DR Kontant rejser kritik af DSB.
Kontant på DR1 satte i udsendelse den 5. september fokus på DSB, togenes punktlighed og eksempler på dårlige kundeoplevelser.
Programmets udgangspunkt var, at DSB's service ikke lever op til kundernes forventninger.
Flemming Jensen, administrerende direktør ved DSB om kundeoplevelser og regularitet. Foto fra Dr.dk.
I link nedenfor kan du se interview med Flemming Jensen, administrerende direktør ved DSB om kundeoplevelser og regularitet.
I udsendelsen medvirker Svend Tøfting (Trafikekspert Ingeniørforeningen), Tommy O Jensen, (Tidsskriftet Jernbanen), og Mogens Hasle Møller, (tidligere lokomotivfører og koordinator ved Banedanmark), der kommenterer på regularitet og de mange skinnearbejder.
Interview er sket i en togvogn på Vrads station og der er i udsendelsen også optagelser fra Modelbanen i Hadsten.
Banedanmark har efter interviewet blev optaget meldt ud at Signalprogrammet bliver forsinket og først er færdigudrullet i 2033 - og ikke 2030 som tidligere meldt ud.
Regularitet på strækningen Kolding - Esbjerg. Op til hver anden tog er forsinket over 3 minutter.
DSB har i ni ud af de seneste ti år ikke levet op til kravene om punktlighed selv om kravene er blevet nedjusteret. Der er intet der tyder på, at det er på vej til at blive bedre i den nærmeste fremtid. Det skyldes især mange fejl på de gamle signaler og omfattende arbejde at forny jernbanen med spor, signaler og elektrificering. Dertil kommer en aldrende togflåde.
I europæisk perspektiv en punktlighed på niveau med Holland og Skåne og bedre end f.eks. Tyskland. Over 95 % af alle S-tog kommer frem rettidigt, og 90 % af alle Fjern- og regionaltog er fremme inden for 10 minutter af annonceret ankomst.
Punktligheden ligger årets første 8 måneder på cirka 78 procent, hvilket er over målet på 75 procent.
I 2024 har der været passagervækst på både S-tog og Fjern- & Regionaltog. I første halvår blev der foretaget 85 mio. rejser, og det er 4,3 mio. flere rejser end i samme periode sidste år.
fvm 2024-09-06