MHVJ gør klar til at sige velkommen til en ny sæson
Stenvad Mosebrug kører igen tørvetog til Horsmosen
Efter to års ventetid er det historiske veterantog på Stenvad Mosebrug endelig tilbage på skinnerne!
I marts 2025 gav Trafikstyrelsen grønt lys til genoptagelsen af kørslen på den cirka 2 km lange smalsporsbane, der fører ud til Horsmosen. Denne bane blev oprindeligt anvendt til transport af tørv og er nu en levende del af Danmarks industrihistorie.
Simon Mosbjerg Mørch var forbi og lavede billederne nedenfor og har også lave droneoptagelser fra dagen.

Den officielle genåbning fandt sted den 9. maj 2025 med taler, kaffe og kage – en festlig markering af et vigtigt skridt i bevaringen af vores kulturarv.
Kørslerne på den cirka to kilometer lange tørvebane har været indstillet siden 2023 på grund af manglende tilladelser og omfattende papirarbejde. Stenvad Mosebrugscenter havde i mange år kørt toget på en mundtlig dispensation fra Østjyllands Politi, men da bestyrelsen granskede forholdene, viste det sig, at man var nødt til at have tilladelse fra Trafikstyrelsen, hvorved kørslen ophørte omgående. Årsagen er, at tørvebanen undervejs krydser Stendyssevej, som er offentlig vej, og dermed overgår til myndigheden Trafikstyrelsen og altså ikke Østjyllands Politi. Bestyrelsen i Stenvad Mosebrugscenter forventede dengang, at det ville tage seks til otte måneder at indhente den nye tilladelse og dermed være klar til sæsonen i 2024. Dette var dog ikke tilfældet, da arbejdet var mere omfattende, men nu er tilladelserne på plads.


fvm 2025-05-15
Rettelse til Jernbanen M1
Fra et par medlemmer har vi fået rettelser til artiklen om Jernbanemuseet genindvielse 17 april 1975.
I artiklen skrev vi efter de oplysninger vi fandt i jernbanen nr. 2 marts 1975
Mellem København H. og Korsør fremføres ekstra toget af P 917 og E 994 - i forspand - mellem Nyborg Færgehal og Odense fremføres ekstratoget af H 800 - og toget fra Arhus H. til Odense fremføres af R 953.
Det er desværre ikke korrekt:
P 917 og E 994 på Sjælland er OK.
Toget fra Nyborg til Odense blev ikke fremført af Litra H 800 men af R 946
Det var R 946 der kørte et tog til Ringe og ikke H 800
Det var ikke R 953 der fremførte damptoget fra Aarhus H til Odense. Det var Litra R 963
fvm 2025-05-15
Gedser Remise har mistet sin formand
Det er med stor sorg at Gedser remise meddeler, at vores formand, Finn Rasmussen stille sov ind fredag d. 2. maj 2025.
Under Finns kyndige og utrættelige ledelse er der de seneste snart 10 år taget initiativ til utroligt mange små og store projekter, der har gjort Gedser remise til et af fyrtårnene i det lokale turistliv.
Finns imødekommende og varme væremåde vil blive højt savnet af alle, der har kendt ham. Vores tanker går til hans familie i denne svære stund.
Finn bliver bisat fra Gedser kirke fredag d. 9. maj.
Æret være hans minde.
I 2023 var Jernbanens redaktion forbi i Gedser for at få en snak med Finn om remisen.
Link til artiklen.

Finn Rasmussen i hans gule palæ.
fvm 2025-05-15
Jernbanemuset i Struer kan gå i gang med overdækning
Efter tæt på alverdens modgang kan en overdækningen af dele jernbanemuseet i Struer gå i gang - syv år efter at det første udkast lå klart.
Arbejdet med at opføre en 400 kvadratmeter ny bygning ved museet på Godthåbsvej i gang er gået i gang
Pandemi, naboklager, krig og inflation har gjort sit til, at det varmeste ønske hos entusiasterne bag museet har måttet vente, vente og nok engang vente for at komme til målstregen.
Derfor var smilene da også i størrelse X-large akkompagneret af strålende solskin, da borgmester Marianne Bredal (V) onsdag morgen klokken ni satte spaden i jorden ved museet.
Det første udkast til projektet lå færdigt i 2018, men visionen om en udvidelse har flere år på bagen. Gennem årene er tidspunktet for, at første etape af det arbejde ville stå færdigt, rykket flere gange.
Formanden for museets støtteforening Kaj Rasmussen var en glad mand og har foreløbig sat champagnen på køl. Den skal først afproppes med et knald, når første etape kan overdrages til museet - en stor dag, som vi har ventet i ti år på
Projektet forventres færdigt efter sommerferien. Med fondsstøtte og indsamlede penge lander den samlede pris på byggeriet, der er den første af to etaper, på godt fire millioner kroner.
Publikum slipper for at gå ude i regn og rusk for at se omtrent halvdelen af museets udstillinger, og museets mange frivillige kan se frem til at slippe for at se deres anstrengelser med at renovere lokomotiverne gradvist forvitre og forfalde, fordi klimaet slider på de stolte maskiner.
Lokomotiverne kan de frem til at blive opbevaret i en tilbygning, hvor siderne beklædes med stålplader, som leverandøren garanterer har mindst 15 års modstandskraft mod vind og vejr i sig, fortæller Jeppe Madsen.
fvm 2025-05-15
Lillebæltsbroen fylder 90 år
I 90 år har Lillebæltsbroen bundet Danmark sammen, og den ca. 300.000 tons tunge beton- og stålkonstruktion er i god form og klar til 90 år mere.
Lørdag den 10. maj bliver fødselsdagen markeret på begge sider af broen.
Kong Christian X og daværende statsminister, Thorvald Stauning, indviede i 1935 broen sammen med omkring 500 officielle gæster og ca. 50.000 danskere.
Lillebæltsbroen – også kendt som Den gamle Lillebæltsbro i folkemunde - har siden åbningen været et trafikalt knudepunkt. I dag krydses broen af ca. 12.000 biler og 200 tog hver eneste dag, og beton- og stålkonstruktionen er stadig i god form.
90 år er ingen alder, så længe der sørger for at vedligeholde betonen, stålet og de mange tusinde forskellige komponenter, som broen består af. Beregninger viser, at Lillebæltsbroen kan stå helt frem til år 2100, når broen vedligeholdes.
Vær med til at fejre broen
Til 90-års fødselsdagen, der samtidig markerer 10-året for Bridgewalking på toppen af Lillebæltsbroen, er alle inviteret til fødselsdagsparade og fest på broen. Fejringen foregår lørdag den 10. maj og i den anledning er broen lukket for biltrafik under festlighederne.
I anledning af fødselsdagen bliver der på begge sider af broen opsat en helt ny udstilling, som fortæller om broens historie. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem Banedanmark, de to kommuner samt Middelfart Byarkiv, Museum Fredericia og Fredericia Fotoklub.
Program:
Kl. 11.00: Festlighederne starter fra hver sin ende af broen – i Snoghøj (Fredericia) og ved opgangen til Bridgewalking ved Middelfart. Her serveres brunsviger til de første 500 gæster og uddeles flag og balloner ved de to nye udstillinger.
Kl. 11.30: To lokale parader bevæger sig fra udstillingsområderne over broen og mødes på midten.
Kl. 12.00: Brofesten starter med gadegøgl, musik og masser af sjov for hele familien!
Kl. 13.30: Dagen afrundes med et ti-foldigt hurra for broen.
Kl. 14: Fejringen slutter, og broen genåbnes for biltrafik.
Da broen i 1985 havde 50 års jubilæum bragte Jernbanen artiklen om broen .
Du kan finde artiklen på linket nedenfor:
fvm 2025-04-29
Uden elektrificering Struer-Vejle er erhvervslivet truet
ingen international godstogs-trafik uden køreledninger
En moderne jernbane-godsterminal placeret tæt på motorvejs-nettet i Herning på en elektrificeret Struer-Vejlebane, hvor godset kan fragtes videre med elektriske lastbiler til og fra slut-distination eller produktionsvirksomhed.
Det er en konkret vision for at flytte mere gods over på skinner, som EU i øvrigt har en målsætning om.
Ideen om en terminal kommer fra medlem af IDA Rail, civilingeniør Tommy O. Jensen i en ideudvikling med arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København.
Ift Holstebro er elektrificering er forudsætning for at kunne køre tunge pansertog fra Jyske Dragonregiment – JDR- til øvelser i fx Tyskland.
Hvorfor elektrificering: Uden elektrificering – ingen international trafik med godstog til Midt- og Vestjylland.
Elektrificering er vigtig for det midt- og vestjyske erhvervsliv. Elektrificering er ifølge transportminister Thomas Danielsen og flere partier i forligskredsen for Infrastrukturplan 2035 også den rigtige løsning- ikke batteritog. Men finansieringen mangler.
Derfor har toggruppen sendt et åbent brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, erhvervsråd, borgmestre m fl. for at gøre opmærksom på, at elektrificering eller ej er et strategisk valg- et valg ift i erhvervspolitik.
Dels fordi transporten med el-tog er billigere end med lastbil ifølge beregninger fra Rambøll til Transportministeriet.
Dels fordi elektrificering er forudsætningen for at opretholde international godstogs-trafik fra Midt- og Vestjylland og dermed transport med tog til det snart buldrende tyske marked.
Vi kan hente inspiration i Sverige. Tommy O. Jensen peger på, at APMs containerhavn i Gøteborg har gode jernbaneforbindelser til terminaler inde i landet. Containere køres fra havnen til terminal med togshuttle og derfra videre med lastbil. En løsning i Midt- og Vestjylland kunne være shuttletog fra APM i Aarhus til Herning om natten. Der arbejdes også med godstogstrafik i Grønn Jyllandskorridor
El-drift er det eneste rigtige, hvis man skal have godsoperatører til at køre godstog til Herning. Fordi langt størstedelen af godslokomotiverne kun er til el-drift. Enkelte el-lokomotiver har lidt batterikapacitet til rangering og kort kørsel. Men slet ikke til strækningskørsel.
Diesellokomotiver bygges kun i et meget lille antal. Men er reelt udfaset fra produktionen. Så dem skal man ikke satse på. Hydrogen -lokomotiver findes, men kun i få eksemplarer.
I dag har fx Viking Rail 50 år gamle diesel-lokomotiver. Men de er nok skrottet om 10-15 år.
Der er rigtig langt fra Vejle til Herning alene på batteri. Det vil kræve særlige lokomotiver, som operatører nok ikke er særlig interesseret i at investere i, hvis der ikke er en rimelig forretning.
Der er ifølge Tommy Jensen heller ikke et større marked for batterilokomotiver til strækningskørsel. Så hvis der ikke er el til Herning/Holstebro, så bliver det rigtig svært at finde nogen, der vil køre gods på den rute på sigt.
Når Femern-jernbanen åbnes i 2029, så vil den nuværende Taulov jernbaneterminal miste de store mængder gods, der i dag kører via Sjælland og Fyn til Tyskland. Det er godstog med endestationer i Tyskland og Sverige, der vil vælge den kortere rute via Femern.
Det betyder en ny fremtid for terminalen og måske færre afgange med godstog, hvis ikke også erhvervslivet i Jylland satser mere på gods på banen. Vi ser i værste fald ind i en fremtid uden muligheden for at transportere gods på en elektrisk jernbane kombineret med restriktioner i et ekspanderende Tyskland .
Ift Holstebro betyder oprustningen, at landets største kampregiment Jyske Dragonregiment får flere kampvogne og flere infanterikøretøjer og får brug for, at flere pansertog kan køre fra Holstebro til øvelser i fx Tyskland.
I Holstebro er der et sidespor til pansertog. Også den massive vækst i værnepligtige og professionelle soldater øger behovet for togbetjening. Altså: Elektrificering er også sikkerhedspolitik.
Danmark overtager snart EU-formandsskabet efter Polen. EU har en målsætning om, at jernbane-godsets markedsandel skal øges fra 30 pct i 2030 til 50 pct. i 2050. Det svarer til daglige godstog til både Thy, Vestjylland, Lolland og Vendsyssel. Dertil kommer jernbanens betydning i det kommende europæiske forsvarssamarbejde.
PS: I det åbne brev stiller Tommy O. Jensen sig til rådighed for borgmestre, erhvervsråd m fl med viden. Fx ift kontakter til Sverige.
Egon Nykjær, formand Dansk Metal Herning og bestyrelsesmedlem Erhvervsrådet Herning &Ikast-Brande
Ole Skydt, Østerbrogade 22
Medlem af arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København
Links til inspiration:
Bandet klippt för Julas nya jätteterminal i Falköping | JARNVAGSnyheter.se
Falköping’s new terminal facility revolutionises Swedish transshipment logistics - APM Terminals
Katrineholms Logistikcentrum | Katrineholms kommun
fvm 2025-04-24
En damplokomotiv har for første gang i England kørt ved hjælp af ETCS
En damplokomotiv har for første gang med succes kørt ved hjælp af Hitachi Rails europæiske togkontrolsystem (ETCS) digital signaleringsteknologi. Prøven, der blev afsluttet på Cambrian-linjen i Wales, markerer en ny udvikling i integrationen af kulturarvstog med moderne jernbaneinfrastruktur.
Engelsk tekst
Link til Railway-news
fvm 2025-04-21
Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur
Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur mellem Nykøbing og Gedser med sølvgrisen.
Link til artikel i Folketidende
Køreplan for sommerens kørsel for toget mellem Nykøbing og Gedser kan ses her
fvm 2025-04-21
Bogprojektet om Erling Nederland
Den første bog om en eminent illustrator og visuel journalist, som læsere af Hvem Hvad Hvor, DSB-pjecer og fagblade har nydt godt af.