Post og pakvogne  

På denne side indgår data om vogne hentet fra www.jernbanen.dk


                                       
AHJ    EM    78   MHVJ       Vulcan        1897    508693000780        10-04-2015    

Rejsegodsvogn, populært kaldet »Bette-Klaus«. Da Aalborgbanerne havde fået brug for lette pakvogne til motortogene (senere til skinnebusserne), ombyggedes nogle af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbanes ældste godsvogne (bygget hos »Vulcan« i Maribo) indtil ukendelighed i 1932/33. Undervognen blev forstærket, og ny vognkasse med det karakteristiske »bindingsværk« påsattes (den fornyedes tilmed i 1946). Anvendtes i banens seneste år som fast stykgodsvogn Aalborg-Gandrup eller Aabybro.

Opr. FFJ Q 11, Qa 211, fra 1933 E 175, fra 1952 Em 78. Bygget af Vulcan 1897. Omlitreret 1952 fra AHJ E 175. Rejsegodsvogn til motortog. Trykluftbremse. Skruebremse. Dynamo og batteri. Solgt 1969 til DJK. I drift fra 1988.



DSB    DB    5102    SFVJ        Scandia        1936            18-12-2009    

Billede og tekst er lånt fra SFVJ's hjemmeside.

Omlitreret 1967 til Db 102. Solgt 1984 til DJK og opstillet på Egeskov Slot. Udlånt 1992 til SFVJ og opsat i Fåborg. 
Postvæsenets første 5 helsvejste stålbogievogne litra DL 1696-1700. Hos postvæsenet blev vognen kaldt for 33,1 m2 vogn indrettet med postkontor og postgodsrum. Vognen har overgang i begge ender, så tog- og postpersonale kan bevæge sig frit gennem vognen. Dette gav en mere fleksibel indrangering i togstammer. Udover både vakuum- og trykluftsbremse fik vognen også tyske slutsignalholdere, så den kunne bruges til trafik til og fra Tyskland. Vognen fik S-togsbogie som et forsøg med nye bogietyper. DL-vognen var den første postvognstype med ovenlysvinduer og wendelsugere for en bedre regulering af luftcirkulationen.

DL-vognene blev indsat i bl a. hovedposttoget mellem København og Aalborg/Frederikshavn. I perioden 1946-1953 blev DB-vognene anvendt i landsdelstogene mellem København og Esbjerg. Fra 1969 kunne bureauvognene, nu benævnt Pbh, findes i tog mellem København og Helsingborg (Sverige), Skjern og Aarhus samt på Svendborgbanen

SFvJ har langtidslånt vognen af Dansk Jernbane-Klub og vognen fungerer som postvognen som stationskontor. 



DSB    DM    5712    MHVJ        Scandia            508690007127        28-10-2014    

Bruges i Mariager til lager/værksted



DSB    DO    5604    DJK        Scandia        1926    508690006046        17-09-2014  

Solgt 1961 til HHJ D 232. Solgt 1975 til DJK. Restaureret 1976-77 på Århus Ø. I drift 1977 og 85-88. Mariager 1977-2004. I drift 1994. Handest 2009-16. Ryomgård fra 2017.

Postvogn til transport og sortering af post bygget 1926 af Scandia i Randers i en serie af 35 vogne. Oprindelig litreret DD 1701, i 1941 omlitreret til DO 5604. Blev i 1961 solgt til HHJ ("Odderbanen") og fik der litranummer D 232, som i 1969 blev ændret til D 61. Efter salg til Dansk Jernbane-Klub i 1975 har den fået nummer DO 5604 igen.  Den er i slutning af 70'erne istandsat af frivillige fra Mariagerbanen (MHVJ) i den tidligere remise på Aarhus Ø. Den har kørt i veterantog rundt i landet og på Mariagerbanen i en del år. Foto fra 1977. Vognen står i dag under presenning i Ryomgård og trænger i dag til en kærlig hånd.

 



DSB    DO    5607    DJK        Scandia        1926            17-04-2011  

Trykluftbremse fra 1947. Udrangeret 1962. Ombygget 1962 til Specialvogn 725. Omlitret 1941 fra: DSB DD 1704.



DSB    EA    6031    SBGV        Scandia        1963            06-05-2014    

Harmonikaer fra ca. 1964. Omlitreret 1967 til Dea 031. Rejsegodsvogn. wc. Oliefyr.



DSB    ECO    6265    DJK        Scandia        1909    508692202650        17-09-2014    

Rejsegodsvogn. Togførerkupé. Kakkelovn. Olielamper fjernet 1953. Tyske slutsignalholdere samt gavlstiger fjernet 1954. 
Omlitreret 1948 fra EC 6265. Udrangeret 17/10-72. Solgt 1973 til DJK for 115,-kr. Lersøen 1978-81. Rødekro 1982. Marslev 2011.



DSB    EH    6762    VSVT        Scandia        1930    508693297626    I drift, nettet og veteranbane    24-05-2017  

Teakbeklædt. Rosenberg dynamoanlæg fra 1942. Kakkelovn fra 1942. Solgt 1970 til DJK. Roskilde 1978-82. I drift 1984. Hvalsø 1997-98. Høng 2008.



DSB    Hjælpevogn    3    Myvt        Scandia        1964    608699693057    Hensat    02-01-2015    

 



DSB    P    816    DJK        Scandia        1981    508600838165        17-09-2014  

Solgt 1992 til P&T 00-83 816. Solgt i 90'erne til DJK. 



DSB    P    817    Myvt        Scandia       1981     29382  50860083173    I drift på nettet    10-01-2016  

Postbureau/postpakvogn. Fra 1985 tara 35 tons.
Solgt 1992 til P&T 00-83 817. Solgt til DJK. Hundested 2010.



FFJ    DAE    21    LFB        Scandia        1920    508693000210    Hensat    08-08-2014  

Type: Kombineret Person- post- og rejsegodsvogn Hjuldiameter: 984 mm Hjulstilling: 2 aksler Hjullejer: SKF rullelejer Byggested og år: Scandia Randers 1920 (leveret 27 okt.) Klasse: 1 og 2
Byggenummer: Scandia ordre nr. 1796 Belysning: El Hastighed maks: 60 km/t Toilet: nej Længde over puffer 13590 mm Opvarmning: Ovn Højde over skinner: Siddepladser: 8 + 8
Akselafstand: 7800 mm Udvendig beklædning: Rødmalet fyr Vognvægt: 18,5 t Postrum: 13 m² 4000 kg Bremsevægt: G 10 t, P 12 t Pakrum: 7,5 m² 3000 kg Tara: 12220 kg (12890 kg ?) 
Historie:
Leveret fra Scandia 1920 som FFJ DA 123.Oprindelig havde vognen buede sider med jernpladebeklædning. Moderniseret af APB 1954 og omlitreret til DAE 21.Udvendige trinbrædder. Vognen blev jævnligt brugt på APB strækningerne lige til lukningen i 1969. Til DJK/MBJ 1969 (kr 900) Kom til LFB 1971.
Scandia produktionsliste: Ordre: 1796. O-dato: 191128. L-dato: 201027. Til: FFJ. Stk: 2. Nr: 123 - 124. Tegning: 11867.
2/3 kl personvogn + postvogn (13 m2 postrum m/kloset). Uden bremse.



FFJ    EM    38    LFB        Vulcan        1897    508693000384    Hensat    08-08-2014  

Type: Rejsegodsvogn "bette Klaus" Hjuldiameter: 984 mm
Hjulstilling: 2 aksler Hjullejer: Glidelejer
Byggested og år: Vulcan 1897 Scandia Randers 1932   Belysning: El . Hastighed maks: 60 km/t 
Akselafstand: 3000 mm Udvendig beklædning: Brunmalet fyr. Bindingsværk Vognvægt: 7 t Postrum:
Bremsevægt: G 5 t, P 6 t Pakrum: 9 m² 3000 kg Tara: 5300 kg
Håndbremse: Skruebremse
Historie:
Rejsegodsvogn, populært kaldet »Bette-Klaus«. Da Aalborgbanerne havde fået brug for lette pakvogne til motortogene (senere til skinnebusserne), ombyggedes nogle af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbanes ældste godsvogne (bygget hos »Vulcan« i Maribo) indtil ukendelighed i 1932/33. Undervognen blev forstærket, og ny vognkasse med det karakteristiske »bindingsværk« påsattes (den fornyedes tilmed i 1946). Anvendtes i banens seneste år som fast stykgodsvogn Aalborg-Gandrup eller -Aabybro. Hed oprindelig FFJ Q 6, Qa 206, fra 1932 E 158, fra 1952 EM 38.

1897 Lukket Gods- og Kreaturvogn FFJ Q 1. 1923 FFJ Qa 206. 1932 ombygget til rejsegodsvogn FFJ E 158. 1946 ny vognkasse. 1952 FFJ Em 38
Købt af DJK i 1969 ved APBs lukning for 450,- kr.  Oliedepot hos MHVJ 1970-76. Solgt til privat i Hadsund syd dec.1976.Til LFB 1979.



HBS    E    10    MHVJ        Scandia        1929    508693000103        28-10-2014  

Personvogn med bagagerum. Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning, dynamo og akkumulator. Varmtvandskedel. Omlitreret 1953 til HBS E 235. Solgt 1977 til DJK som HBS E 235.



HHGB    D    1    MBJ        Vulcan        1906    508695000010    Hensat    12-04-2014  

1916 fra HHB D 1. Post- og rejsegodsvogn. Vacumbremse. Skruebremse. Petroleumslamper. Dampvarme. Hensat 1956. Foræret 1962 til DJK. 1962 til Klampenborg. Restaureret 1965 i Klampenborg. Maribo 1978. Hensat



HHJ    D    32    MBJ        Breslau        1884    508690000320    I drift på veteranbane    29-05-2017    

Bygget af Breslau 1884. Post- og rejsegodsvogn. Vacumbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Dampvarme. Petroleumslamper og kakkelovn i postrum. Trykluftledning fra 1927. Skænket 1961 til DJK. Odder 1961. I drift 1962-64 på MBJ. Restaureret 1964-67 i Thorsø. Restaureret 1981-83 i Hadsten. Udstillet 1983 på Egeskov Slot. Maribo 1985-2021. I drift 1999.



LJ    Ec    65    MBJ        Scandia        1920    508693000657    I drift, nettet og veteranbane    01-06-2017  

Bygget af Scandia 1920. Omlitreret 1961 fra LJ Ec 90. Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Ombygget 1967 til LJ Hjælpevogn 1. Købt som reservedele til ødelagt SVJ-vogn. Fredensborg 2001. 2003 til DJK. Istandsættes i Maribo som pakvogn og forsynes med generatoranlæg. Omlitreres til LJ Ec 65 og sættes i drift ved Museumsbanen i september 1965.



MFVJ    D    2    MHVJ        Scandia        1927    508624003028        26-10-2014  

Post- og bagagevogn. Skrue-, trykluft og vakuumbremse. Elektrisk belysning. Dampvarme. Solgt 1950 til ETJ E 1. Solgt 1968 til DJK. Mariager fra 1981.



NFJ    D    31    DJK        Breslau        1882    508691000311        17-09-2014    

Litreret D 1 indtil 1912. Post- og personvogn. Vacumledning fra 1925. Petroleumslamper, elektrisk belysning fra 1912. Dampvarme. Kakkelovn og olielamper i postrum. Ombygget 1934 med 10 pladser i 1 kupe samt større rejsegodsrum. Ombygget 1936 med post- og rejsegodsrum. Ca 1937 blev passagerkupeen ombygget til rejsegodsrum. I drift 1964. Til DJK 1966. Roskilde 1978-81. 1999 til Gedser. 2003 fra Gedser til Marslev.



NPMB    E    41    MBJ        Scandia        1898    508695000416    I drift på veteranbane    20-04-2017    

Rejsegodsvogn med postrum. Skruebremse. Vakuumbremse. Trykluftbremse fra 1928. Olielamper, elektrisk belysning fra ca 1914. Dampvarme. Toilet. Solgt 1961 til DJK (MBJ). Restaureret 1962. I drift 1962. Maribo fra 1961.


VØ D 16. Limfjordsbanen. Bygget af Scandia i 1928. EVN-nr: 508624000164

 

Leveret af Scandia i 1923 til Vodskov-Østervraa banen; ved Hjørringbanernes sammenslutning omlitreredes vognen til HP D 62. Solgt til Randers-Hadsund Jernbane i 1964 og til DJK i 1969. En særdeles anvendelig og praktisk vogn, der har personafdeling, postrum og rejsegodsrum og således kunne erstatte tre vogne i privatbanetog, efterhånden som disse anskaffede motorvogne, hvis trækkraft i begyndelsen ikke var stor. RHJ anvendte hovedsageligt vognen som togførervogn. Vognen blev anskaffet som bivogn til VØ's motorvogn VØ 21. Oprindelig havde vognen træsæder, men blev efter krigen moderniseret med "rutebil" sæder. 1964 solgt til RHJ D 8. Til MHVJ sept. 1969. Til MHVJ sept. 1969. (kr 900) Til LFB maj 1974 i drift ca. 1975
På den ene side af vognen er trinbrættet gennemgående i hele vognens længde. Sådan at man kunne spare en godsvogn i toget, når smeden i Klokkerholm havde brug for lange stykker jern m.m. Vognen har ikke gennemgående trækstang. 

Længde: 10,49 m. Indretning: Midtgang Egenvægt:9,0 tons Akselafstand:5,6 m.Kupeer:1 Pladser 3. kl.: 28


ØSJS    E    26    MBJ   Scandia    

Bygget af Scandia 1879. Omlitreret 1928 fra ØSJS E 26. Reservepakvogn. Skruebremse, 955 til Banetjenesten. 1962 til DJK som ØSJS E 26. Istandsat af arbejdsholdet i Klampenborg. I drift på Museumsbanen fra 1964 til ca 1980. Var med i jubilæumstog på ØSJS i 1979.


SB F3 Kombinerede 1. og fællesklasse vogn med post- og bagagerum. Scandia 1935

Farven er lyntogsrød med hvid stribe, og indretningen svarede til lyntogenes. 

Vognkasserne var opbygget med separat undervogn og vognkasse som DSB’s litra FF. Vognen fik delte vinduer ganske som DSB’s nyeste vogne, men var en smule mere rummelige. De rød- malede vogne med gule stafferinger og banens navn i fuld tekst livede svært op i DSB’s tog, hvor de som gennemgående vogne var at finde efter 2. verdenskrig.

Også Skagensbanen måtte supplere sine ikke særgamle personvogne: I 1935 kom F 3, en nittet vogn på træbogier og indrettet med både 1. kl, klasse, postrum og rejsegodsrum. Der var vinduer og et utal af tagventiler af den type, DSB havde indført som ventilatorer ved toiletterne. Året efter fulgte en lang helsvejst fællesklassevogn mtd3 m stålbogier, midtergang og lyntogssæder.

Der var toilet i midten, og form, størrelse og indretning viste, at der var tale om en omarbejdet udgave af en fællesklassevogn litra FG, DSB havde projekteret på dette tidspunkt. DSB anvendte dog senere FG til to bogiepersonvogne overtaget fra Slangerupbanen i 1948, men de var helt anderledes end i påtænkte stålvogn! Både F 3 og F 4 var lyntogs med hvid stribe og sølvbronceret tag, og blev lidt meget af Skagensbanen. Omkring 1970 de malet om i ”lynettefarve”. Lys rød, hvid grå undervogn og næsten hvidt tag, og udrangeret i 1985 efter at have været anvendt minimalt i senere år. 

Disse og talrige andre baner fik moderniseret de fleste personvogne med lædersæder, trykluftbremse og egenvarmeanlæg. Mange baner droppede dampvarmen fuldstændig, eller kunne kun varme med damp, når der en sjælden gang blev kørt med damplokomotiv. Meget få baner indrettede dampgeneratorer i rejsegodsvognene, blandt andet Lollandsbanen og Frederiksværkbanen, i begge tilfælde af hensyn til gennemgående DSB-vogne. Den megen modernisering skyldes dels krigsårenes trafik, men blev også fremskyndet af nogle
moderniseringslån fra staten - dels i 1931 og dels i 1943.

Bygget af Scandia 1936. Person-, post- og bagagevogn. Togførerkupe. Trykluftbremse. Skruebremse. Toilet. Bogier fra SB B 6. Elektrisk belysning med dynamo og akkumulatorer. Istandsat 1979 og malet lynetterød. Hensat 1985. Udlånt 1986 til Hads-Ning Herreders Veteranjernbane. Udlånt 1987 til Kolding Lokomotivklub. Hos Limfjordsbanen i dag.

17,12 m. lang Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: 6 Egenvægt: 30 tons Bogietapafs.: 11,32 m. Kupeer: 3 Pladser 2. kl.:32    Beklædning: Stål

Newsflash

Lillebæltsbroen fylder 90 år

I 90 år har Lillebæltsbroen bundet Danmark sammen, og den ca. 300.000 tons tunge beton- og stålkonstruktion er i god form og klar til 90 år mere.
Lørdag den 10. maj bliver fødselsdagen markeret på begge sider af broen.

Kong Christian X og daværende statsminister, Thorvald Stauning, indviede i 1935 broen sammen med omkring 500 officielle gæster og ca. 50.000 danskere.

Lillebæltsbroen – også kendt som Den gamle Lillebæltsbro i folkemunde - har siden åbningen været et trafikalt knudepunkt. I dag krydses broen af ca. 12.000 biler og 200 tog hver eneste dag, og beton- og stålkonstruktionen er stadig i god form.

90 år er ingen alder, så længe der sørger for at vedligeholde betonen, stålet og de mange tusinde forskellige komponenter, som broen består af. Beregninger viser, at Lillebæltsbroen kan stå helt frem til år 2100, når broen vedligeholdes.

Vær med til at fejre broen

Til 90-års fødselsdagen, der samtidig markerer 10-året for Bridgewalking på toppen af Lillebæltsbroen, er alle inviteret til fødselsdagsparade og fest på broen. Fejringen foregår lørdag den 10. maj og i den anledning er broen lukket for biltrafik under festlighederne.

I anledning af fødselsdagen bliver der på begge sider af broen opsat en helt ny udstilling, som fortæller om broens historie. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem Banedanmark, de to kommuner samt Middelfart Byarkiv, Museum Fredericia og Fredericia Fotoklub.

Program:

Kl. 11.00: Festlighederne starter fra hver sin ende af broen – i Snoghøj (Fredericia) og ved opgangen til Bridgewalking ved Middelfart. Her serveres brunsviger til de første 500 gæster og uddeles flag og balloner ved de to nye udstillinger.

Kl. 11.30: To lokale parader bevæger sig fra udstillingsområderne over broen og mødes på midten.

Kl. 12.00: Brofesten starter med gadegøgl, musik og masser af sjov for hele familien!

Kl. 13.30: Dagen afrundes med et ti-foldigt hurra for broen.

Kl. 14:  Fejringen slutter, og broen genåbnes for biltrafik.

Da broen i 1985 havde 50 års jubilæum bragte Jernbanen artiklen om broen .

 

Du kan finde artiklen på linket nedenfor:
Link til artikel om Lillebælstsbroens juubilæum i 1985

 

15 minutters stumfilm fra indvielsen i 1935 findes her

 

fvm 2025-04-29


 

Uden elektrificering Struer-Vejle er erhvervslivet  truet

 ingen international godstogs-trafik uden køreledninger

En moderne jernbane-godsterminal placeret tæt på motorvejs-nettet i Herning på en elektrificeret Struer-Vejlebane, hvor godset kan fragtes videre med elektriske lastbiler til og fra slut-distination eller produktionsvirksomhed.

Det er en konkret vision for at flytte mere gods over på skinner, som EU i øvrigt har en målsætning om.

Ideen om en terminal kommer fra medlem af IDA Rail, civilingeniør Tommy O. Jensen i en ideudvikling med arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København.

Ift Holstebro er elektrificering er forudsætning for at kunne køre tunge pansertog fra Jyske Dragonregiment – JDR- til øvelser i fx Tyskland.

Hvorfor elektrificering: Uden elektrificering – ingen international trafik med godstog til Midt- og Vestjylland.

Elektrificering er vigtig for det midt- og vestjyske erhvervsliv. Elektrificering er ifølge transportminister Thomas Danielsen og flere partier i forligskredsen for Infrastrukturplan 2035 også den rigtige løsning- ikke batteritog. Men finansieringen mangler.

 Derfor har toggruppen sendt et åbent brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, erhvervsråd, borgmestre m fl.  for at gøre opmærksom på, at elektrificering eller ej er et strategisk valg- et valg ift i erhvervspolitik.

Dels fordi transporten med el-tog er billigere end med lastbil ifølge beregninger fra Rambøll til Transportministeriet. 

Dels fordi elektrificering er forudsætningen for at opretholde international godstogs-trafik fra Midt- og Vestjylland og dermed transport med tog til det snart buldrende tyske marked.

Vi kan hente inspiration i Sverige. Tommy O. Jensen peger på, at APMs containerhavn i Gøteborg har gode jernbaneforbindelser til terminaler inde i landet. Containere køres fra havnen til terminal med togshuttle og derfra videre med lastbil. En løsning i Midt- og Vestjylland kunne være shuttletog fra APM i Aarhus til Herning om natten. Der arbejdes også med godstogstrafik i  Grønn Jyllandskorridor 

El-drift er det eneste rigtige, hvis man skal have godsoperatører til at køre godstog til Herning. Fordi  langt størstedelen af godslokomotiverne kun er til el-drift. Enkelte el-lokomotiver har lidt batterikapacitet til rangering og kort kørsel. Men slet ikke til strækningskørsel.

Diesellokomotiver bygges kun i et meget lille antal. Men er reelt udfaset fra produktionen. Så dem skal man ikke satse på. Hydrogen -lokomotiver findes, men kun i få eksemplarer.

I dag har fx Viking Rail  50 år gamle diesel-lokomotiver. Men de er nok skrottet om 10-15 år.

Der er rigtig langt fra Vejle til Herning alene på batteri. Det vil kræve særlige lokomotiver, som operatører nok ikke er særlig interesseret i at investere i, hvis der ikke er en rimelig forretning.

Der er ifølge Tommy Jensen heller ikke et større marked for batterilokomotiver til strækningskørsel.  Så hvis der ikke er el til Herning/Holstebro, så bliver det rigtig svært at finde nogen, der vil køre gods på den rute på sigt.

Når Femern-jernbanen åbnes i 2029, så vil den nuværende Taulov jernbaneterminal miste de store mængder gods, der i dag kører via Sjælland og Fyn til Tyskland.  Det er godstog med endestationer i Tyskland og Sverige, der vil vælge den kortere rute via Femern.

Det betyder en ny fremtid for terminalen og måske færre afgange med godstog, hvis ikke også erhvervslivet i Jylland satser mere på gods på banen. Vi ser i værste fald ind i en fremtid uden muligheden for at transportere gods på en elektrisk jernbane kombineret med restriktioner i et ekspanderende Tyskland .

Ift Holstebro betyder  oprustningen, at landets største kampregiment Jyske Dragonregiment får flere kampvogne og flere infanterikøretøjer og får brug for, at  flere pansertog kan køre fra Holstebro til øvelser i fx Tyskland.

I Holstebro er der et sidespor til pansertog. Også den massive vækst i værnepligtige og professionelle soldater øger behovet for togbetjening. Altså: Elektrificering er også sikkerhedspolitik.

 Danmark overtager snart  EU-formandsskabet efter Polen. EU har en målsætning om, at jernbane-godsets markedsandel skal øges fra 30 pct i 2030 til 50 pct. i 2050. Det svarer til daglige godstog til både Thy, Vestjylland, Lolland og Vendsyssel. Dertil kommer jernbanens betydning i det kommende europæiske forsvarssamarbejde.

PS: I det åbne brev stiller Tommy O. Jensen sig til rådighed for borgmestre, erhvervsråd m fl med viden. Fx ift  kontakter til Sverige.

 

Egon Nykjær, formand Dansk Metal Herning og bestyrelsesmedlem Erhvervsrådet Herning &Ikast-Brande

Ole Skydt, Østerbrogade 22

 Medlem af arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København

 

Links til inspiration:

Bandet klippt för Julas nya jätteterminal i Falköping | JARNVAGSnyheter.se 

Falköping’s new terminal facility revolutionises Swedish transshipment logistics - APM Terminals

Katrineholms Logistikcentrum | Katrineholms kommun

fvm 2025-04-24


 

 

En damplokomotiv har for første gang i England kørt ved hjælp af ETCS

En damplokomotiv har for første gang med succes kørt ved hjælp af Hitachi Rails europæiske togkontrolsystem (ETCS) digital signaleringsteknologi. Prøven, der blev afsluttet på Cambrian-linjen i Wales, markerer en ny udvikling i integrationen af kulturarvstog med moderne jernbaneinfrastruktur.

Engelsk tekst

Link til Railway-news

fvm 2025-04-21


 

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur mellem Nykøbing og Gedser med sølvgrisen.

Link til artikel i Folketidende

Køreplan for sommerens kørsel for toget mellem Nykøbing og Gedser kan ses her

fvm 2025-04-21


 

Bogprojektet om Erling Nederland

Den første bog om en eminent illustrator og visuel journalist, som læsere af Hvem Hvad Hvor, DSB-pjecer og fagblade har nydt godt af.

Projektet er nu blevet til en Kickstarter-kampagne, som I kan følge og evt. støtte her:

Læs mere om bogprojektet her: https://www.kickstarter.com/projects/1887922821/erling-nederland-infografiens-mester?ref=project_link

Se YouTube video om bogprojektet

 

fvm 2025-04-19


 

 

Igen tog mellem Nykøbing og Gedser remise

Der kører skinnebus mellem Nykøbing og Gedser remise i påsken.

Der køres 17-18-19 april.

Link til køreplan 

Link til indslag i TV2 øst

fvm 2025-04-14


 

Seks brande ved samme by på grund af godstog

Tirsdag eftermiddag fik Brand & Redning MidtVest travlt, da der pludselig rullede seks alarmer ind i Brande, hvor der var sket en fejl på en bremse på en godsvogn. De mange brande langs banelegemet strakte sig over tre kilometer omkring Fauerholt. DB Cargo, at fejlen skete på en bremse på en af godsvognene og altså ikke selv lokomotivet.

Brand & Redning MidtVest Leon Nielsen fortæller til TV MIDTVEST, at der hurtigt kom styr på de mange brande. Heldigvis en dag med lav vind
Der blev trukket en hale af brande bag toget, efter at de skete en fejl på bremsen. 
Det var, mens godstoget var i gang med tilbagelægge turen fra Fredericia til Herning, at der skete en fejl på bremsen syd for Brande.

Ved Fasterholt, hvor godstoget blev stoppet, nærmede en af brandene sig nogle huse. Operativ chef Leon Nielsen oplyser dog, at det lykkedes for brandfolkene at få slukket branden inden da.

Tvmidtvest - fvm 2025-04-08


 

Ny formand for DJK

Dansk Jernbane-Klub afholdt søndag den 6 april generalforsamling.
Der blev valgt ny formand idet Henrik Bang Jensen efter 13 år ønskede at træde tilbage fra formandsposten, men bliver i Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Tommy O. Jensen som formand, Søren Bay som næstformand.  

Den nye formand og den afgående formand

Noter fra generalforsamlingen. Officielt referat på hjemmesiden medio maj 

Opsigelse af arkivlokalerne i Glostrup har fyldt meget i foreningen det sidste halve år. Bygningen, hvor arkivet havde til huse i en kælder, skal rives ned. Der har været brugt meget tid og kræfter på at finde et nyt lejemål til arkivet, og det er nu endt i et samlet lejemål for arkiv og DJK’s øvrige aktiviteter i Brøndbyvester i en rimelig central placering. Lejemålet er samlet ca 50.000 kr. dyrere  årligt.
Stor tak til arbejdsholdet, der flyttede arkivet, og vi glæder os alle til at vise de nye lokaler frem. Der er stadig et stort arbejde med at pakke 700 flyttekasser ud. Flyttefirmaet Jonas har kørt 23 flyttelæs til de nye lokaler, og omkring 3000 hyldemeter er flyttet. Flytteholdet havde en gennemsnitsalder på 72 år og har gjort en stor indsats. Der udestår arbejde med at pakke Herlev ned inden 1. august.

 I Marslev går det fremad med installationer, et enkelt spor er lagt og materiel har kunnet flyttes til hallen og et lejemål opsiges. Med hjælp udefra skal der laves flere spor, så mere materiel kan komme under tag.

Det er blevet sværere at køre veterantog med det nye signalsystem. Flere baner er udfordret:
Museumsbanen, Veterantog Vest, My veterantog,  Limfjordsbanen og Gedser remise har udfordringer for hele deres kørsel eller dele af kørslerne i 2025.  

Henrik Bang Jensen har valgt at stoppe som formand, som han har været i 13 år, men bliver i hovedbestyrelsen.
Svend Korsgaard har valgt at stoppe som kasserer men bliver i hovedbestyrelsen
Jesper Hansen har valgt at stoppe efter 12 år i Hovedbestyrelsen helt, og der skal findes en ny sekretær
Lasse Toylsbjerg-Pedersen er nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen.

Det meste af den nye hovedbestyrelse.

Nyvalgt til hovedbestyrelsen var Lasse Toylsbjerg-Pedersen

Hovedbestyrelsen har konstitueret sig således:

Formand:           Tommy O. Jensen  
Næstformand:    Søren Bay 
Kasserer:           Claus Dahl   
Sekretær:          Keld Haandbæk

 

fvm tekst og foto: 2025-04-07


 

Ny festival fejrer 150-året for Den vestjyske længdebane

I år fylder Den vestjyske længdebane 150 år. Jubilæet markeres til august med en festlig togfestival for hele familien, hvor festivalens deltagere blandt andet kan opleve forskellige tog, der har kørt på strækningen gennem tiden. 


Togfestivalen bliver afholdt lørdag den 23. august 2025 og markerer 150-året for Den vestjyske længdebane.

Lørdag den 23. august afholder Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd en stor togfestival for hele familien i anledningen af Den vestjyske længdebanes 150-års jubilæum.

Togfestivalen finder sted på forskellige lokale stationer i bl.a. Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod. I Varde vil der være udstillinger, kreative aktiviteter og en børnekoncert. Det hele kulminerer om aftenen på Varde Station med spisning og livemusik. Festivaldeltagerne kan opleve forskellige og historiske tog, hvoraf nogle af togene tilbyder ture. 

Jernbanens betydning for egnsudviklingen

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed. Tog- og jernbanedriften har haft enorm betydning for udviklingen i Varde Kommune. Det gælder både i forhold til erhvervslivet, landbruget, turismen og infrastrukturen for borgerne generelt. Formålet med festivalen er at samle folk fra hele kommunen til en festlig dag og markere Den vestjyske længdebanes betydning for egnsudviklingen i Varde Kommune.

Den vestjyske længdebane er fortællingen om vores område, og hvordan infrastrukturen de seneste 150 år har bidraget til at skabe levende lokalsamfund og en særlig fællesskabsfølelse. Vi ser ser frem til at fejre jubilæet med en festival sammen med både lokale, turister og togentusiaster.

Varde Kommune - fvm - 2025-04-02


 

Monstermaskine æder sig gennem vestjysk banestrækning

Link til tvmidtvest

fvm 2025-03-31