Post og pakvogne  

På denne side indgår data om vogne hentet fra www.jernbanen.dk


                                       
AHJ    EM    78   MHVJ       Vulcan        1897    508693000780        10-04-2015    

 Foto: Simon Mosbjerg Mørch

Rejsegodsvogn, populært kaldet »Bette-Klaus«. Da Aalborgbanerne havde fået brug for lette pakvogne til motortogene (senere til skinnebusserne), ombyggedes nogle af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbanes ældste godsvogne (bygget hos »Vulcan« i Maribo) indtil ukendelighed i 1932/33. Undervognen blev forstærket, og ny vognkasse med det karakteristiske »bindingsværk« påsattes (den fornyedes tilmed i 1946). Anvendtes i banens seneste år som fast stykgodsvogn Aalborg-Gandrup eller Aabybro.

Opr. FFJ Q 11, Qa 211, fra 1933 E 175, fra 1952 Em 78. Bygget af Vulcan 1897. Omlitreret 1952 fra AHJ E 175. Rejsegodsvogn til motortog. Trykluftbremse. Skruebremse. Dynamo og batteri. Solgt 1969 til DJK. I drift fra 1988.



DSB    DB    5102    SFVJ        Scandia        1936            18-12-2009    

Billede og tekst er lånt fra SFVJ's hjemmeside.

Omlitreret 1967 til Db 102. Solgt 1984 til DJK og opstillet på Egeskov Slot. Udlånt 1992 til SFVJ og opsat i Fåborg. 
Postvæsenets første 5 helsvejste stålbogievogne litra DL 1696-1700. Hos postvæsenet blev vognen kaldt for 33,1 m2 vogn indrettet med postkontor og postgodsrum. Vognen har overgang i begge ender, så tog- og postpersonale kan bevæge sig frit gennem vognen. Dette gav en mere fleksibel indrangering i togstammer. Udover både vakuum- og trykluftsbremse fik vognen også tyske slutsignalholdere, så den kunne bruges til trafik til og fra Tyskland. Vognen fik S-togsbogie som et forsøg med nye bogietyper. DL-vognen var den første postvognstype med ovenlysvinduer og wendelsugere for en bedre regulering af luftcirkulationen.

DL-vognene blev indsat i bl a. hovedposttoget mellem København og Aalborg/Frederikshavn. I perioden 1946-1953 blev DB-vognene anvendt i landsdelstogene mellem København og Esbjerg. Fra 1969 kunne bureauvognene, nu benævnt Pbh, findes i tog mellem København og Helsingborg (Sverige), Skjern og Aarhus samt på Svendborgbanen

SFvJ har langtidslånt vognen af Dansk Jernbane-Klub og vognen fungerer som postvognen som stationskontor. 



DSB    DM    5712    MHVJ        Scandia            508690007127        28-10-2014    

Bruges i Mariager til lager/værksted



DSB    DO    5604    DJK        Scandia        1926    508690006046        17-09-2014  

Solgt 1961 til HHJ D 232. Solgt 1975 til DJK. Restaureret 1976-77 på Århus Ø. I drift 1977 og 85-88. Mariager 1977-2004. I drift 1994. Handest 2009-16. Ryomgård fra 2017.

Postvogn til transport og sortering af post bygget 1926 af Scandia i Randers i en serie af 35 vogne. Oprindelig litreret DD 1701, i 1941 omlitreret til DO 5604. Blev i 1961 solgt til HHJ ("Odderbanen") og fik der litranummer D 232, som i 1969 blev ændret til D 61. Efter salg til Dansk Jernbane-Klub i 1975 har den fået nummer DO 5604 igen.  Den er i slutning af 70'erne istandsat af frivillige fra Mariagerbanen (MHVJ) i den tidligere remise på Aarhus Ø. Den har kørt i veterantog rundt i landet og på Mariagerbanen i en del år. Foto fra 1977. Vognen står i dag under presenning i Ryomgård og trænger i dag til en kærlig hånd.

 



DSB    DO    5607    DJK        Scandia        1926            17-04-2011  

Trykluftbremse fra 1947. Udrangeret 1962. Ombygget 1962 til Specialvogn 725. Omlitret 1941 fra: DSB DD 1704.



DSB    EA    6031    SBGV        Scandia        1963            06-05-2014    

Harmonikaer fra ca. 1964. Omlitreret 1967 til Dea 031. Rejsegodsvogn. wc. Oliefyr.



DSB    ECO    6265    DJK        Scandia        1909    508692202650        17-09-2014    

Rejsegodsvogn. Togførerkupé. Kakkelovn. Olielamper fjernet 1953. Tyske slutsignalholdere samt gavlstiger fjernet 1954. 
Omlitreret 1948 fra EC 6265. Udrangeret 17/10-72. Solgt 1973 til DJK for 115,-kr. Lersøen 1978-81. Rødekro 1982. Marslev 2011.



DSB    EH    6762    VSVT        Scandia        1930    508693297626    I drift, nettet og veteranbane    24-05-2017  

Teakbeklædt. Rosenberg dynamoanlæg fra 1942. Kakkelovn fra 1942. Solgt 1970 til DJK. Roskilde 1978-82. I drift 1984. Hvalsø 1997-98. Høng 2008.



DSB    Hjælpevogn    3    Myvt        Scandia        1964    608699693057    Hensat    02-01-2015    

 



DSB    P    816    DJK        Scandia        1981    508600838165        17-09-2014  

Solgt 1992 til P&T 00-83 816. Solgt i 90'erne til DJK. 



DSB    P    817    Myvt        Scandia       1981     29382  50860083173    I drift på nettet    10-01-2016  

Postbureau/postpakvogn. Fra 1985 tara 35 tons.
Solgt 1992 til P&T 00-83 817. Solgt til DJK. Hundested 2010.



FFJ    DAE    21    LFB        Scandia        1920    508693000210    Hensat    08-08-2014  

Type: Kombineret Person- post- og rejsegodsvogn Hjuldiameter: 984 mm Hjulstilling: 2 aksler Hjullejer: SKF rullelejer Byggested og år: Scandia Randers 1920 (leveret 27 okt.) Klasse: 1 og 2
Byggenummer: Scandia ordre nr. 1796 Belysning: El Hastighed maks: 60 km/t Toilet: nej Længde over puffer 13590 mm Opvarmning: Ovn Højde over skinner: Siddepladser: 8 + 8
Akselafstand: 7800 mm Udvendig beklædning: Rødmalet fyr Vognvægt: 18,5 t Postrum: 13 m² 4000 kg Bremsevægt: G 10 t, P 12 t Pakrum: 7,5 m² 3000 kg Tara: 12220 kg (12890 kg ?) 
Historie:
Leveret fra Scandia 1920 som FFJ DA 123.Oprindelig havde vognen buede sider med jernpladebeklædning. Moderniseret af APB 1954 og omlitreret til DAE 21.Udvendige trinbrædder. Vognen blev jævnligt brugt på APB strækningerne lige til lukningen i 1969. Til DJK/MBJ 1969 (kr 900) Kom til LFB 1971.
Scandia produktionsliste: Ordre: 1796. O-dato: 191128. L-dato: 201027. Til: FFJ. Stk: 2. Nr: 123 - 124. Tegning: 11867.
2/3 kl personvogn + postvogn (13 m2 postrum m/kloset). Uden bremse.



FFJ    EM    38    LFB        Vulcan        1897    508693000384    Hensat    08-08-2014  

Type: Rejsegodsvogn "bette Klaus" Hjuldiameter: 984 mm
Hjulstilling: 2 aksler Hjullejer: Glidelejer
Byggested og år: Vulcan 1897 Scandia Randers 1932   Belysning: El . Hastighed maks: 60 km/t 
Akselafstand: 3000 mm Udvendig beklædning: Brunmalet fyr. Bindingsværk Vognvægt: 7 t Postrum:
Bremsevægt: G 5 t, P 6 t Pakrum: 9 m² 3000 kg Tara: 5300 kg
Håndbremse: Skruebremse
Historie:
Rejsegodsvogn, populært kaldet »Bette-Klaus«. Da Aalborgbanerne havde fået brug for lette pakvogne til motortogene (senere til skinnebusserne), ombyggedes nogle af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbanes ældste godsvogne (bygget hos »Vulcan« i Maribo) indtil ukendelighed i 1932/33. Undervognen blev forstærket, og ny vognkasse med det karakteristiske »bindingsværk« påsattes (den fornyedes tilmed i 1946). Anvendtes i banens seneste år som fast stykgodsvogn Aalborg-Gandrup eller -Aabybro. Hed oprindelig FFJ Q 6, Qa 206, fra 1932 E 158, fra 1952 EM 38.

1897 Lukket Gods- og Kreaturvogn FFJ Q 1. 1923 FFJ Qa 206. 1932 ombygget til rejsegodsvogn FFJ E 158. 1946 ny vognkasse. 1952 FFJ Em 38
Købt af DJK i 1969 ved APBs lukning. (Kr 450,-) Oliedepot hos MHVJ 1970-76. Solgt til privat i Hadsund syd dec. 1976.Til LFB 1979.



HBS    E    10    MHVJ        Scandia        1929    508693000103        28-10-2014  

Personvogn med bagagerum. Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning, dynamo og akkumulator. Varmtvandskedel. Omlitreret 1953 til HBS E 235. Solgt 1977 til DJK som HBS E 235.



HHGB    D    1    MBJ        Vulcan        1906    508695000010    Hensat    12-04-2014  

1916 fra HHB D 1. Post- og rejsegodsvogn. Vacumbremse. Skruebremse. Petroleumslamper. Dampvarme. Hensat 1956. Foræret 1962 til DJK. 1962 til Klampenborg. Restaureret 1965 i Klampenborg. Maribo 1978. Hensat



HHJ    D    32    MBJ        Breslau        1884    508690000320    I drift på veteranbane    29-05-2017    

Bygget af Breslau 1884. Post- og rejsegodsvogn. Vacumbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Dampvarme. Petroleumslamper og kakkelovn i postrum. Trykluftledning fra 1927. Skænket 1961 til DJK. Odder 1961. I drift 1962-64 på MBJ. Restaureret 1964-67 i Thorsø. Restaureret 1981-83 i Hadsten. Udstillet 1983 på Egeskov Slot. Maribo 1985-2021. I drift 1999.



LJ    Ec    65    MBJ        Scandia        1920    508693000657    I drift, nettet og veteranbane    01-06-2017  

Bygget af Scandia 1920. Omlitreret 1961 fra LJ Ec 90. Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Ombygget 1967 til LJ Hjælpevogn 1. Købt som reservedele til ødelagt SVJ-vogn. Fredensborg 2001. 2003 til DJK. Istandsættes i Maribo som pakvogn og forsynes med generatoranlæg. Omlitreres til LJ Ec 65 og sættes i drift ved Museumsbanen i september 1965.



MFVJ    D    2    MHVJ        Scandia        1927    508624003028        26-10-2014  

Post- og bagagevogn. Skrue-, trykluft og vakuumbremse. Elektrisk belysning. Dampvarme. Solgt 1950 til ETJ E 1. Solgt 1968 til DJK. Mariager fra 1981.



NFJ    D    31    DJK        Breslau        1882    508691000311        17-09-2014    

Litreret D 1 indtil 1912. Post- og personvogn. Vacumledning fra 1925. Petroleumslamper, elektrisk belysning fra 1912. Dampvarme. Kakkelovn og olielamper i postrum. Ombygget 1934 med 10 pladser i 1 kupe samt større rejsegodsrum. Ombygget 1936 med post- og rejsegodsrum. Ca 1937 blev passagerkupeen ombygget til rejsegodsrum. I drift 1964. Til DJK 1966. Roskilde 1978-81. 1999 til Gedser. 2003 fra Gedser til Marslev.



NPMB    E    41    MBJ        Scandia        1898    508695000416    I drift på veteranbane    20-04-2017    

Rejsegodsvogn med postrum. Skruebremse. Vakuumbremse. Trykluftbremse fra 1928. Olielamper, elektrisk belysning fra ca 1914. Dampvarme. Toilet. Solgt 1961 til DJK (MBJ). Restaureret 1962. I drift 1962. Maribo fra 1961.


VØ D 16. Limfjordsbanen. Bygget af Scandia i 1928. EVN-nr: 508624000164

 

Leveret af Scandia i 1923 til Vodskov-Østervraa banen; ved Hjørringbanernes sammenslutning omlitreredes vognen til HP D 62. Solgt til Randers-Hadsund Jernbane i 1964 og til DJK i 1969. En særdeles anvendelig og praktisk vogn, der har personafdeling, postrum og rejsegodsrum og således kunne erstatte tre vogne i privatbanetog, efterhånden som disse anskaffede motorvogne, hvis trækkraft i begyndelsen ikke var stor. RHJ anvendte hovedsageligt vognen som togførervogn. Vognen blev anskaffet som bivogn til VØ's motorvogn VØ 21. Oprindelig havde vognen træsæder, men blev efter krigen moderniseret med "rutebil" sæder. 1964 solgt til RHJ D 8. Til MHVJ sept. 1969. Til MHVJ sept. 1969. (kr 900) Til LFB maj 1974 i drift ca. 1975
På den ene side af vognen er trinbrættet gennemgående i hele vognens længde. Sådan at man kunne spare en godsvogn i toget, når smeden i Klokkerholm havde brug for lange stykker jern m.m. Vognen har ikke gennemgående trækstang. 

Længde: 10,49 m. Indretning: Midtgang Egenvægt:9,0 tons Akselafstand:5,6 m.Kupeer:1 Pladser 3. kl.: 28



ØSJS    E    26    MBJ        Scandia    

Bygget af Scandia 1879. Omlitreret 1928 fra ØSJS E 26. Reservepakvogn. Skruebremse, 955 til Banetjenesten. 1962 til DJK som ØSJS E 26. Istandsat af arbejdsholdet i Klampenborg. I drift på Museumsbanen fra 1964 til ca 1980. Var med i jubilæumstog på ØSJS i 1979.


 
SB F3 Kombinerede 1. og fællesklasse vogn med post- og bagagerum. Scandia 1935

Farven er lyntogsrød med hvid stribe, og indretningen svarede til lyntogenes. 

Vognkasserne var opbygget med separat undervogn og vognkasse som DSB’s litra FF. Vognen fik delte vinduer ganske som DSB’s nyeste vogne, men var en smule mere rummelige. De rød- malede vogne med gule stafferinger og banens navn i fuld tekst livede svært op i DSB’s tog, hvor de som gennemgående vogne var at finde efter 2. verdenskrig.

Også Skagensbanen måtte supplere sine ikke særgamle personvogne: I 1935 kom F 3, en nittet vogn på træbogier og indrettet med både 1. kl, klasse, postrum og rejsegodsrum. Der var vinduer og et utal af tagventiler af den type, DSB havde indført som ventilatorer ved toiletterne. Året efter fulgte en lang helsvejst fællesklassevogn mtd3 m stålbogier, midtergang og lyntogssæder.

Der var toilet i midten, og form, størrelse og indretning viste, at der var tale om en omarbejdet udgave af en fællesklassevogn litra FG, DSB havde projekteret på dette tidspunkt. DSB anvendte dog senere FG til to bogiepersonvogne overtaget fra Slangerupbanen i 1948, men de var helt anderledes end i påtænkte stålvogn! Både F 3 og F 4 var lyntogs med hvid stribe og sølvbronceret tag, og blev lidt meget af Skagensbanen. Omkring 1970 de malet om i ”lynettefarve”. Lys rød, hvid grå undervogn og næsten hvidt tag, og udrangeret i 1985 efter at have været anvendt minimalt i senere år. 

Disse og talrige andre baner fik moderniseret de fleste personvogne med lædersæder, trykluftbremse og egenvarmeanlæg. Mange baner droppede dampvarmen fuldstændig, eller kunne kun varme med damp, når der en sjælden gang blev kørt med damplokomotiv. Meget få baner indrettede dampgeneratorer i rejsegodsvognene, blandt andet Lollandsbanen og Frederiksværkbanen, i begge tilfælde af hensyn til gennemgående DSB-vogne. Den megen modernisering skyldes dels krigsårenes trafik, men blev også fremskyndet af nogle
moderniseringslån fra staten - dels i 1931 og dels i 1943.

Bygget af Scandia 1936. Person-, post- og bagagevogn. Togførerkupe. Trykluftbremse. Skruebremse. Toilet. Bogier fra SB B 6. Elektrisk belysning med dynamo og akkumulatorer. Istandsat 1979 og malet lynetterød. Hensat 1985. Udlånt 1986 til Hads-Ning Herreders Veteranjernbane. Udlånt 1987 til Kolding Lokomotivklub. Hos Limfjordsbanen i dag.

17,12 m. lang Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: 6 Egenvægt: 30 tons Bogietapafs.: 11,32 m. Kupeer: 3 Pladser 2. kl.:32    Beklædning: Stål

Newsflash

Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Odsherredsbanen skal renoveres og blandt andet have udskiftet omkring 7.000 sveller.

Link til Kollektiv trafik forum

fvm 2024-04-18


 

NOHAB arrangement i Wittenberge 1. og 2. juni

I anledningen af 70 året for NOHAB MY’s ankomst til Danmark den 7. februar 1954 samt fejring af 25-års jubilæum for NOHAB i Tyskland. Bliver der i weekenden den 1. og 2. juni afholdt et GM-træf hos Historischer Lokschuppen i Wittenberge. Dette bliver i et stort samarbejde fra både tysk og dansk side. Der samles i rammerne omkring remisen i Wittenberge, hvor de deltagende MY lokomotiver fra både tysk og dansk siden, vil være samlet for første gang i mange år. Derved er dette en unik mulighed for at kunne se tidligere danske MY’er sammen med danske MY’er.

MY 1155.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der ikke afholdes et GM-træf i Odense, men dette skyldes at Danmarks Jernbanemuseum ikke har resurserne til at kunne varetage det store arbejde med at planlægge sådan et arrangement, når der bruges en masse resurser på byggeriet af det nye museumsmagasin i Marslev, samt transportklargøring af materiellet der skal flyttes fra de øvrige magasiner i løbet af 2024. Derfor er der i samarbejde med NOHAB-GM-Gruppe Deutschland e.V og en dansk samarbejdes partner arbejdet for at stable et arrangement på benene.

Arrangement har mødt stort velvilje fra dansk side fra Danmarks Jernbanemuseum, MY Veterantog/Dansk Jernbane-Klub og VIKING-Rail for at hjælpe med at kunne realisere muligheden for at kunne deltage i sådan et arrangement der afholdes i Tyskland.

MY 1142.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Hvordan kommer man til Wittenberge?

Hvis man rejser fra Danmark, er det muligt at tage EC-toget fra København til Hamburg Hbf og her skifte med enten EC, ICE der køre direkte til Wittenberge på cirka en time eller med skift i Schwerin på cirka to timer. I Wittenberge er der et par hoteller, så det er muligt at overnatte. En ud og hjem rejse samme dag er ikke muligt, med mindre man er i egen bil.

Her på siden vil vi løbene forsøge at holde jer opdateret på, hvad der sker i processen frem mod fejringen i Wittenberge.

Ved træffet vil der efter alt at dømme deltage syv ud af ni tidligere danske MY’er fra firmaerne Altmark Rail, Cargo Logistik Rail og Strabag Rail. Hvorved alle køreklar MY’er i Tyskland vil deltage. De sidste to er Altmark Rail MY 1127 og 1143 der henstår ikke køreklar i Haldensleben.

Fra dansk side deltager MY 1101 fra Danmarks Jernbanemuseum og MY 1126 fra MY Veterantog. Der arbejdes på yderligere tre deltager, men disse offentliggøres senere når det endelig er fastlagt.

De danske MY’er vil efter planen blive trukket fra Padborg til Wittenberge og retur af en tysk MY. Detaljerne om hvornår selve kørslerne forgår vil pt ikke blive offenliggjort umiddelbart af sikkerhedsmæssige hensyn.

MY 1126.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

I Wittenberge vil der blive lavet kørsler fra Wittenberge station og rundt på havneområdet, ligesom der på remiseområdet vil være mulighed for kørsel i førerrummet. Begge ting vil ske med de tyske MY’er og ikke de danske, der vil være udstillet på området.

Der vil lørdag den 1. juni være aftenfotografering mellem kl. 20 og 23 med alle MY’erne opstillet ved remisen i Wittenberge.

Deltagerliste:

MY 1101

Danmarks Jernbanemuseum

MY 1126

MY Veterantog

MY 1131

Altmark Rail

MY 1138

Cargo Logistik Rail

MY 1142

Cargo Logistik Rail

MY 1147

Strabag Rail

MY 1149

Altmark Rail

MY 1151

Cargo Logistik Rail

MY 1155

Altmark Rail

 

MY 1101.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Tekst: Kasper Birk Tandrup Pedersen

fvm 2024-04-18


 

Skal vi farvelægge vores gamle sort/hvid foto ?

I arkiverne findes der mange foto i sort/hvid og som ikke kan tages igen. Med AI er der kommet nye muligheder for at farvelægge gamle foto. Redaktionen har leget lidt med farvelægning af nogle af de gamle foto. Photoshop giver mulighed for helt automatisk at farvelægge gamle foto. Farvelægningerne nedenfor er lavet på under 5 minutter pr foto. Nogle gange rammer farvelægningen plet andre gange går det minde godt. 

Spørger man AI om det et er en god ide at farvelægge er svaret:
At farvelægge gamle sort-hvide fotos med AI kan være en god ide, da det kan bringe nyt liv til billederne og gøre dem mere levende og engagerende.
Det er dog vigtigt at være forsigtig og respektfuld over for det oprindelige billede og dets historiske værdi.

Bedøm selv resultaterne nedenfor.

Et s/h foto af MY 1143 farvelagt med kunstig intelligens. Foto: Arne Kirkeby. Arkiv NJVT. Nedenfor det oprindelige foto.
Fotoet har vundet væsentligt ved at få tilføjet farve og farverne virker realistiske.

Det oprindelige foto

Luftfoto af Blovstrød teglværk er her farvelagt. Markerne i den øverste del af foto har fået en mærkelig blå farve, der dog ved en mindre justering i Photoshop vil kunne laves mere realistisk. 

Foto af Peer Thomassen fra Handest Station er her farvelagt. Umiddelbart et godt resultat. Himlen kunne evt tilføjes lidt mere blåt.

Uniformsfoto der ikke er gået helt godt. Det røde bånd er kun rødt på den ene side af kasketten. Uniformen er kun på en del af foto blå. Og skal uniformen være blå ? Der vil skulle arbejdes en del med foto hvis det skal kunne bruges.

DJK's første bestyrelse. Mennesker genkendes generelt altid og ansigtsfarven er ramt de rigtige steder. Med bedre original vil der nok kunne laves et bedre farvelægning.

fvm 2024-04-17


 

Nye drømme om bornholmsk jernbane

Forslag om reetablering af jernbanen mellem Rønne og Allinge.

Link til tv2 Bornholm

fvm 2024-04-16


 

Dovrebanen åbner 20. maj

Uvejret «Hans» ødelagde i august 2023 jernbanebroen over Lågen ved Randklev lige syd for Ringebu.

Læs artiklen fra Jernbanedirektoratet

fvm 2024-04-15


 

Tre generationer satte fut under Kjøges kedel

Link til artikel i Ugeavisen Lolland 9/4 - 2024

Artikel på side 8

fvm 2024-04-13


 

3. april fylder S-banen 90 år

Den 3. april fylder hovedstadsområdets trafikale livsnerve 90 år.
Der er sket meget siden 1934, og i dag kører S-banen med en punktlighed, som er blandt de bedste i verden.

Den 3. april 1934 kunne passagerer for første gang sætte sig til rette i hovedstadens nye bybane. I første omgang var det kun strækningen fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg, men siden kom adskillige andre linjer og stationer til, så S-banen til sidst dækkede hele hovedstadsområdet.

Siden Banedanmarks oprettelse i 1997 har styrelsen været ansvarlig for blandt andet afvikling af trafikken og vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturen. Det er derfor med stolthed og varme tanker at Banedanmarks trafikdirektør, Peter Svendsen, kipper med flaget:

DSB markerer den runde fødselsdag blandt andet med at lade alle kunder køre gratis med S-tog på lørdag den 6. april:

”Vi byder alle velkommen i S-toget på lørdag. S-togene viser på flere måder vejen frem for jernbanen i Danmark. Den har altid været elektrisk, og den er blevet opgraderet med nye signaler, der har sikret en rekordhøj punktlighed og en høj pålidelighed. Resten af jernbanen gennemgår i disse år også en modernisering af spor og signaler. Det giver i perioder udfordringer for kunderne, her er S-togene et godt dagligt kørende bevis på det løft, fornyelsen vil give,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB.

I løbet af årene har både tog og infrastruktur udviklet sig meget. Et af de store spring skete, da Banedanmark i 2022 blev færdige med at udrulle et nyt digitalt signalsystem på hele S-banen. Det nye signalsystem afløste det gamle, analoge signalsystem, og det har været med til at løfte punktligheden, så S-banen nu er blandt de bedst kørende bybaner i verden. I 2024 er hele 96,9 procent af togene ankommet til tiden, og af de forsinkelser, der har været, har Banedanmark og herunder signalsystemet kun været ansvarlige for 0,8 procent.

”S-banen var i forvejen en velfungerende bybane, men de gamle sikringsanlæg var slidte og ud over deres levetid og derfor årsag til en del fejl, der medførte større eller mindre forsinkelser. Med udrulningen af det nye signalsystem er punktligheden blevet endnu bedre. Det er blandt andet muligt at køre togene tættere på hinanden og afvikle trafikken mere effektivt og samtidigt helt sikkert,” siger Peter Svendsen.

Læs mere om S-banens 90 år lange historie på Banedanmarks hjemmeside.

fvm 2024-04-03


 

Stadig problemer for Svenske Euronight

1 september 2022 avgick det första av SJ:s nattåg från Stockholm C till Hamburg Altona. Då fanns endast liggvagnar i tåget. Nu finns även sovvagnar men sittvagnarna lyser ännu sin frånvaro.

Link til artikel fra Järnvägar.nu

fvm 2024-03-30


 

Lidt oplevelser med DSB og DB

Vi har modtaget fra Glenn Olesen

Egentlig var det primære formål med turen torsdag den 21/3 2024 at køre og at tage billeder at det sidste IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf.  Men sådan kom det ikke til at gå. Bl.a. fordi DB Netz skulle ordne en masse sporarbejde m.m. nord for Hamburg Hbf.

For hør bare her hvad dagen bød på af strabadser for en togtosse som mig.

1) Først over til en forsinket bus S 250 i regnvejr

2) Ind på Hovedbanegården. God tid. Ingen stress her. Afgang kl. 07:20. Jeg skulle til Hamburg-Altona via Pinneberg. Det sidste er ikke normalt men Deutsche Bahn har fået i omegnen at € 75 mia. over der næste 5-6 får for at rette op på skinnerne i Tyskland så derfor et lille nemt togskifte i Pinneberg.

3) Så gik der ged i den med ca. 5 minutters mellemrum.

4) Kl. 07:16 blev afgangen udsat til 7:27

5) Så blev afgangen udsat til 07:32

6) Så blev afgangen udsat til 07:37

7) Så kunne jeg trods manglende morgenkaffe godt regne ud at det var noget helt galt.

Så blev afgangen udsat til 07:45

9) Så blev afgangen udsat til 07:48

10) Så fik vi via info-skærmene info om at det ene togsæt med min vogn var blevet cancelled. Panik på perronen for ALLE. Ca. 130 passagerer fra vognene 81+82 skulle stuves sammen i vogn 71+72. Og pladsreservationer blev lige annulleret.

11) Så var gode dyr rådne. Så en strategisk disposition på perronen samt nogle spidse albuer fik mig placeret lige ved døren til 1. klasses afd. Og kom ind som den første og fik en vinduesplads med bord. Så var dagen reddet. Troede jeg.

12). Kl. 07:53 kørte toget endelig. Men det gik langsomt. Meget langsomt.

13) Forsinkelsen udviklende sig dramatisk. I Padborg skulle vi køre kl. 10:02 - det blev til kl. 10:47

14) Så syntes Deutsche Bahn at vores tog lige skulle en ikke planlagt tur rundt om Flensburg Hbf. Det var noget med en Notartzeindsatz på skinnerne Så der røg lige 15 minutter ekstra.

15) Vi nåede Schleswig for at sætte politibetjente af (paskontrol). Vi så aldrig dem eller billetkontrollen (det forstår jeg godt, for der var oprørsstemning på 1. klasse)

16) Herefter skulle vi over den smukke Rendsburger Brücke (færdig i 1913 og verdens største stålbro i ca. 50 år. Vi blev igen lovet at vi ville køre direkte til Pinneberg nu.

17) Goddag min bare r..!. Lige efter broen svingede vi til venstre mod Kiel. En "mindre" omvej.

18) Og på vej mod Kiel og Pinneberg fik vi beskeden om at vi nu skulle skifte tog i Neumünster. Her holdt så en RE7 (stopfuld) og ville køre os til Pinneberg. At se 200 togrejsende med pik-pak og én elevator var en syn for guder. Men vi kom afsted kun ét minut forsinket og nåede Pinneberg (der er endestationen for S-Bahn S-3).

19) Det kørte til tiden men var stuvende fuldt trods ikke mindre end 16 vogne i et S-tog. Og endelig kl. 14:01 ankom jeg til InterCity Hotel Hamburg-Altona hvor mit værelse ikke var klart. Hvad gør en træt rejsende så? Ca. to timer forsinket.

20) Går i "baren" hvor jeg kan se direkte ud på stationen Hamburg-Altona. Men der sker ikke en sk..! For der er omfattende banearbejder mellem Pinneberg og Hamburg Hbf. Så det blev til et par fadbamser mens denne skrives.

21) For at fuldende turen viser det sig at 170 buslinjer i Hamburg strejker torsdag-lørdag.

Nå, nu er klokken blevet 15:00 og mit værelse er nok klart.

Men al denne panik resulterede i at jeg IKKE fik taget billeder at det sidste (?) IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf eller omegn. Trist. Jeg havde emnet oppe at vende her: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,1773.msg16610.html#msg16610

Turen hjem blev noget bedre. Men det gik også galt.

På vejen hjem mandag 25/3 2024 kørte jeg via Fredericia for at nyde lidt mere kørsel med IC3 der er mit yndlingstog.

Selvfølgelig gik/går det galt når jeg skal med DSB. Denne gang var der et tog foran "mit" tog der gik i stå i Storebæltstunnelen sydlige rør. Det gjorde ICL 34 også. Så vi måtte bakke til Sprogø for derefter at køre i det andet (nordlige) rør mod Sjælland.

Nu har jeg ikke travlt med at komme hjem og denne lille forsinkelse udløser 25 % rabat på billetten hjem. Forventet ankomst til København H ser sådan ud:

PS! Togførerne skal stadig låse de døre der vender væk fra perronen når IC1 holder ved perron! Og når toget kører fra perron skal de låste døre låses op igen af sikkerhedshensyn ved et evt. uheld. Er det DSB eller trafikstyrelsen der har beordret dette? I Tyskland låser man ikke døre i selvom dørene vender væk fra perronsiden. Jeg kender godt argumentet om at vi danskere er så svagtseende/dumme/uvidende (?) at vi ikke kan se om der er en perron eller ej når toget holder stille.  


Jernbaneentusiast, Stamkunde hos DSB, DB & SBB, Glenn Olesen
Medlem nr. 95056

Museumsbanen begynder kørslen påskedag

Den 63. sæson begynder påskedag den 31. marts.

Der er afgang fra Maribo station kl. 10.15, 13.15 og 15.15. Togene trækkes af damplokomotivet KØGE, som er det ældste af de få damplokomotiver, der stadig er i drift i Danmark i år.

Som en interessant detalje kan det nævnes, at lokomotivet føres af tre generationer (far, søn og barnebarn) i rollerne som lokomotivfører, fyrbøder og aspirant.

Sommersæsonens start den 23. juni.

Foto: Carsten Buhl

fvm 2024-03-20