DJK har et omfattede arkiv af gamle smalfilm fra de mange nedlagte jernbaner. Fra de mange udflugter der har været afholdt og fra dengang der kørte damptog i normal drift på mange jernbanestrækninger i Danmark.
På denne kanal vil vi vise nogle af disse mange film. De er blevet professionelt scannet i høj kvalitet og støv er fjernet. Filmene er blevet redigeret og uskarpe scener og over eller underbelyste scener eller for lange scener er klippet til.
Filmene er generelt forsynet med lyd, speak og tekster. Filmene har generelt en længde på mellem 8 og 15 minutter. DJK håber du vil nyde filmene fra en tid der var engang.
Planen er at der omtrent hver måned vil blive lagt en ny film ud.
Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. hvis du kan supplere med foto modtager vi dem gerne.
Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her
Byggenummer 2944. EVN nr. 908600008258
Sidst i 1800-tallet indledte DSB en omfattende fornyelse af sin flåde af damplokomotiver med anskaffelsen af standardlokomotiverne litra D og K.
Grunden var, at man i 1893 havde sammenlagt den sjællandske og jysk-fynske maskinafdeling efter dannelsen af De Danske Statsbaner (DSB) i 1885, og stod med broget samling af ældre damplokomotiver fra de jysk-fynske Statsbaner og det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Samtidig steg trafikomfanget, og der var behov for flere lokomotiver.
DSB’s maskinchef Otto Busse ønskede en mere ensartet maskinpark, og konstruerede i denne forbindelse et nyt godstogslokomotiv litra D der kunne trække på op til 600 tons.
De første fem D-lokomotiver blev bygget af den tyske fabrik Henschel i 1902. Frem til 1922 leverede en række forskellige lokomotivfabrikker i alt 100 D-maskiner til DSB. De nye godstogslokomotiver kom til at gøre god fyldest ved DSB, og kørte også mindre persontog og såkaldte blandede tog – dvs. persontog, der befordrede godsvogne til og fra de mindre landstationer. Litra D kunne ses på næsten alle statsbanestrækninger i Danmark, og sjældne gange også ved privatbanerne, når der var mangel på trækkraft.
I 1925 var tiden moden til at renovere de ældste D-maskiner, og opgradere dem med nogle af de forbedringer der var sket undervejs i leveringen. Ændringerne bestod i et nyt og mere lukket førerhus, større kedel og overheder. Forbedringerne var vellykkede, for frem til 1940 blev størstedelen af de 100 D-maskiner ombygget til det udseende DJK’s to D-maskiner har i dag.
Udrangeringen af D-maskinerne indledtes for alvor i slutningen af 1950’erne, da DSB anskaffede MY og MX-diesellokomotiver fra svenske Nohab, og MT-lokomotiver fra Frichs i Aarhus. I løbet af blot ti år skrumpede bestanden fra ca. 90 lokomotiver til knap 10. Ud af de oprindeligt 100 D-maskiner har de fem overlevet til i dag. Dansk Jernbane Klub ejer D 825 og D 826, Danmarks Jernbanemuseum ejer D 802 og D 871, mens D 857 ejes af foreningen Gedser Remise, og er udstillet der.
Begge DJK’s D-maskiner er bygget af den tyske fabrik Hartmann i 1905.
D 825 (Hartmann byggenr. 2944) er hos Limfjordsbanen, Aalborg, hvor den er under istandsættelse.
D 826 (Hartmann byggenr. 2945) tilhører Vestsjællands Veterantog, Høng, og er hensat.
Tekniske data:
Mere om litra D kan læses her www.jernbanen.dk - litra D
Byggenummer 2945. EVN nr.908600008266
Omkring århundredeskiftet havde De danske Statsbaner brug for en større og hurtigere godstogsmaskine end de hidtil leverede. Man bestemte sig for en 3-koblet maskine med en forløber, og disse nye lokomotiver fik litra D som betegnelse.
I årene 1902-1922 byggedes der aillt 100 af disse maskiner, som blev anvendt på så at sige alle DSB-strækninger til fremførelse af såvel godstog, blandede tog og persontog. D-maskinerne anvendtes indtil midten af tresserne, og de var således med til at afslutte dampepoken ved DSB.
I 1973 fik Dansk Jernbane-Klub mulighed for at erhverve D 826 på rimelige vilkår
Byggenummer 356. EVN nr. 908600006534
De fire gamle Hawthorn F-maskiner fra 1873 havde været gode rangermaskiner i den lidt tungere rangertjeneste. Disse gamle lokomotiver kom til at danne forbillede, da der skulle findes frem til en ny type rangerlokomotiv noget kraftigere end litra Hs. Resultatet blev litra F (II),som med baggrund i en konstruktion fra 1873 - ombygget i 1889, blev den længst byggede lokomotivkonstruktion i Danmark. De første af de nye F- maskiner kom fra Esslingens datterselskab Saronno i Italien, men flest kom fra Frichs i Århus, som leverede den første - Frichs byggenummer 1 i 1913 og den sidste - Frichs byggenummer 362 - i 1950. F-maskinerne har været anvendt på alle større danske stationer som rangermaskine.
Udrangeret 1976. Solgt 1976 til DJK .I drift på MHVJ i 1981. Hensat i Viborg og Mariager. Marslev 2009. I 2012 udstillet i Scandlines terminal i Gedser.
Længde 9.17 m.
Byggenummer 402. EVN nr. 908600006252
De gode erfaringer med G-maskiner fra 1875 byggedes der videre på. “Nye” litra G havde visse forbedringer af konstruktiv art. Maskinerne kom til at køre på stort set alle statsbanestrækninger - og nogle stykker blev købt af privatbanerne. Under 2. Verdenskrig var flere G-maskiner også udlejet til privatbaner. 625 købtes af Høng-Tølløse Jernbane i 1957 og overgik til Dansk Jernbane-Klub i 1978. G-maskinerne moderniseredes i flere omgange i forbindelse med revisioner i Århus og København. I seneste udførelse påmonteredes to meget karakteristiske sandkasser på kedelryggen på begge sider af dampdomen. I 2008 til Marslev.
Længde: 13,384 m. Tjenestevægt: 32,3 tons Kul: 3,5 tons Vand: 10 m³.
Byggenummer 305. EVN nr. 908600007839
Efter udbruddet af 2. Verdenskrig ændrede DSB sine nyanskaffelser af trækkraftenheder fra motormateriel til damplokomotiver og supplerede indkøb af nye lokomotiver med istandsættelse/genopbygning af ældre udrangerede maskiner. Frichs i Århus fik ordre på seks store godstogslokomotiver af litra H - med visse konstruktive ændringer i forhold til de tidligere byggede H-maskiner fra 1923/26. Litra H (II) fik derfor en højeste hastighed på 80 km/t mod litra H (I)s 70 km/t. H (II) maskinerne kørte ligesom de øvrige H-maskiner kun i 2. Distrikt - Jylland-Fyn.
Udrangeret 1967. Under renovering i Roskilde 2009-17. I 2017 til DJK. Under renovering i Gedser fra 2017.
Længde: 19,535 m. Tjenestevægt: 81,3 tons Kul: 8 tons Vand: 27 m³
Byggenummer 1903. EVN nr. 908600003994
Behovet for rangerlokomotiver voksede i 1890’eme - og da de tidligere sjællandske Hs maskiner havde vist sig velegnede - blev der købet en serie på 35 identiske lokomotiver fra syv forskellige leverandører. Hs’erne rangerede stort set alle steder, hvor der var behov for rangertrækkraft. Levetiden for disse slidere var lang - flere af dem var i brug i mere end 60 år.
Udrangeret 1956 og solgt til DDS 10. Udrangeret 1971. Solgt i 1973 til DJK. Flyttet 2002 til Marslev.
Længde: 7,54 m. Tjenestevægt: 23,8 tons Kul: 0,5 tons Vand: 2,4 m³
Byggenummer 4173. EVN nr. 908600030013
I bestræbelser på standardisering af lokomotivparken kom en ny udgave af de 0B1-T-2 koblede J-maskiner fra 1886 til 1893. Det var små persontogslokomotiver med en højeste hastighed på 70 km/t. De startede med at afløse de gamle J-maskiner på Lunderskov-Esbjerg-Struer i Syd- og Vestjylland, hvor togvægtene var begrænset. Senere kom de til Himmerland Thy- og Sallingbanerne. Maskinerne skulle egentlig have været udrangeret i 1920’rne. I stedet for i gangsattes en gennemgribende reparation af alle 20 maskiner i årene 1921-29. Dette - og 2. Verdenskrigs store trafikstigning bevirkede, at de fleste af J-maskinerne først udrangeredes i 1950’erne.
Udrangeret 1954 og overdraget til Jernbanemuseet. Viborg 1994-2015. I 2017 til DJK.
Længde: 11,91 m. Tjenestevægt: 22,5 tons Kul: 2 tons Vand: 5 m³
Byggenummer 3001. EVN nr. 908600005643
I 1892 blev de to statsbanesystemer sammensluttet og det blev maskinafdelings første opgave at anskaffe 100 stk iltogslokomotiver af litra K. K-maskinerne blev bygget i årene 1894-1902 på forskellige europæiske lokomotivfabrikker.
Det 2-koblede lokomotiv med to forløbere samt en trehjulet tender betød, at akseltrykket blev forholdsvis lavt, så lokomotiverne blev anvendt på faktisk alle DSB-strækninger. DSB K 564 blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland i 1899, og lokomotivet blev ombygget i København i 1930. I 1957 blev K 564 solgt til Odsherreds Jernbane, hvorfra DJK købte lokomotivet i 1968. Efter en omfattende istandsættelse med bl.a. bistand fra DFDS i Esbjerg blev K 564 atter sat i drift i 1984.
Lokomotivet blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland som byggenummer 3001 i 1899. Lokomotivet var beregnet til il-tog (hurtige persontog med få stop).
I 1930 blev lokomotivet ombygget til KII på DSB's Centralværksted i København. Ved denne ombygning fik lokomotivet nye cylindre med rundglidere og styringen blev ændret med tilføjelse af vippearmen lige foran glideren. Kedlerne blev ombygget så de blev magen til kedlerne på litra C og løftet 160 mm. Skorstenen blev afkortet tilsvarende. I tidens løb har lokomotivet haft 3 forskellige kedler. Kedlerne blev, af praktiske årsager, byttet om på lokomotiverne ved større eftersyn.
Den kedel der ligger i lokomotivet nu, er også bygget af Maschinenfabrik Esslingen til damplokomotivet DSB C704 i 1903. Kedlen er lagt i lokomotivet 12/2 1943 efter at den var blevet repareret med en ny svejset kobberfyrkasse. Vacuumbremsesystemet blev fjernet og nyt trykluftbremsesystem bygget på i 1943. K 564 var i 1941-42 stationeret ved maskindepotet i Slagelse, hvorfra den kørte på banen til Næstved over Dalmose og banen til Kalundborg over Høng.
Midt i 50´erne blev K-maskinerne ikke brugt ret meget mere, da DSB havde fået tilstrækkeligt mange dieselmotorvogne af typen MO og samtidig var MY-lokomotiverne begyndt at blive leveret. K 564 blev solgt til OHJ (Odsherreds Jernbane - privatbanen Holbæk-Nykøbing Sj.) i 1957 og solgt videre til DJK i 1968. Herefter henstod det forskellige steder, indtil det blev revideret af et arbejdshold i Esbjerg i årene 1982-1984.
Efter revisionen var lokomotivet i drift i D-maskinegruppen indtil efteråret 1991, hvor der opstod en utæthed i kedlens bundramme. Der var også andre dele af maskinen der trængte til reparation. Det blev besluttet at lave en gennemgribende revision af maskinen.
Maskinen blev hovedrepareret af arbejdsholdet i Høng i perioden fra 1994 til foråret 2006. K 564 blev officielt sat i drift 9/6 2006.
Længde: 14,82 m. Tjenestevægt: 42 tons Kul: 3,5 tons Vand: 10,3 m³.
Byggenummer 2874. EVN nr. 908600001865
N-maskiner indkøbt af Statsbanerne i Jylland-Fyn fra 1877 var nogle af de mindste togmaskiner i Danmark. De var oprindeligt indkøb til fremførsel på korte sidebaner, men fik det meste af deres tjenestetid som rangermaskiner.
:Der blev rangeret med den på rangerstationen i Valby helt til 1965. Kalvehavebanen anskaffede denne maskine - og to andre over anlægsregnskabet. Men det var for småt til den sydsjællandske privatbane hvorfor de solgtes til DSB. Hos DSB kørte N-maskinerne Bramming-Ribe til 1885 og på Assensbanen til 1886. På Skælskørbanen kørte de til 1899 og blev derefter afløst af Sjællandske As maskiner.
Hensat 1932 hos DSB. Udrangeret 1937 og solgt til Rangerstationen Valby. Solgt 1965 til DJK. Udlånt 1984 til Aalholm Automobilmuseum. I 2012 til Marslev.
Længde: 6,735 m. Tjenestevægt: 17,9 tons Tomvægt: 15,4 tons Kul: 0,35 tons Vand: 1,4 m³
Byggenummer 5200. EVN nr. 908600000172
Aalborg Privatbaner købte i 1903 dette lille tenderlokomotiv til banernes omfattende rangering. Efter APB’s indkøb af større trekoblede tenderlokomotiver fra Henschel i 1923, solgtes den lille Borsig maskine til Skagensbanen i 1924, idet denne bane åbnedes for normalsporet trafik dette år. I Skagen blev maskinen nummereret SB 4 og anvendt til rangering i Skagen, en opgave der delvist blev overtaget af en lille Vermot benzintraktor i 1928 og en større dieseltraktor fra Schwartzkopff i 1930. Til trods for dette - og en omfattende motorisering af togfremførelsen - beholdt Skagensbanen alle sine damplokomotiver indtil 1968, hvor nr. 4 blev solgt til Dansk Jernbane-Klub, for at gå en lysere fremtid i møde.
Maskinen har rammevandkasse, udvendig Heusinger-styring. Stod i Frederikshavn fra 1972 -1976. Maribo fra 2006. I drift.
Længde: 6,4 m. Tjenestevægt: 19,2 tons Tomvægt: 16,7 tons Kul: 0,5 tons Vand: 2 m³
Byggenummer 13965. EVN nr. 908600000347
Maskinen blev blev leveret til Aalborg Privatbaner i 1916. Privatbanen anskaffede fra 1909 – 24 i alt 13 stk. af denne type damplokomotiv. Første leverede lokomotiv i serien var FFJ Nr. 10 der var bygget af Nydquist i Sverige. Maskinen var stort set en normalsporet udgave af de i 1908 leverede maskiner til Västergötland–Göteborg Järnväg, med den i Sverige så udbredte sporvidde på 891 mm. Anten - Grafsnæs veteranbane var en del af dette linjenet. Ingen af denne jernbanes smalsporede søstermaskiner er i dag i drift. FFJ 10 viste sig at være særdeles velegnet til Aalborgbanerne, og man bestilte derfor de kommende år maskiner efter de samme tegninger
hos andre lokomotivproducenter i Europa. I 1916 bestilte man nr. 34 hos Henschel & Sohn i Cassel, Tyskland. Det er specielt at maskinen er bygget midt under 1. verdenskrig og eksporteret til Danmark. Den anden vej er der nok gået mad til Tyskland. Nr. 34 var i drift til ca.1953, og nåede at køre ca. 1 mio. km. Den blev gemt eller glemt i remisen i Asaa og overlevede den store ophugningsbølge i 1966 og blev i stedet opstillet på en legepladsen ved Vesterkæret.
Nr 34 har udvendige cylindre med rundglidere. Ooverheder sandkasse på kedelryg. Hensat 1953. Hensat 1962-66 i Aså. Aalborg Kommune forærede den nystartede Limfjordsbanen maskinen i 1973 og maskinen kom tilbage til Aalborg Privatbaners gamle remisen i Aalborg. Færdigrestaureret 1982. Renoveret igen 2005-14 i Aalborg. I drift igen fra 2014.
Længde: 12,84 m. Tjenestevægt: 27 tons. Kul: 3,5 tons Vand: 7,3 m³
Byggenummer 21258. EVN nr. 908600030039
De to smalsporede oplandsbaner fra Horsens til Bryrup og Tørring ombyggedes til normal sporvidde og forlængedes i 1928-29. Derfor fik banerne helt nyt rullende materiel. Det var Henschel, der fik den sidste store privatbaneordre på levering af damplokomotiver i Danmark på 7 maskiner til Horsensbanerne. Maskinen har ramme- og sidevandkasser, trykluftbremse. I drift på MHVJ fra 1981.
Længde: 9,63 m. Tjenestevægt: 47,7 tons. 36,7 tons Kul: 1,4 tons. Vand: 6 m³.
Byggenummer 17887. EVN nr. 908600000198
LJ havde et behov for store damplokomotiver og i 1920 leveredes to damplokomotiver til Lollandsbanen af samme type som leveret i 1912. Det ene af disse lokomotiver er LJ nr. 19, der er et af det største damplokomotiv, som Dansk Jernbane-Klub råder over. Den store, højtliggende kedel har skrånende rist og skrånende bagplade. Tenderen stammer fra LJ nr 18.
Trekoblet damplokomotiv med en forløber og toakslet tender, leveret til Lollandsbanen, der i 1909-1920 anskaffede 5 andre lokomotiver af samme type, heraf dog to med større drivhjul. Anvendt til fremførelse af alle slags tog på alle de lollandske jernbanelinjer. Udrangeret i 1965 efter i en del år at have henstået i reserve. Solgt 1965 til DJK, istandsat med værdifuld assistance af LJ. Restaurering påbegyndt 1980 i Maribo.
Der er vakuumbremse på maskine og tender. Ombygget til Trykluftbremse.
Længde: 12,62 m. Tjenestevægt: 31 tons Kul: 3 tons Vand: 6 m³
Byggenummer 17463. EVN nr. 908600000206
Tokoblet tenderlomotivet anvendtes til rangering på banens store stationer Nakskov, Maribo og Sakskøbing. Med sine temmelig store drivhjul også velegnet til fremførelse af lette tog på sidebaner og har været anvendt på Maribo-Bandholm banen. Da Museumsbanen Maribo-Bandholm etableredes i 1962 henstod Nr. 20 i remisen i Maribo uden at have været brugt i mange år. Henstillet under hovedreparation af LJ, udrangeret og solgt til tre DJK medlemmer i 1966. Maskinen blev i 1966 overtaget af Dansk Jernbane-Klub. Hensat 2000.
Længde: 6,6 m. Tjenestevægt: 18 tons Kul: 0,45 tons Vand 1,4 m³
Byggenummer 10. EVN nr. 908600010056
I 1901 måtte Odsherreds Jernbane - kun to år efter dens åbning - anskaffe en større type lokomotiver. Det blev litra B. OHJ nr. 5 der er en tre-koblet godstogsmaskine, hører til blandt den nye type, hvoraf der også leveredes to til Høng-Tølløse Jernbanes åbning i 1901. Lokomotiverne blev bygget på maskinfabrikken Vulcan i Maribo, og nr. 5 er det eneste privatbane-lokomotiv, der er bevaret derfra.
Maskinerne byggedes som en nøjagtig kopi af tre lokomotiver, som det Sjællandske Jernbaneselskab havde anskaffet i 1891, litra Ls. Nr. 5 er en såkaldt "Long-Boiler"- type dvs. at fyrkassen er helt bag ved den bageste kobbelhjulsaksel. De udvendige cylindre har indvendige gliderkasser og indvendig styring. Trods det, at maskinerne allerede ved leveringen var af en forældet type, gjorde de ved privatbanerne i Holbæk god tjeneste i 62 år.
Dansk Jernbane-Klub købte OHJ nr. 5 i 1963, og lokomotivet kørte ved egen damp den lange vej tilbage til Maribo fra Høng på Høng-Tølløse Jernbane, hvor det havde været hensat.
Maskinen har udvendige cylindre med indvendige gliderkasser, indvendig Allan-styring, 2 Salter-sikkerhedsventiler, vakuumbremse på maskine og tender.
Nr. 5 har medvirket i følgende film: 1965, Soya’s ”Sytten” på Kbh. H og HHGB. 1966, ”Nu stiger den”, 1977, ”Ludvigsbakke” i Gedser. 1979, ”Kaj Munk” i Ryde. 1987, ”Ved Vejen” ved Næstved og Fiskebæk. Og sidst men ikke mindst i Matador. I Maribo fra 1963-95. I foråret 1988 skete den sidste opfyring i den gamle kedel i Maribo, og lokomotivet blev hensat, og der stod maskinen så til 1995, hvor det på gummihjul kom fra Lolland til Limfjordsbanen i Aalborg. Hos Limfjordsbanen har maskinen fået ny keddel og der er lavet en del reparationer. Der arbejdes ikke på maskinen i øjeblikket..
Længde: 12,755 m. Tjenestevægt: 24 tons. Kul: 2 tons. Vand: 6 m³
Byggenummer 14299. EVN-nr. 908600000388
Lokomotivet blev leveret til Svendborg-Fåborg Banen som SFB 33. De sydfynske baner med hovedstrækningen Odense-Svendborg havde i alt 5 af disse lokomotiver, hvoraf SFJ havde bygget det ene (SFJ 31) på banernes værksted i Odense. Lokomotivet var beregnet til godstog, men brugtes også til persontog. Det var den største type damplokomotiv ved de danske privatbaner. I 1949 blev Sydfynske Jernbaner overtaget af DSB, og ved statsbanerne blev SFB 33 omlitreret til DSB Df 130. I 1951 var lokomotivet til hovedrevision på centralværkstedet i Århus. I DSB-tiden kørte lokomotivet på Fyn og i Sønderjylland.
I 1960 blev lokomotivet solgt til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Her blev lokomotivet ikke benyttet så meget, da beholdningerne af kul og vand var for små til den 87,9 km. lange strækning. TKVJ Df 130 blev dog benyttet til godstog og udkørsel af ballast. Da TKVJ lukkede i 1968, købte Odsherredsbanen (OHJ) brug i udflugtstog og snerydningstog.
Lokomotivet blev landskendt under snerydning på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) i vinteren 1978-79. Vinterkrigen endte den 21. februar 1979 mellem Ruds Vedby og Kulby, hvor lokomotivet afsporede og væltede. Heldigvis var skaderne ikke større end, at OHJ 38 kom i drift igen. Dansk Jernbaneklub købte lokomotivet af OHJ i 1981 i køreklar stand. OHJ 38 blev herefter brugt til mange udflugtstog, bl.a. på sin "gamle" strækning, Svendborg-banen, samt på OHJ og HTJ. Lokomotivet udløb af revision i 1989 og blev hensat i HTJ´s remise i Tølløse.
I december 2003 blev OHJ 38 flyttet til Asnæsværket i Kalundborg, hvor et arbejdshold begyndte på revisionen. Arbejdsholdet var nuværende og tidligere ansatte på Asnæsværket, heriblandt et par erfarne folk fra Vestsjællands Veterantog. I slutningen af 2017 blev OHJ 38 godkendt til kørsel og er nu i drift hos Vestsjællands Veterantog.
Maskinen har udvendige cylindre med rundglidere, Heusinger-styring, overheder, 2 Pop-sikkerhedsventiler, ramme- og sidevandkasser, vakuum- og håndbremse.
Længde: 12,17 m. Tjenestevægt: 57,5 tons Kul: 1,6 tons. Vand: 6,5 m³
Byggenummer 20227. EVN nr.908600010015
I forbindelse med Skagensbanens ombygning til normalspor indkøbtes der fra Henschel tre 1B1t koblede damplokomotiverMaskinerne måtte kun køre 60 km/t. Lokomotiverne var velegnede til fremføring af tog på Skagensbanen, der har en ret flad bane. Udstyret med trykluftbremse i 1940. Ramme- og sidevandkasser. Solgt i 1994 til DJK (MHVJ). Stod indtil 2008 hos Limfjordsbanen og kom i 2008 fra Aalborg til Viborg og senere til Mariager.
Længde: 9,04 m. Tjenestevægt: 37,8 tons Kul: 2 tons. Vand: 4,5 m³
Byggenummer 3173. EVN nr.
Over SNNB's anlægsregnskab indkøbtes fem trekoblede universallokomotiver til banen, der var en decideret oplandsbane med en del periodevise godstransporter, når der i efterårsmånederne skulle køres sukkerroer. Lokomotivet overlevede banen, der blev nedlagt i 1966. Det solgtes sammen med et par motorvogne og personvogne samt en godsvogn solgt 1966 til Frank Hermind, Tølløse. Solgt i 1997 til Jernbanemuseet og udstillet i Odense 2009-15. Solgt 2017 til DJK og fra 2018 i Maribo.
Længde: 8,66 m. Tjenestevægt: 33 tons Kul: 1 tons. Vand: 4,5 m³
Byggenummer 9982. EVN nr. 908600010064
Litreret VLJ 6 indtil 1919. Leveret sep. 1910 som nr. 10.
Udstillet på sporstump ved Lemvig station 1986-2005. 2010 til DJK (MBJ). Maribo fra 2010.
Længde: 8,86 m. Tjenestevægt: 35 tons Kul: 0,9 tons. Vand: 3,75 m³
Byggenummer 9482. EVN nr. 90860000007
Tre Henschel lokomotiver leveret i 1909 var på flere felter ret moderne. Til trods for at hjulstillingen var den samme på banens ældre maskiner, så havde de nye maskiner overheder, hvad der gav en bedre brændselsøkonomi og dels blev de forsynet med en dampdrevet dynamo placeret i en firkantet jernkasse på højre fodplade. Denne leverede elektricitet til belysning på maskinen og til togbelysning. Da maskinerne skulle udrangeres i midten af 1950’erne var Nr. 7 i en ret god tilstand. Maskinen blev overtaget af Dansk Jernbane-Klub i 1965 og indsat på Mariager Handest veteranbane.
Længde: 7,7 m. Tjenestevægt: 27 tons Kul: 0,7 tons. Vand: 4 m³
Byggenummer 20500. EVN nr.
Lokomotivet er bygget af Henchel i 1925 af en serie på tre til VNTJ Varde Nr. Nebel Tarm Jernbane). Lokomotivet har gjort tjeneste til 1972. Det har kørt persontog og godstog, samt militærtog til Oksbøl og Nymindegab. Lokomotivet har været med til at flytte mange tusinde flygtninge mod Tyskland fra Oksbøl og Nymindegab efter 2. verdenskrig til 1949. Det har i strenge vintre været brugt til snerydning.
Lokomotivet har fra 1972 været ejet af flere privatpersoner indtil 1993, hvor det ankom til Djurslands Jernbanemuseum og har været udstillet siden 1992.
Længde: 8,86 m. Tjenestevægt: 38,5 tons Kul: 1,5 tons. Vand: 4,5 m³
Byggenummer 759. EVN nr. 908600020030
I 1879 åbnedes den Østsjællandske Jernbane fra Køge til Hårlev med forgreninger til Rødvig og Stubberup. Til banens åbning anskaffedes fire små tre-koblede tendermaskiner fra Krauss & Cie i München.
To af disse lokomotiver er endnu bevaret, nemlig ØSJS nr. 2 og 3 der er bygget i henholdsvis l879 og 1878. Lokomotiverne, der har rammevandkasse, blev anvendt på Østsjællandske Jernbane som toglokomotiver indtil ca. 1910, da de solgtes til sukkerfabrikken i Nykøbing. Her rangerede de hvert år i roekampagnen indtil 1959, hvor fabrikken for sidste gang modtog sukkerroer pr jernbanevogn.
Allerede i 1961 købtes nr 3 af Dansk Jernbane-Klub, og det blev dette lokomotiv der kørte de første Museumstog mellem Maribo og Bandholm. Året efter indkøbtes også nr 2. Dette lokomotiv kom først i drift på Museumsbanen i 1965 efter et hovedeftersyn, hvor det bl a. fik nye hjulbandagerager.
De to lokomotiver, der nu igen bærer deres oprindelige navne, KJØGE og FAXE. Maskinerne har udvendig Allan-styring, sandkasser på fodpladen. Kørte 30/6 1879 indvielsestoget på ØSJS med "Hildur" som hjælpemaskine bagpå. Solgt 1910 til DdS SN 2.
Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul: 0,8 tons. Vand: 2 m³
Byggenummer 759. EVN nr.908600020030
Bygget af Krauss, 1879. Navngivet "Faxe". Rammevandkasse, udvendige cylindre. Sandkasser på fodpladen, på hver side af kedlen. Solgt 1911 til Nykøbing Fl. Sukkerfabrik. Solgt 1961 til DJK (Maribo). I drift på MBJ 1962-65. Hensat i Maribo.
Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul: 0,8 tons. Vand: 2 m³
Byggenummer 4471. EVN nr. 908600000065
Et af de første firekoblede lokomotiver i Danmark. Max hastighed på 40 km/t og kun 6 tons akseltryk var de velegnede til baner med spinkle spor. Lokomotiverne kørte på den østsjællandske lokalbane, hvor godstogene godt kunne være tunge på grund af mange godsvogne fra Faxe Kalkbrud. Maskinen hensattes i 1930. Da 2. Verdenskrig lukkede for forsyningen af drivmidler til banens motorvogne blev det hensatte lokomotiv taget ind på værkstedet i Hårlev og istandsat. Igen i drift i 1943 og var reservemaskine i en del år. I 1953 solgtes maskinen til Stålvalseværket i Frederiksværk. I 1962 blev lokomotivet overtaget af Dansk Jernbane-Klub og ved egen kraft kørt til Roskilde Maskindepot, hvor istandsættelse påbegyndtes, men fuldførtes ikke. I 1978 kom det adskilte lokomotiv til Hong og i 1993 arbejdshold i Høng. I drift 7/4-96. Hensat 1930. Istandsat 1941-43. Reserve 1943-53. Solgt 1953 til Stålvalseværket i Frederiksværk. Udlånt 1961 til DJK. Kørte 1961 for egen kraft til Roskilde. I 1978. I drift 1993-2002. Flyttet til 2008 til Marslev. Fra 2016 til Lokomotivværkstedet i København.
Har rammevandkasse, udvendige cylindre, sandkasse på kedelryg.
Længde: 7,82 m. Tjenestevægt: 24 tons. Kul: 1 tons. Vand: 3 m³
Gældende fra 15. november 2021
§ 1
Foreningens navn er
”Dansk Jernbane-Klub”.
Foreningen, der har hovedsæde i København, er stiftet den 15. januar 1961 og henvender sig til alle jernbaneinteresserede. Dens formål er at fremme kendskabet til og interessen for enhver art af jernbanedrift.
Formålet søges fremmet bl.a. ved afholdelse af møder og udflugter samt ved oprettelse af et arkiv og udsendelse af foreningens medlemsblad og andre publikationer.
Foreningen arbejder for formidling af dansk kulturarv ved bevarelse og restaurering af jernbanemateriel af særlig interesse, primært med henblik på anvendelse i de i § 9 nævnte baneforeninger og i foreningens museumsvirksomhed.
Der søges opnået samarbejde med inden- og udenlandske foreninger, institutioner og museer, hvor et sådant samarbejde kan fremme foreningens formål.
§ 2
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningens sekretariat.
Hovedbestyrelsen kan afvise en ansøgning om medlemskab eller udelukke et medlem, hvis handlemåde efter hovedbestyrelsens opfattelse berettiger dette, men vedkommende kan indbringe afgørelsen for den ordinære generalforsamling.
Medlemmer under 15 år har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Medlemmer under 18 år er ikke valgbare til de i § 4 nævnte tillidsposter.
Der kan udpeges æresmedlemmer af foreningen. Disse udpeges af hovedbestyrelsen. Indstilling af æresmedlemmer sker skriftligt til foreningens formand. Indstillingen behandles af hovedbestyrelsen. Æresmedlemmer har samme rettigheder som øvrige medlemmer af foreningen. Dog fritages de for betaling af kontingent.
Et medlem, der ikke inden den 1. marts har betalt kontingent, betragtes som udmeldt af foreningen.
§ 3
Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år i en weekend i marts, april eller maj måned efter indkaldelse, der skal tilsendes medlemmerne senest to måneder før generalforsamlingen.
Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke generalforsamlingsvalgte medlemmer af hovedbestyrelsen mv., der er på valg.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:
Forslag til optagelse under punkterne 4, 5 og 6 i dagsordenen skal være formanden i hænde senest seks uger før generalforsamlingen. Sådanne forslag skal bekendtgøres for medlemmerne senest syv dage før generalforsamlingen.
Hovedbestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling inden tre måneder, når mindst 50 stemmeberettigede medlemmer begærer dette, og kan gøre det, når den finder det nødvendigt. Indkaldelsen skal i begge tilfælde tilsendes medlemmerne senest en måned før.
Vedtagelser på ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger kræver simpelt flertal blandt de fremmødte. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt.
§ 4
Hovedbestyrelsen består af
De generalforsamlingsvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges for to år, således at fem medlemmer afgår i ulige årstal, og fire medlemmer afgår i lige årstal. Øvrige valg er etårige.
Såfremt to eller flere generalforsamlingsvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer måtte træde tilbage før deres valgperiodes udløb, og der er mere end tre måneder til næste ordinære generalforsamling, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, der vælger nye hovedbestyrelsesmedlemmer som erstatning for de tilbagetrådte. De nyvalgte vælges for den resterende del af de tilbagetrådtes valgperioder.
De personer inden for hver kategori, der opnår størst stemmetal på generalforsamlingen, anses for valgt, idet de stemmeberettigede i hver valgomgang tildeles et antal stemmer svarende til det antal, der skal vælges til den enkelte kategori. I hovedbestyrelsen stemmes ved konstitueringen efter tilsvarende regler.
Hvert år på det første møde efter generalforsamlingen konstituerer hovedbestyrelsen sig med formand og kasserer og udpeger af sin midte et forretningsudvalg på syv personer.
Hovedbestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder omfanget af forretningsudvalgets kompetence.
Hovedbestyrelsen er berettiget til at foretage alle dispositioner, der falder inden for foreningens formål. Foreningens formand og to forretningsudvalgsmedlemmer kan tilsammen tegne foreningen.
Ingen forpligtelser kan påtages og ingen udgift afholdes uden bemyndigelse fra hovedbestyrelsen.
For forpligtelser, der er påtaget på foreningens vegne, hæfter dennes formue, og der kan intet krav gøres gældende mod de enkelte medlemmer.
Hovedbestyrelsen afholder møde mindst fire gange årligt. På begæring af mindst fire hovedbestyrelsesmedlemmer indkalder formanden med mindst syv dages varsel hovedbestyrelsen til møde inden en måned efter, at begæring herom er fremsat.
Til støtte for hovedbestyrelsens arbejde samt til fremme af fælles anliggender nedsættes en kontaktgruppe bestående af hovedbestyrelsen samt de ansvarlige ledere fra de i § 8 nævnte arbejdsgrupper. Kontaktgruppen afholder møde mindst een gang årligt, og kontaktgruppemøder betragtes som udvidede hovedbestyrelsesmøder, hvor alene hovedbestyrelsens medlemmer har stemmeret.
§ 5
Regnskabsåret fastsættes af hovedbestyrelsen. Medlemskontingentet gælder for et kalenderår, således at indbetalte kontingenter forholdsmæssigt i regnskabsåret henføres til det relevante årsregnskab.
§ 6
Udgivelse og formidling af jernbanelitteratur varetages af foreningens salgs- og forlagsafdeling.
Regulativ for salgs- og forlagsafdelingens virksomhed fastsættes af hovedbestyrelsen efter indstilling fra de aktive.
Afdelingens aktive medlemmer vælger efter regler, som er fastsat i dette regulativ, en leder, der er ansvarlig overfor hovedbestyrelsen samt ansvarlig for overholdelse af de af myndighederne fastsatte regler og påbud.
Der aflægges særskilt regnskab for afdelingen, men dennes aktiver og passiver indgår i DJK’s formueopgørelse.
§7
Djurslands Jernbanemuseum varetager indsamling, registrering og formidling i forbindelse med driften af jernbanemuseet i Ryomgård.
Regulativ for Djurslands Jernbanemuseum fastsættes af hovedbestyrelsen efter indstilling.
Afdelingens aktive medlemmer vælger efter regler, som er fastsat i dette regulativ, en leder, der er ansvarlig overfor hovedbestyrelsen samt ansvarlig for overholdelse af de af myndighederne fastsatte regler og påbud.
Der aflægges særskilt regnskab for afdelingen, men dennes aktiver og passiver indgår i DJK’s formueopgørelse.
§ 8
Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af bestemte opgaver inden for foreningen, herunder afholdelse af udflugter mv. og varetagelse af lokale medlemsaktiviteter – møder, studieture, agitation samt arbejde med foreningens arkiver. Retningslinjer for arbejdsgruppernes virksomhed fastsættes af hovedbestyrelsen efter indstilling.
§ 9
Til varetagelse af kørsel med veterantog og drift af veteranbaner kan grupper af foreningens medlemmer med hovedbestyrelsens samtykke oprette lokale baneforeninger.
Der aflægges selvstændigt regnskab for baneforeningerne, og disses aktiver og passiver indgår ikke i DJK’s formueopgørelse.
I baneforeningernes navn skal navnet Dansk Jernbane-Klub indgå, og baneforeningernes vedtægter, der ikke må være i modstrid med DJK’s formål, skal godkendes af DJK’s hovedbestyrelse.
§ 10
Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling og yderligere bekræftes på en ny generalforsamling, der afholdes inden tre måneder.
§ 11
Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes på en generalforsamling med 2/3 flertal blandt de fremmødte og skal bekræftes med samme flertal på en ny generalforsamling, som skal afholdes inden tre måneder.
Samtidig træffes bestemmelse om anvendelse af foreningens aktiver inden for foreningens formål.
Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i Dansk Jernbane-Klub den 15. november 2021
Allerede før krigen dukkede de første modeljernbaneklubber op i Danmark, men det var først i 1950-erne, at det blev udbredt at interessere sig for jernbaner i fuld størrelse. At interessen for alvor blev udbredt i 1950-erne, var nok ikke tilfældigt. Konturerne af et velfærdssamfund, hvor man gradvist fik mere fritid, begyndte at tegne sig. Og samtidig blev det tydeligt, at dampdriften ved jernbanerne var på vej ud. I årene 1954-62 indsatte DSB de første 91 store diesellokomotiver i driften, og dampens betydning blev voldsomt reduceret.
Men rundt om i landet begyndte en række personer at fotografere tog, at indsamle materiale og drømme om at bevare dansk jernbanehistorie i en eller anden form. Efterhånden fandt disse personer sammen og begyndte at overveje at stifte en forening for jernbaneinteresserede.
Forbillederne fandtes i Wales, hvor verdens første veteranbane var åbnet i 1951, og i Sverige, hvor Svenska Järnvägsklubben var stiftet i 1958. Et første tegn på, hvad der var på vej, var den første store udflugt for jernbaneinteresserede, som fandt sted i 1959 på Kalvehavebanen kort før denne stræknings nedlæggelse. Udflugten var et privat initiativ, arrangeret af Svend Jørgensen og William E. Dancker-Jensen (førstnævnte skulle senere blive Dansk Jernbane-Klubs første formand).
Turen på Kalvehavebanen fik stor betydning, fordi en lang række af de første jernbaneenthusiaster fik lejlighed til at møde hinanden. Det store antal deltagere i turen, viste at interessen for jernbaner efterhånden var temmelig udbredt.
I løbet af 1960 arrangeredes flere sådanne ture, eksempelvis på Østbanen og Frederiksværkbanen, og en lille kreds af interesserede fik efterhånden den idé at skabe en landsdækkende organisation for jernbaneinteresserede.
Denne lille gruppe bestod af vidt forskellige mennesker, og deres indgang til jernbaneinteressen var også vidt forskellig. Blandt stifterne var Birger Wilcke og Peer Thomassen meget interesserede i jernbanehistorie, Erik B. Jonsen i "den levende jernbane" og Svend Jørgensen og Mogens Bruun havde en idé om måske at oprette en veteranbane ved et nordsjællandske teglværk. Stifterkredsen - og den første bestyrelse - talte også Børge Corfitzen og Ernst Parbøl.
I slutningen af 1960 begyndte stifterkredsen at optræde som "Dansk Jernbane-Klub under stiftelse", og det blev besluttet, at lade det videre arbejde formalisere ved en stiftende generalforsamling i DSB Kino den 15. januar det følgende år.
Foreningens stiftende generalforsamling i DSB Kino på Københavns Hovedbanegård havde overvældende stor tilslutning. Ca. 275 var mødt frem, og knap 70 meldte sig ind på stiftelsesdagen. Det var meget mere, end stifterne havde turdet håbet på.
Den første bestyrelse
Den første bestyrelse tog straks fat på arbejdet, og i løbet af et par måneder havde man både erhvervet det første jernbanemateriel, afholdt de første udflugter og fået et medlemsblad op at stå. Nu manglede man blot et sted at køre med materiellet, og i første omgang kastede man blikket på den 2,6 km lange strækning fra Sorø til Sorø Bystation. Disse planer lod sig dog ikke realisere, men meget hurtigt fik man etableret en kontakt til direktør Søren D. Brandt på Lollandsbanen. Her var man velvilligt indstillet over for at lade strækningen fra Maribo til Bandholm anvende til veterantogskørsel. Og som sagt, så gjort: Den 10. juli 1962 kunne Museumsbanen Maribo-Bandholm indvies.
DJK's første bestyrelse
I løbet af tresserne lykkedes det foreningen at erhverve store mængder historisk jernbanemateriel, og grundlaget for foreningens samling blev skabt. Der var først og fremmest tale om privatbanemateriel, og det var endnu muligt at redde materiel helt tilbage fra privatbanernes barndom.
Foto fra en af de første udflugter i april 1961 på Næsted - Præstø - Mern banen der lukkede i 1961. Foto: Svend Jørgensen
De mange privatbanenedlæggelser var medvirkende til, at der i foreningens første år afholdtes et væld af udflugter, hvor især afskedsture med damplokomotiv på privatbaner var populære. Selv om selve disse afskedstog kunne have sære oprangeringer, var turene stærkt medvirkede til, at der blev sat fokus på fotografering af de jernbanemiljøer, der var ved at forsvinde - og det har haft uvurderlig betydning for eftertiden.
Udflugterne spredte sig endog ud over landets grænser, og ikke mindst det daværende DDR blev flittigt besøgt. Her fandtes endnu uspolerede jernbanemiljøer, og i den kolde krigs tid havde foreningens fællesrejser til østlandene en særlig stor betydning - mange var utrygge ved at rejse selv "på den anden side af jerntæppet", og gennem udflugterne fik mange medlemmer mulighed for at se en del af verden, der ellers virkede utilgængelig.
Sideløbende med udviklingen af Museumsbanen på Lolland og de mange udflugter lykkedes det i 1960-erne også at få en væsentlig udgivelsesvirksomhed op at stå. Det første lille primitive blad "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" blev gradvist forvandlet til et flot tidsskrift under navnet "Jernbanen". Sideløbende hermed udgav foreningen en stor mængde skrifter, der udviklede sig fra små hæfter til egentlige bøger.
Skrifterne var næsten alle forfattet af Birger Wilcke og/eller Peer Thomassen - og de lagde dermed grunden til "den danske jernbanelitterære tradition", som er levende den dag i dag.
Birger Wilcke
En forudsætning for at skrive bøger og lave blad er muligheden for at trække på et godt arkivmateriale - og i løbet af 1960-erne indsamledes da også store mængder materiale fra især nedlagte privatbaner. Materialet blev i første omgang pakket ned i uordnet form, men det vigtigste var, at det blev bevaret for eftertiden.
Stifternes meget forskellige indgangsvinkel til jernbaneinteressen kom til at sætte sig dybe spor i foreningens virke. Resultatet blev nemlig, at Dansk Jernbane-Klub udviklede sig til en national forening for alle former for jernbane interesse: Veterantog, jernbanehistorisk forskning, arkiv- og salgsvirksomhed og mange andre aktiviter. En sådan landsdækkende forening, omfattende alle former for jernbane interesse og baseret på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde, er faktisk ikke noget ret udbredt fænomen. Af virkelig tilsvarende foreninger findes kun Norsk Jernbaneklubb, der blev stiftet i 1969.
1961
Dansk Jernbane-Klub stiftes den 15. januar. Foreningen får i løbet af det første år 200 medlemmer.
I marts anskaffes det første rullende materiel. Man overtager bl a damplokomotivet ØSJS nr 6
Birger Wilcke overtager i april formandsposten fra Svend Jørgensen
Første medlemsblad udsendes under navnet "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub"
1962
Museumsbanen Maribo-Bandholm åbnes som den første danske veteranbane.
Første bogudgivelse (DJK 1 om Næstved-Præstø-Mern banen)
1964
Medlemsbladet skifter navn til "Dansk Jernbane-Klub" og får nu A4-format
1966
Medlemsbladet skifter navn til "Jernbanen"
1967
Anden generation bøger indledes med udgivelsen af den første bog om Køge-Ringsted Jernbane (DJK 20)
1969
Ny organisation: Lokalafdelingerne oprettes formelt, og ledelsen af Museumsbanen (og den planlagte veteranbane Mariager-Handest) overgår til lokale driftsudvalg.
1970
Mariager-Handest Veteranjernbane åbnes
1971
Foreningen har 10 års jubilæum. Medlemstallet er nu 1100. Jubilæumstoget fremføres af DSB-damplokomotivet E 978
1973
Limfjordsbanen i Aalborg åbnes
1975
Tredje generation bøger (format 17x25 cm) indledes med udgivelsen af DJK 35 om Odsherredsbanen
1978
D-maskinegruppen dannes som selvstændig baneorganisation
1981
Blovstrød Banen, DJKs afdeling for smalsporsmateriel, grundlægges.
Med en 8-dages medlemsrejse til Ungarn gennemføres det største udlandsrejsearrangement i foreningens historie
1984
Remisen i Mariager, i vidt omfang bygget og financieret af banens aktive, indvies.
1986
Foreningens 25-års jubilæum markeres med en stor kavalkade i Odense. Medlemstallet er nu ca. 1700.
Foreningen får lokaler på Kalvebod Brygge 40 i København ("Vogn-Ex")
1988
Vognhallen i Maribo indvies som foreningens første egentlige vognhalsbyggeri.
1990
Ny organisation - banerne repræsenteres i hovedbestyrelsen.
1991
Bent Jacobsen tiltræder som formand
Foreningens opsparingsordning iværksættes - dvs. der etableres en fælles "nødreservefond" for foreningens afdelinger.
1993
Damptog fritages for kulafgift efter intenst lobbyarbejde fra DJK.
1994
Jernbanebøger etableres, idet foreningens salgsafdeling indgår en ekspeditionsaftale med det selvstændige forlag "bane bøger".
1996
Foreningens første hjemmeside lanceres.
1997
GM-gruppen stiftes.
For første gang afholdes DJKs ordinære generalforsamling i Jylland. Siden da har der været afholdt generalforsamlinger skiftende steder i landet. Det største udflugts arrangement i DJKs historie afholdes i forbindelse med Storebæltsoverfartens nedlæggelse. Et damplokomotiv og fire indlejede MY-lokomotiver er involveret, og på den sidste jernbanefærge er tre af fire spor fyldt med DJK-særtog.
Tidsskriftet Jernbanen får delvis farvetryk.
1998
Veterantog Vest stiftes.
Lay-out af tidsskriftet Jernbanen udføres nu direkte af redaktionen. Nyt forsidedesign på bladet.
1999
Lars Henning Jensen tiltræder som formand.
Tidsskriftet Jernbanen overgår til fuldt farvetryk.
Fjerde generation bøger (stift bind og format 23x24 cm) indledes med DJK 48 om Odsherredsbanen.
2000
Ny organisation, hvor banerne udskilles som selvstændige juridiske og økonomiske enheder, mens ejerskabet til materiellet forbliver i hovedforeningen.
2001
Foreningen har 40 års jubilæum. Medlemstallet er nu 2500. Jubilæet fejres med reception, særtog på flere DJK-baner og udgivelse af et jubilæumsnummer af Jernbanen
Med henblik på opførelse af en vognhal i Marslev stiftes det 100% DJK-ejede og -kontrollerede anpartsselskab "DJK Ejendomme af 2001 ApS".
2002
Foreningen indgår aftale om erhvervelse af ATC-lokomotivet MY 1126.
Arbejdsgruppen DJK Rejser etableres for at genoplive foreningens traditioner for udlandsture.
Første spadestik til vognhallen i Marslev.
2004
DJK udsender et lille medlemsblad - foreningsnyt til supplering af Jernbanen
Vognhallen i Marslev indvies.
Thomas Nørgaard Olesen tiltræder som formand og afløser Lars Henning Jensen
2005
I 2005 vil udsendelsen af foreningsnyheder igen foregå selvstændigt, ligesom det var tilfældet i årene 1997-2002.
I 2005 udsendtes 6 ordinære numre af Jernbanen (ultimo februar, april, juni, august, oktober og december) og 4 numre af et nyudviklet foreningsorienteret blad, der også vil udkomme under titlen Jernbanen med numrene 1A-4A i månederne marts, maj, september og november.
Djurslands Jernbanemuseum indgår i Dansk Jernbane-Klub i 2005.
Orkanen, der ramte Danmark den 8. januar 2005, har også haft følger for Dansk Jernbane-Klub.
Vognhallen i Marslev fik ubetydelige skader, idet hængslerne til en port løsnede sig. Skaden er nu udbedret.
Meget alvorligere konsekvenser fik orkanen for Limfjordsbanen i Aalborg, hvor remiseanlægget led betydelig skade.
Søndag den 6. februar udbrød der tidligt om morgenen brand Vestsjællands Lokalbaners remise i Nykøbing Sj. på grund af kortslutning i en eltavle.
Branden var slukket omkring kl. 13, men der er sket store skader på hele remiseanlægget, der måske ikke vil blive genopbygget.
I remisen henstod Frichs-lokomotivet OHJ 24 fra 1952, skinnebussen HTJ S 50 fra 1954, der begge tilhører Vestsjællands Lokalbaner, samt damplokomotiverne HTJ G 625 fra 1898, tilhørende DJK, og ØSJS nr. 7 fra 1911, tilhørende NSJK.
2006
DJKs baneforening D-maskinegruppen, har skiftet navn til Vestsjællands Veterantog. I det officielle navn indgår D-maskinegruppen stadigt, men ved omtale i aviser og andre medier hedder banen fremover Vestsjællands Veterantog
2007
Den 3. februar 2007 er 2. generations S-togene i drift for allersidste gang. Et firevognstog til Dansk Jernbane-Klub.
DJK-baneforeningen GM-Gruppen skifter navn til Jysk Veterantog. Det nye navn er mere mundret, men konceptet er stadig det samme: Med base i Padborg kan Jysk Veterantog køre veterantog over hele landet med diesellokomotivet MY 1126 og en stamme røde Intercityvogne. MY 1126 er forsynet med sikkerhedssystemet ATC.
2008
DJK køber et stort areal på Marslev station mellem Odense og Nyborg. Arealet omfatter både det område, som foreningen hidtil har lejet, hvor den eksisterende vognhal er placeret, og et større areal øst herfor. Arealkøbet giver foreningen mulighed for at opføre yderligere en vognhal i Marslev. Den nye vognhal vil komme til at ligge i forlængelse af den eksisterende. Sporlængde på 460 meter, hvilket er lidt mere end den eksisterende hal.
Vestsjællands Veterantog (D-maskinegruppen) indvier strækningen Høng-Gørlev som veteranjernbane.
DJK køber arealet i Marslev, hvor vognhallen er opført.
MBJ bygger vognhal nr. 2 i Maribo.
Banestrækningen mellem Høng og Gørlev G overtages af Kalundborg Kommune, der har stillet den til rådighed for Vestsjællands Veterantog. Efter et ihærdigt arbejde med at rydde strækningen for træer og buske og forskellige istandsættelsesarbejder på sporet kunne Vestsjællands Veterantog den 21. juni køre indvielsestog.
Museumsbanen Maribo-Bandholmsholder rejsegilde på den tresporede hal. Museumsbanen har nu alt historisk materiel under tag.
2009
Limfjordsbanens remise i Aalborg, der i 2005 blev voldsomt beskadiget i en januarstorm, blev 4. oktober 2009 indviet efter genopbygningen. Genopbygningen har været mulig takket være meget stor lokal velvilje, men også takket være udgivelsen af Dansk Jernbane-Klubs støttebog "På togtur i Nordjylland".
2010
Mariager-Handest Veteranjernbane fejrer 40 års jubilæum.
Foreningen Skælskørbanen fusionerer med Vestsjællands Veterantog i Høng.
Jysk Veterantog (GM-gruppen) ændrer navn til MY veterantog og flytter til Hundested fra Padborg.
2011
Foreningen har 50 års jubilæum der fejres med flere særtog rund omkring i landet.
På jubilæumsdagen d. 15. januar, var der udflugt med klubbens tog Roskilde - Kalundborg. Jubilæet fejres med reception d. 25. maj og særtog på flere DJK-baner i løbet af året.
Vestsjællands Veterantog bygger vognhal i Høng.
2012
Foreningen flytter til nyt klubhus på Marielundvej 35 i Herlev.
Formand for DJK Thomas N. Olesens dør.
Næstformanden Henrik Bang Jensen tiltræder som formand.
Museumsbanen i Maribo fylder 50 år. I weekenden den 9. og 10. juni kørtes et overflødighedshorn af jernbanenostalgi.
2016
Foreningsnyt får nyt design
2020
Mariager Handest Veteranjernbane kan fejre 50 års jubilæum i Coronaens skygge.
2021
Foreningen har 60 års jubilæum og har ca 2500 medlemmer.
2022
Foreningsnyt får igen nye klæder og hedder nu Jernbanen med undertitel: forening - baner - medlemmer