Motorlokomotiver      

Nedenfor oversigt over de motorlokomotiver Dansk jernbaneklub ejer.
Lokomotiverne er hovedsageligt ved Baneforeningerne, men nogle er i museumsmagasinet i Marslev. 

Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. Hvis du har rettelser til tekst eller kan supplere med foto eller har bedre foto modtager vi dem gerne. 

Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her.                                                                                               


AHJ, ML 5206, Bygget af Frichs i 1952. Limfjordsbanen  
EVN-nr. 928600052064. Byggenummer 475.

Med moderniseringsloven af 1948 fik Aalborg Privatbaner (APB) mulighed for at supplere maskinkraften af skinnebusser og diesellokomotiver.
Med anskaffelsen af FFJ Ml 1216 og AHJ Ml 5206, i 1952, kunne de efterhånden gamle og slidte “firkantede” blive aflastet, og kørslen med damplokomotiverne ved APB kunne reduceres til et minimum og et par år efter helt stoppe.

AHJ Ml 5206 er som sine søstermaskiner, der blev bygget 8 i alt til forskellige privatbaner, en god og bundsolid konstruktion. Det var derfor uden de store betænkeligheder at Skagensbanen i 1969 købte lokomotivet, for at få en pålidelig trækkraft til de store skoletog og til de ofte ret store godstog. Ved Skagensbanen fik lokomotivet betegnelsen M5. I begyndelsen af 1980-erne, hvor der ikke var meget gods at transportere til Skagen, og hvor Y-tog havde overtaget al persontrafikken, og de få godsvogne, blev M5 ikke brugt ret meget. Sidst i 1980-erne, hvor godsmængden igen steg blev M5 efter en grundig overhaling igen taget i brug næsten dagligt.

Efterhånden som godstogene blev større og større rakte M5´s 750 hk ikke, så forsinkelser og nedbrud hørte til dagens orden. En stærk medvirkende årsag til problemerne var godstogenes sammensætning idet der efterhånden udelukkende blev kørt med containere. 

LFB overtog lokomotivet i 2002. Maskinen er i 2009 ført tilbage til sin bemaling som den havde ved leveringen i 1952 til Aalborg Privatbaner. I drift indtil 2011 hos Limfjordsbanen. 

Effekt: 750 hk Længde: 13,23 m. Akselfølge: A1A-A1A Tjenestevægt: 61 tons.


DSB MH 406. Bygget af Frichs i 1965. 
EVN-nr. 988600004069. Byggenummer 847.

Solgt 1999 til DJK. I Gedser fra 1999.

Effekt: 440 hk. Længde: 9,44 m. Akselfølge: C Tjenestevægt: 40,5 tons.


DSB MT 152. Veterantog Vest. Bygget af Frichs i 1958.
EVN-nr. 928666401528. Byggenummer 585.

I 1958 leverede Frichs A/S i Århus to dieselelektriske prototypelokomotiver med litra MT nr. 151 og 152 til DSB’s maskintjeneste. Lokomotiverne var bogielokomotiver med to aksler på hver bogie og førerrum midt på lokomotivet af hensyn til personalets udsyn. De var udstyret med en Frichs motor type 8200CV på 425 hk, og var gearet til at køre 70 km/t. Lokomotiverne var ikke så store, og dermed lettere end litra MX og MY, og kunne derfor indsættes i mindre tog på alle sidebaner. 

De to lokomotiver blev intensivt prøvekørt – blandt andet i omfattende sammenligningskørsler i forhold til de store damprangerlokomotiver litra Q på rangerryggen i Århus og København samt med op til 22 CU-vogne på stigningen fra Århus til Skanderborg. Også støjsammenligninger med de danskbyggede Ardelt-traktorer var en del af testprogrammet.

Efter prøvekørslerne blev MT 151 og MT 152 indsat i driften. Samtidigt bestilte DSB yderligere femten MT lokomotiver, nr. 153-167, der leveredes 1959-1960. De senere leverede MT-lokomotiver afveg dog fra de to første ved førerpladsens indretning og placeringen af de elektriske komponenter i apparatskabene.

MT’erne kørte fortrinsvist godstog på sidebanerne, og varetog den tunge rangering på de store rangerbanegårde, men de kørte også enkelte persontog, bl.a. på Assensbanen. Disse persontog måtte i den kolde tid medgives kedelvogne, da MT’erne ikke havde dampkedel til opvarmning af personvogne. MT’erne var vellidte blandt lokomotivpersonalet på grund af det gode udsyn og den behagelige gang i sporet i forhold til de treakslede MH-lokomotiver.

DSB fik snart problemer med MT-lokomotivernes Frichs motor, der ikke kunne holde og gentagne gange revnede i motorstativet. Efter at have døjet med motorproblemerne i flere år, besluttede DSB i slutningen af 1960’erne, at udskifte motorerne i samtlige MT-lokomotiver med nye MTU-motorer type MB820B. De nye motorer kunne yde 491 hk, og MT-lokomotivernes hastighed blev i den forbindelse forøget til 90 km/t.

Efter motorombytningen varetog MT-lokomotiverne deres daglige opgaver uden de store problemer, indtil 1970’erne, hvor der, med lukningen af sidebanerne, efterhånden kun var få opgaver tilbage til dem. Godstogene mellem Århus og Grenå samt Viborg og Løgstør var de sidste baner hvor MT’erne kunne ses i fuld vigør, ud over opgaverne med rangering. MT’erne blev efterhånden indsat i færgehavnene i Nyborg, Korsør og Rødby, hvor de ikke sled så hårdt på sporene i kurverne som MH’erne.

Her kørte MT 152, med Frichs byggenummer 585, også indtil udrangeringen i 1999 hvor Veterantog Vest overtog lokomotivet. I foråret 2000 kunne der afses tid til at lakere MT 152 om i den oprindelige grønne farve som lokomotivet har nu. 

Effekt: 491 hk. Længde: 12,49 m. Akselfølge: Bo-Bo Tjenestevægt: 52,1 tons


DSB MT 155. Bygget af Frichs i 1959 - Depot Marslev. 
EVN-nr. 988600001552 Byggenummer 641.

Leveret 1959. Udrangeret 1998. Udlejet 1997 til Danmarks Færgemuseum, Nyborg. Marslev fra 2003.

Effekt: 491 hk. Længde: 12,49 m.  Akselfølge: Bo-Bo Tjenestevægt: 52,1 tons 


DSB  MY 1126 . Bygget af Nohab i 1957. My veterantog.
EVN-nr. 928600011268. Byggenummer 2367.

MY 1126 er ud af den tredie levering MY. DSB indgik kontrakt med Nohab om denne levering den 16. maj 1956. Denne tredie serie MY blev leveret i 1957-58 og fik numrene 1125-1144.

MY 1126 var som de fleste andre MY i realiteten bygget i tre forskellige lande. Vognkassen, bogierne og dele af den elektriske udrustning stammede fra Danmark, selve motoren fra USA og endelig blev det hele samlet hos Nohab i Trollhättan. Motoren i MY 1126 har nummer 56M11. De første to cifre står for byggeåret og M for december måned - så netop denne GM 16-567C motor er således blevet færdig i december 1956. Herefter er den sejlet til Sverige for at blive bygget ind i vognkassen med Frichs-byggenummer 596 og endelig efter samling og færdiggørelse at blive afleveret til DSB som Nohab byggenummer 2367 den 31. august 1957.
Herefter blev MY 1126 sat i drift i det daværende 1. distrikt - strækningerne øst for Storebælt. Her kom lokomotivet til at køre i mange år. I 1974 blev MY 1126 indrettet til kørsel med styrevogne ved montering af ITC-systemet. I 1978 blev lokomotivet ommalet i rød/sort bemaling, og et par år senere blev skørterne i enderne udskiftet med sneplove.

I 1986 var der ikke længere brug for så mange MY øst for Storebælt som hidtil. Kystbanen var blevet elektrificeret, og leveringen af ME var afsluttet året før. Anvendelsen af MY i regionaltog blev nu mindsket kraftigt, og de fleste "gamle" MY på Sjælland kunne overføres til Jylland-Fyn. Det skete for MY 1126 i efteråret 1986. I næsten to år kørte MY 1126 herefter vest for Storebælt, men i august 1988 blev lokomotivet taget ud af den daglige drift og sendt tilbage til Sjælland, hvor noget helt særligt ventede.

ATCS-forsøg
Nogle husker måske, da computeren midt i firserne for alvor dukkede frem. Det skete ret pludseligt omkring 1984, og ord som Piccoline og Commodore 64 (opkaldt efter dens 64 kilobyte RAM!) blev en del af dagligsproget. I en prisklasse over førnævnte vidundere befandt den IBM-kompatible PC sig. Den første generation af disse blev lanceret i september 1981, og det afgørende var, at standarderne blev gjort tilgængelige, således at andre end IBM kunne producere stumper til den også. Den IBM-kompatible PC blev derfor mere og mere udbredt og har jo, netop på grund af de "åbne" standarder, til sidst fået overtaget.

Men hvad ville man kunne få ud af det, hvis man indbyggede en PC i et lokomotiv? Sikkert mange ting, og DSB besluttede sig for at iværksætte et stort forsøg, der skulle afprøve informationsteknologiens (dét ord var nu ikke opfundet dengang) muligheder indenfor jernbanedrift. Ideen stammede (naturligvis) fra Amerika, hvor man kaldte konceptet ATCS. De danske forsøg blev udført i et samarbejde mellem DSB og det private computerfirma Proco. På samme tid arbejdede DSB med at indføre ATC, men de to systemer må ikke forveksles og har intet med hinanden at gøre. Forsøgslokomotiv for ATC omkring 1990 var MX 1016, der kørte rundt i almindelig rød-sort bemaling, men med en stor "reklamepåskrift" på siden.

Efter at være taget ud fra driften i Jylland og overført til Sjælland, blev MY 1126 taget ind på Centralværkstedet i København. Med hjælp fra en kvindelig kunstner blev lokomotivet i efteråret 1988 malet i en meget særpræget bemaling, hvor sølv og lyseblå var de dominerende farver. Lokomotivet blev desuden forsynet med en "Train Brain" - en almindelig IBM PC XT (en "PC XT" var baseret på en 8086-processor - generationen før 286! - oftest på 4-8 MHz. I dag glemmer man ofte, hvor langt man før i tiden kunne komme med selv beskeden regnekraft). Desuden blev lokomotivet forsynet med et Motorola radioanlæg, så man kunne kommunikere med computeren hele tiden fra et eksternt kontrolcenter. Alle disse komponenter udgjorde en del af det samlede ATCS-anlæg.

MY 1126 skulle endog komme til at opleve en udlandstur. I forbindelse med vinter-OL i Lillehammer i 1994 havde de norske statsbaner NSB alvorlig mangel på trækkraft, og i perioden 8. februar-1. marts 1994 var MY 1124 og 1126 derfor udlånt til Norge. Her indgik de i normal drift, mest i godstog i forspand med "norsk MY" (Di.3). Efter turen til Norge blev MY 1126 på ny sat i drift vest for Storebælt, idet lokomotivet dog i sommeren 1994 gennemgik den såkaldte "miljørenovering" på lokomotivværkstedet i Århus. Samtidig fik MY 1126 det uofficielle navn "Nikita".

Midt i halvfemserne var det meningen, at de bedste MY skulle holdes i drift lidt endnu som såkaldte "stræknings-rangerlokomotiver". I denne forbindelse fik MY 1126 i april 1995 rangerplatforme. Den sidste ændring på lokomotivet fulgte i sommeren 1996, hvor lokomotivet fik ATC - i øvrigt som en af de allersidste MY. Det var kun de nyeste 15 MY og 10 MY fra tredie levering, der nåede at få dansk ATC.

Fra juni 1996 befandt MY 1126 sig på Sjælland, hvor den blev anvendt i de få tilbageværende MY-løb i østområdet. Ved overgangen til vinterkøreplanen 1997 forsvandt MY i plandrift øst for Storebælt, og MY 1126 blev i oktober 1997 på ny overført til Jylland-Fyn. Men der var ikke mange opgaver tilbage til MY-erne på dette tidspunkt, og fra november 1997 blev MY 1126 stillet til rådighed for hjælpevognstjenesten i Århus. I denne forbindelse nåede lokomotivet at udføre enkelte ture, men i januar 2000 var det definitivt slut. MY 1126 blev overført til København og hensat. DSB havde ikke længere brug for lokomotivet.

I 2002 overgik MY 1126 til MY veterantog i Hundested. I drift fra 2008.

Effekt: 1.950 hk. Længde: 18,9 m. Akselfølge: A1A-A1A Tjenestevægt: 101,6 tons Hastighed: 133 km/h. 


HP 13.    Bygget af MaK i 1958. Depot Marslev  
EVN-nr. 928600000139. Byggenummer 600153.

Type 650D. MAK 6 cyl. dieselmotor. Solgt i 2000 til DJK. 2008 til Marslev. 

Effekt: 650 hk Længde: 11,36 m. Akselfølge: D Tjenestevægt: 52 tons


HV DL 100 - MHVJ M 5. Mariager Handest Veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1953.
Byggenummer 476. EVN-nr. 928600001004

Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Solgt 1962 til TFJ ML 4 og blev oprindelig leveret til Horsens Vestbaner under bygge nummer (HV nr 100). Da TFJ lukkede kom maskinen til Hjørring Privatbaner. I år 2000 kom lokomotivet til Limfjordsbanen, og blev i i 2007 byttet med SB B11 fra MHVJ. I 2009 påbegyndte MHVJ arbejdet med at sætte MHVJ M5 i drift igen.

Effekt: 375 hk Længde: 11 m. Akselfølge: B-B Tjenestevægt: 39 tons


LJ M 1. Museumsbanen MBJ. Bygget af DEVA i 1921.
Byggenummer 16. EVN. nr. 928600000014

Bygget af Diesel-Elektriska Vagn-Aktiebolaget, Sverige.

I 20'erne måtte især sidebanerne optage konkurrencen med den voksende landevejstrafik, og tanken om billigere driftsformer meldte sig. De kraftigt stigende kulpriser gjorde, at forbrændingsmotoren blev foretrukket i de forsøgskøretøjer, der blev forgængere for en ny epoke for de danske jernbaner.

Et forsøg var diesellokomotivet LJ M 1 egentlig ikke, for det kendte svenske firma ASEA's datterselskab Diesel Elektriska Vagn AB, som byggede lokomotivet, havde lang erfaring med bygning af dieselelektriske lokomotiver. I 1921 byggedes en serie med henblik på udlejning til svenske privatbaner, og to af disse kom i 1923 til Danmark, nemlig nr. 11, som blev til LJ M 1, og det næsten identiske nr. 17, der blev købt af Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen,

LJ M 1 har foruden motorrum med dieselmotor og generator et pakrum og et postrum. Lokomotivet er fireakslet og akslerne er ikke monteret i boggier, hvilket gør M 1 ret stiv i kurver.

Lokomotivet var i drift overalt på Lollandsbanens strækninger indtil det blev henstillet i 1958. I 1965 blev M 1 overdraget til Dansk Jernbane-Klub som en gave fra ASEA. Desværre viste de efterfølgende prøvekørsler, at kølesystemet var helt defekt. Det er for flere år siden renoveret og  Dansk Jernbane-Klub og Museumsbanen råder over Europas ældste køreklare diesellokomotiv.

6 cyl., 120 HK Atlas dieselmotor  Tjenestevægt: 34 tons. Dieselelektrisk. Trykluftbremse. I drift fra 2013. 


LJ M 9. Museumsbanen MBJ. Bygget af Frichs i 1934.
Byggenummer 154. EVN-nr. 928600000097

Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. 3 banemotorer. Akselafstand 1,7 + 1,6 + 1,6 + 1,7 m. Foræret 1988 til DJK (MBJ). Revideret og lakeret 1999. I drift fra 2013.

Effekt: 410 hk Længde: 9,93 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 52 tons.


LJ M 12. Museusbanen MBJ. Bygget af Jung i 1957.
Byggenummer 12745. EVN-nr. 988600000125

Type R30C. MAN 6 cyl. dieselmotor. Foræret i 2012 til DJK (MBJ) som LJ M 12. Maribo fra 2014.

Effekt: 225 hk Længde: 8,37 m. Akselfølge: C.  Tjenestevægt: 36 tons.


OHJ 24. Vestsjællands Veterantog. Bygget af Frichs i 1952.
Byggenummer: 468. EVN-nr. 928600000246

Det blev leveret til OHJ, Odsherreds Jernbane (privatbanen Holbæk - Nykøbing Sj.). Lokomotivet var ud af en serie på 9 næsten ens dieselelektriske lokomotiver til forskellige privatbaner. På grund af lokomotivernes facon, fik de hurtigt kælenavnet "Marcipanbrød". På OHJ har lokomotivet kørt både gods- og persontog. I perioder blev lokomotivet brugt til de gennemgående tog Nykøbing Sj. - Holbæk - København H. Lokomotivet har også kørt en del på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) som har fælles materiel med OHJ. 

I 1977-78 blev begge dieselmotorer gennemgribende renoveret og 2 år efter måtte tandhjulsudvekslingerne på akslerne renoveres.  Sidste regelmæssige opgave for OHJ 24 var, sammen med søsterlokomotivet OHJ 39, at fremfører morgengodstoget Slagelse - Tølløse på HTJ i 1991. I 1993 blev lokomotivet henstillet i remisen i Nykøbing Sj. 

I årene op til OHJ`s 100 års jubilæum i 1999, blev lokomotivet istandsat af frivillige dels fra OHJ og dels fra DJK. OHJ 24 kunne derefter opleves som trækkraft for en del af jubilæumstogene. Senere har OHJ 24 flere gange været brugt som trækkraft for D-maskinegruppens veterantog, når det ikke har været muligt at kører med damplokomotiv. 

I 2005 overgik lokomotivet til Vestsjællands Veterantog fra Odsherredsbanen (Vestsjællands Lokalbaner) efter at have været udsat for brand i remisen i Nykøbing Sj.

Et arbejdshold under D-maskinegruppen gik i gang med at istandsætte lokomotivet i Nykøbing Sj. I januar 2008 blev lokomotivet flyttet til Høng, hvor istandsættelsen er færdiggjort i 2017.

Maskinen har 2 stk. Frichs 6 cylindet dieselmotor. Dieselelektrisk.  

Effekt: 750 hk Længde: 13,23 m. Akselfølge: A1A-A1A.  Tjenestevægt: 61 tons.


OHJ 40. Mariager Handest Veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1936.
Byggenummer 250. EVN-nr. 928600000402

Købt 1969 fra AHJ -  ML 5203. Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Lakeret rød og omlitreret til OHJ 40. Hensat 1977. Solgt 1979 til DJK (MHVJ) Mariager fra 2000. Der arbejdes med renovering af maskinen.

Effekt: 410 hk Længde: 9,53 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 48 tons.


SB M 4. Djurslands Jernbanemuseum. Bygget af Frichs i 1935.
Byggenummer 214 EVN-nr. 928600000048

Frichs 6-cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Solgt 1990 til DJK. Fra 2002 på Djurslands Jernbanemuseum.

Effekt: 500 hk Længde: 9,54 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 53 tons.


SB M  6.   Limfjordsbanen, Scandia 1952.
Byggenummer 20860. EVN-nr. 928600000063

SB lod i 1952 Scandia konstruere banens eget “marcipanbrød”, d.v.s. en mindre “bastard”-udgave af det kendte 750 HK FRICHS-diesellokomotiv fra 1952, og det blev et ganske enestående køretøj i dansk jernbanehistorie.

SB M6 blev konstrueret med vognkasse i stål på to banemotorbogier fra MTJ M 2-3 fra Maribo-Torrig-Jernbane. Den fik en meget kraftig engelsk motor Paxman Ricardo, der blev anskaffet fra Ry Nørskov Elværk i 1949. Køretøjets akselafstand blev 5600 mm med træk på alle fire hjulsæt.

Paxmann-motoren havde ikke mindre end 12 cylindre. Motoren er en engelsk marinemotor bygget i 1943. Først anvendt i et landgangsfartøj. Lokomotivet kunne køre 75 km/t, og havde en god trækkraft og lokomotivet var dermed en kort kontrast til mange af Skagensbanens øvrige køretøjer.

I 1989 lejede Limfjordsbanen lokomotivet, og Limfjordsbanen/DJK og overtog lokomotivet i 1993. Lokomotivet var ikke videre stabilt hverken hos Skagensbanen eller hos Limfjordsbanen og er i dag hensat.

Effekt: 480 hk. Længde: 11 m. Akselfølge: B-B.  Tjenestevægt:45 tons.


VNJ DL 12, Mariager Handest veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1932.
Byggenummer 124.  EVN-nr. 928600000121

Købt 1968 fra TKVJ M 4. I drift fra 1969. Dieselelektrisk. 3 banemotorer. Frichs 6-cyl. 626C dieselmotor. Solgt 1989 til DJK (MHVJ). Mariager  fra 1989. .

Effekt: 375 hk Længde: 9,5 m. Akselfølge:  1Co1. Tjenestevægt: 50 tons .


Newsflash

Lillebæltsbroen fylder 90 år

I 90 år har Lillebæltsbroen bundet Danmark sammen, og den ca. 300.000 tons tunge beton- og stålkonstruktion er i god form og klar til 90 år mere.
Lørdag den 10. maj bliver fødselsdagen markeret på begge sider af broen.

Kong Christian X og daværende statsminister, Thorvald Stauning, indviede i 1935 broen sammen med omkring 500 officielle gæster og ca. 50.000 danskere.

Lillebæltsbroen – også kendt som Den gamle Lillebæltsbro i folkemunde - har siden åbningen været et trafikalt knudepunkt. I dag krydses broen af ca. 12.000 biler og 200 tog hver eneste dag, og beton- og stålkonstruktionen er stadig i god form.

90 år er ingen alder, så længe der sørger for at vedligeholde betonen, stålet og de mange tusinde forskellige komponenter, som broen består af. Beregninger viser, at Lillebæltsbroen kan stå helt frem til år 2100, når broen vedligeholdes.

Vær med til at fejre broen

Til 90-års fødselsdagen, der samtidig markerer 10-året for Bridgewalking på toppen af Lillebæltsbroen, er alle inviteret til fødselsdagsparade og fest på broen. Fejringen foregår lørdag den 10. maj og i den anledning er broen lukket for biltrafik under festlighederne.

I anledning af fødselsdagen bliver der på begge sider af broen opsat en helt ny udstilling, som fortæller om broens historie. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem Banedanmark, de to kommuner samt Middelfart Byarkiv, Museum Fredericia og Fredericia Fotoklub.

Program:

Kl. 11.00: Festlighederne starter fra hver sin ende af broen – i Snoghøj (Fredericia) og ved opgangen til Bridgewalking ved Middelfart. Her serveres brunsviger til de første 500 gæster og uddeles flag og balloner ved de to nye udstillinger.

Kl. 11.30: To lokale parader bevæger sig fra udstillingsområderne over broen og mødes på midten.

Kl. 12.00: Brofesten starter med gadegøgl, musik og masser af sjov for hele familien!

Kl. 13.30: Dagen afrundes med et ti-foldigt hurra for broen.

Kl. 14:  Fejringen slutter, og broen genåbnes for biltrafik.

Da broen i 1985 havde 50 års jubilæum bragte Jernbanen artiklen om broen .

 

Du kan finde artiklen på linket nedenfor:
Link til artikel om Lillebælstsbroens juubilæum i 1985

 

15 minutters stumfilm fra indvielsen i 1935 findes her

 

fvm 2025-04-29


 

Uden elektrificering Struer-Vejle er erhvervslivet  truet

 ingen international godstogs-trafik uden køreledninger

En moderne jernbane-godsterminal placeret tæt på motorvejs-nettet i Herning på en elektrificeret Struer-Vejlebane, hvor godset kan fragtes videre med elektriske lastbiler til og fra slut-distination eller produktionsvirksomhed.

Det er en konkret vision for at flytte mere gods over på skinner, som EU i øvrigt har en målsætning om.

Ideen om en terminal kommer fra medlem af IDA Rail, civilingeniør Tommy O. Jensen i en ideudvikling med arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København.

Ift Holstebro er elektrificering er forudsætning for at kunne køre tunge pansertog fra Jyske Dragonregiment – JDR- til øvelser i fx Tyskland.

Hvorfor elektrificering: Uden elektrificering – ingen international trafik med godstog til Midt- og Vestjylland.

Elektrificering er vigtig for det midt- og vestjyske erhvervsliv. Elektrificering er ifølge transportminister Thomas Danielsen og flere partier i forligskredsen for Infrastrukturplan 2035 også den rigtige løsning- ikke batteritog. Men finansieringen mangler.

 Derfor har toggruppen sendt et åbent brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, erhvervsråd, borgmestre m fl.  for at gøre opmærksom på, at elektrificering eller ej er et strategisk valg- et valg ift i erhvervspolitik.

Dels fordi transporten med el-tog er billigere end med lastbil ifølge beregninger fra Rambøll til Transportministeriet. 

Dels fordi elektrificering er forudsætningen for at opretholde international godstogs-trafik fra Midt- og Vestjylland og dermed transport med tog til det snart buldrende tyske marked.

Vi kan hente inspiration i Sverige. Tommy O. Jensen peger på, at APMs containerhavn i Gøteborg har gode jernbaneforbindelser til terminaler inde i landet. Containere køres fra havnen til terminal med togshuttle og derfra videre med lastbil. En løsning i Midt- og Vestjylland kunne være shuttletog fra APM i Aarhus til Herning om natten. Der arbejdes også med godstogstrafik i  Grønn Jyllandskorridor 

El-drift er det eneste rigtige, hvis man skal have godsoperatører til at køre godstog til Herning. Fordi  langt størstedelen af godslokomotiverne kun er til el-drift. Enkelte el-lokomotiver har lidt batterikapacitet til rangering og kort kørsel. Men slet ikke til strækningskørsel.

Diesellokomotiver bygges kun i et meget lille antal. Men er reelt udfaset fra produktionen. Så dem skal man ikke satse på. Hydrogen -lokomotiver findes, men kun i få eksemplarer.

I dag har fx Viking Rail  50 år gamle diesel-lokomotiver. Men de er nok skrottet om 10-15 år.

Der er rigtig langt fra Vejle til Herning alene på batteri. Det vil kræve særlige lokomotiver, som operatører nok ikke er særlig interesseret i at investere i, hvis der ikke er en rimelig forretning.

Der er ifølge Tommy Jensen heller ikke et større marked for batterilokomotiver til strækningskørsel.  Så hvis der ikke er el til Herning/Holstebro, så bliver det rigtig svært at finde nogen, der vil køre gods på den rute på sigt.

Når Femern-jernbanen åbnes i 2029, så vil den nuværende Taulov jernbaneterminal miste de store mængder gods, der i dag kører via Sjælland og Fyn til Tyskland.  Det er godstog med endestationer i Tyskland og Sverige, der vil vælge den kortere rute via Femern.

Det betyder en ny fremtid for terminalen og måske færre afgange med godstog, hvis ikke også erhvervslivet i Jylland satser mere på gods på banen. Vi ser i værste fald ind i en fremtid uden muligheden for at transportere gods på en elektrisk jernbane kombineret med restriktioner i et ekspanderende Tyskland .

Ift Holstebro betyder  oprustningen, at landets største kampregiment Jyske Dragonregiment får flere kampvogne og flere infanterikøretøjer og får brug for, at  flere pansertog kan køre fra Holstebro til øvelser i fx Tyskland.

I Holstebro er der et sidespor til pansertog. Også den massive vækst i værnepligtige og professionelle soldater øger behovet for togbetjening. Altså: Elektrificering er også sikkerhedspolitik.

 Danmark overtager snart  EU-formandsskabet efter Polen. EU har en målsætning om, at jernbane-godsets markedsandel skal øges fra 30 pct i 2030 til 50 pct. i 2050. Det svarer til daglige godstog til både Thy, Vestjylland, Lolland og Vendsyssel. Dertil kommer jernbanens betydning i det kommende europæiske forsvarssamarbejde.

PS: I det åbne brev stiller Tommy O. Jensen sig til rådighed for borgmestre, erhvervsråd m fl med viden. Fx ift  kontakter til Sverige.

 

Egon Nykjær, formand Dansk Metal Herning og bestyrelsesmedlem Erhvervsrådet Herning &Ikast-Brande

Ole Skydt, Østerbrogade 22

 Medlem af arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København

 

Links til inspiration:

Bandet klippt för Julas nya jätteterminal i Falköping | JARNVAGSnyheter.se 

Falköping’s new terminal facility revolutionises Swedish transshipment logistics - APM Terminals

Katrineholms Logistikcentrum | Katrineholms kommun

fvm 2025-04-24


 

 

En damplokomotiv har for første gang i England kørt ved hjælp af ETCS

En damplokomotiv har for første gang med succes kørt ved hjælp af Hitachi Rails europæiske togkontrolsystem (ETCS) digital signaleringsteknologi. Prøven, der blev afsluttet på Cambrian-linjen i Wales, markerer en ny udvikling i integrationen af kulturarvstog med moderne jernbaneinfrastruktur.

Engelsk tekst

Link til Railway-news

fvm 2025-04-21


 

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur mellem Nykøbing og Gedser med sølvgrisen.

Link til artikel i Folketidende

Køreplan for sommerens kørsel for toget mellem Nykøbing og Gedser kan ses her

fvm 2025-04-21


 

Bogprojektet om Erling Nederland

Den første bog om en eminent illustrator og visuel journalist, som læsere af Hvem Hvad Hvor, DSB-pjecer og fagblade har nydt godt af.

Projektet er nu blevet til en Kickstarter-kampagne, som I kan følge og evt. støtte her:

Læs mere om bogprojektet her: https://www.kickstarter.com/projects/1887922821/erling-nederland-infografiens-mester?ref=project_link

Se YouTube video om bogprojektet

 

fvm 2025-04-19


 

 

Igen tog mellem Nykøbing og Gedser remise

Der kører skinnebus mellem Nykøbing og Gedser remise i påsken.

Der køres 17-18-19 april.

Link til køreplan 

Link til indslag i TV2 øst

fvm 2025-04-14


 

Seks brande ved samme by på grund af godstog

Tirsdag eftermiddag fik Brand & Redning MidtVest travlt, da der pludselig rullede seks alarmer ind i Brande, hvor der var sket en fejl på en bremse på en godsvogn. De mange brande langs banelegemet strakte sig over tre kilometer omkring Fauerholt. DB Cargo, at fejlen skete på en bremse på en af godsvognene og altså ikke selv lokomotivet.

Brand & Redning MidtVest Leon Nielsen fortæller til TV MIDTVEST, at der hurtigt kom styr på de mange brande. Heldigvis en dag med lav vind
Der blev trukket en hale af brande bag toget, efter at de skete en fejl på bremsen. 
Det var, mens godstoget var i gang med tilbagelægge turen fra Fredericia til Herning, at der skete en fejl på bremsen syd for Brande.

Ved Fasterholt, hvor godstoget blev stoppet, nærmede en af brandene sig nogle huse. Operativ chef Leon Nielsen oplyser dog, at det lykkedes for brandfolkene at få slukket branden inden da.

Tvmidtvest - fvm 2025-04-08


 

Ny formand for DJK

Dansk Jernbane-Klub afholdt søndag den 6 april generalforsamling.
Der blev valgt ny formand idet Henrik Bang Jensen efter 13 år ønskede at træde tilbage fra formandsposten, men bliver i Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Tommy O. Jensen som formand, Søren Bay som næstformand.  

Den nye formand og den afgående formand

Noter fra generalforsamlingen. Officielt referat på hjemmesiden medio maj 

Opsigelse af arkivlokalerne i Glostrup har fyldt meget i foreningen det sidste halve år. Bygningen, hvor arkivet havde til huse i en kælder, skal rives ned. Der har været brugt meget tid og kræfter på at finde et nyt lejemål til arkivet, og det er nu endt i et samlet lejemål for arkiv og DJK’s øvrige aktiviteter i Brøndbyvester i en rimelig central placering. Lejemålet er samlet ca 50.000 kr. dyrere  årligt.
Stor tak til arbejdsholdet, der flyttede arkivet, og vi glæder os alle til at vise de nye lokaler frem. Der er stadig et stort arbejde med at pakke 700 flyttekasser ud. Flyttefirmaet Jonas har kørt 23 flyttelæs til de nye lokaler, og omkring 3000 hyldemeter er flyttet. Flytteholdet havde en gennemsnitsalder på 72 år og har gjort en stor indsats. Der udestår arbejde med at pakke Herlev ned inden 1. august.

 I Marslev går det fremad med installationer, et enkelt spor er lagt og materiel har kunnet flyttes til hallen og et lejemål opsiges. Med hjælp udefra skal der laves flere spor, så mere materiel kan komme under tag.

Det er blevet sværere at køre veterantog med det nye signalsystem. Flere baner er udfordret:
Museumsbanen, Veterantog Vest, My veterantog,  Limfjordsbanen og Gedser remise har udfordringer for hele deres kørsel eller dele af kørslerne i 2025.  

Henrik Bang Jensen har valgt at stoppe som formand, som han har været i 13 år, men bliver i hovedbestyrelsen.
Svend Korsgaard har valgt at stoppe som kasserer men bliver i hovedbestyrelsen
Jesper Hansen har valgt at stoppe efter 12 år i Hovedbestyrelsen helt, og der skal findes en ny sekretær
Lasse Toylsbjerg-Pedersen er nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen.

Det meste af den nye hovedbestyrelse.

Nyvalgt til hovedbestyrelsen var Lasse Toylsbjerg-Pedersen

Hovedbestyrelsen har konstitueret sig således:

Formand:           Tommy O. Jensen  
Næstformand:    Søren Bay 
Kasserer:           Claus Dahl   
Sekretær:          Keld Haandbæk

 

fvm tekst og foto: 2025-04-07


 

Ny festival fejrer 150-året for Den vestjyske længdebane

I år fylder Den vestjyske længdebane 150 år. Jubilæet markeres til august med en festlig togfestival for hele familien, hvor festivalens deltagere blandt andet kan opleve forskellige tog, der har kørt på strækningen gennem tiden. 


Togfestivalen bliver afholdt lørdag den 23. august 2025 og markerer 150-året for Den vestjyske længdebane.

Lørdag den 23. august afholder Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd en stor togfestival for hele familien i anledningen af Den vestjyske længdebanes 150-års jubilæum.

Togfestivalen finder sted på forskellige lokale stationer i bl.a. Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod. I Varde vil der være udstillinger, kreative aktiviteter og en børnekoncert. Det hele kulminerer om aftenen på Varde Station med spisning og livemusik. Festivaldeltagerne kan opleve forskellige og historiske tog, hvoraf nogle af togene tilbyder ture. 

Jernbanens betydning for egnsudviklingen

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed. Tog- og jernbanedriften har haft enorm betydning for udviklingen i Varde Kommune. Det gælder både i forhold til erhvervslivet, landbruget, turismen og infrastrukturen for borgerne generelt. Formålet med festivalen er at samle folk fra hele kommunen til en festlig dag og markere Den vestjyske længdebanes betydning for egnsudviklingen i Varde Kommune.

Den vestjyske længdebane er fortællingen om vores område, og hvordan infrastrukturen de seneste 150 år har bidraget til at skabe levende lokalsamfund og en særlig fællesskabsfølelse. Vi ser ser frem til at fejre jubilæet med en festival sammen med både lokale, turister og togentusiaster.

Varde Kommune - fvm - 2025-04-02


 

Monstermaskine æder sig gennem vestjysk banestrækning

Link til tvmidtvest

fvm 2025-03-31