Søndag den 14. januar afholdte DJK’s hovedbestyrelse i klubhuset i Herlev. Formålet med mødet var primært at foretage uddeling fra DJK-fonden og forberedelse til DJK’s 64. ordinære generalforsamling.

Her følger et kort sammendrag af de mest interessante emner, der blev drøftet.

Meddelelser fra formanden

Hovedbestyrelsesmøderne indledes normalt med orienteringssager fra formanden Henrik Bang Jensen og bestyrelsesmedlemmerne, der har relevans for hovedbestyrelsens medlemmer. Det kan f.eks. være ændring af vedtægter i baneforeningerne. Er der enighed om ændringen, kan den besluttes umiddelbart. Hvis ikke, tages emnet op som selvstændig punkt i dagsordenen på mødet, eller det næstkommende hovedbestyrelsesmøde. Det afhænger af hvor meget emnet skal undersøges nær-mere, for at hovedbestyrelsesmedlemmerne er tilstrækkelig klædt på til at kunne tage beslutning.

På dette møde blev en række punkter gennemgået bl.a.:

Afholdt et møde med VTV i Bramming i oktober, hvor det var en god og åben dialog med fordelene ved at være medlem af DJK hvilket har medført at de aktive medlemmer nu er med-lem af DJK.

· Kampsax film er færdig og er blevet præsenteret på DTU. Hvor tyrkisk ambassadør deltog. Filmen er tilgængelig for offentligheden via Youtube.com og vil også blive fremvist ved DJK arrangementer.

· Vedtægtsændringer hos MHVJ, der ønsker at reducerer antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 5.

· Hovedbestyrelsen kan godkende MHVJs nye vedtægter.

· Baneforeningerne har forskellige vedtægter for den samme type af aktiviteter. Måske kunne der laves en fælles standardvedtægt til brug ude hos Baneforeningerne? Lars Henning Jensen kontaktes for bistand, idet han har hjulpet MHVJ med at lave et udkast til et sæt standardvedtægter.

· Remise Gedser remise har godkendt deres nye vedtægter, som godkendes midlertidigt af hovedbestyrelsen. Vedtægterne bør på et eller andet tidspunkt harmoniseres med standard-vedtægter for baneforeningerne når disse er på plads.

· Gedser Remise ønsker at betaling for deltagelse i opsparingsordningen skal ske ved at ejerskabet af deres materiel overdrages til DJK. Der er tale om et beløb på 10.000 kr. Dette blev imødekommet af hovedbestyrelsen.

· Der er kommet en ny postlov. En af de væsentligste ændringer er den, at der nu er kommet moms på porto samt at befordringspligten er bortfaldet. Ved at udsende Jernbanen og Foreningsnyt 6 gange om året i stedet for 8 gange årligt, vil vi kunne holde omkostningerne i ro i 2024. Redaktionen arbejder videre på sagen ved det kommende redaktionsmøde.

DJK 64. ordinære generalforsamling

Indkaldelse til den kommende generalforsamling i Dansk Jernbane-Klub den 24. marts, kl. 12:30, har allerede være annonceret i Jernbanen og på hjemmesiden. Asger Christiansen har været behjælpelig med at finde et egnet lokale til generalforsamlingen i den centrale del af Aarhus, til en yderst rimelig pris.

På generalforsamlingen skal der vælges to nye medlemmer til hovedbestyrelsen, da Morten Storm Gunnar W. Christensen har bedt om at udtræde af hovedbestyrelsen, hvis der kan findes en ny kandidat. I Jernbanen 5/2023 blev medlemmerne i lederspalten opfordret til at melde sig, hvis man havde lyst til at bidrage aktivt til at forme og fremtidssikre DJK. Det var der heldigvis tre der havde lyst til, og formanden Henrik Bang Jensen har haft en indledende samtale med disse. På det næstkommende hovedbestyrelsesmøde, der afholdes den 11. februar, hvilke af disse hovedbestyrelsen indstiller som kandidater til de to medlemsposter, der skal vælges på generalforsamlingen.

Uddeling fra DJK Fonden

Hvert andet år uddeler DJK Fonden midler til projekter i DJK, f.eks. restaurering af materiel og bygnin-ger, sporanlæg mm., som vil være svært at gennemføre ud af de normale driftsindtægter. Midlerne kommer bl.a. fra kontingentet, hvor hver medlem bidrager med 10 kr. årligt til Fonden. Også støtte fra OK Benzin og Diesel havner i denne fond.

Denne gang var der kun kommet ansøgning fra Veterantog Vest, om bistand indvendig istandsættelse af DSB Litra BUH 704. DJK Fonden har besluttet at donere 50.000 kr. til projektet, hvor udskiftning af gulvbelægningen er en stor opgave. Arbejdet skal være afsluttet senest den 1/10 2025, dvs. inden næste runde for uddeling i DJK Fonden, og tildeles såfremt alle aktive i VTV er medlem af DJK. Omtale af projektet følger i næstkommende Foreningsnyt.

Materielsager

Der bl.a. orienteret og taget beslutning om følgende:

MHVJ har modtaget en 20 tons trolje nr. 225 fra Banedanmark, og planlægger en uddannelsesdag for nye fører indenfor kort tid.

· Motorvognen SB M1 har været udbudt i Dansk Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF), men uden interesse. Der arbejdes derfor videre med en afhændelse salg eller bytte med foreningen i Wismar.

ØSJK har gennem DVF sendt noget materiel i udbud, bl.a. vogne og damplokomotivet DSB Litra F 663. Maskinen kunne have interesse for Gedser remise, idet kedlen vurderes i god stand og kunne bruges som reserve til F 653 der er stillet op på Gedser Station. Betingelse og salgsprisen skal undersøges nærmere.

Vestsjællands Veterantog har modtaget 20 tons trolje nr. 207, som skal klargøres for drift. Til gengæld var der ingen interesse for Triangelmotorvogn HTJ M12, selvom der i flere år har været forsøgt at afsætte vognen til bevaring. Vognen ophugges og brugbare dele indvindes.

Bordet rundt

Under dette punkt informeres om stort og småt fra arbejdsgrupper og baneforeninger, bl.a. når der modtages donationer fra fonde. Dette gælder f.eks.:

MHVJ: Nye porte i remisen i Mariager ved hjælp af midler fra Herdis Myginds Fond.

Gedser Remise: Har modtaget en pæn donation til hjælp at få flyttet den gamle Marrebæk station tilbage til sin oprindelige plads langs Gedserbanen.

Museumsbanen: Modtaget en donation fra Ellehammerfonden til indkøb af en ny hjælpedynamo til diesellokomotivet LJ M1. Til fremstilling af en ny kedel til damplokomotivet LJ 19 modtaget en donation til fra Louis Hansens Fond.

Redigeret af Tommy O. Jensen

fvm 2024-02-20


 

Newsflash

Generalprøve på nye eltog til Holbæk

Snart er det slut med gamle diesellokomotiver og bumlende IC4-tog på togstrækningen mellem Holbæk og København.

Link til Banedanmark på X

2024-12-13


 

Nordjyske jernbaner skal køre mellem Skagen og Hobro

Politikerne i Regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling og Innovation har beslutning om, at DSB's IC-tog skal standse i Skørping fra 2026 til 2030 og det baner samtidig vejen for at køre regionaltog til Hobro. Samtidig vil DSB's IC-tog ikke længere standse i Skalborg, Svenstrup, Støvring og Arden.

Færre IC-stop, men regionaltog til flere
DSB’s IC-tog vil fra 2026 standse ved færre nordjyske stationer for at udnytte de forbedringer, der er lavet på jernbanen og give hurtige IC-tog ud af regionen til resten af Danmark.

I den forbindelse har Region Nordjylland lavet en aftale med Transportministeriet om at forlænge den regionale togdrift helt til Hobro til glæde for passagerer i Nordjylland. Dermed vil byerne i Himmerland fortsat hænge sammen med gode togforbindelser, selvom IC-togene ikke længere vil standse i Skalborg, Svenstrup, Støvring og Arden.

Den nye køreplan indføres i starten af 2026, når DSB skifter køreplan. På grund af sporarbejde i Aarhus sker det lidt senere end det normale køreplanskifte i midten af december.

fvm 2024-12-12


 

Bygningen ved Marrebæk Station er tilbage efter 70 års fravær

I årtier fungerede den som sommerhus, men nu er en over 100 år gammel stationsbygning tilbage, hvor den blev opført.

Link til Tv2 øst

fvm 2024-12-11


 

Marslev -skinnearbejde i museumsmagasinet

7. december blev sporet i hallen i Marslev forbundet med ”omverdenen”, men indtil videre ikke til de lange skinner.

Nu kan der i princippet læsses/køres noget ind i hallen.

foto: Theo Berkhoudt

fvm 2024-12-08


 

Tølløsebanen kan se frem til massiv opgradering

Tølløsebanen kan se frem til et markant løft, hvis et forslag om at forlænge banen til Holbæk bliver vedtaget.

Link til tv2øst

fvm 2024-12-07


 

Juletog i december ved veteranbanerne

‍Også i år er der mulighed for at køre veterantog op mod jul. Se køreplaner på banernes hjemmesider.
Flere af køredagene nævnt nedenfor er allerede udsolgt.

Nordsjællands veterantog

Kører juletog lørdage og søndage fra den 30. november og indtil jul. Der køres til jul på Kronborg, jul i København, jul på Sporvejsmuseet, juletræsfest Flynderupgård, Julestue på Hammmermøllen, Jul i Helsignør, juletog til Roskilde.

Vestsjællands veterantog

Kører juletog mellem Gørslev og Høng 7. december, 8. december, 14. december og 15. december

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Jul på Museet den 7. og 8. december

Hedeland Jernbane

Alle lørdage og søndage i december indtil jul er der kørsel med banen.

Foto: HVB - 2023

Maribo - Bandholm

Juletog den 7. december. og 8. december mellem Maribo og Bandholm

Limfjordsbanen

Ingen juletog

Veterantog Vest

Ingen juletog

Mariager Handest 

Ingen juletog

Syd Fyenske Veteranbane

Kører juletog mellem Faaborg og Korint 7. og 8.december

Veteranbanen Bryrup Vrads

Kører juletog alle lørdage og søndage indtil jul i december

fvm 2024-11-30


 

Flere tog til Tyskland. 15, december indsættes flere afgange til Hamborg

Tidligere morgenafgang, der gør det muligt at nå længere ud i Europa inden for samme døgn.

DSB skifter køreplan den 15. december 2024. Det medfører flere daglige afgange, nye afgangstider og en mere robust køreplan, der får flere kunder frem til tiden. Blandt andet introducerer DSB en ny tidlig afgang fra København kl. 6.22 og med ankomst i Hamborg kl. 10.59.

Med den nye tidlige morgenafgang opnår kunderne endnu flere forbindelser i Hamborg med mulighed for at rejse længere ud i Europa inden for samme døgn
DSB kører dagligt fem-otte afgange i hver retning. I højsæsonen fra den 23. maj til den 31. august er der otte afgange i hver retning.

Som noget nyt indsætter DSB en 6. afgang fra den 11. april til den 22. maj og igen fra den 1. september til den 2. november.

I dag kan man tidligst være fremme i Hamborg klokken 12.06. Med den nye tidlige morgenafgang opnår kunderne endnu flere forbindelser i Hamborg med mulighed for at rejse længere ud i Europa inden for samme døgn

Selvom denne ændring navnlig gavner de fritidsrejsende, så er der ifølge DSB her tale om at imødekomme et voksende marked. Salget af billetter i dette års sommersæson gik frem med 22 procent.

Højsæsonen forlænges, så den starter tidligere og slutter senere og udbyder en ekstra afgang i hver retning med 450 siddepladser..

Med de nye køreplaner har DSB også forsøgt at forebygge forsinkelser. I dag bruger DSB de aldrende IC1-vogne på strækningen Købehavn-Ringsted-Hamborg, der oftere er skyld i aflysninger og forsinkelser end hovedparten af DSB's øvrige materiel. Helt konkret er der gjort plads for et længere stop i Hamborg, inden toget kører retur mod Ringsted og København. Med et længere stop i Hamborg er der bedre tid til småreparationer, som ellers ville koste forsinkelser, eller forebygge, at en forsinkelse på turen til Hamborg forplanter sig til turen den modsatte vej, oplyser DSB.

fvm 2024-11-26


 

De finske statsbaner skal køre øresundtogene fra december 2025

Med kontrakten overtager VR kørslen fra Transdev, som tog over på en nødkontrakt efter, SJ trak sig ud af den oprindelige kontrakt i 2022. Kontrakten er dermed det finske selskabs første på kørsel i Danmark.

Både Transdev og de norske statsbaner Vy havde også budt ind på kontrakten, som VR nu har vundet. At VR overtager, skyldes dog ikke utilfredshed med Transdev, der er en frans koncern.

- Det har fungeret meget fint med Transdev, og trafikken er ikke blevet så meget dyrere, som vi måske regnede med. Men nu har vi udbudt trafikken under mere ordnede forhold, og der havde VR Sverige det mest fordelagtige tilbud, siger Öresundtåg AB’s direktør Jarl Samuelsson i en pressemeddelelse.

Kontraktbetalingen afhænger blandt andet af, at VR lever op til de krav, den blandt andet stiller til visse toglængder, punktlighed, komfort og kundetilfredshed.

- Vi bedømmer baseret på VR’s erfaring og kompetence inden for togtrafik i Sverige og Finland, at VR har gode forudsætninger for at drive trafikken med høj kvalitet, siger han.

Finske VR har satset stort på at vinde kontrakter på regionaltogskørsel i Sverige siden det i 2022 overtog den svenske afdeling af Arriva. Kontrakten med Öresundståg AB er det fjerde udbud af regionaltrafik, som selskabet vinder i Sverige.

- Vi har indgivet et konkurrencedygtigt tilbud, samtidigt med at vi har kunnet vise, hvordan togtrafikken kan udvikles, siger administrerende direktør i VR Sverige i selskabets pressemeddelelse.

På udviklingssiden fremhæver han blandt andet selskabets digitale systemstøtte, fokus på medarbejderne og hvordan selskabet måler, følger op på og udvikler virksomheden.

Kørslen har en værdi på 6 milliarder svenske kroner over fem år. Selskabet har ikke meldt ud om det vil forsøge at vinde flere kontrakter på kørsel i Danmark.

kollektiv trafik forum - fvm - 2024-11-24


 

Djurslands jernbanemuseum overtager dele af jernbanemuseet i Hornum

I flere år har der været ønske om, at ombygge den tidligere jernbanestation i Hornum til et bed and breakfast, så byen kan få større del i indtægter fra vandrere og cyklister, som i fremtiden ventes at benytte Hærvejen gennem Jylland. Men ønsket sættes de eksisterende ”beboere” i stationen under pres - det er Himmerlands Jernbanemuseum og Hornum Lokalhistoriske Arkiv..

Derfor har der været en arkitekt på opgaven med at omdanne stationens hovedbygning og pakhuset til bed and brekfast .Bygningernes originale udseende bevares, men indenfor indrettes soverum, værelser, køkken, badefaciliteter og et forsamlingsrum med anretterkøkken. Arkitektens tanke er, at jernbanemuseet og arkivet indskrænker sig på et mindre areal og det har betydet at museets stuetage må rømmes.

På Hornum station (på den nu nedlagte Hobro/Viborg-Løgstørbane, nord for Aars) har der i mange år været et lille jernbanemusem og modelbane drevet af Himmerlands Jernbaneklub. Museet rådede over et stor lokale i stationens stueetage og hele stationens loft. 

Men da stations stueetage nu bygges om til bl.a. overnatning til Hærvejsvandrende og "Lokalhistorisk Arkiv for Hornum og omegn" som har til huse samme sted, også stadig skal være der, var der ikke længere plads til museet i stueetagen. Klubben/museet beholder heldigvis loftet med den store modelbane og en mindre udstilling om Himmerlands gamle jernbaner.


Hornum station set fra perronsiden. Alle foto: Djurlands Jernbanemuseum

Jernbaneklubben henvendte sig til Museet i Ryomgård og bad om hjælp til at sikre samlingen ikke ende på lossepladsen. Museet sagde ja, selvom vi ikke har for meget plads i forvejen og fordi det er en fin samling. Den 30 okt. tog Museet til Himmerland med en flyttebil og hentede den største del af samlingen. Nu mangler museet "bare" at finde plads til de mange genstande enten på vores lagre rund omkring på museet til senere brug eller i udstillingen.


Stueetagen på Hornum station med mange fine genstande fra jernbanen i gamle dage.


Halvfuld flyttebil, men den blev helt fyldt op til randen til sidst.

fvm og Djurslands Jernbanemuseum 2024-11-23


 

GoCollective fik påbud i juni: Aflyser stadig tog på stribe

Mellem 19. juni og 27. oktober har GoCollective aflyst tog 2343 gange, i Jylland.

Det tæller for en aflysning, hver gang toget ikke når frem til en af strækningens kontrolstationer. For eksempel tæller en aflysningen på strækningen Thisted-Vejle for fire aflysninger, idet Struer, Holstebro, Herning og Vejle er kontrolstationer. 

For godt 38 procent af de 2343 aflysninger ligger ansvaret hos GoCollective.

Se indslag i TV midtvest

fvm 2024-11-14