ind på besøgscenteret, var vi heldige at en ansat fra Vejdirektoratet, der var til stede i det andet selskab, tilbød at fortælle om projekt udenfor, indtil det andet selskab var færdigt. Det var ikke var planlagt, men deltagerne tog begejstret imod det uplanlagte foredrag. Da det andet selskab var færdigt, kunne besøgscenteret besigtiges, inden det gik videre mod udstillingscenteret i Rødbyhavn.

Da bussen ankom til Rødbyhavn blev deltagerne taget imod af Klaus S. Jørgensen der er Railway Coordination Manager i Femern A/S, hvor der lige blev gennemgået planen for rundvisningen på udstillingscenteret for Femern Bælt tunnelen. Inden rundvisningen gik igang var der mulighed for at spise den medbragte frokost, eller som mange benyttede sig af, ved at støtte den lokale smørrebrødsforretning Havfruens Smørrebrød, hvor smørrebrødsjomfruen efterfølgende udtalte, at hun ikke havde oplevet så mange kunder på en gang, og der nærmest tømt for alt slags smørrebrød i butikken efterfølgende. De var dog advaret på forhånd, men heldigvis virkede ingen til at gå sultne derfra.

Efter indtagelse af frokosten gik rundvisningen i gang på udstillingscentret Femern Bælt, hvor der først var en fortælling om projektet udefra både plancherne og modeller i selve udstillingscenteret, inden deltagerne efterfølgende blev delt op i to hold og fulgt op til to lokaler, hvor der var stillet kage og kaffe frem. Her kunne det ene hold sidde og snakke og nyde et stykke kage og kaffe, imens at Klaus S. Jørgensen Railway Coordination Manager i Femern A/S holdt sit foredrag om det store projekt med hovedvægten på jernbanedelen for det andet hold, hvorefter det skiftede.

Efter en veloverstået og godt foredrag gik det ellers videre til næste mål nemlig udsigtsplatformen, hvor selve byggepladsen kan ses ved tættere hold, dog er udsigtsplatformen af en højde, der ikke giver så meget udsigt længere, da jordbunkerne har taget udsynet, men i 2024 ventes der at være anlagt en ny udsigtsplatformen med navnet “Pilen”, der med sine 24 meter over havoverfladen bør give et væsentlig bedre overblik over hele anlægsarbejdet end den nuværende udkigsplantforms 3,5m. Inden turen forsatte nordpå mod Ringsted, var der indlagt to stop undervejs, hvoraf det første var ved den kommende nye station med navnet Lolland, der ligger i nærheden af Holeby. Her var anlæggelsesarbejdet nået så langt, at de kommende perroner så småt var under anlæggelse, samtidig med at gangbroen med elevatortårnene også var opsat. Dog kan det godt have lange udsigter med benyttelsen af stationen, hvis der først kommer persontrafik til stationen når Femernforbindelse åbner i 2029. Under opholdet ved station Lolland var Klaus S. Jørgensen atter til stede, for at kunne fortælle lidt om tingende, og svare på de mange spørgsmål der evt måtte være.

Efter en flot gennemgang blev der sagt pænt farvel til Klaus S. Jørgensen, hvorved det gik videre mod næste stop, der dog første bussen på et par omveje grundet en spærret vej, men det lykkedes efter at have været på lettere sightseeing på Lolland at finde forbi Store Musse, hvor vi gjorde holdt ved det tidligere trinbræt Døllefjelde-Musse, der ikke længere er til at kende, efter at banen er blevet gravet ud til dobbeltspor, mens at næsten alle spor af den tidligere perron nu er fjernet, på nær et par lysmaster der har overlevet ved den tidligere indgang til trinbrættet.

Da tidsplanen var løbet lidt, gik det langs med hovedvejen, der løber nogenlunde langs med banestrækningen mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge, inden bussen drejede af, og kørte over Sakskøbing og ellers videre over Farøbroen til Ringsted, hvor bussen ankom tids nok til at deltagerne, kunne nå deres forbindelser hjem efter en vellykket tur.

DJK Hovedstadsområdet håber at kunne gentage dele af turen igen i 2024, når det nye udkiksplatform “Pilen” i Rødbyhavn forhåbentligt står færdig.

2023-08-02 Kasper Pedersen

 

Nyt fra Hovedbestyrelsen – august 2023

Søndag den 25. juni afholdtes Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Jernbane-klub’s i klubhus i Herlev. Her følger et kort sammendrag fra mødet.

Medlemstallet juni 2023

Kassereren Svend Korsgaard oplyste, at medlemskartoteket er opdateret efter de sidste kontingenter er blevet indbetalt, og medlemstallet er nu nede på 2268 medlemmer.

Der er tale om et fald på ca. 60 medlemmer i forhold til 2022, og desværre er det ofte dødsfald blandt de ældre og trofaste medlemmer, der ikke opvejes af tilgang af nye medlemmer. Udvikling er ikke ny, og har været i sammen størrelsesorden de seneste 5 år.

Der er forsøgt med forskellige hvervekampagner og annoncereringer, men de har ikke har ikke kunnet vende udviklingen. Det er åbenbart svært at få fat i de yngre jernbaneinteresserede, som er mere vant til at hente oplysninger og dele billeder på de sociale medier, end at deltage i et interessefællesskab, som DJK jo i realiteten er. Tendensen er heller ikke ukendt i andre frivillige foreninger, som også mister medlemmer.  

Forretningsudvalget vil i efteråret undersøge nærmere, hvordan vi kan få vendt udviklingen.

Medlemskab af DJK?

I forbindelse med gennemgangen af medlemskartoteket i foråret, har kassereren opdaget, at der i flere baneforeninger er aktive og frivillige, der faktisk ikke medlem af Dansk Jernbane-Klub.

Det kom som noget af en overraskelse for forretningsudvalget, at der ikke er tale om forglemmelse af kontingentindbetaling, men at det i stedet er et bevidst fravalg, ikke at være medlem af DJK.

Argumenterne for manglende medlemskab har været flere:

  • Alligevel ikke læser Jernbanen når den kommer med posten
  • Synes at kontingentet er for højt, når man leverer et stykke frivilligt arbejde
  • Ikke er interesseret i det store DJK, men kun i den lokale baneforening
  • Kun hjælper til en gang i mellem, fordi man kender nogle
  • Medlem af støtteforening, og det må være tilstrækkeligt

Det manglende medlemskab af DJK, når man er aktiv for en baneforening, kan godt vise sig at være særdeles problematisk når det gælder forsikringsforhold, hvis der sker et uheld og man kommer til skade. DJK har en ansvarsforsikring i sådanne situationer, men den dækker kun for registrerede medlemmer af klubben, og dvs. dem der betaler kontingent.

Desuden er der er et økonomisk aspekt i ikke at være medlem, for så har baneforeningerne og DJK færre midler at gøre godt med til restaurering af tog, udgivelse af bøger og blade, arkiv osv.

Som udgangspunkt er det baneforeningerne der skal sikre, at de aktive og frivillige rent faktisk er medlem af DJK. I den kommende tid vil krav om medlemskab blive indskærpet, og forretningsudvalget vil udarbejde skriftligt materiale, der beskriver hvilke fordele og muligheder der er i at være medlem af DJK, det har heller ikke været tydelig nok. Samtidig vil kontingentsystemet blive set efter i sømmene, for at imødekomme dem, der synes udbyttet af medlemskabet er for lille i forhold kontingentets størrelse.

Generalforsamling 2024 og valg af hovedbestyrelsesmedlemmer

Det er planen at afholde generalforsamlingen søndag den 24. marts 2024 i Aarhusområdet. Det forsøges at reservere et lokale på den gamle Hammelbanestation, hvor generalforsamlingen kan afholdes.

To medlemmer af hovedbestyrelsen (Gunnar W. Christensen og Morten Storm) vil gerne træde af, og overlader posterne til nye kræfter. Det betyder, at der skal opstille mindst to nye kandidater til at sidde i hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget går i tænkeboks, for at finde nye kandidater.

Normalt har der været afholdt kontaktgruppemøde dagen før generalforsamlingen. Formålet har at få udvekslet erfaringer og viden mellem arbejdsgrupper og baneforeninger, og styrke sammenhængskraften i DJK. Imidlertid har møderne de seneste år ikke givet det ønskede udbytte, og har også haft en økonomisk omkostning til overnatning og mad for de fremmødte. Det overvejes derfor at erstatte kontaktgruppemøder med en anden type arrangement og på et andet tidspunkt, så der bliver god tid til at dele erfaringer og viden.

Materielsager

Salg af motorvogn Litra SB M1 (Gedser)

Der er kommet et købstilbud fra Eisenbahnfreunde Wismar e.V. i Wismar, som ønsker at købe Wismar-motorvognen SB M1, og restaurere den så den er udstillingsegnet. Der er få vogne tilbage af denne type, og vil være et stort klenodie i jernbaneklubbens udstilling i Wismar. Vognen står i dag udendørs og forfalder i Gedser. Der var enighed om at gå i forhandling med Eisenbahnfreunde Wismar e.V, hvis ikke andre danske jernbaneklubber/museer er interesserede i at overtage vognen.

Overtagelse af postvogn Litra P 815 (Gedser)

Der er kommet en henvendelse fra Nordisk Jernbaneklub, som ønsker at afhænde postvogn P 815, der henstår i Gedser. Vognen har tidligere tilhørt DJK. DJK har to P-vognen i samlingen, og ikke som sådan behov for flere. Den udbudte vogn et ikke komplet, men kan bruges til reservedele for de to andre P-vogne. Bl.a. er taget utæt, og flere af ruderne er smadret. Vognen kan være relevant for indvinding af reservedele.

Køb af Banedanmark trolje 225

Banedanmark har udbudt et større antal 20 tons troljer til salg, og med kort varsel er det lykkedes at byde på én i auktion. Mariager-Handest Veteran Jernbane (MHVJ) var heldig at erhverve trolje 225, som skal anvendes til vedligehold af strækningsporet. Hovedforeningen bidrager 20.000 kr., medens MHVJ afholder de resterende omkostninger samt omkostningerne til transport.

Ophugning af tidl. ballastvogn og trolje

Vestsjællands Veterantog VSVT har udbudt ballastvogne DSB litra TH 9015 gennem DVF, men der har ikke været interesse i vognen der er i ringe stand. Hovedbestyrelsen gav lov til, at vognen kan ophugges med indvinding af reservedele til brug på den anden tilsvarende ballastvogn TH 9102.

Der har heller ikke været interesse for overtallig motortrolje MT 226 (tidl. DB-trolje type KLV-53), som også blev udbudt i DVF-regi. Hovedbestyrelsen gav lov til, at troljen kan ophugges med indvinding af reservedele.

Bordet rundt

Mariager-Handest Veteran Jernbane: Har indtil videre haft en rigtig god sæson. Der er kørt nogle åbne særtog i samarbejde med Saltcenteret og Svanen (Saltture) om lørdagen med god tilslutning. Der afholdes arrangement den 12. august 2023 hvor RHJ M4 bliver præsenteret. MHVJ har skiftet forsikringsselskab hvilket, har givet en årlig besparelse på 29.000 kr.

MY-veterantog: MY 1126 er kommet ud af remisen, efter at have været spærret inden en længere periode som følge af dårlige spor i Hundested.

Gedser Remise: Har indtil videre haft en rigtig god sæson, med mange gæster. Det er langt om længe lykkedes i samarbejde med Banedanmark, at skabe mulighed for at køre ind på stationen i Nykøbing F. fra Gedserbanen, når personale er uddannet hertil. Motortroljen fra Vestbanen er blevet udstyret med en vertikalskærer således, at det nu er muligt at klippe 8 km bevoksning i løbet af en arbejdsdag.

Der er kommet et afslag fra Realdania i den ansøgte støtte til istandsættelse af Marbæk Station. Der er efter anvisning fra Realdania ansøgt en anden pulje.

Limfjordsbanen: Er kommet i gang med kørersæsonen. Der er også kørt med flere særtog, bl.a. Gin og Tonic tog som også kørtes sidste år.

Vestsjællands Veterantog: Har også indkørt kørslerne, bl.a. med Triangeltur til Tølløse. Mikkel Møller Nielsen er godkendt som stedfortræder for den sikkerhedsansvarlige.

Stenremisen er blevet tømt for rullende materiel. Materiellet er nu henstillet på DLG sporet. Det er planen at beholde lejemålet på stenremisen.

Museumsbanen: Har netop startet køresæsonen i dag.

Der arbejdes pt. på revision af damplokomotivet APB 17. Aktuelt er kedelrørene ved at blive valset i kedlen efter presning og udglødning. Der arbejdet på et projekt med fremstilling af en ny kedel til damplokomotivet LJ 19, da den gamle kedel er slidt op. Der arbejdes på projektering af et nyt værksted i tilknytning til Vognhal 2.

Djurslands Jernbanemuseum: Der arbejdes for tiden på sporlægning på remiseområdet i Ryomgård, hvor der i fremtiden skal være udstillingshal. Der arbejdes med fondsansøgninger til den kommende udstillingshal. Beholdervognen fra FAF (tidl. DSB litra Ucs) er ankommet til Ryomgård. Det arbejdes på at få transporteret Albani-vognen fra Limfjordsbanen til Ryomgård, hvor den skal indgå i godsvognsudstillingen.

Kommende møder

Næste Hovedbestyrelsesmøde planlægges afholdt søndag den 24. september 2023 i Herlev.

2023-08-02 Benjamin Olsen/Tommy O. Jensen

Jernbanenyheder

De nyeste artikler

Modeltog