24-årige Sigrid Brask fik øje på striben af gamle jernbanevogne, der står opmarcheret ved banegården i Bramming
– nu er hun med i renoveringsarbejdet i den gamle remise hver mandag aften
For et par måneder siden vinkede 24-årige Sigrid Brask farvel til barndomsbyen Karup. Et job på et laboratorium ved Brørup ventede på den unge agronom – men det blev nu i Esbjerg, hun valgte at slå sig ned og pakke flyttekasserne ud. Også selv om det betød en daglig togtur som pendler mellem hjem og arbejde.
Hver dag standser toget i Bramming, så passagerer kan stige af og på – og netop her, på et sidespor ved byens banegård, holder en række ældre, let falmede, brune togvogne og fortæller en spændende historie om gamle dage i røg og damp på skinner. De vogne fik i den grad tændt ’gnisten’ i øjnene på den unge pendler.
”Jeg var bare nødt til at finde ud af, hvor de vogne kom fra, hvor de skulle hen og hvad de blev brugt til,” fortæller Sigrid Brask, nu med olie og maling på begge hænder, og iført en ikke særlig sexet, men sikkert vældig praktisk kedeldragt.
Hendes nysgerrighed gjorde nemlig, at hun kom i kontakt med foreningen Veterantog Vest i Bramming. Foreningen holder til i den gamle remise ved Hedemarksvej i den sydøstlige udkant af byen – og lige siden kontakten blev skabt, har Sigrid Brask, hver mandag aften, taget del i arbejdet med at reparere og vedligeholde foreningens materiel.
”Det er vildt spændende. Jeg har ingen håndværksmæssig uddannelse og absolut ingen forstand på tog. Heldigvis er de andre herude flinke til at sætte mig i gang, og til at hjælpe mig med tingene – og for mig er det selve bevaringsarbejdet, der tæller.”
”Jeg går ikke så meget op i, om det er en kæmpestor og flere tons tung togvogn, som den fine spisevogn, vi arbejder på i øjeblikket, eller om det er små genstande, der skal sættes i stand. Glæden og fornøjelsen ved arbejdet er den samme, og faktisk er der mange små dimser i den spisevogn,” smiler Sigrid Brask, der tidligere har arbejdet på blandt andet frilandsmuseet Hjerl Hede, har været engageret i vintage-miljøet i København – og i øvrigt er vokset op på et økologisk landbrug, hvor bevaringen af gamle, danske dyreracer var i højsædet.
”Bevaringsarbejde har altid tiltalt mig, men det gamle tog og de gamle vogne er naturligvis noget helt særligt og lidt grænseoverskridende. Det er tungt, beskidt og det lugter af olie. Det er nok heller ikke det, de fleste vil forbinde med en hobby for en kvinde, men jeg nyder det – og jeg nyder at være sammen med foreningens andre medlemmer. De er voldsomt engagerede, men der er bestemt også tid til at drikke kaffe, sludre og bare hygge os med hinanden,” fastslår Sigrid Brask.
Aktuelt er hun den eneste kvinde, der tager del i Veterantogs-arbejdet. Hun er også gerne med, naturligvis behørigt ekviperet i en uniform fra svundne tider, når foreningens grønne diesellokomotiv fra 1958 ruller ud fra remisen for at tage på udflugt med forventningsfulde passagerer.
”Men hun behøver ikke være den eneste. Alle, der vil give et nap med, er velkomne – og der er nok at tage fat på,” forsikrer foreningens Finn Østergaard, der, efter mange år som langturschauffør på de europæiske landeveje, har engageret sig i arbejdet med at bevare det gamle jernbanemateriel.
”Vi er glade for Sigrid. Sådan lidt for sjov kan man sige, at vi har fået ung pige i huset, men det er altså ment på den gode måde. Selv om hun falder fint ind blandt os mænd, har hun nu nok været med til at ændre omgangstonen en smule. Vi tænker nok lidt mere, inden vi taler,” erkender Finn Østergaard.
Han fortæller videre, at den spisevogn, foreningen netop nu er i gang med at renovere, og som Sigrid Brask henviser til, vil være kendt af mange fra filmen Olsen-banden på sporet. Her skal den samlede politietat, med Axel Strøbye som kriminalassistent Jørgensen i front, på firmaudflugt – men ender i den grad på et sidespor…
24-årige Sigrid Brask er derimod ikke endt på et sidespor. Tværtimod drøner hun afsted på hovedsporet mellem et nyt hjem, et nyt arbejde samt en ny og spændende hobby.
Desuden holder hun af swing-dans, og vil gerne være med til at sætte noget i gang på det felt, hvis nogen altså kender nogen, der kender nogen…
Tekst og foto er venligst stillet til rådighed af :
Jens Bytoft, Redaktør Bramming Posten.