Lidt om Hønen hos Mariager Handest Veteranjernbane
Hønen på Handest station. Foto Simon m. Mørch
Selvom man starter livet som personvogn ovenikøbet med træsæder og ikke selv kan køre, men skal trækkes af et lokomotiv, kan man godt ende sine dage som en fin motorvogn, der kører ved egen kraft.
Det er, hvad ”HØNEN” fra Skagensbane kan berette om.
For snart et hundrede år siden blev Skagensbanen ombygget fra smalsporsbane til normalspor. Året var 1924, hvor Christian X. havde været landets regent i tolv år, og Th. Stauning netop var blevet Danmarks første socialdemokratiske statsminister. Alt materiel til Skagensbanen skulle udskiftes, da banen overgik til normal sporvidde. Blandt de nyanskaffede personvogne, som alle blev leveret fra Vognfabrikken Scandia i Randers, var også sommerpersonvognen C42 – en vogn uden varme.
Vognens oprindelige Triangelskilt
Det blev imidlertid kun til godt tre år, hvor C42 kørte som sommerpersonvogn mellem Frederikshavn og Skagen. Privatbanen savnede reserve for den eneste motorvogn M1, som man ejede. Blikket faldt på C42. Hvorfor ikke ombygge denne nye personvogn med åbne endeperroner til motorvogn? – Som sagt, så gjort. Banen lod fabrikken Triangel i Odense ombygge vognen til benzinmotorvogn. Fabrikken installerede en 100 hk Continental benzinmotor i vognen. Den ene endeperron og vognkassens første fag vinduer blev indrettet til et smalt fører- og bagagerum. I vognens anden ende indrettedes et lille postrum og passagerafdelingen midt i vognen blev forsynet med polstrede sæder af læder. – Og VUPTI! – Skagensbanen fik sig en ny motorvogn, som helt naturligt blev litreret SB M2. Banen forsynede også vognen indvendig med noget så utraditionelt, som fotografier fra Skagen og omegn.
Foto: Asger Christiansen
M2 havde kun førerrum i vognens ene ende, så når den nåede vejs ende i Skagen eller Frederikshavn skulle den en tur på drejeskiven for at køre den anden vej. – Men hvad betød det? – Det skulle banens damplokomotiver også.
Vognen blev forsynet med en gearkasse med tre gear samt et reversgear. Det betyder, at vognen hermed fik tre gear både fremad og tilbage.
På Skagensbanen blev vognen hurtig populær. Den fremførte de mindre og svagt benyttede tog – ofte med tilkoblet bivogn eller et par ”hastervogne”, typisk godsvogne lastet med fisk.
Vognen fik snart kælenavnet ”Hønen”
Pensioneret værkstedsformand Harry Larsen, Skagen, har siden sin ansættelse i 1965 på værkstedet, fulgt M2 på tætteste hold gennem flere årtier. Harry Larsen bliver helt melankolsk, når snakken falder på den gamle motorvogn. Han fortæller, at M2 var det køretøj ved Skagensbanen, som var bedst til at køre, når der var meget sne. ”Jo, for man havde jo godt nok det store diesellokomotiv M4, men den kørte jo de store tog. Så kørte gamle M1 de mindre benyttede tog, men når den første sne faldt, tog man – klog af skade – M1 indendørs med det samme. Det skete, da man ellers så sikkert som amen i kirken fik nedbrud, idet sneen samlede sig i de kanaler, hvor wirerne til gearskiftet løb, og så var man færdige med at køre med den,” fortæller Harry Larsen. ”Så var der jo diesellokomotivet M6 – den med motor fra et elværk og bogier fra gammel motorvogn fra Lolland. Men den turde man da slet ikke sende ud, da den jo normalt brød sammen, selv når der heller ingen sne var at skue. Den store motorvogn M7 – den fra Bryrup-banen – plejede i snevejr at brænde en banemotor af, så den blev også hjemme”, fortsætter Harry Larsen ”Men så sendte man go’ e gamle M2 ud med en af de små bivogne tilkoblet, så folk stod som sild i en tønde. Men igennem kom M2 altid, da den jo var noget mere ”højbenet” og ikke havde banemotorer eller lignende hængende nedenunder til at fange sneen”, slutter pensioneret værkstedformand Harry Larsen, Skagen Hønen var køreklar op til midten af 1970`erne, men de sidste år opholdt vognen sig for det meste i remisen i Skagen. Her blev den stående i ”mølpose” indtil 1989, hvorefter Skagensbanen overlod gamle M2 til veteranbanen i Mariager. En lille gruppe af frivillige medlemmer fik vognen transporteret til Frederikshavn, hvor den fik en gennemgribende istandsættelse med bl.a. installering af en nyere Leyland-dieselmotor fra en bus.
Siden 1990 har M2 kørt hos MHVJ, og i den periode har Hønen bl.a. også været på langtur med særtog: Til Randers, til Varde og Nymindegab og så langt væk som til Tønder. Hønen har en meget aktiv pensionisttilværelse. Der er ikke mange 96-årige, der kan hamle op med dens dagligdag. I sommerperioden kører Hønen ugentligt en stor del af veteranbanens motortog, ligesom vognen udlejes til udflugter for selskaber, familier, skoler, firmaer m.fl., der benytter sig af veteranbanens tilbud Lej en Vogn, og med Hønen får de rejsende virkelig en flot og nobel vogn, en vogn med stil og med en sjov forhistorie.
Postkupeen i M 2, hvor togfører Hans Henrik Larsen regerer. Foto Asger Christiansen
FAKTA-BOX
❖ 1924 Bygget som personvogn C42 hos Vognfabrikken Scandia i Randers
❖ 1928 Ombygget til benzinmotorvogn M2 af Triangel i Odense
❖ Forsynet med Continental benzinmotor 6-cyl., mekanisk kraftoverføring, 3 gear, som trækker på bagerste aksel
❖ Længde over pufferne 13,1 meter
❖ Vægt 16 tons
❖ Max. hastighed 70 km/t
❖ Motorvognen opvarmes med indbygget centralvarmefyr – til koks
❖ Indretning: 40 siddepladser + 6 klapsæder + postkontor + wc
❖ 1941 Forsynet med Continental Benzinmotor,6 cyl. 120 HK
❖ 1962 Forsynet med Leyland dieselmotor, 6 cyl. 125 HK
❖ Omkring 1980 henstillet uden motor
❖ 1989 til Mariager-Handest Veteranjernbane, Dansk Jernbane-Klub❖
❖ 1990 istandsat i Frederikshavn og forsynet med 150 hk Leyland dieselmotor
Lidt ”skilte-nørderi”
På de to bagdøre ind til postkupeen på M2, har der på ydersiden siddet et skilt. Disse to skilte er for mange år siden stjålet. – Gad vide af hvem? Der er kun efterladt fire skruehuller i hver dør under vinduet. – Men hvad stod der på skiltene??
Skiltene på M2. Foto Max Rasmussen
Der var mange gætterier: ”Ingen Adgang” eller ”Postkontor”? – Dørene var jo dog ind til postkupeen, hvor der opbevaredes værdiforsendelser og pengeposer. Her burde passagerer ikke færdes.
Ved gode venners hjælp lykkedes det imidlertid at finde et gammelt farvefoto af vognen fra en gang i 1970´erne fotograferet bagfra, med et eller andet ulæseligt skilt på bagdøren. Ind i scanneren og så forstørret op. Resultatet var en gang ”grynet klid”, som næsten ikke var læsbart. MEN der var et skilt på bagdøren. Skiltet havde en brun grundfarve og cremet tekst. Teksten bestod af to ord, hvor det så ud til, at første ord formentlig slutte på ”…ng”? Kunne det være: ”Adgang forbudt”?
Gode venner fra Skagensbanen kom imidlertid MHVJ til hjælp. Tidligere trafikchef Bent Ravnild fra Skagen gik på opgaven og kontaktede tidligere værkstedsformand Harry Larsen for at høre, om han kunne huske, hvad der stod på skiltet. Det kunne Harry Larsen sagtens, der stod: ”Indstigning foran”! Nedenunder var en pil. Selvfølgelig. Privatbanerne brød sig ikke meget om deciderede forbud; så hellere hjælpe de rejsende og anvise en anden dør som indgang til vognen. – Nemlig vognens fordør ved førerrummet og altså udenom postkupeen.
Så gik MHVJ smede- og malerværksted i gang, og vupti, to funklende nye skilte kunne sætte på bagdøren af M2.
Ved siden af den udendørs postkasse (brevindkast) var der tre holdere til et skilt, som ikke har været på vognen i MHVJs ejerskab. Skiltet var et af de gængse ”Brevpostkassen tømmes ikke”, som kunne sætte på datidens bureauvogne ved siden af vognens postkasse.
Et af MHVJs medlemmer havde et sådant skilt liggende Med dette som forlæg og med hjælp fra et Viborg-firma, der specialiserer sig i transfers og endnu en gang MHVJs smede- og malerværksted kom der to fine skilte, som ny pryder vognsiden af M2
Kom og vær med hos veteranbanen!
Få en tjans om motorfører eller togfører på Hønen eller på nogle af banens andre herlige gamle køretøjer.
Tag en uddannelse til et sjovt og spændende fritidsjob med masser af gode udfordringer. Belønningen er glade passagerer, skønne køredage og et godt kammeratskab.