I flere år har der været ønske om, at ombygge den tidligere jernbanestation i Hornum til et bed and breakfast, så byen kan få større del i indtægter fra vandrere og cyklister, som i fremtiden ventes at benytte Hærvejen gennem Jylland. Men ønsket sættes de eksisterende ”beboere” i stationen under pres - det er Himmerlands Jernbanemuseum og Hornum Lokalhistoriske Arkiv..
Derfor har der været en arkitekt på opgaven med at omdanne stationens hovedbygning og pakhuset til bed and brekfast .Bygningernes originale udseende bevares, men indenfor indrettes soverum, værelser, køkken, badefaciliteter og et forsamlingsrum med anretterkøkken. Arkitektens tanke er, at jernbanemuseet og arkivet indskrænker sig på et mindre areal og det har betydet at museets stuetage må rømmes.
På Hornum station (på den nu nedlagte Hobro/Viborg-Løgstørbane, nord for Aars) har der i mange år været et lille jernbanemusem og modelbane drevet af Himmerlands Jernbaneklub. Museet rådede over et stor lokale i stationens stueetage og hele stationens loft.
Men da stations stueetage nu bygges om til bl.a. overnatning til Hærvejsvandrende og "Lokalhistorisk Arkiv for Hornum og omegn" som har til huse samme sted, også stadig skal være der, var der ikke længere plads til museet i stueetagen. Klubben/museet beholder heldigvis loftet med den store modelbane og en mindre udstilling om Himmerlands gamle jernbaner.
Hornum station set fra perronsiden. Alle foto: Djurlands Jernbanemuseum
Jernbaneklubben henvendte sig til Museet i Ryomgård og bad om hjælp til at sikre samlingen ikke ende på lossepladsen. Museet sagde ja, selvom vi ikke har for meget plads i forvejen og fordi det er en fin samling. Den 30 okt. tog Museet til Himmerland med en flyttebil og hentede den største del af samlingen. Nu mangler museet "bare" at finde plads til de mange genstande enten på vores lagre rund omkring på museet til senere brug eller i udstillingen.
Stueetagen på Hornum station med mange fine genstande fra jernbanen i gamle dage.
Halvfuld flyttebil, men den blev helt fyldt op til randen til sidst.
fvm og Djurslands Jernbanemuseum 2024-11-23