Flere tog til Tyskland. 15, december indsættes flere afgange til Hamborg
Tidligere morgenafgang, der gør det muligt at nå længere ud i Europa inden for samme døgn.
DSB skifter køreplan den 15. december 2024. Det medfører flere daglige afgange, nye afgangstider og en mere robust køreplan, der får flere kunder frem til tiden. Blandt andet introducerer DSB en ny tidlig afgang fra København kl. 6.22 og med ankomst i Hamborg kl. 10.59.
Med den nye tidlige morgenafgang opnår kunderne endnu flere forbindelser i Hamborg med mulighed for at rejse længere ud i Europa inden for samme døgn
DSB kører dagligt fem-otte afgange i hver retning. I højsæsonen fra den 23. maj til den 31. august er der otte afgange i hver retning.
Som noget nyt indsætter DSB en 6. afgang fra den 11. april til den 22. maj og igen fra den 1. september til den 2. november.
I dag kan man tidligst være fremme i Hamborg klokken 12.06. Med den nye tidlige morgenafgang opnår kunderne endnu flere forbindelser i Hamborg med mulighed for at rejse længere ud i Europa inden for samme døgn
Selvom denne ændring navnlig gavner de fritidsrejsende, så er der ifølge DSB her tale om at imødekomme et voksende marked. Salget af billetter i dette års sommersæson gik frem med 22 procent.
Højsæsonen forlænges, så den starter tidligere og slutter senere og udbyder en ekstra afgang i hver retning med 450 siddepladser..
Med de nye køreplaner har DSB også forsøgt at forebygge forsinkelser. I dag bruger DSB de aldrende IC1-vogne på strækningen Købehavn-Ringsted-Hamborg, der oftere er skyld i aflysninger og forsinkelser end hovedparten af DSB's øvrige materiel. Helt konkret er der gjort plads for et længere stop i Hamborg, inden toget kører retur mod Ringsted og København. Med et længere stop i Hamborg er der bedre tid til småreparationer, som ellers ville koste forsinkelser, eller forebygge, at en forsinkelse på turen til Hamborg forplanter sig til turen den modsatte vej, oplyser DSB.
De finske statsbaner skal køre øresundtogene fra december 2025
Den svenske afdeling af de finske statsbaner, VR, har vundet udbuddet med at køre regionaltog over Øresund og i det sydlige Sverige. Dermed overtager selskabet kørslen, der også omfatter trafikken mellem København H, Københavns Lufthavn og Malmø fra december 2025
Med kontrakten overtager VR kørslen fra Transdev, som tog over på en nødkontrakt efter, SJ trak sig ud af den oprindelige kontrakt i 2022. Kontrakten er dermed det finske selskabs første på kørsel i Danmark.
Både Transdev og de norske statsbaner Vy havde også budt ind på kontrakten, som VR nu har vundet. At VR overtager, skyldes dog ikke utilfredshed med Transdev, der er en frans koncern.
- Det har fungeret meget fint med Transdev, og trafikken er ikke blevet så meget dyrere, som vi måske regnede med. Men nu har vi udbudt trafikken under mere ordnede forhold, og der havde VR Sverige det mest fordelagtige tilbud, siger Öresundtåg AB’s direktør Jarl Samuelsson i en pressemeddelelse.
Kontraktbetalingen afhænger blandt andet af, at VR lever op til de krav, den blandt andet stiller til visse toglængder, punktlighed, komfort og kundetilfredshed.
- Vi bedømmer baseret på VR’s erfaring og kompetence inden for togtrafik i Sverige og Finland, at VR har gode forudsætninger for at drive trafikken med høj kvalitet, siger han.
Finske VR har satset stort på at vinde kontrakter på regionaltogskørsel i Sverige siden det i 2022 overtog den svenske afdeling af Arriva. Kontrakten med Öresundståg AB er det fjerde udbud af regionaltrafik, som selskabet vinder i Sverige.
- Vi har indgivet et konkurrencedygtigt tilbud, samtidigt med at vi har kunnet vise, hvordan togtrafikken kan udvikles, siger administrerende direktør i VR Sverige i selskabets pressemeddelelse.
På udviklingssiden fremhæver han blandt andet selskabets digitale systemstøtte, fokus på medarbejderne og hvordan selskabet måler, følger op på og udvikler virksomheden.
Kørslen har en værdi på 6 milliarder svenske kroner over fem år. Selskabet har ikke meldt ud om det vil forsøge at vinde flere kontrakter på kørsel i Danmark.
kollektiv trafik forum - fvm - 2024-11-24
Djurslands jernbanemuseum overtager dele af jernbanemuseet i Hornum
I flere år har der været ønske om, at ombygge den tidligere jernbanestation i Hornum til et bed and breakfast, så byen kan få større del i indtægter fra vandrere og cyklister, som i fremtiden ventes at benytte Hærvejen gennem Jylland. Men ønsket sættes de eksisterende ”beboere” i stationen under pres - det er Himmerlands Jernbanemuseum og Hornum Lokalhistoriske Arkiv..
Derfor har der været en arkitekt på opgaven med at omdanne stationens hovedbygning og pakhuset til bed and brekfast .Bygningernes originale udseende bevares, men indenfor indrettes soverum, værelser, køkken, badefaciliteter og et forsamlingsrum med anretterkøkken. Arkitektens tanke er, at jernbanemuseet og arkivet indskrænker sig på et mindre areal og det har betydet at museets stuetage må rømmes.
På Hornum station (på den nu nedlagte Hobro/Viborg-Løgstørbane, nord for Aars) har der i mange år været et lille jernbanemusem og modelbane drevet af Himmerlands Jernbaneklub. Museet rådede over et stor lokale i stationens stueetage og hele stationens loft.
Men da stations stueetage nu bygges om til bl.a. overnatning til Hærvejsvandrende og "Lokalhistorisk Arkiv for Hornum og omegn" som har til huse samme sted, også stadig skal være der, var der ikke længere plads til museet i stueetagen. Klubben/museet beholder heldigvis loftet med den store modelbane og en mindre udstilling om Himmerlands gamle jernbaner.
Hornum station set fra perronsiden. Alle foto: Djurlands Jernbanemuseum
Jernbaneklubben henvendte sig til Museet i Ryomgård og bad om hjælp til at sikre samlingen ikke ende på lossepladsen. Museet sagde ja, selvom vi ikke har for meget plads i forvejen og fordi det er en fin samling. Den 30 okt. tog Museet til Himmerland med en flyttebil og hentede den største del af samlingen. Nu mangler museet "bare" at finde plads til de mange genstande enten på vores lagre rund omkring på museet til senere brug eller i udstillingen.
Stueetagen på Hornum station med mange fine genstande fra jernbanen i gamle dage.
Halvfuld flyttebil, men den blev helt fyldt op til randen til sidst.
fvm og Djurslands Jernbanemuseum 2024-11-23
GoCollective fik påbud i juni: Aflyser stadig tog på stribe
Mellem 19. juni og 27. oktober har GoCollective aflyst tog 2343 gange, i Jylland.
Det tæller for en aflysning, hver gang toget ikke når frem til en af strækningens kontrolstationer. For eksempel tæller en aflysningen på strækningen Thisted-Vejle for fire aflysninger, idet Struer, Holstebro, Herning og Vejle er kontrolstationer.
For godt 38 procent af de 2343 aflysninger ligger ansvaret hos GoCollective.
Se indslag i TV midtvest
fvm 2024-11-14
Demonstranter for nattog holdt pyjamasparty
Fredag aften mødte en gruppe mennesker op på Københavns Hovedbanegård med nattøj og sovedyr. De var en del af en fælles europæisk markering, som vil slå til lyd for flere nattog, og til musik sendt over mobilen dansede de samtidig med meningsfæller på banegårdene i 11 europæiske byer.
Link til Kollektiv trafik forum
fvm 2024-10-31
Mandag eftermiddag er en entreprenørmaskine væltet på skinnerne ved Brabrand
28. oktober er en entreprenør maskine væltet på skinnerne ved Brabrand. En kran der skal løfte maskinen på plads er ankommet.
Link til presse-fotos.dk
fvm 2024-10-29