Nedenfor en liste over de trævogne DJK råder over hos baneforeningerne eller er i museumsmagasinet i Marslev eller andre steder. De fleste vogne har to aksler - nogle er boogievogne.

På denne side indgår der data om de enkelte vogne der er hentet delvist fra Jernbanen.dk

Det har været muligt at fremskaffe gode foto af næsten alt materiel. Hvis du kan bidrage med bedre foto af materiel, vil vi gerne have du sender foto til os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


AHJ DC 72. Limfjordsbanen. Bygget hos Scandia i 1916.   EVN-nr:  508693000723

Bygget af Scandia 1916. Ombygget 1952 fra AHJ D 145. Postrum med kakkelovn. Toilet. Trykluftbremse. Skruebremse. Udrangeret 1969. Solgt 1970 til privat. Solgt 1971 til DJK (MHVJ). Anvendt som stationskontor og kiosk i Handest (1971-81). 1993 til Limfjordsbanen. Renovering påbegyndt 1993. Vognkasse til Teknisk Skole i Hjørring (træarbejde). Aalborg fra 2000.
Længde: 13 m.  Egenvægt:12,6 tons. Akselafstand:7,2 m. Kupeer:1


AHB C 45. MHVJ.    Scandia 1915. EVN-nr: 508624000453

Bygget af Scandia 1915. Omlitreret 1952 fra AHB C 98. Vakuumbremse (1957). Trykluftbremse. Skruebremse. Toilet. Solgt 1969 til privat. I drift 1980. 
Længde:13 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:12,7 tons. Akselafstand:7,2 m.Kupeer:2 Pladser 2. kl.: 56


DSB    CP    2872.    VSVT.    Scandia/DSB 1945.  EVN-nr:508628208722

Bygget af Scandia 1911. Ombygget 1945 af Cvk Ar fra CM 2012. I drift 17/1-45. Udrangeret 1972. Hensat 1973-74. Solgt 1975 til DJK. I drift 1978-81. Roskilde 1981. Høng 1989-2018.
Længde:17,81 m. Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: Egenvægt:30,8 tonsBogietapafs.:11,6 m.Kupeer:2 Pladser 2. kl .74.


DSB    CP    3244.    DJK. Scandia 1912.  EVN-nr:508628202444

Bygget af Scandia 1912. Ombygget 1951 af Cvk Ar fra CM 2035. I drift 5/12-51. Udrangeret 1970. Solgt 1970 til VNJ C 34. Solgt 1981 til DJK (D-mask.) som CP 3244. I drift 1981-89. 1997 fra Fredericia til Hvalsø. Hvalsø 1997-2011 (hensat). 2011 til lade på Sjælland.

Længde:17,81 m.
Indretning: Midtgang Egenvægt:30,8 tonsBogietapafs.:11,6 m.Kupeer:2Pladser 2. kl.:74.


DSB    CR    3622.    VSVT    Scandia        1929   EVN-nr:508628206221

Nærtrafikvogn med polstrede sæder og rullelejer. Wc.

Bygget af Scandia 1929. Ombygget 1946 til CRM 3622. Solgt 1968 til DJK (MHVJ) for 100,-kr. og hensat i Fredensborg. Mariager 1981-2004. I drift 1977-2003. 2004 til DJK. Høng 2004-18. Omlitret i 1941 fra: DSB FF 12222.
Længde 19,45 m. Indretning: Midtergang Pladser 1. kl.: Egenvægt:34 tons Bogietapafstand.:13,2 m.Kupeer:2 Pladser 2. kl.:78.


DSB    CU    4011.    VSVT.  Scandia 1924. EVN-nr:508624200111

Til tog over lidt længere strækninger var der brug for sidegangsvogne med de for publikum lidt mageligere vogne. Denne type to akslede sidegangsvogne blev bygget i et større antal mellem 1916 og 1924. Den forholdsvis store akselafstand gav Cu vognene en blødere gang i sporet end de hidtidige to akslede vogne 

Bygget af Scandia 1924 og var dengang litreret DSB Cc 10735. Trykluftbremse fra 1943. Togførerkupe fjernet og toilet ændret 1951. Lavtryksvarmeapparater system Weilbach & Cohn fra 1951 om omlitreret til Cu 4011 og var i drift som sådan til 1958. Da ombyggedes den på ny, denne gang til følgevogn i for skinneslibevogn. Her ophørte benyttelsen og vognen kom til Nyborg færgehavn som mandskabsvogn. I 1974 købt af KLK og kørt til Lunderskov. Byttet med DJK og indsat i drift. 

Længde:14,4 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:18,4 tons Akselafstand:9 m.Kupeer: 6 Pladser 2. kl.:48.


DSB CU 4130.  VSVT.  Scandia 1921. EVN-nr:508624201309

Wc. Alle vogne havde trykluftbremse fra 1944. 
Bygget af Scandia 1921. Trykluftbremse fra 1943. Udlejet vinteren 1947/48 til Holland. Dynamoanlæg system Rosenberg 24 Volt fra 1953. Fra 1955: "Togførervogn nr. 69". Ombygget 1957 med togførerkupe og 32 pl. Udrangeret 31/3-67. Ombygget 1967 til Specialvogn 703. Solgt 1987 til DJK (D-mask.). Restaureret 1992. I drift 1992-2011. Hvalsø 1997-2005. Høng 2005-18. Oml. 1941 fra: DSB CC 10831.

Længde:14,4 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:18,4 tons Akselafstand:9 m.Kupeer:6 Pladser 2. kl.:48.


DSB CU 4160. VSVT.  Scandia 1924.  EVN-nr:508624201606

Bygget af Scandia 1924. Trykluftbremse fra 1943. Ombygget 1961 med togførerkupe og 32 pl. Udrangeret 2/7-68. Langå 1972. Solgt 1973 for 230,-kr. til DJK. Lersøen 1978. Roskilde 1981. Renoveret 1988-89 i Flintholm. I drift 1989. Hvalsø 1997. Høng 2005.

Længde: 14,4 m.  Indretning: Sidegang. Pladser 1. kl.: Egenvægt:18,4 tons Akselafstand:9 m.Kupeer:6 Pladser 2. kl.:48.


DSB CUK 4249.  DJK. Scandia 1923. EVN-nr:508624042497


Bygget af Scandia 1923. Omlitreret 1941 fra DSB CD 11249. Trykluftbremse fra 1944. Ombygget 1952 med togførerkupe og 32 pl. Ombygget 1959 til CU 4249.
Wc. Varmekedel. 3-akslet. Afstand:4,7+4,7.Wc. Længde:15,13 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:28 tons. Akselafstand:9,4 m.Kupeer:4 Pladser 2. kl.:40.


DSB CV 4337.  DJK.    Scandia 1917. EVN-nr:508624048379

Bygget af Scandia 1917. Dynamoanlæg system Rosenberg 24 Volt fra 1949. Udrangeret 14/5-57. Solgt 1994 til DJK. Vognkasse i Hvalsø 1998. Marslev 2018.

Længde: 14,82 m. indretning: Sidegang Egenvægt:19 tonsAkselafstand:9 m.Kupeer:5. Pladser 2. kl.:40.


DSB CX 4515. DJK.  Scandia 1923.  EVN-nr:508624045151

Bygget af Scandia 1923. Omlitreret 1941 fra CF 10125. Teaktræsbeklædt. Brummerledning fra 1943. Udrangeret 1957. Ombygget 1957 til Svejsevogn 17. Solgt 1990 til DJK (D-mask.). Hvalsø 1997.
Længde 13,5 m. MidtergangEgenvægt:15,6 tons. Akselafstand:8 m. Kupeer:2 Pladser 2. kl.:66


DSB CXM 4508. VSVT.  1923. EVN-nr:508624045086

Let vogn med mange siddepladser til Københavns nærtrafik. wc. Egenvarme. Brummerledning fra 1943. 
Bygget af Scandia 1923. Trykluftbremse fra 1941. Ombygget 1948 med togførerkupe. Fra 1955: "Togførervogn nr. 8". Udrangeret 2/7-68. Solgt 1968 til DJK (MHVJ) for 112,50 kr. I drift 1980-81. Under restaurering 1997-98. 2003 til DJK (D-mask.). Hvalsø 2004 . 2007 til Høng. 

Oml. 1941 fra: DSB CFM 10118.Længde: 13,5 m. Indretning: Midtergang. Egenvægt:15,6 tons Akselafstand:8 m. Kupeer:2. Pladser 2. kl.:43


DSB CY 4626. VSVT. 1923.  EVN-nr:508624246262

Wc. Alle vogne havde trykluftbremse fra 1944. 4606,44-50:46 pladser. 
Bygget af Scandia 1923. Trykluftbremse fra 1942. Udrangeret 25/9-59. Ombygget 1961 til Specialvogn 614. Solgt 1986 til DJK (D-mask.). Hvalsø 1997. Høng 2007.
Længde 13,07 m. Indretning: Midtergang Egenvægt:17,3 tons Akselafstand:8 m.Kupeer:2 Pladser 2. kl.:38.


DSB CY 4640.  VSVT. Scandia 1923. EVN-nr:508624206407

Bygget af Scandia 1923. Trykluftbremse fra 1943. Udrangeret 3/12-58. Ombygget 1961 til Specialvogn 613. Solgt 1986 til DJK (D-mask.). Restaureret 1990. I drift 1990-2011. Hvalsø 1997. Høng 2005.
Længde 13,07 m. Indretning: Midtergang Pladser 1. kl.: Egenvægt:17,3 tons Akselafstand: 8 m. Kupeer: 2 Pladser 2. kl.:38.


DSB FC 4753.  DJK. Scandia 1927. EVN-nr:408695007000

Bivogn til motorvogn. Koksfyret varmtvandsanlæg. Dynamo. Wc. Lædersofaer. Gavlvinduer. 
Bygget af Scandia 1927. Ombygget 1963 til Specialvogn 700. Solgt 1986 til DJK. 1999 til DJK (VtV). Til Esbjerg 2002. Horsens 2004. 2008 til Marslev.
Længde: 13,49 m. indretning: Midtergang Pladser 1. kl.: Egenvægt:13,4 tons Akselafstand:8,14 m.Kupeer:2 Pladser 2. kl.:58  


DSB-S  Ab 62.  DJK    Scandia    Vognkasse   

Bygget af Scandia 1888. Gavlstiger. 1893 til DSB AB 62. 
Personvogn. 4 wc. 2 I kl. kupeer med i alt 10 pladser. 2 II kl. kupeer med i alt 14 pladser. Ved udtrækning af sæderne kan der dannes 3 sovepladser i hver I kl. kupe og 4 i hver II kl. kupe. 


  
ETJ C 1. Limfjordsbanen. Vulcan 1901. EVN-nr:508624002012

Ordre: 5524. To akslet storrumsvogn bygget i 1901 af fabrikken Vulcan i Maribo. Oprindelig en tredje klasse tagryttervogn med 50 3. kl. pladser. Så sent som 1946 fik vognen en ny vognkasse hos Scandia i Randers. Ved ETJ's lukning i 1968 blev vognen købt af DJK. Vognen kom til LFB nov. 1973.
Modernisering og ombygning betød bl.a. nyt hvælvet tag, 5 bevægelige og 5 faste brede vinduer i stedet for smalle. Skrue og trykluftbremse, vandvarmeanlæg. 

46 pladser, wc, elektrisk lys, koksovn, trykluftbremse, skruebremse, tara 10,7 tons. 53. Længde: 10,68 m. Indretning: Midtgang. Egenvægt:10,5 tons Akselafstand:5,7 m. Storrumsvogn. Pladser 2. kl.:46


FFJ C 11. DJK.  Scandia 1913. EVN-nr:508624002111

Bygget af Scandia 1913. Omlitreret 1952 fra FFJ C 80. Vakuumbremse (1957). Trykluftbremse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Solgt 19xx til A. Berggren (Jysk Jernbane Klub). Århus 1980. Solgt til DJK.
Længde: 13 m. Indretning: Midtgang. Vægt:11,4 tonsAkselafstand:7,2 m.Kupeer:1Pladser 2. kl.:56


GDS B 12.  DJK    Scandia  1879     

Bygget af Scandia 1879. 3-akslet med Cleminsonbogier. Ombygget 1916 med 60 pladser på III klasse. Omlitreret 1924 til GDS B 2. Vognkasse 1988 til Støtteforeningen Danske Dampvenner som GDS B 12. 1989 til DJK og flyttet til Gedser. Gedser 2003.
Længde: 11,2 m. Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: Egenvægt: Akselafstand:5,9 m. Kupeer: Pladser 2. kl.:10


GDS C 31. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Scandia 1916. EVN-nr:508624000313

Bygget af Scandia i Randers 1879 som treakslet II/III klasse personvogn. Totalt ombygget i 1916 med ny vognkasse, åbne endeperroner og toilet, hvorefter kun det meste af undervognen er original fra Gribskovbanens åbning. 

Solgt 1964 til DJK (MBJ). Restaureret 1982-84. I drift fra 1999.
Længde: 11,35 m. Indretning: Midtergang Egenvægt:11,4 tons Akselafstand:6 m.Kupeer:2 Pladser 3. kl.:37


GDS C 40.  Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1898. EVN-nr:508624010403

I 1898 leverede Scandia en ret lille toakslet personvogn til Gribskovbanen, hvor den litreredes G 5. Vognen, der imidlertid brændte i Gilleleje i 1909, havde oprindelig to kupeer for III kl. med aillt 40 pladser. Har haft en omskiftelig tilværelse og mange forskellige litra og numre ved GDS.

Pa undervognen opbyggedes en fornem ny vogn, G 1, der havde en 1. kl. kupe med 8 pladser og en III. kl. kupe med 12 pladser samt to toiletter. Ellers var vognen »Konge- og inspectionsvogn«, og har ved flere lejligheder befordret kongelige personer. Når vognen ikke benyttedes, henstod den i en remise med gardinerne trukket for. Ved en senere ombygning forsvandt den fornemme indretning, og vognen, der til sidst hed C 40, indgik i den daglige drift indtil omkring 1960.

Solgt til ophugning 1962. Købt af DJK 1962, restaureret i Klampenborg og indsat i driften i Maribo 1962. Maribo fra 1962. 
Længde: 8,08 m. vægt:8,7 tons. Akselafstand:3,6 m. 


HFHJ B 51. MHVJ. Scandia  1910. EVN-nr:508628000517

 

Bygget af Scandia 1910. Ombygget 1945 af Scandia fra HFJ B 51. Vacuum-, trykluft- og skruebremse. Dampvarme. I drift 1967. Solgt 1978 til DJK. Lersøen 1978-81. I drift 1990 på MHVJ.
Længde:18,22 m. Indretning: Midtergang Pladser 1. kl.:12 Egenvægt: Bogietapafs.:11,7 m.Kupeer:4 Pladser 2. kl.:58


HHJ C 27. MHVJ. Scandia 1916. EVN-Nr 508624001279

Bygget af Wismar 1924. Købt 1941 fra MTJ CA 11. Skruebremse. Trykluftbremse. Elektrisk belysning. Varmeledning. Varmekedel. Ombygget 1942 af Scandia med bl.a. nye sofaer. Solgt 1969 til privat. Solgt 1970 til DJK (MHVJ). Mariager 1980-81. I drift 1981-82 og 2003-04. Handest 2014.
Længde:13 m. Egenvægt: Akselafstand: 7,2 m. Kupeer:2 Pladser 3. kl.:55


HHJ C 29. Limfjordsbanen. Bygget af Scandia i 1914. EVN-nr:508624000297

Ordre: 1250. Leveret fra Scandia 23.juli 1914. Oprindelig sidegangsvogn med fem kupeer med træsæder. Købt af DJK/MHVJ 1970 for 383,33 kr 
Personvogn M/tjenestekupe, toilet, sidegang og teakbeklædning. Vakuumbremse. Skruebremse. Dampvarme. Elektrisk belysning. Tjenestekupe. Toilet. Udrangeret 1969. Solgt 1970 til DJK (MHVJ). I drift ved LFB fra 1975.
Længde:12,84 m. Indretning: Sidegang Egenvægt: 12,4 tons Akselafstand: 7,22 m. Kupeer: 5   Pladser 3. kl.:53


HJJ S 135.  Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1917. EVN-nr:508624001352

Gods- og bænkevogn, leveret til Horsens-Juelsminde Jernbane; fra 1939 ejet i fællesskab med Horsens Vestbaner, der efter HJJ's nedlæggelse anvendte vognen som værkstedsvogn Q 161. Vognen købtes af DKJ i 1962 og blev gennemgribende istandsat af medlemmer i Vejle 1963-64.

Bænkevogn med 42 pladser på 3. klasse. Håndbremse. Varmeledning. Solgt 1939 til HV S 135. Maribo 1964-65. I drift fra 1981.


HLA B2. Limfjordsbanen. Bygget af Scandia i 1913. EVN-nr: 508624000024

Ordre: 1100. Leveret fra Scandia 27. Maj 1913. Moderniseret 1952/53, delvis nye sæder. Omliteret. til HP C 12 i 1927.

2/3 kl personvogn. 8-klodset skrue- og vacuum bremser. Dynamo til togbelysning. Elektrisk belysning. Dampvarme. Omlitreret 1947 til HP CV 12. 1997 til Limfjordsbanen. 
Længde: 13,46 m. Indretning: Midtergang Egenvægt:12,7 tons Akselafstand:7,8 m.Kupeer:3 Pladser 2. kl.:12 Pladser 3. kl.:40


HVJ C 501. MHVJ Scandia 1920. EVN-nr:508624005015

Bygget af Scandia 1920. Ombygget 1951 fra HVJ A 501. Trykluftbremse. Skruebremse. Polstrede sæder. Toilet. Rejsegodsrum. Solgt 1957 til OHJ C 501. Trykluftbremse og skruebremse. Solgt 1971 til DJK som HVJ C 501. 1977 til DJK(MHVJ), Mariager 1980-81 og 2016.
Længde:12,9 m. Indretning: Midtergang Egenvægt:14,6 tons Akselafstand:7,1 m. Kupeer: Pladser 2. kl.:37


KSB C 20. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Scandia 1907. EVN-nr:508624200202

Toakslet midtergangsvogn bygget til København-Slangerup Banen. Vognen har 2 kupeer III klasse og 1 toilet med indgang fra endeperronen. En rummelig vogn med mange ståpladser både inde i vognen og på de rummelige endeperroner. Da DSB i 1949 overtog Slangerupbanen, litreredes vognen CYP nr. 4656. Den udrangeredes i 1956, men anvendtes nogle år som snedkervogn. Købtes af DKJ i 1961, henstod nogle år helt uden indvendige skillerum og sæder. I driften fra 1966.

Længde:11,9 m. Indretning: Midtergang   Egenvægt:11,5 tons Akselafstand:6,3 m.Kupeer:5 Pladser 3. kl.:46


LB C 21. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Scandia i 1911. EVN-nr:508624000214

Toakslet midtergangsvogn bygget til Langelandsbanen (Rudkøbing- Bagenkop og Rudkøbing-Spodsbjerg). 2 kupeer III klasse med ialt 50 siddepladser samt 1 toilet. Købt nyrevideret af LB ved dennes nedlæggelse 1962. I drift fra 1981.
Længde:10,7 m.Indretning: Midtgang Egenvægt:10,6 tons Akselafstand:6,6 m.Kupeer:2. Pladser 3. kl.:50


LJ BC 18.  Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1927. EVN-nr:508687000184

Bygget af Scandia 1927. Skruebremse. Vakuumbremse. Trykluftbremse fra 19xx. Elektrisk belysning. Varmeledning. Dynamo og akkumulator. Dampvarme. 2 toiletter. Udrangeret 1961/66. Vognkasse købt af DJK (MBJ) i 1995. I drift fra 2001 som udflugtsvogn. 
Længde:19,5 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:29 tons Bogietapafs.:12,9 m.Kupeer:8 Pladser 2. kl.:18 Akselafstand:2,1 m. Beklædning: træ Pladser 3. kl.:40


LJ CA 16.  Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1869-1922.   EVN-nr: 508628000160

Til stækere trafikerede strækninger anskaffedes samtidig boggievogne, der med deres behageligere gang i sporet var populær blandt de rejsende.

Et typisk eksempel på privatbanernes boggievogne fra denne tid er Lollandsbanens Ca 16, som byggedes af Scandia i 1922. Den hed oprindelig LJ Be 16 og havde II. og III. klasse, efter 1934 benævnt I. kl. og fællesklasse. Da benyttelsen af I. kl. faldt, ombyggedes vognen, således at alle kupeer nu var fællesklasse.

Ved Maribo-Bandholm Jernbanes jubilæum i 1969 modtog Dansk Jernbane-Klub vognen som en gave fra Lollandsbanen. Trykluftbremse. 2 wc. Dynamo og akkumulator. Egenvarme ændret til varmeledning 1960/65. Solgt 1969 til DJK (MBJ). I drift 1999. 
Længde:19,5 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:29,5 tons Bogietapafs.:12,9 m.Kupeer:8 Pladser 2. kl.:67   Akselafstand:2,1 m.


MBJ A 1.   Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Randers Jernbanevognfabrik (Scandia) i 1869. EVN-Nr. 908600021012

Leveret til Bandholmbanens åbning samme år. Ældste danske toakslede personvogn af gennemgangstypen. Havde oprindeligt I og II klasse. Selvom Bandholmbanen i halvfemserne opgav I klasse, anvendtes vognen som I klasse vogn, når grev Knuth rekvirerede den. Vognen anvendtes som II-III klassesvogn, til den blev udrangeret i 1917. Den blev dog først solgt i 1927 til ophugning; en privatmand købte vognkassen og anbragte den på havdiget nær Rødby Havn som fiskerhytte, kaldet „Pirathuset“. Købt af DJK i 1964 og transporteret til Maribo, og restaureret og forsynet med undervogn,   Rekonstrueret 1969 i Maribo med undervogn fra LJ QS 142

længde over puffere: 8,14 m. Maribo  fra 1969. Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.:Akselafstand:3,66 m.Kupeer:2 Pladser 2. kl.:16


MBJ Uc 2. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1916. EVN-nr:508624010023


MFVJ A 4.  MHVJ.  Scandia 1927. EVN-nr:508624000040 - hensat

Bygget af Scandia 1927. Skrue-, trykluft- og vakuumbremse. Elektrisk belysning. Dynamo. Varmeledning. Rullelejer. Toilet. Solgt 1956 til VLTJ D 24. Solgt til A. Berggren (Jysk Jernbane Klub). Århus 1980. 1991 til NSJV. 1998 til DJK (MHVJ). Mariager 2001. 
Længde: 12,99 m. Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: Egenvægt:13,8 tons Akselafstand:7,22 m.Kupeer:2


NFJ A 7. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1911. EVN-nr:508634200051

Bygget af Scandia 1911. Vakuumbremse. 2 toiletter. Dampvarme. Elektrisk belysning. Ombygget 1946 til kupe/midtgangsvogn med 12 pladser i 2 kupeer på I klasse og 30 pladser på III klasse samt tara 12 tons. Koksfyret varmeanlæg. Dampvarme. Foræret 1962 til DJK (MBJ). Maribo 1962-2019. I drift 1962, 05 og 12-13.
Længde:11,85 m. Indretning: Kupevogn Pladser 1. kl.: Egenvægt:11,9 tons Akselafstand:6,6 m.Kupeer:6 Pladser 2. kl.:13 Pladser 3. kl.: 29


NPMB C 31. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Scandia 1899. EVN-nr:508624010312

Vognfabrikken Scandia byggede i 1899 C 31 til Præstø-Næstved Banen (den senere Næstved-Præstø-Mern Bane). Vognen har - i modsætning til de senere byggede III. kl.'s vogne - sidegang og fem kupeer med otte pladser i hver. Oprindelig havde vognen to høje smalle vinduer i hver kupe og en såkaldt tagrytter. Begge dele blev ændret ved en ombygning i 1938. Købt af DJK i 1961. 

Skruebremse. Vakuumbremse. Trykluftbremse fra 1928. Ombygget 1945 med bl.a. spejlglasruder. Restaureret 1961. Maribo 1961-2019. I drift 2012-19.
Længde: 10,2 m. Indretning: Sidegang   Pladser 1. kl.:  Egenvægt:9,3 tons Akselafstand:4,5 m.Kupeer:5 Pladser 3. kl.:50


OHJ C 204205.  DJK.  Bygget af Scandia 1913  
 

Bygget af Scandia 1913. Købt 1949 fra KS C 7 og KS C 9. Ombygget 1952 til dobbeltvogn med bogier fra NFJ C 32 og midterbogie fra HHJ C 31. Midterbogie akselafstand 2,5 m. Trykluftbremse og skruebremse. Koksfyr. Elektrisk lys, med dynamo og batterier. 2 toiletter. Udrangeret 1970. Foræret 1971 til DJK. Frederiksberg 1978-80. Høng 1981. Gørlev 2002. Marslev 2015.
Lægde:25,2 m. Indretning: Midtergang Pladser 1. kl.: Egenvægt: Bogietapafs.:10 m.Kupeer:4 Pladser 2. kl.:112   Akselafstand:2,1 m.


OKMJ BE 12.  Museumsbanen Maribo-Bandholm. Scandia 1924. EVNnr.  508681200129

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbanes Be 12 er, en af 20'ernes privatbane boggievogne, idet den byggedes i 1924 af Scandia.

Vognen, der er en sidegangsvogn, var oprindelig indrettet med to kupeer for II. kl. og tre kupeer for III. kl. Endvidere var der tjenestekupe og et rejsegodsrum samt et toilet. Siden 1934, da Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane ligesom de fleste andre privatbaner afskaffede II. kl., har vognens passagerafdeling kun været anvendt som fællesklasse.

Be 12 er en medlemsgave fra hr. Sven Jacobsen i 1966. I 1971 overflyttedes den til Museumsbanen Maribo-Bandholm.

Skrue- og vakuumbremse. Toilet. Tjenestekupe. Rejsegodsrum. Elektrisk belysning. Dampvarme. Maribo fra 2009.
Længde:18,47 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:28 tons Bogietapafs.:14,8 m. Kupeer: 6 Pladser 2. kl.:12   Akselafstand:2,1 m. Beklædning: Teak. Pladser 3. kl.:32


OMB B4. Limfordsbanen.  Arlöf  1911.   EVN-nr:508634200044

Vognen blev bygget af Waggonfabrikken Arlof i Sverige til åbningen af Nordvestfynske Jernbane (Odense-Brenderup-Middelfart) i 1911.

I begyndelsen af 1900-tallet var kravet til bedre komfort blevet større. For at imødekomme dette krav gav man vogne, bygget efter denne tid, en roligere gang i sporet ved at øge akselafstanden. B 5 hører til blandt disse »lange« toakslede vogne. Traditionen tro bibeholdt man kupeinddelingen i vognens indre, dog med en sidegang, der afløste tidligere tiders udvendige Iøbebrædder.

Vognen har både II. og III. kl., og forskellen på de to klasser ses tydeligt. III. kl. kupeerne er udstyret med lakerede træsæder, mens der på II. kl. er velpolstrede sæder, afdæmpelige natlamper og et luksustoilet med en morsom sammenklappelig håndvask, der desværre ikke er bevaret i denne vogn.

Ordre: 10525. O-dato: 520305 l-dato: 5208.
Dampvarme. Elektrisk belysning. Vakuumledning. Toilet. Trykluftledning og skruebremse fra 1952. Til MHVJ 1971. Til LFB nov. 1973. I drift fra 1975. Længde:12,97 m. Indretning: Sidegang Egenvægt:15 tons. Akselafstand:7,22 m.Kupeer:5 Pladser 2. kl.:16 Pladser 3. kl.:22


OMB B 5. Museumsbanen Maribo-Bandholm.   Arløf  1911.  EVN-nr:508634200150

Vognen blev bygget af Waggonfabrikken Arlof i Sverige til åbningen af Nordvestfynske Jernbane (Odense-Brenderup-Middelfart) i 1911.

I begyndelsen af 1900-tallet var kravet til bedre komfort blevet større. For at imødekomme dette krav gav man vogne, bygget efter denne tid, en roligere gang i sporet ved at øge akselafstanden. B 5 hører til blandt disse »lange« toakslede vogne. Traditionen tro bibeholdt man kupeinddelingen i vognens indre, dog med en sidegang, der afløste tidligere tiders udvendige Iøbebrædder.

Vognen har både II. og III. kl., og forskellen på de to klasser ses tydeligt. III. kl. kupeerne er udstyret med lakerede træsæder, mens der på II. kl. er velpolstrede sæder, afdæmpelige natlamper og et luksustoilet med en morsom sammenklappelig håndvask.

Dampvarme. Elektrisk belysning system Rosenberg. Toilet. Trykluftledning og skruebremse fra 1952. Solgt 1966 til DJK. I drift fra 1978.
Længde:12,97 m. Indretning: Sidegang Pladser 1. kl.: Egenvægt:13,7 tonsAkselafstand:7,22 m. Kupeer:5 Pladser 2. kl.:16   Beklædning: Teak. Pladser 3. kl.:22


SB B 11.  Limfjordsbanen.  Scandia 1924.   EVN-nr: 508624001113

2.- 3. klasse personvogn, leveret af Scandia til Skagensbanen i 1924.  1924 var året hvor Skagensbanen blev ombygget fra sporvidden 1000 mm til normalsporviden 1435 mm., da den var blevet ombygget til normalspor. Da SB holdt udsalg i 1968, købtes vognen af et DJK-medlem.

Oprindelig 2. og 3. kl. vogn, med træsæder på 3. kl og åbne endeperroner. Trykluftbremse monteret 1935. I 1941 blev vognen af Scandia forsynet med lukkede endeperroner. Kom til MHVJ i 1968. LFB lånte vognen af MHVJ i 2001 og byttede i  2007 B 11 med HV DL 100. Dampvarme. Elektrisk belysning.

Under revision. Den røde maling fjernes og vognen kommer til at stå i teaktræ som ved leveringen i 1924. 
Længde:12,99 m. Indretning: Sidegang. Egenvægt:15,2 tons Akselafstand:7,22 m.Kupeer:5 Pladser 1. kl.:12   Pladser 2. kl.:24


SJS CC 313.  Museumsbanen Maribo-Bandholm. Atlas  188.  EVN-nr: 508624003135

Bygget af Atlas 1885. 1893 til DSB CE 1306. Solgt 1969 til DJK. Restaureret 1972-80 på Frederiksberg. 1980 i drift på MBJ. I drift 1999 og 13. Maribo 1980-2019. 
Personvogn. Storrum III kl med i alt 40 pladser. "Skovvogn" med åbne sider, midtergang og endeperroner. Olielamper. Skrue- og vakuumbremse (1886). Varmeledning fra 1891.

Tara 8,9 tons. Længde: 10,18 m. Akselafstand: 4,88 m.  Egenvægt: 9,5 tons  


SNNB Mp 1. VSVT.  Scandia 1929.  EVN-nr:508624200012

Bygget af Scandia 1929. Købt 1958 fra HV C 124. Solgt 1966 til privat. Skælskør 1980-2009. I drift 1982-2007. Solgt 1997 til Jernbanemuseet. 2009 til Randers. Randers 2009-18. 2017 til DJK (VSVJ). 2018 til Høng.
Længde:13,33 m. Indretning :Midtgang Egenvægt:13,2 tons Akselafstand:7,7 m. Pladser 3. kl.:50


TFJ C 7. MHVJ  Scandia 1934.    EVN-nr:508624000073

3. kl. personvogn, leveret af Scandia i 1934 til Thisted-Fjerritslev Jernbane. Typisk privatbanepersonvogn: Toakslet, 45 pladser i to kupeer. Købt 1969 af DJK til MHVJ efter TFJ’s nedlæggelse. Skruebremse. Elektrisk belysning. Egenvarme. Toilet. Fællesklasse. Solgt 1969 til DJK (MHVJ). Mariager fra 1970.
Længde:11,1 m. Indretning: Midtergang. Egenvægt:10,8 tonsAkselafstand:6 m. Kupeer:2. Pladser 3. kl.:45


TFJ C 8. Limfjordsbanen. Bygget af Scandia i 1934. EVN-nr: 508624000081

Limfjordsbanen tog i 1991 en »ny« personvogn i brug - TFJ C8. Vognens vognkasse er TFJ C8 og undervognen stammer fra en DSB CU vogn.  
TFJ C8 blev bygget af Scandia i Randers i 1934.  Bygget af Scandia 1934. Skruebremse. Elektrisk belysning. Ingen varme. Toilet. Fællesklasse. Udrangeret 1969. 1981 til Aalborg. Rekonstrueret 1991 på DSB CU-undervogn. I drift fra 2010.  

Historien bag vognen er at landmand Jens Jørgensen fra Amtoft ved Vesløs i 1969 bød 1.300 kr for TFJ C8, da TFJ lukkede og fik den. Vognen blev løftet af hjulene og akselgaflerne blev brændt væk, hvorefter den blev opstillet nær Jens Jørgensens gård, med en pragtfuld udsigt ud over Limfjorden. Meningen var, at han dels ville nyde udsigten, dels ville leje vognen ud som sommerhus. Således stod vognen i fred og ro indtil vognkassen blev sat til salg sommeren 1981 i Thisted Folkeblad.
Et medlem af Limfjordsbanen så den lille annonce, og efter endt søndagskørsel drog et par bilfulde LFB-ere til Amtoft, hvor det, i stærk konkurrence med Frøstrup lejren, blev givet håndslag på at LFB kunne erhverve vognkassen for 3500 kr.

Undervognen var ikke værd at bygge videre på og hos en ophugger fandt man en komplet undervogn fra en ukendt CU-vogn. Undervogn blev fragtet til Aalborg og efter en grundig opmåling af vognkasse og undervogn blev CU-undervognen afkortet med to meter. Ligeledes blev der fjernet to lag af bladfjedrene. Udvendigt blev vognen lakeret og taget fik nyt pap. Undervognen blev rustbanket og malet. Dynamoen fra CU-tiden er stadig brugbar og der er batterikasse under vognen.  

Det første år kørte vognen som ledningsvogn men efter det første driftsår blev den forsynet med trykluftbremser som de øvrige vogne. 

Toilettet var et kapitel for sig, idet emaljen var sprunget af på store områder, og en erstatning var ikke til at opdrive, men en tysk direktør for et emaljeværk blev så interesseret, at han tog kummen med til Tyskland, hvor den blev omemaljeret. Under malingen på toiletsædet dukkede der en morsom brugsanvisning op. Den er selvfølgelig også restaureret og kan ses på brættet.

Den originale undervogn til C 7 blev nogle år efter genanvendt da kongevognen blev bragt til Odense og kan i dag ses under vognen på museet, men det er en anden historie.
Længde: 11,1 m. Indretning: Midtgang Egenvægt:15,5 tons Akselafstand:6,04 m.Kupeer:2 Pladser 3. kl.:45


VNJ C 25. MHVJ. Scandia 1913.   EVN-nr: 508624001253

Bygget af Scandia 1913. Litreret NTJ C 25 indtil 1940. Toilet. Elektrisk belysning. Dampvarme. Fra 1934 trykluftbremse og varmtvandsanlæg. Ombygget 1946/47 af Scandia med nyt tag, trykluftbremse, polstrede sæder mm. Solgt 1970 til DJK (MHVJ). I drift 2002-04 og 16-18.
Længde: 12,99 m. Indretning: Midtgang Pladser 1. kl.: Egenvægt:11,7 tons Akselafstand:7,22 m.Kupeer:1 Pladser 3. kl.:56


VVGJ C 23. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Scandia 1897. EVN-nr: 508624000230

Toakslet personvogn, oprindelig kupévogn, leveret til Vejle-Vandel Banen som kombineret II/III klasse vogn A 1. Ombygget til ren III klasse og omlitreret VVGJ C 23 i 1933. Ved Vejle-Vandel-Grind- sted Jernbanes nedlæggelse i 1957 kom vognkassen til Rotary’s børnegård i Vejle, hvor medlemmer af DJK i 1965 ombyttede den med en sporvogn.

Motorbivogn med rullelejer. Trykluftbremse. Solgt 1964 til DJK (MBJ). Vognkasse i Maribo 1981. I drift fra 1999.
Længde:7,74 m.Indretning: Midtgang Egenvægt:7,4 tons Akselafstand:3,7 m. Kupeer:2.  Pladser 3. kl.:33


ØSJS D 11. Museumsbanen Maribo-Bandholm. Bygget af Scandia i 1879. EVN-nr: 508624000115

Bygget i 1879. D 11 blev i 1929 omdannet til hjælpevogn og blev efter at have henstået i Hårlev nogle år skænket DJK af privatbanen. Istandsat 1962-63 i Klampenborg af DJK medlemmer. Indsat i driften på Museumsbanen i 1964. I drift fra 1999.  Længde: 6,95 m. Indretning: Kupévogn Egenvægt:4 tons   Akselafstand:3,35 m.Kupeer:4 pladser 3. kl.: 40

Newsflash

Lillebæltsbroen fylder 90 år

I 90 år har Lillebæltsbroen bundet Danmark sammen, og den ca. 300.000 tons tunge beton- og stålkonstruktion er i god form og klar til 90 år mere.
Lørdag den 10. maj bliver fødselsdagen markeret på begge sider af broen.

Kong Christian X og daværende statsminister, Thorvald Stauning, indviede i 1935 broen sammen med omkring 500 officielle gæster og ca. 50.000 danskere.

Lillebæltsbroen – også kendt som Den gamle Lillebæltsbro i folkemunde - har siden åbningen været et trafikalt knudepunkt. I dag krydses broen af ca. 12.000 biler og 200 tog hver eneste dag, og beton- og stålkonstruktionen er stadig i god form.

90 år er ingen alder, så længe der sørger for at vedligeholde betonen, stålet og de mange tusinde forskellige komponenter, som broen består af. Beregninger viser, at Lillebæltsbroen kan stå helt frem til år 2100, når broen vedligeholdes.

Vær med til at fejre broen

Til 90-års fødselsdagen, der samtidig markerer 10-året for Bridgewalking på toppen af Lillebæltsbroen, er alle inviteret til fødselsdagsparade og fest på broen. Fejringen foregår lørdag den 10. maj og i den anledning er broen lukket for biltrafik under festlighederne.

I anledning af fødselsdagen bliver der på begge sider af broen opsat en helt ny udstilling, som fortæller om broens historie. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem Banedanmark, de to kommuner samt Middelfart Byarkiv, Museum Fredericia og Fredericia Fotoklub.

Program:

Kl. 11.00: Festlighederne starter fra hver sin ende af broen – i Snoghøj (Fredericia) og ved opgangen til Bridgewalking ved Middelfart. Her serveres brunsviger til de første 500 gæster og uddeles flag og balloner ved de to nye udstillinger.

Kl. 11.30: To lokale parader bevæger sig fra udstillingsområderne over broen og mødes på midten.

Kl. 12.00: Brofesten starter med gadegøgl, musik og masser af sjov for hele familien!

Kl. 13.30: Dagen afrundes med et ti-foldigt hurra for broen.

Kl. 14:  Fejringen slutter, og broen genåbnes for biltrafik.

Da broen i 1985 havde 50 års jubilæum bragte Jernbanen artiklen om broen .

 

Du kan finde artiklen på linket nedenfor:
Link til artikel om Lillebælstsbroens juubilæum i 1985

 

15 minutters stumfilm fra indvielsen i 1935 findes her

 

fvm 2025-04-29


 

Uden elektrificering Struer-Vejle er erhvervslivet  truet

 ingen international godstogs-trafik uden køreledninger

En moderne jernbane-godsterminal placeret tæt på motorvejs-nettet i Herning på en elektrificeret Struer-Vejlebane, hvor godset kan fragtes videre med elektriske lastbiler til og fra slut-distination eller produktionsvirksomhed.

Det er en konkret vision for at flytte mere gods over på skinner, som EU i øvrigt har en målsætning om.

Ideen om en terminal kommer fra medlem af IDA Rail, civilingeniør Tommy O. Jensen i en ideudvikling med arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København.

Ift Holstebro er elektrificering er forudsætning for at kunne køre tunge pansertog fra Jyske Dragonregiment – JDR- til øvelser i fx Tyskland.

Hvorfor elektrificering: Uden elektrificering – ingen international trafik med godstog til Midt- og Vestjylland.

Elektrificering er vigtig for det midt- og vestjyske erhvervsliv. Elektrificering er ifølge transportminister Thomas Danielsen og flere partier i forligskredsen for Infrastrukturplan 2035 også den rigtige løsning- ikke batteritog. Men finansieringen mangler.

 Derfor har toggruppen sendt et åbent brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, erhvervsråd, borgmestre m fl.  for at gøre opmærksom på, at elektrificering eller ej er et strategisk valg- et valg ift i erhvervspolitik.

Dels fordi transporten med el-tog er billigere end med lastbil ifølge beregninger fra Rambøll til Transportministeriet. 

Dels fordi elektrificering er forudsætningen for at opretholde international godstogs-trafik fra Midt- og Vestjylland og dermed transport med tog til det snart buldrende tyske marked.

Vi kan hente inspiration i Sverige. Tommy O. Jensen peger på, at APMs containerhavn i Gøteborg har gode jernbaneforbindelser til terminaler inde i landet. Containere køres fra havnen til terminal med togshuttle og derfra videre med lastbil. En løsning i Midt- og Vestjylland kunne være shuttletog fra APM i Aarhus til Herning om natten. Der arbejdes også med godstogstrafik i  Grønn Jyllandskorridor 

El-drift er det eneste rigtige, hvis man skal have godsoperatører til at køre godstog til Herning. Fordi  langt størstedelen af godslokomotiverne kun er til el-drift. Enkelte el-lokomotiver har lidt batterikapacitet til rangering og kort kørsel. Men slet ikke til strækningskørsel.

Diesellokomotiver bygges kun i et meget lille antal. Men er reelt udfaset fra produktionen. Så dem skal man ikke satse på. Hydrogen -lokomotiver findes, men kun i få eksemplarer.

I dag har fx Viking Rail  50 år gamle diesel-lokomotiver. Men de er nok skrottet om 10-15 år.

Der er rigtig langt fra Vejle til Herning alene på batteri. Det vil kræve særlige lokomotiver, som operatører nok ikke er særlig interesseret i at investere i, hvis der ikke er en rimelig forretning.

Der er ifølge Tommy Jensen heller ikke et større marked for batterilokomotiver til strækningskørsel.  Så hvis der ikke er el til Herning/Holstebro, så bliver det rigtig svært at finde nogen, der vil køre gods på den rute på sigt.

Når Femern-jernbanen åbnes i 2029, så vil den nuværende Taulov jernbaneterminal miste de store mængder gods, der i dag kører via Sjælland og Fyn til Tyskland.  Det er godstog med endestationer i Tyskland og Sverige, der vil vælge den kortere rute via Femern.

Det betyder en ny fremtid for terminalen og måske færre afgange med godstog, hvis ikke også erhvervslivet i Jylland satser mere på gods på banen. Vi ser i værste fald ind i en fremtid uden muligheden for at transportere gods på en elektrisk jernbane kombineret med restriktioner i et ekspanderende Tyskland .

Ift Holstebro betyder  oprustningen, at landets største kampregiment Jyske Dragonregiment får flere kampvogne og flere infanterikøretøjer og får brug for, at  flere pansertog kan køre fra Holstebro til øvelser i fx Tyskland.

I Holstebro er der et sidespor til pansertog. Også den massive vækst i værnepligtige og professionelle soldater øger behovet for togbetjening. Altså: Elektrificering er også sikkerhedspolitik.

 Danmark overtager snart  EU-formandsskabet efter Polen. EU har en målsætning om, at jernbane-godsets markedsandel skal øges fra 30 pct i 2030 til 50 pct. i 2050. Det svarer til daglige godstog til både Thy, Vestjylland, Lolland og Vendsyssel. Dertil kommer jernbanens betydning i det kommende europæiske forsvarssamarbejde.

PS: I det åbne brev stiller Tommy O. Jensen sig til rådighed for borgmestre, erhvervsråd m fl med viden. Fx ift  kontakter til Sverige.

 

Egon Nykjær, formand Dansk Metal Herning og bestyrelsesmedlem Erhvervsrådet Herning &Ikast-Brande

Ole Skydt, Østerbrogade 22

 Medlem af arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København

 

Links til inspiration:

Bandet klippt för Julas nya jätteterminal i Falköping | JARNVAGSnyheter.se 

Falköping’s new terminal facility revolutionises Swedish transshipment logistics - APM Terminals

Katrineholms Logistikcentrum | Katrineholms kommun

fvm 2025-04-24


 

 

En damplokomotiv har for første gang i England kørt ved hjælp af ETCS

En damplokomotiv har for første gang med succes kørt ved hjælp af Hitachi Rails europæiske togkontrolsystem (ETCS) digital signaleringsteknologi. Prøven, der blev afsluttet på Cambrian-linjen i Wales, markerer en ny udvikling i integrationen af kulturarvstog med moderne jernbaneinfrastruktur.

Engelsk tekst

Link til Railway-news

fvm 2025-04-21


 

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur mellem Nykøbing og Gedser med sølvgrisen.

Link til artikel i Folketidende

Køreplan for sommerens kørsel for toget mellem Nykøbing og Gedser kan ses her

fvm 2025-04-21


 

Bogprojektet om Erling Nederland

Den første bog om en eminent illustrator og visuel journalist, som læsere af Hvem Hvad Hvor, DSB-pjecer og fagblade har nydt godt af.

Projektet er nu blevet til en Kickstarter-kampagne, som I kan følge og evt. støtte her:

Læs mere om bogprojektet her: https://www.kickstarter.com/projects/1887922821/erling-nederland-infografiens-mester?ref=project_link

Se YouTube video om bogprojektet

 

fvm 2025-04-19


 

 

Igen tog mellem Nykøbing og Gedser remise

Der kører skinnebus mellem Nykøbing og Gedser remise i påsken.

Der køres 17-18-19 april.

Link til køreplan 

Link til indslag i TV2 øst

fvm 2025-04-14


 

Seks brande ved samme by på grund af godstog

Tirsdag eftermiddag fik Brand & Redning MidtVest travlt, da der pludselig rullede seks alarmer ind i Brande, hvor der var sket en fejl på en bremse på en godsvogn. De mange brande langs banelegemet strakte sig over tre kilometer omkring Fauerholt. DB Cargo, at fejlen skete på en bremse på en af godsvognene og altså ikke selv lokomotivet.

Brand & Redning MidtVest Leon Nielsen fortæller til TV MIDTVEST, at der hurtigt kom styr på de mange brande. Heldigvis en dag med lav vind
Der blev trukket en hale af brande bag toget, efter at de skete en fejl på bremsen. 
Det var, mens godstoget var i gang med tilbagelægge turen fra Fredericia til Herning, at der skete en fejl på bremsen syd for Brande.

Ved Fasterholt, hvor godstoget blev stoppet, nærmede en af brandene sig nogle huse. Operativ chef Leon Nielsen oplyser dog, at det lykkedes for brandfolkene at få slukket branden inden da.

Tvmidtvest - fvm 2025-04-08


 

Ny formand for DJK

Dansk Jernbane-Klub afholdt søndag den 6 april generalforsamling.
Der blev valgt ny formand idet Henrik Bang Jensen efter 13 år ønskede at træde tilbage fra formandsposten, men bliver i Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Tommy O. Jensen som formand, Søren Bay som næstformand.  

Den nye formand og den afgående formand

Noter fra generalforsamlingen. Officielt referat på hjemmesiden medio maj 

Opsigelse af arkivlokalerne i Glostrup har fyldt meget i foreningen det sidste halve år. Bygningen, hvor arkivet havde til huse i en kælder, skal rives ned. Der har været brugt meget tid og kræfter på at finde et nyt lejemål til arkivet, og det er nu endt i et samlet lejemål for arkiv og DJK’s øvrige aktiviteter i Brøndbyvester i en rimelig central placering. Lejemålet er samlet ca 50.000 kr. dyrere  årligt.
Stor tak til arbejdsholdet, der flyttede arkivet, og vi glæder os alle til at vise de nye lokaler frem. Der er stadig et stort arbejde med at pakke 700 flyttekasser ud. Flyttefirmaet Jonas har kørt 23 flyttelæs til de nye lokaler, og omkring 3000 hyldemeter er flyttet. Flytteholdet havde en gennemsnitsalder på 72 år og har gjort en stor indsats. Der udestår arbejde med at pakke Herlev ned inden 1. august.

 I Marslev går det fremad med installationer, et enkelt spor er lagt og materiel har kunnet flyttes til hallen og et lejemål opsiges. Med hjælp udefra skal der laves flere spor, så mere materiel kan komme under tag.

Det er blevet sværere at køre veterantog med det nye signalsystem. Flere baner er udfordret:
Museumsbanen, Veterantog Vest, My veterantog,  Limfjordsbanen og Gedser remise har udfordringer for hele deres kørsel eller dele af kørslerne i 2025.  

Henrik Bang Jensen har valgt at stoppe som formand, som han har været i 13 år, men bliver i hovedbestyrelsen.
Svend Korsgaard har valgt at stoppe som kasserer men bliver i hovedbestyrelsen
Jesper Hansen har valgt at stoppe efter 12 år i Hovedbestyrelsen helt, og der skal findes en ny sekretær
Lasse Toylsbjerg-Pedersen er nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen.

Det meste af den nye hovedbestyrelse.

Nyvalgt til hovedbestyrelsen var Lasse Toylsbjerg-Pedersen

Hovedbestyrelsen har konstitueret sig således:

Formand:           Tommy O. Jensen  
Næstformand:    Søren Bay 
Kasserer:           Claus Dahl   
Sekretær:          Keld Haandbæk

 

fvm tekst og foto: 2025-04-07


 

Ny festival fejrer 150-året for Den vestjyske længdebane

I år fylder Den vestjyske længdebane 150 år. Jubilæet markeres til august med en festlig togfestival for hele familien, hvor festivalens deltagere blandt andet kan opleve forskellige tog, der har kørt på strækningen gennem tiden. 


Togfestivalen bliver afholdt lørdag den 23. august 2025 og markerer 150-året for Den vestjyske længdebane.

Lørdag den 23. august afholder Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd en stor togfestival for hele familien i anledningen af Den vestjyske længdebanes 150-års jubilæum.

Togfestivalen finder sted på forskellige lokale stationer i bl.a. Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod. I Varde vil der være udstillinger, kreative aktiviteter og en børnekoncert. Det hele kulminerer om aftenen på Varde Station med spisning og livemusik. Festivaldeltagerne kan opleve forskellige og historiske tog, hvoraf nogle af togene tilbyder ture. 

Jernbanens betydning for egnsudviklingen

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed. Tog- og jernbanedriften har haft enorm betydning for udviklingen i Varde Kommune. Det gælder både i forhold til erhvervslivet, landbruget, turismen og infrastrukturen for borgerne generelt. Formålet med festivalen er at samle folk fra hele kommunen til en festlig dag og markere Den vestjyske længdebanes betydning for egnsudviklingen i Varde Kommune.

Den vestjyske længdebane er fortællingen om vores område, og hvordan infrastrukturen de seneste 150 år har bidraget til at skabe levende lokalsamfund og en særlig fællesskabsfølelse. Vi ser ser frem til at fejre jubilæet med en festival sammen med både lokale, turister og togentusiaster.

Varde Kommune - fvm - 2025-04-02


 

Monstermaskine æder sig gennem vestjysk banestrækning

Link til tvmidtvest

fvm 2025-03-31