Foråret har hidtil budt på fem velbesøgte billedforvisninger i DJK's klub i Herlev, hvor der har været vist billeder fra Danmark, Ungarn og Grækkenland samt fra udlandsturen med DJK Rejser i 2022.

Arrangementsgruppen blev enige om at forsætte billedvisningerne i foråret 2023, og har planlagt følgende program (med forbehold for ændringer):

Efterårets program for billedfremvisning i DJK's klubhus i Herlev er nu planlagt og findes sted på følgende dage:

Mandag den 28. august kl. 19:30-20:30: 

Tjekkiet er et spændende jernbaneland, og har flere flotte jernbanemuseer. Johs Damsgaard Hansen har besøgt flere af disse, og viser hvad museerne kan byde på.

Mandag den 25. september kl. 19:30-20:30:

Jernbaneoplevelser omkring Prag
Vil man opleve spændende og mangfoldig jernbanedrift, så er tur til Prag i Tjekkiet et godt valg. Her er den store hovedbanegård Praha hlavní nádraží med mange tog, også internationale til især Slovakiet, men også til Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen og Ungarn et godt sted at begynde. Her findes næsten alle typer tog, der kører i Tjekkiet, fra de mindste to-akslede skinnebusser til store lokomotivtrukne nattog. Niklas Havresøe præsenterer billeder fra sin tur til byen i april, som lagde grund til artiklen i Jernbanen 4/2023.  

Mandag den 30. oktober kl. 19:30-20:30:

I år kunne Limfjordsbanen fejre 50 års jubilæum. Finn Madsen fortæller historien om Limfjordsbanen, og viser billeder fra veteranbanens kørsler i Nordjylland gennem tiden.

Mandag den 27. november kl. 19:30-20:30:

Udviklingen af jernbanen i Danmark tog for alvor fart i 1970'erne med røde IC-tog og regionaltrafik i timedrift. Henning Kristensen viser egne billeder fra statsbaner og privatbaner fra dengang, 

Fremvisningerne sker i DJK’s klubhus på Marielundvej 35 i Herlev, og begynder kl. 19:30.

Varighed ca. 1 time. Der vil være mulighed for at købe kaffe, vand og øl til moderate priser. Desuden vil være Jernbanebøgers boghandel være åben efter billedfremvisningerne.

Evt. programændringer eller aflysninger vil blive annonceret på hjemmesiden, så tjek www.danskjernbaneklub.dk et par dage før arrangementet.

TOJ 24-05-2023