Med hensyn til eventuel arv og testamente til fordel for DJK, er der nogen overvejelser, det er vigtigt at gøre sig i tide.

Det er sådan at Dansk Jernbane-Klub er godkendt efter Ligningsloven §8A, det vil sige at DJK som almennyttig forening ikke skal svare boafgift (tidl. arveafgift) til staten.

Har man ingen arvinger, så vil ens arv tilfalde Staten, medmindre man i et testamente beskriver, hvem man ønsker skal betænkes. Det kan være DJK eller andre almennyttige eller velgørende foreninger, som ikke skal svare boafgift, hvorfor hele arven går ubeskåret til foreningen fremfor Staten.

Har man arvinger, men samtidig ønsker at betænke en almennyttig forening såsom DJK, kan man samtidig betænke velgørenhed og ens arvinger ved en særlig løsning, hvor en eller flere velgørende foreninger arver 30% af formuen på betingelse af, at foreningen betaler boafgiften for de øvrige arvinger, de øvrige arvinger modtager så 70% af boet uden at skulle betale afgifter.

Da velgørende foreninger ikke selv skal betale boafgifter af arv betyder det, at de øvrige arvinger får lidt mere i arv, samtidig med at der bliver et beløb til den eller de almennyttige foreninger såsom DJK.

Da det er noget kompliceret, er det vigtig, at testamentet udarbejdes af en advokat, der har speciale i arv og testamente. DJK kan eventuelt hjælpe med at anvise en sådan advokat.

Læs mere her : Link til det gode testamente

 

Newsflash

Djurslands jernbanemuseum overtager dele af jernbanemuseet i Hornum

I flere år har der været ønske om, at ombygge den tidligere jernbanestation i Hornum til et bed and breakfast, så byen kan få større del i indtægter fra vandrere og cyklister, som i fremtiden ventes at benytte Hærvejen gennem Jylland. Men ønsket sættes de eksisterende ”beboere” i stationen under pres - det er Himmerlands Jernbanemuseum og Hornum Lokalhistoriske Arkiv..

Derfor har der været en arkitekt på opgaven med at omdanne stationens hovedbygning og pakhuset til bed and brekfast .Bygningernes originale udseende bevares, men indenfor indrettes soverum, værelser, køkken, badefaciliteter og et forsamlingsrum med anretterkøkken. Arkitektens tanke er, at jernbanemuseet og arkivet indskrænker sig på et mindre areal og det har betydet at museets stuetage må rømmes.

På Hornum station (på den nu nedlagte Hobro/Viborg-Løgstørbane, nord for Aars) har der i mange år været et lille jernbanemusem og modelbane drevet af Himmerlands Jernbaneklub. Museet rådede over et stor lokale i stationens stueetage og hele stationens loft. 

Men da stations stueetage nu bygges om til bl.a. overnatning til Hærvejsvandrende og "Lokalhistorisk Arkiv for Hornum og omegn" som har til huse samme sted, også stadig skal være der, var der ikke længere plads til museet i stueetagen. Klubben/museet beholder heldigvis loftet med den store modelbane og en mindre udstilling om Himmerlands gamle jernbaner.


Hornum station set fra perronsiden. 

Jernbaneklubben henvendte sig til Museet i Ryomgård og bad om hjælp til at sikre samlingen ikke ende på lossepladsen. Museet sagde ja, selvom vi ikke har for meget plads i forvejen og fordi det er en fin samling. Den 30 okt. tog Museet til Himmerland med en flyttebil og hentede den største del af samlingen. Nu mangler museet "bare" at finde plads til de mange genstande enten på vores lagre rund omkring på museet til senere brug eller i udstillingen.


Stueetagen på Hornum station med mange fine genstande fra jernbanen i gamle dage.


Halvfuld flyttebil, men den blev helt fyldt op til randen til sidst.

fvm 2024-11-23


 

GoCollective fik påbud i juni: Aflyser stadig tog på stribe

Mellem 19. juni og 27. oktober har GoCollective aflyst tog 2343 gange, i Jylland.

Det tæller for en aflysning, hver gang toget ikke når frem til en af strækningens kontrolstationer. For eksempel tæller en aflysningen på strækningen Thisted-Vejle for fire aflysninger, idet Struer, Holstebro, Herning og Vejle er kontrolstationer. 

For godt 38 procent af de 2343 aflysninger ligger ansvaret hos GoCollective.

Se indslag i TV midtvest

fvm 2024-11-14


 

Når IC3-togene sælges, har DSB ikke længere tog, der kan køre direkte på tværs af landet

Når det dieseldrevne IC3-tog i slutningen af 20’erne udfases kan det samtidig blive et farvel til en direkte rute mellem Struer i Vestjylland og København.

DSB’s kommende elektriske IC5-tog, der afløser IC3, kan nemlig kun køre, hvor der er køreledninger.

Det rammer den direkte rute til Vestjylland, da der kun kommer køreledninger mellem København og Vejle, men ikke videre til Struer. 

I en ny analyse konkluderer DSB, at ingen af de mulige løsninger på problemet kan betale sig, og man derfor bør droppe den direkte forbindelse.

Læs rapport om tog mellem landsdelene fra DSB

Analysen viser, at skift vil være den samfundsøkonomisk foretrukne løsning, skriver DSB at en direkte forbindelse mellem København og den vestjyske endestation i Struer vil give store samfundsøkonomiske underskud på mellem -1,9 mia. kroner og -4,6 mia. kroner.

Se indslag i TV midtvest

Se indslag i TV midtvest - andet indslag

For lille pasagerunderlag gør at gevinsterne ved en direkte forbindelse er begrænsede. »Der er relativt få, der får glæde af den direkte forbindelse, og samtidig har prioriteringen af de direkte forbindelser nogle steder konsekvenser for den øvrige jernbanetrafik,« skriver DSB.

 Transportminister Thomas Danielsen (V) er ikke klar til at pege på, hvad han foretrækker, men skitserer, at valget nok står mellem elektrificering eller et stop for den direkte forbindelse.

»Det har jeg tænkt mig at drøfte med forligspartierne i Folketinget, men også de vestjyske borgmestre og lokalbefolkningen,« siger han.

fvm 2024-11-14


 

Farvel til den lokale jernbane

Det tyder på, at vi kan komme til at opleve en ny bølge af nedlæggelser af jernbaner, fordi det koster meget at indhente efterslæbet på vedligeholdelsen. 

Link til Ingeniøren

toj 2024-11-09


 

Ta` med ud og hent julemanden den 17. november, hvor han kommer til Mariager

Traditionen tro bringer veteranbanen julemanden til Mariager, hvor den rødklædte herre med det lange hvidt skæg tænder juletræet på Torvet. Det sker i år søndag den 17. november 2024.


Den tradition holder vi fast i. Til den kommende højtid er det gamle Hadsund-Peter, der med sine 98 år på bagen er veteranbanens ældste motorvogn og banens kronjuvel, der får opgaven at hente julemanden og køre ham sikkert til Mariager. Om landskabet i år bliver lige så fint pudret af sne, som forrige år er endnu uvist.

Handelsstandsforeningen fortæller, at julemanden bor i Lunddalen. Her er et lille trinbræt, hvor julemanden troligt venter på Hadsund-Peter, der sammen med de 
mange børn og voksne i toget bringer ham til Mariager. 


foto: Asger Christiansen


Julemanden ankommer til Rosernes By søndag den 17. november 2024
Hadsund-Peter afgår fra Mariager station kl. 15:00 Toget er tilbage igen på Mariager station kl. 15:30.

Herfra kører julemanden op til torvet og tænder byens juletræ. – Og så er det endelig jul i den lille idylliske fjordby.

Det er gratis at tage turen med Hadsund-Peter. Veteranbanen giver billetten. Man skal bare stige ombord på juletoget. MEN kom i god tid. Der er ikke flere end 74 siddepladser i toget! Der kan ikke bookes billetter i forvejen!

foto: Asger Christiansen

Veteranbanen sender sine varmeste hilsener med ønsket om en glædelig jul og ser frem til sæsonen 2025.

fvm 2024-11-07


 

Nye togkøreplaner får kritik

15. december skal togpendlere på hele Sjælland få arbejde og fritid til at hænge sammen med de nye køreplaner, der ændres med op til 25 minutter.

Link til TV2 øst

fvm 2024-11-03


 

Demonstranter for nattog holdt pyjamasparty

Fredag aften mødte en gruppe mennesker op på Københavns Hovedbanegård med nattøj og sovedyr. De var en del af en fælles europæisk markering, som vil slå til lyd for flere nattog, og til musik sendt over mobilen dansede de samtidig med meningsfæller på banegårdene i 11 europæiske byer.

Link til Kollektiv trafik forum

fvm 2024-10-31


 

Sporvogn torpederede butik i Oslo

Link til Tv2

fvm 2024-10-29


 

Mandag eftermiddag er en entreprenørmaskine væltet på skinnerne ved Brabrand

28. oktober er en entreprenør maskine væltet på skinnerne ved Brabrand. En kran der skal løfte maskinen på plads er ankommet.

Link til presse-fotos.dk

fvm 2024-10-29


 

Stor beredskabsøvelse med tog på Storebælt

Link til tv2 øst

fvm 2024-10-27