Dansk Jernbane-Klubs bogserie omfatter:

  1.   Næstved - Præstø - Mern Banen B. Wilcke & P. Thomassen 1962
  2. Maribo - Bandholm Jernbane B. Wilcke & P. Skebye Rasmussen 1963
  3. Hørve - Værslev Jernbane B. Wilcke & P. Thomassen 1963
  4. Fortegnelse over danske jernbaners motormateriel, 1. del B. Wilcke & P. Thomassen 1964
  5. Fortegnelse over danske jernbaners motormateriel, 2. del B. Wilcke & P. Thomassen 1965
  6. Nakskov - Rødby Jernbane B. Wilcke & P. Thomassen 1964
  7. Museumsbanen og Maribo - Bandholm Jernbane B. Wilcke & P. Skebye Rasmussen 1964
  8. Langelandsbanen B. Wilcke & P. Thomassen 1965
  9. Vejle - Give Jernbane P. Thomassen & B. Wilcke 1965
10. Kolding - Egtved Jernbane 1. udg.   (2. udg.1982) B. Wilcke & P. Thomassen 1965
11. Nakskov - Kragenæs Jernbane 1915-1965 B. Wilcke & P. Thomassen 1965
12. Skagensbanen 1890-1965 P. Thomassen & B. Wilcke 1965
13. Vodskov - Østervrå Banen B. Wilcke & P. Thomassen 1965
14. Hjørring - Ålbæk og Hirtshalsbanen P. Thomassen & B. Wilcke 1965
15. Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen B. Wilcke & Poul Skebye Rasmussen & P. Thomassen 1966
16. Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen B. Wilcke & P. Thomassen 1966
17. Lyngby - Vedbæk Jernbane Birger Wilcke & P. Thomassen 1967
18. Maribo - Torrig Jernbane B. Wilcke & P. Thomassen 1967
19. Dansk Jernbane-Klub Maribo-Bandholm Jernbane
og dens rullende materiel. Beretning om Driften 1965-66
P. Thomassen
& P. Skebye Rasmussen
1967
20. Køge - Ringsted Jernbane B. Wilcke & P. Thomassen 1967
21. Hørve - Værslev Jernbane, 2. udg. B. Wilcke & P. Thomassen 1968
22. Danske Jernbaners Motormateriel P. Thomassen & E. B. Jonsen & B. Wilcke 1968
23. Hjørring - Hørby Banen B. Wilcke & P. Thomassen 1969
24. Maribo - Bandholm Jernbane 1869-1969 P. Thomassen & B. Wilcke 1969
25. Horsens - Juelsminde Jernbane B. Wilcke & P. Thomassen 1970
26. Fra MFVJ til MHVJ Mariager - Handest Veteranjernbane DJK 1970
27. Gribskovbanen 1880-1924 P. Thomassen 1970
28. Haderslev Amts Jernbaner 1: Dr. Mauves bane Birger Wilcke 1970
29. Haderslev Amts Jernbaner 11: Becherer bygger videre Birger Wilcke 1970
30. Altona - Kiel Jernbane 1844-1864 E. L. Parbøl 1971
31. Horsens - Tørring Banen B. Wilcke & P. Thomassen 1973
32. Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 1897-1947 Birger Wilcke 1972
33. Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 1947-1972 P. Thomassen 1972
34. Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane rullende mat. P. Thomassen 1973
35. Odsherreds Jernbane 1899-1974 Ole-Chr. M. Plum & Peer Thomassen & B. Wilcke 1974
36. Lollandsbanen 1874- 1. juli -1974 Birger. Wilcke & P. Thomassen 1974
37. Næstved - Præstø - Mern Banen, 2. udg. B. Wilcke og P. Thomassen 1975
38. Nærumbanen 1900- 1975 Ole-Chr. M. Plum & Birger Wilcke 1975
39. Hornbækbanen 1906-1916-1976 Ole-Chr. M. Plum & Sv. Jørgensen & B. Wilcke 1976
40. Høng - Tølløse Jernbane 1901-1976 Ole-Chr. M. Plum 1976
41. Vestbanen 1903-1978 Ole-Chr. M. Plum & Birger Wilcke 1978
42. Østbanen 1879-1979 Birger Wilcke 1979
43. Gribskovbanen 1880-1980 Birger Wilcke 1980
44. Æ Kringelbahn - Aabenraa Amts Jernbaner Birger Wilcke 1982
45. Skagensbanen gennem 100 år Ole-Chr. M. Plum & Birger Wilcke 1990
46. Med tog til Hundested gennem 75 år Ole Chr. M. Plum & Birger Wilcke 1991
47. Med Caroline fra Hørve til Værslev Ole-Chr. Munk Plum 1996
48. Odsherreds Jernbane 1899-1999 Ole-Chr. Munk Plum 1999
49. Lollandsbanen 1874-1999 Ole Jensen & Thomas N. Olesen 1999
50. Lemvigbanen 1879 - 1899 - 1999 Ole-Chr. Munk Plum 1999
51. Nærumbanen 1900-2000 100 år langs Mølleåen Ole-Chr. Munk Plum 2000
52. Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001 Ole-Chr. Munk Plum 2001
53. Med Mariane fra fjord til hede Historien om Mariager-Fårup-Viborg Jernbane Anders Riis 2009
54. Fra Vestbanen til Arriva – en lokalbane gennem 100 år Ole-Chr. Munk Plum 2003
55. Køge-Ringsted Jernbane Thomas Nørgaard Olesen 2004
56. Østbanen 1879-2004 Ole-Chr. Munk Plum 2004
57. Gribskovbanen Ole-Chr. Munk Plum og Lars Viinholt-Nielsen 2009
58. Aalborg-Hvalpsund Jernbane Hans Jørn Fredberg og Poul Thor Hansen 2009
59. Langelandsbanen Historien 1911-1962 Finn Christensen 2016
60. Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs Asger Christiansen 2017


Newsflash

DSB fik overskud på 101 mio. kr. i 1. kvartal

Resultat i 1. kvartal
I 1. kvartal udgjorde resultat før skat et overskud på 101 mio. kr. mod 188 mio. kr. i 2023. I 2023 var resultatet positivt påvirket af erstatning fra en tidligere leverandør på ca. 200 mio. kr. Resultatet i 2024 er positivt påvirket af lavere energiomkostninger i forhold til 2023.

Solid vækst i 1. kvartal
2024 er startet med en kundevækst for såvel S-tog som for Fjern- & Regionaltog. I løbet af årets første 3 måneder blev der foretaget 1,7 mio. flere rejser end i samme periode sidste år. Væksten udgjorde 4 procent og er realiseret på tværs af alle markeder.
Væksten for Fjern- & Regionaltog hænger især sammen med et øget salg af Orange-billetter. Det øgede salg af Orange-billetter har medført, at gennemsnitsprisen for landsdelstrafikken ikke er steget på trods af takststigningerne.

Høj punktlighed og robusthed i køreplan
Både S-tog og Fjern- & Regionaltog har haft en god punktlighed i 1. kvartal. Kundepunktligheden for S-tog har fortsat været meget høj med 96,5 procent. Det er højere end det allerede høje niveau i samme periode sidste år. Togdriften i Fjern- & Regionaltog har også været på et stabilt niveau i 1. kvartal, hvor kundepunktligheden lå på 78,5 procent, hvilket overstiger målet på 75,0 procent.

For at øge punktligheden og styrke den øvrige togtrafik i Fjern- & Regionaltog blev der i forbindelse med køreplanskiftet i december 2023 indført en ny struktur i den sjællandske togtrafik - herunder på Kystbanen. Det har haft en positiv effekt på punktligheden for både Kystbanen og den øvrige togdrift - særligt ud og ind af København. 

fvm 2024-05-08


 

MHVJ tager hul på sommerens kørsler søndag den 2. juni

Den første søndag i juni måned tager veteranbanen mellem Mariager og Handest hul på sin sæson nummer 55.

Banens mange personvogne, der har holdt i vinterhi i vognhallen i Handest, er nu trukket til Mariager for at få det årlige eftersyn, inden sæsonen går i gang. Personvogne har en alder på mere end et hundrede år kræver en ganske særlig omsorg og pleje.

Der er imidlertid én personvogn, som ikke har nået et århundrede endnu. Det er C 7, som den hedder. Som 90-årig er den banens yngste personvogn. 

Hovedparten af veteranbanens personvogne, der kører mellem Mariager og Handest har allerede passeret et hundrede år i alder. 

Dog er der en lille efternøler, som er banens ”Benjamin” og hedder C 7; den mindste blandt vognene.  Denne vogn når i år sin halvfems årsdag og er fortsat banens yngste personvogn.
Som de øvrige af sine ældre søskende, kom vognen til verden hos Vognfabrikken Scandia. Det var  privatbanen, der forbandt Thisted med Fjerritslev, der bestilte vognen i Randers i mellemkrigsårene. I  1934 tog vognen afsked med Kronjylland og via Hadsund og Aalborg fortsatte den mod nordvest til Hanherred. Her kom den i 35 år til trofast at betjente befolkningen nord for Limfjorden. 
I 1969 var det imidlertid slut for privatbanen mellem Thisted og Fjerritslev. Den lukkede sammen med en mængde andre privatbaner, bl.a. Randers - Hadsund Jernbane, men heldet tilsmilede den lille  vogn. Den undgik heldigvis skærebrænderen og skrothandleren og blev i stedet købt af nogle af initiativtagerne til den kommende veteranbane mellem Mariager og Handest, der var på jagt efter rullende materiel.
Som 35-årig og i sin bedste alder rullede vognen i sensommeren i 1969 til Mariager, hvor den senere indgik i indvielsestoget for veteranbanen i maj 1970. Siden da, har nu ”gamle” C 7 været en aktiv medspiller sammen med sine ældre personvogns-kolleger fra Scandia. Veteranbanens driftsbestyrer Frits Sørensen gør opmærksom på en lille sjov kuriositet: ”Det er lidt tankevækkende; C 7 arbejdede i 35 år på privatbanen ved Thisted. 2. juni i år tager selv sammen vogn hul på sin arbejdssæson nr. 55 for veteranbanen, hvor den har været aktiv i alle årene. Den har indtil nu kørt 20 år længere på en veteranbane, end den kørte i sit aktive arbejdsliv”. ”Kig forbi veteranbanen i denne sommer og hils på vores 90-årsjubilar. Sæsonen starter søndag den 2. juni”.
”Om ti år, når vognen runder et århundrede, vil man helt sikkert fortsat kunne møde det lille køretøj i togene mellem Mariager og Handest, for vi passer rigtig godt på vores lille Benjamin og dens søskende”, slutter driftsbestyreren.

Interiør i TFJ C7

FAKTA-BOKS
Personvogn TFJ C 7
Bygget 1934 hos Vognfabrikken Scandia 
A/S, Randers til Thisted-Fjerritslev Jernbane.
Længde: 11 m - Vægt: 10,8 t
Antal siddepladser: 45
I drift hos privatbanen til 1969 og til MHVJ i 1970 

fvm 2024-05-05


 

Djurslands jernbanemuseum åbner 2. juni med åbningsfest

Indvielses- og åbningsfest søndag d. 2 juni 2024 kl. 10-12.
Museet er blevet færdigt med deres nye jernbanespor og det skal fejres på sommerens første åbningsdag. 

Der røde snor klippes kl.11. af Heine Skovbak Iversen som er Kulturudvalgsformand i Syddjurs Kommune (Kultur-, Fritids- og Landdistriksudvalget).

Vi byder på gratis kaffe/kage eller en forfriskning under festen og så længe lageret rækker. Hele dagen (kl. 10-16) er der gratis adgang.

Dette jernbanespor er det første jernbanespor der er anlagt på Djursland i lang tid !

Sporet er anlagt fordi vi gerne vil udvide museet med en ny bygning med plads til flere udstillinger, værksted, arkiv og bedre toiletforhold (bla. handicaptoilet) 

Det nye spor og museet i baggrunden

I juni, juli og august er museet åben hver onsdag, torsdag og søndag kl. 10-16. I juli måned også lørdag !

Husk: Museet er åben året rundt for grupper/skoleklasser/børnehaver efter aftale.

Er du interesseret i tog/jernbaner i lille eller stor skala, og har du lyst til at arbejde som frivillig på museet, er du meget velkommen. Vi kan altid bruge ekstra folk. Skriv en mail eller ring, så aftaler vi en tid, så du ikke går forgæves.

Vi arbejder på museet året rundt på forskellige dage. Hvis der er nogen på museet, er man altid velkommen til at komme ind og spørge om et besøg er muligt.

fvm 2024-05-05


 

Det kører på skinner - Gribskovbanen fra fortid til nutid

En ny billedudstilling om Gribskovbanen i foråret 2024 viser, hvordan banen har forandret sig gennem tiderne.

Allerede i 1938 var badepigen et ikon for Gribskovbanen. Man så hende på bl.a. forsiden af banens turistbrochure ”Grib Skovbanen – Vejen til Skov, Strand, Sundhed”. 

Der er følgende muligheder for at se udstillingen:

Uge 16-20: BLIK – Græsted Bibliotek
Pinsen: Græsted Veterantræf, ved Nordsjællands Veterantog
Uge 21-24: Helsinge Bibliotek
Uge 25-28: Gilleleje Bibliotek
Den 13. juli: Tisvildeleje til fejringen af Tisvildebanens 100-års jubilæum
31. august - 1. september Nordsjællands Veterantog for børn

Se mere her: https://www.gribskovarkiv.dk/foer-og-nu-billeder/gribskovbanen-foer-og-nu

Lokomotivet er GDS nr. 10, leveret af Henschel & Sohn i foråret 1924. Det blev anskaffet i forbindelse med åbningen af Tisvildebanen og benyttet til godstrafik samt store persontog, f.eks. på søn- og helligdage.

Fra Dansk Jernbane-Klubs arkiv er der bl.a. udlånt billetter, banemærker samt lidt billeder, mens det øvrige samlet af Fotoklubben Tidsbilleder fra bl.a. Gribskov Arkiv:

UDSTILLING: Historien er vigtig, ikke kun til gavn for fremtiden, men for vores fælles hukommelse, for hvem vi er og var, hvordan du og jeg lever vores hverdag.
Fotoklubben Tidsbilledet - en fantastisk frivillig klub for alle - er med til at vise de mange næste generationer, hvordan vores hverdag og verden ser ud i dag.
I dette projekt har de kastet sig over at vise historien om Gribskovbanen helt fra begyndelsen til den dag i dag.

omp/fvm 2024-04-20


 

Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Odsherredsbanen skal renoveres og blandt andet have udskiftet omkring 7.000 sveller.

Link til Kollektiv trafik forum

fvm 2024-04-18


 

NOHAB arrangement i Wittenberge 1. og 2. juni

I anledningen af 70 året for NOHAB MY’s ankomst til Danmark den 7. februar 1954 samt fejring af 25-års jubilæum for NOHAB i Tyskland. Bliver der i weekenden den 1. og 2. juni afholdt et GM-træf hos Historischer Lokschuppen i Wittenberge. Dette bliver i et stort samarbejde fra både tysk og dansk side. Der samles i rammerne omkring remisen i Wittenberge, hvor de deltagende MY lokomotiver fra både tysk og dansk siden, vil være samlet for første gang i mange år. Derved er dette en unik mulighed for at kunne se tidligere danske MY’er sammen med danske MY’er.

Link til LOK Reports omtale af arrangementet (tysk tekst)

MY 1155.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der ikke afholdes et GM-træf i Odense, men dette skyldes at Danmarks Jernbanemuseum ikke har resurserne til at kunne varetage det store arbejde med at planlægge sådan et arrangement, når der bruges en masse resurser på byggeriet af det nye museumsmagasin i Marslev, samt transportklargøring af materiellet der skal flyttes fra de øvrige magasiner i løbet af 2024. Derfor er der i samarbejde med NOHAB-GM-Gruppe Deutschland e.V og en dansk samarbejdes partner arbejdet for at stable et arrangement på benene.

Arrangement har mødt stort velvilje fra dansk side fra Danmarks Jernbanemuseum, MY Veterantog/Dansk Jernbane-Klub og VIKING-Rail for at hjælpe med at kunne realisere muligheden for at kunne deltage i sådan et arrangement der afholdes i Tyskland.

MY 1142.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Hvordan kommer man til Wittenberge?

Hvis man rejser fra Danmark, er det muligt at tage EC-toget fra København til Hamburg Hbf og her skifte med enten EC, ICE der køre direkte til Wittenberge på cirka en time eller med skift i Schwerin på cirka to timer. I Wittenberge er der et par hoteller, så det er muligt at overnatte. En ud og hjem rejse samme dag er ikke muligt, med mindre man er i egen bil.

Her på siden vil vi løbene forsøge at holde jer opdateret på, hvad der sker i processen frem mod fejringen i Wittenberge.

Ved træffet vil der efter alt at dømme deltage syv ud af ni tidligere danske MY’er fra firmaerne Altmark Rail, Cargo Logistik Rail og Strabag Rail. Hvorved alle køreklar MY’er i Tyskland vil deltage. De sidste to er Altmark Rail MY 1127 og 1143 der henstår ikke køreklar i Haldensleben.

Fra dansk side deltager MY 1101 fra Danmarks Jernbanemuseum og MY 1126 fra MY Veterantog. Der arbejdes på yderligere tre deltager, men disse offentliggøres senere når det endelig er fastlagt.

De danske MY’er vil efter planen blive trukket fra Padborg til Wittenberge og retur af en tysk MY. Detaljerne om hvornår selve kørslerne forgår vil pt ikke blive offenliggjort umiddelbart af sikkerhedsmæssige hensyn.

MY 1126.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

I Wittenberge vil der blive lavet kørsler fra Wittenberge station og rundt på havneområdet, ligesom der på remiseområdet vil være mulighed for kørsel i førerrummet. Begge ting vil ske med de tyske MY’er og ikke de danske, der vil være udstillet på området.

Der vil lørdag den 1. juni være aftenfotografering mellem kl. 20 og 23 med alle MY’erne opstillet ved remisen i Wittenberge.

Deltagerliste:

MY 1101

Danmarks Jernbanemuseum

MY 1126

MY Veterantog

MY 1131

Altmark Rail

MY 1138

Cargo Logistik Rail

MY 1142

Cargo Logistik Rail

MY 1147

Strabag Rail

MY 1149

Altmark Rail

MY 1151

Cargo Logistik Rail

MY 1155

Altmark Rail

 

MY 1101.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Tekst: Kasper Birk Tandrup Pedersen

fvm 2024-04-18


 

Skal vi farvelægge vores gamle sort/hvid foto ?

I arkiverne findes der mange foto i sort/hvid og som ikke kan tages igen. Med AI er der kommet nye muligheder for at farvelægge gamle foto. Redaktionen har leget lidt med farvelægning af nogle af de gamle foto. Photoshop giver mulighed for helt automatisk at farvelægge gamle foto. Farvelægningerne nedenfor er lavet på under 5 minutter pr foto. Nogle gange rammer farvelægningen plet andre gange går det minde godt. 

Spørger man AI om det et er en god ide at farvelægge er svaret:
At farvelægge gamle sort-hvide fotos med AI kan være en god ide, da det kan bringe nyt liv til billederne og gøre dem mere levende og engagerende.
Det er dog vigtigt at være forsigtig og respektfuld over for det oprindelige billede og dets historiske værdi.

Bedøm selv resultaterne nedenfor.

Et s/h foto af MY 1143 farvelagt med kunstig intelligens. Foto: Arne Kirkeby. Arkiv NJVT. Nedenfor det oprindelige foto.
Fotoet har vundet væsentligt ved at få tilføjet farve og farverne virker realistiske.

Det oprindelige foto

Luftfoto af Blovstrød teglværk er her farvelagt. Markerne i den øverste del af foto har fået en mærkelig blå farve, der dog ved en mindre justering i Photoshop vil kunne laves mere realistisk. 

Foto af Peer Thomassen fra Handest Station er her farvelagt. Umiddelbart et godt resultat. Himlen kunne evt tilføjes lidt mere blåt.

Uniformsfoto der ikke er gået helt godt. Det røde bånd er kun rødt på den ene side af kasketten. Uniformen er kun på en del af foto blå. Og skal uniformen være blå ? Der vil skulle arbejdes en del med foto hvis det skal kunne bruges.

DJK's første bestyrelse. Mennesker genkendes generelt altid og ansigtsfarven er ramt de rigtige steder. Med bedre original vil der nok kunne laves et bedre farvelægning.

fvm 2024-04-17


 

Nye drømme om bornholmsk jernbane

Forslag om reetablering af jernbanen mellem Rønne og Allinge.

Link til tv2 Bornholm

fvm 2024-04-16


 

Dovrebanen åbner 20. maj

Uvejret «Hans» ødelagde i august 2023 jernbanebroen over Lågen ved Randklev lige syd for Ringebu.

Læs artiklen fra Jernbanedirektoratet

fvm 2024-04-15


 

Tre generationer satte fut under Kjøges kedel

Link til artikel i Ugeavisen Lolland 9/4 - 2024

Artikel på side 8

fvm 2024-04-13