Jernbanelinks

Nyheder

Aalborg Station ibrugtager nyt fjernstyringssystem i 1972

Vi har klippet fra Aalborg Stiftstidende 15. oktober 1972
I morgen skrives jernbanehistorie
DSB vil fjernstyre hele jernbanelinjen fra Hjørring til Randers fra en kommandopost på Aalborg Banegård.

Nu er første etape, der omfatter banegårdsarealet i Aalborg, klar til at sætte i drift, og i slutningen of november skal også Nørresundby dirigeres fra Aalborg.

På bedste DSB-vis kan man med næsten minutpræcision på forhånd angive, hvornår der i morgen bliver skrevet jernbanehistorie i Nordjylland. Statsbanerne holder nemlig F- dag - F for fjernstyring og det sker efter en »køreplan lig dem, der findes for toggangen.

F-dagen begynder med at DSB efter et langvarigt tilløb på mere end 10 år - tager et ny kommandopost i brug på Aalborg Banegård. Kommandoposten ved Østre alle har stået tom i mange år, men hvor det lokale jernbaneorkester hidtil har haft øvelsesplads, er nu violinkasser og tuba hylstre nu skiftet ud med elektronik, og som erstatning for dirigentstokken er der indrettet kontrolpulte med blinkende lamper.
I løbet af i morgen skal kommandoposten overtage kontrollen med aIt togtrafik på banegårdens område. Senere - efter endnu nogle tilløb - skal samtlige DSB-anlæg på strækningen fra Hjørring til Randers fjernstyres fra kommandoposten i Aalborg.

Køreplanen for etableringen af fjernstyringen skal bl a sikre, at kunderne, publikum generes mindst muligt. F-dagen skulle således ikke komme til udtryk udadtil, men bag kulisserne er der hektisk travlhed.

- På bestemte minuttal kobles f. eks. sporskifterne kommandopostens kontrolområde. Det betyder, at sikkerhedssystemer ændres, endvidere bliver signalhuse sløjfet og endeligt skal der i løbet af dagen anlægges godt 300 meter nye spor på banegårdsarealet, oplyser den fungerende stationsforstander på Aalborg Banegård, overtrafikkontrollør J. Nørregaard, Aalborg"
Selv om F-dagen skaber store tekniske omvæltninger, skulle den ikke få væsentlig indflydelse på toggangen i morgen. Et enkelt godstog aflyses, og et persontog fra Frederikshavn, der normalt vender i Aalborg, føres i dagens anledning videre sydpå. De Øvrige tog kører efter den ordinære tidstabel - dog kan passagen af Aalborg Banegård, der skal ske i »sneglefart., medføre minutters forsinkelse.

Tog afsløres på lystavler

Når det projekterede fjernstyringssystem er endeligt udbygget, kan man på lystavler i Aalborg følge togenes bevægelser i det nordjyske landskab, og ved at trykke på knapper kommandoposten dirigeres sporskifter, signaler og bomme på hele strækningen. Men hvad omfatter første etape, der etableres i morgen?
Kommandoposten ved Østre Alle bliver nu ,hjernecenter for de fleste aktiviteter på Aalborg Banegård. Herfra overvåges og dirigeres jernbanetrafikken - både afvikling at person- og godstog samt rangering, herfra sættes signaler og skiftes spor, herfra radiostyres personalet på banegårdsarealet, herfra sendes meddelelser til passagerer ud over højttalerne på perronerne og herfra udgår DSB's interne kommunikation via telefoner og fjernskrivere" og i realiteten de lige så godt sidde under jorden for de dirigerer udelukkende ved hjælp af den Elektroniske fjernstyring.

Mere sikkerhed med elektronik 

Samtidig med at fjernstyringen sættes i funktion - efter et par måneders prøvetid øges sikkerheden på hele jernbanenettet inden for banegårdens område" Nu udelukkes det menneskelige element næsten, og ifølge de teknikere, der har udarbejdet det nye anlæg, kan der ikke ske f. eks. kollisioner hvis signalerne respekteres. Dels vil personalet altid kunne se på lystavlerne, når der holder tog på et spor - og følerne er så følsomme, at selv en skinnecykel vil blive registreret - dels kan man ikke komme til at skifte et spor og sende to tog mod hinanden.
Det forhindrer teknikken. Og det er helt bevidst gjort ekstra besværligt at neutralisere teknikken, hvis det endelig skal ske i forbindelse med en sammenkobling. Endvidere er det teknisk umuligt at omstille et sporskifte mens et tog kører over det. 

Og endeligt mindskes risikoen for fejltagelser ved at der altid skal trykkes på to knapper for at udløse en bevægelse.

Banegården får ny lang perron

 F-dagen i Aalborg er en milepæl i forbindelse med de ombygninger der finder sted på banegården.

Efter at fodgængertunnelen er færdig kan sporløbene ændres, således at der kan anlægges en ny perron to. Dette' arbejde er allerede sat i gang, og foreløbigt er der etableret småbidder. af den nye perron.
- Arbejdet vil blive fortsat med det samme, men der bliver i første omgang kun tale om en interimistisk perron oplyser overtrafikkontrollør Nørregaard, der bl a. fortæller at der end.nu ikke er truffet beslutning om bygning af et nyt perrontag. Aalborg Banegård har dog klaget til generaldirektoratet, og der vil spørgsmålet atter blive behandlet.

Tograngeringen styres pr. radio 

På F-dagen får premiere på radiostyrede tog. I første omgang forsynes de pladsledere, der arbejder rangering, med bærbare radioer, så de er i konstant forbindelse med  kommandoposten. Senere formentlig inden årsskiftet - skal også rangermaskinerne udstyres med radioer. Og en anden premiere på F-dagen: DSB har indtalt standard-tekster til de »store togafgange på kasettebånd, således at personalet i kommandoposten også kan annoncere togafgangene over højttalerne uden at skulle tage blikket fra lystavlerne.

Ingen på gaden ved automatisering

Gennem den senere tid er der blevet holdt en række informationsmøder på Aalborg Banegård for det personaIe, der nu skal tage alt det nye I brug: - Selv om der også er besparelser i automatiseringen, vil der ikke blive tale om afskedigelser eller forflyttelser af DSB-personalet i denne anledning, siger overkontrolløren. - Fra signalhus tre, der har været betjent af trafikassistenter, rykkes folkene op i kommandoposten, hvor de skal. arbejde sammen med stationsbestyreren. Og de fire portører; der spares i signalhus tre, kan bruges andre steder, idet vi har haft en latent mangel på arbejdskraft. Hvornår forsætter den videre udbygning af fjernstyringssystemet? : - I slutningen af november ,overtager Aalborg Banegård betjeningen af Nørresundby, fortæller J. Nørregaard. Og resten af strækningen mellem Hjørring og Randers? - Det ved vi ikke noget om endnu...

fvm 2024-08-06

 

Newsflash

Gedser remise må aflyse kørsel med skinnebus

Gedser Remises gamle skinnebus er havareret på det ene hjul, og derfor er kørslen blevet aflyst nogle dage.

Hjulsættet i den ene ende skal til Nordsjælland for at blive repareret.

Derfor er kørslen aflyst den 29, 30. og 31. maj.

fvm 2025-05-20

 

SB M1 er nu i Wismar

13 maj blev SB M1 fra Gedser og herfra til sit nye hjemsted hos Eisenbahnfreunde Wismar.

SB M1 er lige blive lastet i Gedser. Arne Jørgensen har taget foto. Tysk filmhold var også til stede ved lastningen

Link til den tyske hjemmeside for  Eisenbahnfreunde Wismar - Siden er på tysk 

 

fvm 2025-05-20

 

MHVJ gør klar til at sige velkommen til en ny sæson

 

Et veterantog er ikke bare som et modeltog, man tager ud af en kasse og  sætter på sporet og kører med. Derfor har en flok frivillige entusiaster også brugt måneder og mange timer på at få materiel, skinner og køreplaner til at gå op i en højere enhed til sæsonstarten sidst i maj.

Det sker i et tæt samarbejde med turistbåden Svanen, Saltcentret i Mariager, turistforeninger med flere, så besøgende i Mariager kan oplevelse en rejse ud over det sædvanlige.

I 2024 valgte over 13.000 at købe billet til den oplevelse. Mange af dem valgte at kombinere rejsen med en tur med trekantruten, der foruden turen med veterantoget består af en sejltur med turistbåden Svanen, der sejler mellem Mariager og Hobro, og en bustur fra Hobro til den fredede station i Handest, hvorfra turen går med veteranbanen tilbage til rosernes by, Mariager.

Ta' toget tilbage i tiden

- Det hele handler om, at vi ved veteranbanen gerne vil give passagererne en oplevelse af, hvordan en rejse foregik tilbage i 1950'erne på den naturskønne strækning mellem Mariager og Handest, fortæller Frits Sørensen. Han er driftsbestyrer ved veteranbanen og med til at lede de omkring 50 frivillige ildsjæle i foreningen, der siden 1970 har drevet veteranbane på en del af den tidligere privatbane, der gik mellem Mariager, Fårup og Viborg.

Uden ildsjæle ingen veteranbane

Blandt veteranbanens frivillige har der hen over vinteren og forårsmånederne været travlt med at få materiel og strækning gjort klar til sæsonen.

En gruppe frivillige har hen over vinteren blandt andet renoveret vognkassen på banens motorvogn M 1210 fra 1937.

Et kik ind i remise i Mariager afslører, at det er et alsidigt arbejde, der foregår bag kulisserne. En motorvogn fra 1937 har fået skiftet træværket i den ene side. Her dufter af maling og lakarbejde, hvor træskelettet er fornyet og den gamle teaktræs beklædning lakeret op. Indvendigt i vognen er flere træplader fornyet og malet op. Ja, selv toilettet i vognen får den helt store tur med penslen.

M 1210 er vores Triangel motorvogn, der har kørt ved Aalborg Privatbaner fra 1937 til 1969. Og den var ved at være noget træt i vognkassen, fortæller Anders Færch Hansen, der leder teamet bag renoveringen og tilføjer: Sidste vinter fik vi renoveret den ene vognside og nu har den anden side fået samme tur. Så alt i alt er vognen ved at nærme sig den stand, den havde, da den kom ud at køre i 1937.

Bag den gamle motorvogn står undervognen til det store dieselelektriske lokomotiv MHVJ M 5 fra 1953, der trækker de store tog ved veteranbanen. Her ligger lokomotivets fire store banemotorer totalt adskilt for den helt store og gennemgribende renovering.

Vi har blandt andet været ved at om-isolerer nogle felt- og vendepolspoler i en banemotor, forklarer Benjamin Olsen, der står for renoveringen, hvor de har fuld gang i at få det store lokomotiv på hjul igen til sæsonen.

På veteranbanens dieselelektriske lokomotiv, MHVJ M 5 fra 1953, er vognkassen løftet af bogierne således, at lokomotivets fire store banemotorer har kunnet få en gennemgribende renovering.

 

På sporet af banen

Ude i den friske forårsluft er der fuld gang i udskiftning af sveller på strækningen, så sporet er sikkert at køre på. Maskiner og mandskab fra en lokal entreprenør er sammen med banens frivillige i gang med denne del af veteranbanens vedligeholdelse.

En lokal entreprenør har sammen med banens frivillige haft gang i udskiftning af en del sveller på strækningen, så sporet er sikkert og godt at køre på.

Ved banens overkørsler bliver er også arbejdet. Her får teknikken det årlige eftersyn, så vejtrafikken bliver sikkert advaret med blinklys og klokker, når veterantoget kommer kørende.

Mange turister på tur i området benytter lejligheden til at tage maleriske billeder af toget der passerer overførslerne på turene i gennem det smukke Mariagerfjord landskab, og endnu flere benytter besøget til at rejse med toget, enten som en planlagt tur med familien og madkurv, eller bare en spontan tur på en hyggelig dag.

Ved banens overkørsler har teknikken fået det årlige eftersyn, så vejtrafikken bliver sikkert advaret med blinklys og klokker, når veterantoget kommer kørende.

"De har en plan – en køreplan"

Veteranbanen begynder sæsonen den 31. maj og kører frem til begyndelsen af efteråret.

De dage, hvor veteranbanen ikke kører, står den for de frivillige fortsat på vedligeholdelse af materiel og hyggeligt samvær. Og man er altid velkommen til at kigge indenfor på værkstedet i remisen i Mariager og hilse på medlemmerne .

Du kan læse meget mere om veteranbanens arbejde og sæson på banens hjemmeside, www.mhvj.eu

 

fvm 2025-05-15

 

Stenvad Mosebrug kører igen tørvetog til Horsmosen

Efter to års ventetid er det historiske veterantog på Stenvad Mosebrug endelig tilbage på skinnerne!

I marts 2025 gav Trafikstyrelsen grønt lys til genoptagelsen af kørslen på den cirka 2 km lange smalsporsbane, der fører ud til Horsmosen. Denne bane blev oprindeligt anvendt til transport af tørv og er nu en levende del af Danmarks industrihistorie.

Simon Mosbjerg Mørch var forbi og lavede billederne nedenfor og har også lave droneoptagelser fra dagen.

 Den officielle genåbning fandt sted den 9. maj 2025 med taler, kaffe og kage – en festlig markering af et vigtigt skridt i bevaringen af vores kulturarv.

Kørslerne på den cirka to kilometer lange tørvebane har været indstillet siden 2023 på grund af manglende tilladelser og omfattende papirarbejde. Stenvad Mosebrugscenter havde i mange år kørt toget på en mundtlig dispensation fra Østjyllands Politi, men da bestyrelsen granskede forholdene, viste det sig, at man var nødt til at have tilladelse fra Trafikstyrelsen, hvorved kørslen ophørte omgående. Årsagen er, at tørvebanen undervejs krydser Stendyssevej, som er offentlig vej, og dermed overgår til myndigheden Trafikstyrelsen og altså ikke Østjyllands Politi. Bestyrelsen i Stenvad Mosebrugscenter forventede dengang, at det ville tage seks til otte måneder at indhente den nye tilladelse og dermed være klar til sæsonen i 2024. Dette var dog ikke tilfældet, da arbejdet var mere omfattende, men nu er tilladelserne på plads. 

 

fvm 2025-05-15

 

Rettelse til Jernbanen M1

Fra et par medlemmer har vi fået rettelser til artiklen om Jernbanemuseet genindvielse 17 april 1975.  

I artiklen skrev vi efter de oplysninger vi fandt i jernbanen nr. 2 marts 1975

Mellem København H. og Korsør fremføres ekstra toget af P 917 og E 994 - i forspand - mellem Nyborg  Færgehal og Odense fremføres ekstratoget af H 800 -  og toget fra Arhus H. til Odense fremføres af  R 953. 

Det er desværre ikke korrekt:

P 917 og E 994 på Sjælland er OK.

Toget fra Nyborg til Odense blev ikke fremført af Litra H 800 men af R 946

Det var R 946 der kørte et tog til Ringe og ikke H 800

Det var ikke R 953 der fremførte damptoget fra Aarhus H til Odense. Det var Litra R 963

 
 
fvm 2025-05-15
 
 
 
 
 
 

Gedser Remise har mistet sin formand

Det er med stor sorg at Gedser remise meddeler, at vores formand, Finn Rasmussen stille sov ind fredag d. 2. maj 2025.
 
Under Finns kyndige og utrættelige ledelse er der de seneste snart 10 år taget initiativ til utroligt mange små og store projekter, der har gjort Gedser remise til et af fyrtårnene i det lokale turistliv.
Finns imødekommende og varme væremåde vil blive højt savnet af alle, der har kendt ham. Vores tanker går til hans familie i denne svære stund.
Finn bliver bisat fra Gedser kirke fredag d. 9. maj.
 
Æret være hans minde.
 
I 2023 var Jernbanens redaktion forbi i Gedser for at få en snak med Finn om remisen. Link til artiklen. 
 

Finn Rasmussen i hans gule palæ.

fvm 2025-05-15

 

Jernbanemuset i Struer kan gå i gang med overdækning

Efter tæt på alverdens modgang kan en overdækningen af dele jernbanemuseet i Struer gå i gang - syv år efter at det første udkast lå klart.

Arbejdet med at opføre en 400 kvadratmeter ny bygning ved museet på Godthåbsvej i gang er gået i gang

Pandemi, naboklager, krig og inflation har gjort sit til, at det varmeste ønske hos entusiasterne bag museet har måttet vente, vente og nok engang vente for at komme til målstregen.

Derfor var smilene da også i størrelse X-large akkompagneret af strålende solskin, da borgmester Marianne Bredal (V) onsdag morgen klokken ni satte spaden i jorden ved museet.

Det første udkast til projektet lå færdigt i 2018, men visionen om en udvidelse har flere år på bagen. Gennem årene er tidspunktet for, at første etape af det arbejde ville stå færdigt, rykket flere gange.

Formanden for museets støtteforening  Kaj Rasmussen var en glad mand og har foreløbig sat champagnen på køl. Den skal først afproppes med et knald, når første etape kan overdrages til museet - en stor dag, som vi har ventet i ti år på

Projektet forventres færdigt efter sommerferien. Med fondsstøtte og indsamlede penge lander den samlede pris på byggeriet, der er den første af to etaper, på godt fire millioner kroner.

Publikum slipper for at gå ude i regn og rusk for at se omtrent halvdelen af museets udstillinger, og museets mange frivillige kan se frem til at slippe for at se deres anstrengelser med at renovere lokomotiverne gradvist forvitre og forfalde, fordi klimaet slider på de stolte maskiner.

Lokomotiverne kan de frem til at blive opbevaret i en tilbygning, hvor siderne beklædes med stålplader, som leverandøren garanterer har mindst 15 års modstandskraft mod vind og vejr i sig, fortæller Jeppe Madsen.

fvm 2025-05-15

 

Lillebæltsbroen fylder 90 år

I 90 år har Lillebæltsbroen bundet Danmark sammen, og den ca. 300.000 tons tunge beton- og stålkonstruktion er i god form og klar til 90 år mere.
Lørdag den 10. maj bliver fødselsdagen markeret på begge sider af broen.

Kong Christian X og daværende statsminister, Thorvald Stauning, indviede i 1935 broen sammen med omkring 500 officielle gæster og ca. 50.000 danskere.

Lillebæltsbroen – også kendt som Den gamle Lillebæltsbro i folkemunde - har siden åbningen været et trafikalt knudepunkt. I dag krydses broen af ca. 12.000 biler og 200 tog hver eneste dag, og beton- og stålkonstruktionen er stadig i god form.

90 år er ingen alder, så længe der sørger for at vedligeholde betonen, stålet og de mange tusinde forskellige komponenter, som broen består af. Beregninger viser, at Lillebæltsbroen kan stå helt frem til år 2100, når broen vedligeholdes.

Vær med til at fejre broen

Til 90-års fødselsdagen, der samtidig markerer 10-året for Bridgewalking på toppen af Lillebæltsbroen, er alle inviteret til fødselsdagsparade og fest på broen. Fejringen foregår lørdag den 10. maj og i den anledning er broen lukket for biltrafik under festlighederne.

I anledning af fødselsdagen bliver der på begge sider af broen opsat en helt ny udstilling, som fortæller om broens historie. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem Banedanmark, de to kommuner samt Middelfart Byarkiv, Museum Fredericia og Fredericia Fotoklub.

Program:

Kl. 11.00: Festlighederne starter fra hver sin ende af broen – i Snoghøj (Fredericia) og ved opgangen til Bridgewalking ved Middelfart. Her serveres brunsviger til de første 500 gæster og uddeles flag og balloner ved de to nye udstillinger.

Kl. 11.30: To lokale parader bevæger sig fra udstillingsområderne over broen og mødes på midten.

Kl. 12.00: Brofesten starter med gadegøgl, musik og masser af sjov for hele familien!

Kl. 13.30: Dagen afrundes med et ti-foldigt hurra for broen.

Kl. 14:  Fejringen slutter, og broen genåbnes for biltrafik.

Da broen i 1985 havde 50 års jubilæum bragte Jernbanen artiklen om broen .

 

Du kan finde artiklen på linket nedenfor:
Link til artikel om Lillebælstsbroens juubilæum i 1985

 

15 minutters stumfilm fra indvielsen i 1935 findes her

 

fvm 2025-04-29

 

Uden elektrificering Struer-Vejle er erhvervslivet  truet

 ingen international godstogs-trafik uden køreledninger

En moderne jernbane-godsterminal placeret tæt på motorvejs-nettet i Herning på en elektrificeret Struer-Vejlebane, hvor godset kan fragtes videre med elektriske lastbiler til og fra slut-distination eller produktionsvirksomhed.

Det er en konkret vision for at flytte mere gods over på skinner, som EU i øvrigt har en målsætning om.

Ideen om en terminal kommer fra medlem af IDA Rail, civilingeniør Tommy O. Jensen i en ideudvikling med arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København.

Ift Holstebro er elektrificering er forudsætning for at kunne køre tunge pansertog fra Jyske Dragonregiment – JDR- til øvelser i fx Tyskland.

Hvorfor elektrificering: Uden elektrificering – ingen international trafik med godstog til Midt- og Vestjylland.

Elektrificering er vigtig for det midt- og vestjyske erhvervsliv. Elektrificering er ifølge transportminister Thomas Danielsen og flere partier i forligskredsen for Infrastrukturplan 2035 også den rigtige løsning- ikke batteritog. Men finansieringen mangler.

 Derfor har toggruppen sendt et åbent brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, erhvervsråd, borgmestre m fl.  for at gøre opmærksom på, at elektrificering eller ej er et strategisk valg- et valg ift i erhvervspolitik.

Dels fordi transporten med el-tog er billigere end med lastbil ifølge beregninger fra Rambøll til Transportministeriet. 

Dels fordi elektrificering er forudsætningen for at opretholde international godstogs-trafik fra Midt- og Vestjylland og dermed transport med tog til det snart buldrende tyske marked.

Vi kan hente inspiration i Sverige. Tommy O. Jensen peger på, at APMs containerhavn i Gøteborg har gode jernbaneforbindelser til terminaler inde i landet. Containere køres fra havnen til terminal med togshuttle og derfra videre med lastbil. En løsning i Midt- og Vestjylland kunne være shuttletog fra APM i Aarhus til Herning om natten. Der arbejdes også med godstogstrafik i  Grønn Jyllandskorridor 

El-drift er det eneste rigtige, hvis man skal have godsoperatører til at køre godstog til Herning. Fordi  langt størstedelen af godslokomotiverne kun er til el-drift. Enkelte el-lokomotiver har lidt batterikapacitet til rangering og kort kørsel. Men slet ikke til strækningskørsel.

Diesellokomotiver bygges kun i et meget lille antal. Men er reelt udfaset fra produktionen. Så dem skal man ikke satse på. Hydrogen -lokomotiver findes, men kun i få eksemplarer.

I dag har fx Viking Rail  50 år gamle diesel-lokomotiver. Men de er nok skrottet om 10-15 år.

Der er rigtig langt fra Vejle til Herning alene på batteri. Det vil kræve særlige lokomotiver, som operatører nok ikke er særlig interesseret i at investere i, hvis der ikke er en rimelig forretning.

Der er ifølge Tommy Jensen heller ikke et større marked for batterilokomotiver til strækningskørsel.  Så hvis der ikke er el til Herning/Holstebro, så bliver det rigtig svært at finde nogen, der vil køre gods på den rute på sigt.

Når Femern-jernbanen åbnes i 2029, så vil den nuværende Taulov jernbaneterminal miste de store mængder gods, der i dag kører via Sjælland og Fyn til Tyskland.  Det er godstog med endestationer i Tyskland og Sverige, der vil vælge den kortere rute via Femern.

Det betyder en ny fremtid for terminalen og måske færre afgange med godstog, hvis ikke også erhvervslivet i Jylland satser mere på gods på banen. Vi ser i værste fald ind i en fremtid uden muligheden for at transportere gods på en elektrisk jernbane kombineret med restriktioner i et ekspanderende Tyskland .

Ift Holstebro betyder  oprustningen, at landets største kampregiment Jyske Dragonregiment får flere kampvogne og flere infanterikøretøjer og får brug for, at  flere pansertog kan køre fra Holstebro til øvelser i fx Tyskland.

I Holstebro er der et sidespor til pansertog. Også den massive vækst i værnepligtige og professionelle soldater øger behovet for togbetjening. Altså: Elektrificering er også sikkerhedspolitik.

 Danmark overtager snart  EU-formandsskabet efter Polen. EU har en målsætning om, at jernbane-godsets markedsandel skal øges fra 30 pct i 2030 til 50 pct. i 2050. Det svarer til daglige godstog til både Thy, Vestjylland, Lolland og Vendsyssel. Dertil kommer jernbanens betydning i det kommende europæiske forsvarssamarbejde.

PS: I det åbne brev stiller Tommy O. Jensen sig til rådighed for borgmestre, erhvervsråd m fl med viden. Fx ift  kontakter til Sverige.

 

Egon Nykjær, formand Dansk Metal Herning og bestyrelsesmedlem Erhvervsrådet Herning &Ikast-Brande

Ole Skydt, Østerbrogade 22

 Medlem af arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København

 

Links til inspiration:

Bandet klippt för Julas nya jätteterminal i Falköping | JARNVAGSnyheter.se 

Falköping’s new terminal facility revolutionises Swedish transshipment logistics - APM Terminals

Katrineholms Logistikcentrum | Katrineholms kommun

fvm 2025-04-24

 

 

En damplokomotiv har for første gang i England kørt ved hjælp af ETCS

En damplokomotiv har for første gang med succes kørt ved hjælp af Hitachi Rails europæiske togkontrolsystem (ETCS) digital signaleringsteknologi. Prøven, der blev afsluttet på Cambrian-linjen i Wales, markerer en ny udvikling i integrationen af kulturarvstog med moderne jernbaneinfrastruktur.

Engelsk tekst

Link til Railway-news

fvm 2025-04-21

 

Jernbanenyheder

De nyeste artikler

Modeltog