Motorlokomotiver      

Nedenfor oversigt over de motorlokomotiver Dansk jernbaneklub ejer.
Lokomotiverne er hovedsageligt ved Baneforeningerne, men nogle er i museumsmagasinet i Marslev. 

Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. Hvis du har rettelser til tekst eller kan supplere med foto eller har bedre foto modtager vi dem gerne. 

Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her.                                                                                               


AHJ, ML 5206, Bygget af Frichs i 1952. Limfjordsbanen  
EVN-nr. 928600052064. Byggenummer 475.

Med moderniseringsloven af 1948 fik Aalborg Privatbaner (APB) mulighed for at supplere maskinkraften af skinnebusser og diesellokomotiver.
Med anskaffelsen af FFJ Ml 1216 og AHJ Ml 5206, i 1952, kunne de efterhånden gamle og slidte “firkantede” blive aflastet, og kørslen med damplokomotiverne ved APB kunne reduceres til et minimum og et par år efter helt stoppe.

AHJ Ml 5206 er som sine søstermaskiner, der blev bygget 8 i alt til forskellige privatbaner, en god og bundsolid konstruktion. Det var derfor uden de store betænkeligheder at Skagensbanen i 1969 købte lokomotivet, for at få en pålidelig trækkraft til de store skoletog og til de ofte ret store godstog. Ved Skagensbanen fik lokomotivet betegnelsen M5. I begyndelsen af 1980-erne, hvor der ikke var meget gods at transportere til Skagen, og hvor Y-tog havde overtaget al persontrafikken, og de få godsvogne, blev M5 ikke brugt ret meget. Sidst i 1980-erne, hvor godsmængden igen steg blev M5 efter en grundig overhaling igen taget i brug næsten dagligt.

Efterhånden som godstogene blev større og større rakte M5´s 750 hk ikke, så forsinkelser og nedbrud hørte til dagens orden. En stærk medvirkende årsag til problemerne var godstogenes sammensætning idet der efterhånden udelukkende blev kørt med containere. 

LFB overtog lokomotivet i 2002. Maskinen er i 2009 ført tilbage til sin bemaling som den havde ved leveringen i 1952 til Aalborg Privatbaner. I drift indtil 2011 hos Limfjordsbanen. 

Effekt: 750 hk Længde: 13,23 m. Akselfølge: A1A-A1A Tjenestevægt: 61 tons.


DSB MH 406. Bygget af Frichs i 1965. 
EVN-nr. 988600004069. Byggenummer 847.

Solgt 1999 til DJK. I Gedser fra 1999.

Effekt: 440 hk. Længde: 9,44 m. Akselfølge: C Tjenestevægt: 40,5 tons.


DSB MT 152. Veterantog Vest. Bygget af Frichs i 1958.
EVN-nr. 928666401528. Byggenummer 585.

I 1958 leverede Frichs A/S i Århus to dieselelektriske prototypelokomotiver med litra MT nr. 151 og 152 til DSB’s maskintjeneste. Lokomotiverne var bogielokomotiver med to aksler på hver bogie og førerrum midt på lokomotivet af hensyn til personalets udsyn. De var udstyret med en Frichs motor type 8200CV på 425 hk, og var gearet til at køre 70 km/t. Lokomotiverne var ikke så store, og dermed lettere end litra MX og MY, og kunne derfor indsættes i mindre tog på alle sidebaner. 

De to lokomotiver blev intensivt prøvekørt – blandt andet i omfattende sammenligningskørsler i forhold til de store damprangerlokomotiver litra Q på rangerryggen i Århus og København samt med op til 22 CU-vogne på stigningen fra Århus til Skanderborg. Også støjsammenligninger med de danskbyggede Ardelt-traktorer var en del af testprogrammet.

Efter prøvekørslerne blev MT 151 og MT 152 indsat i driften. Samtidigt bestilte DSB yderligere femten MT lokomotiver, nr. 153-167, der leveredes 1959-1960. De senere leverede MT-lokomotiver afveg dog fra de to første ved førerpladsens indretning og placeringen af de elektriske komponenter i apparatskabene.

MT’erne kørte fortrinsvist godstog på sidebanerne, og varetog den tunge rangering på de store rangerbanegårde, men de kørte også enkelte persontog, bl.a. på Assensbanen. Disse persontog måtte i den kolde tid medgives kedelvogne, da MT’erne ikke havde dampkedel til opvarmning af personvogne. MT’erne var vellidte blandt lokomotivpersonalet på grund af det gode udsyn og den behagelige gang i sporet i forhold til de treakslede MH-lokomotiver.

DSB fik snart problemer med MT-lokomotivernes Frichs motor, der ikke kunne holde og gentagne gange revnede i motorstativet. Efter at have døjet med motorproblemerne i flere år, besluttede DSB i slutningen af 1960’erne, at udskifte motorerne i samtlige MT-lokomotiver med nye MTU-motorer type MB820B. De nye motorer kunne yde 491 hk, og MT-lokomotivernes hastighed blev i den forbindelse forøget til 90 km/t.

Efter motorombytningen varetog MT-lokomotiverne deres daglige opgaver uden de store problemer, indtil 1970’erne, hvor der, med lukningen af sidebanerne, efterhånden kun var få opgaver tilbage til dem. Godstogene mellem Århus og Grenå samt Viborg og Løgstør var de sidste baner hvor MT’erne kunne ses i fuld vigør, ud over opgaverne med rangering. MT’erne blev efterhånden indsat i færgehavnene i Nyborg, Korsør og Rødby, hvor de ikke sled så hårdt på sporene i kurverne som MH’erne.

Her kørte MT 152, med Frichs byggenummer 585, også indtil udrangeringen i 1999 hvor Veterantog Vest overtog lokomotivet. I foråret 2000 kunne der afses tid til at lakere MT 152 om i den oprindelige grønne farve som lokomotivet har nu. 

Effekt: 491 hk. Længde: 12,49 m. Akselfølge: Bo-Bo Tjenestevægt: 52,1 tons


DSB MT 155. Bygget af Frichs i 1959 - Depot Marslev. 
EVN-nr. 988600001552 Byggenummer 641.

Leveret 1959. Udrangeret 1998. Udlejet 1997 til Danmarks Færgemuseum, Nyborg. Marslev fra 2003.

Effekt: 491 hk. Længde: 12,49 m.  Akselfølge: Bo-Bo Tjenestevægt: 52,1 tons 


DSB  MY 1126 . Bygget af Nohab i 1957. My veterantog.
EVN-nr. 928600011268. Byggenummer 2367.

MY 1126 er ud af den tredie levering MY. DSB indgik kontrakt med Nohab om denne levering den 16. maj 1956. Denne tredie serie MY blev leveret i 1957-58 og fik numrene 1125-1144.

MY 1126 var som de fleste andre MY i realiteten bygget i tre forskellige lande. Vognkassen, bogierne og dele af den elektriske udrustning stammede fra Danmark, selve motoren fra USA og endelig blev det hele samlet hos Nohab i Trollhättan. Motoren i MY 1126 har nummer 56M11. De første to cifre står for byggeåret og M for december måned - så netop denne GM 16-567C motor er således blevet færdig i december 1956. Herefter er den sejlet til Sverige for at blive bygget ind i vognkassen med Frichs-byggenummer 596 og endelig efter samling og færdiggørelse at blive afleveret til DSB som Nohab byggenummer 2367 den 31. august 1957.
Herefter blev MY 1126 sat i drift i det daværende 1. distrikt - strækningerne øst for Storebælt. Her kom lokomotivet til at køre i mange år. I 1974 blev MY 1126 indrettet til kørsel med styrevogne ved montering af ITC-systemet. I 1978 blev lokomotivet ommalet i rød/sort bemaling, og et par år senere blev skørterne i enderne udskiftet med sneplove.

I 1986 var der ikke længere brug for så mange MY øst for Storebælt som hidtil. Kystbanen var blevet elektrificeret, og leveringen af ME var afsluttet året før. Anvendelsen af MY i regionaltog blev nu mindsket kraftigt, og de fleste "gamle" MY på Sjælland kunne overføres til Jylland-Fyn. Det skete for MY 1126 i efteråret 1986. I næsten to år kørte MY 1126 herefter vest for Storebælt, men i august 1988 blev lokomotivet taget ud af den daglige drift og sendt tilbage til Sjælland, hvor noget helt særligt ventede.

ATCS-forsøg
Nogle husker måske, da computeren midt i firserne for alvor dukkede frem. Det skete ret pludseligt omkring 1984, og ord som Piccoline og Commodore 64 (opkaldt efter dens 64 kilobyte RAM!) blev en del af dagligsproget. I en prisklasse over førnævnte vidundere befandt den IBM-kompatible PC sig. Den første generation af disse blev lanceret i september 1981, og det afgørende var, at standarderne blev gjort tilgængelige, således at andre end IBM kunne producere stumper til den også. Den IBM-kompatible PC blev derfor mere og mere udbredt og har jo, netop på grund af de "åbne" standarder, til sidst fået overtaget.

Men hvad ville man kunne få ud af det, hvis man indbyggede en PC i et lokomotiv? Sikkert mange ting, og DSB besluttede sig for at iværksætte et stort forsøg, der skulle afprøve informationsteknologiens (dét ord var nu ikke opfundet dengang) muligheder indenfor jernbanedrift. Ideen stammede (naturligvis) fra Amerika, hvor man kaldte konceptet ATCS. De danske forsøg blev udført i et samarbejde mellem DSB og det private computerfirma Proco. På samme tid arbejdede DSB med at indføre ATC, men de to systemer må ikke forveksles og har intet med hinanden at gøre. Forsøgslokomotiv for ATC omkring 1990 var MX 1016, der kørte rundt i almindelig rød-sort bemaling, men med en stor "reklamepåskrift" på siden.

Efter at være taget ud fra driften i Jylland og overført til Sjælland, blev MY 1126 taget ind på Centralværkstedet i København. Med hjælp fra en kvindelig kunstner blev lokomotivet i efteråret 1988 malet i en meget særpræget bemaling, hvor sølv og lyseblå var de dominerende farver. Lokomotivet blev desuden forsynet med en "Train Brain" - en almindelig IBM PC XT (en "PC XT" var baseret på en 8086-processor - generationen før 286! - oftest på 4-8 MHz. I dag glemmer man ofte, hvor langt man før i tiden kunne komme med selv beskeden regnekraft). Desuden blev lokomotivet forsynet med et Motorola radioanlæg, så man kunne kommunikere med computeren hele tiden fra et eksternt kontrolcenter. Alle disse komponenter udgjorde en del af det samlede ATCS-anlæg.

MY 1126 skulle endog komme til at opleve en udlandstur. I forbindelse med vinter-OL i Lillehammer i 1994 havde de norske statsbaner NSB alvorlig mangel på trækkraft, og i perioden 8. februar-1. marts 1994 var MY 1124 og 1126 derfor udlånt til Norge. Her indgik de i normal drift, mest i godstog i forspand med "norsk MY" (Di.3). Efter turen til Norge blev MY 1126 på ny sat i drift vest for Storebælt, idet lokomotivet dog i sommeren 1994 gennemgik den såkaldte "miljørenovering" på lokomotivværkstedet i Århus. Samtidig fik MY 1126 det uofficielle navn "Nikita".

Midt i halvfemserne var det meningen, at de bedste MY skulle holdes i drift lidt endnu som såkaldte "stræknings-rangerlokomotiver". I denne forbindelse fik MY 1126 i april 1995 rangerplatforme. Den sidste ændring på lokomotivet fulgte i sommeren 1996, hvor lokomotivet fik ATC - i øvrigt som en af de allersidste MY. Det var kun de nyeste 15 MY og 10 MY fra tredie levering, der nåede at få dansk ATC.

Fra juni 1996 befandt MY 1126 sig på Sjælland, hvor den blev anvendt i de få tilbageværende MY-løb i østområdet. Ved overgangen til vinterkøreplanen 1997 forsvandt MY i plandrift øst for Storebælt, og MY 1126 blev i oktober 1997 på ny overført til Jylland-Fyn. Men der var ikke mange opgaver tilbage til MY-erne på dette tidspunkt, og fra november 1997 blev MY 1126 stillet til rådighed for hjælpevognstjenesten i Århus. I denne forbindelse nåede lokomotivet at udføre enkelte ture, men i januar 2000 var det definitivt slut. MY 1126 blev overført til København og hensat. DSB havde ikke længere brug for lokomotivet.

I 2002 overgik MY 1126 til MY veterantog i Hundested. I drift fra 2008.

Effekt: 1.950 hk. Længde: 18,9 m. Akselfølge: A1A-A1A Tjenestevægt: 101,6 tons Hastighed: 133 km/h. 


HP 13.    Bygget af MaK i 1958. Depot Marslev  
EVN-nr. 928600000139. Byggenummer 600153.

Type 650D. MAK 6 cyl. dieselmotor. Solgt i 2000 til DJK. 2008 til Marslev. 

Effekt: 650 hk Længde: 11,36 m. Akselfølge: D Tjenestevægt: 52 tons


HV DL 100 - MHVJ M 5. Mariager Handest Veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1953.
Byggenummer 476. EVN-nr. 928600001004

Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Solgt 1962 til TFJ ML 4 og blev oprindelig leveret til Horsens Vestbaner under bygge nummer (HV nr 100). Da TFJ lukkede kom maskinen til Hjørring Privatbaner. I år 2000 kom lokomotivet til Limfjordsbanen, og blev i i 2007 byttet med SB B11 fra MHVJ. I 2009 påbegyndte MHVJ arbejdet med at sætte MHVJ M5 i drift igen.

Effekt: 375 hk Længde: 11 m. Akselfølge: B-B Tjenestevægt: 39 tons


LJ M 1. Museumsbanen MBJ. Bygget af DEVA i 1921.
Byggenummer 16. EVN. nr. 928600000014

Bygget af Diesel-Elektriska Vagn-Aktiebolaget, Sverige.

I 20'erne måtte især sidebanerne optage konkurrencen med den voksende landevejstrafik, og tanken om billigere driftsformer meldte sig. De kraftigt stigende kulpriser gjorde, at forbrændingsmotoren blev foretrukket i de forsøgskøretøjer, der blev forgængere for en ny epoke for de danske jernbaner.

Et forsøg var diesellokomotivet LJ M 1 egentlig ikke, for det kendte svenske firma ASEA's datterselskab Diesel Elektriska Vagn AB, som byggede lokomotivet, havde lang erfaring med bygning af dieselelektriske lokomotiver. I 1921 byggedes en serie med henblik på udlejning til svenske privatbaner, og to af disse kom i 1923 til Danmark, nemlig nr. 11, som blev til LJ M 1, og det næsten identiske nr. 17, der blev købt af Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen,

LJ M 1 har foruden motorrum med dieselmotor og generator et pakrum og et postrum. Lokomotivet er fireakslet og akslerne er ikke monteret i boggier, hvilket gør M 1 ret stiv i kurver.

Lokomotivet var i drift overalt på Lollandsbanens strækninger indtil det blev henstillet i 1958. I 1965 blev M 1 overdraget til Dansk Jernbane-Klub som en gave fra ASEA. Desværre viste de efterfølgende prøvekørsler, at kølesystemet var helt defekt. Det er for flere år siden renoveret og  Dansk Jernbane-Klub og Museumsbanen råder over Europas ældste køreklare diesellokomotiv.

6 cyl., 120 HK Atlas dieselmotor  Tjenestevægt: 34 tons. Dieselelektrisk. Trykluftbremse. I drift fra 2013. 


LJ M 9. Museumsbanen MBJ. Bygget af Frichs i 1934.
Byggenummer 154. EVN-nr. 928600000097

Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. 3 banemotorer. Akselafstand 1,7 + 1,6 + 1,6 + 1,7 m. Foræret 1988 til DJK (MBJ). Revideret og lakeret 1999. I drift fra 2013.

Effekt: 410 hk Længde: 9,93 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 52 tons.


LJ M 12. Museusbanen MBJ. Bygget af Jung i 1957.
Byggenummer 12745. EVN-nr. 988600000125

Type R30C. MAN 6 cyl. dieselmotor. Foræret i 2012 til DJK (MBJ) som LJ M 12. Maribo fra 2014.

Effekt: 225 hk Længde: 8,37 m. Akselfølge: C.  Tjenestevægt: 36 tons.


OHJ 24. Vestsjællands Veterantog. Bygget af Frichs i 1952.
Byggenummer: 468. EVN-nr. 928600000246

Det blev leveret til OHJ, Odsherreds Jernbane (privatbanen Holbæk - Nykøbing Sj.). Lokomotivet var ud af en serie på 9 næsten ens dieselelektriske lokomotiver til forskellige privatbaner. På grund af lokomotivernes facon, fik de hurtigt kælenavnet "Marcipanbrød". På OHJ har lokomotivet kørt både gods- og persontog. I perioder blev lokomotivet brugt til de gennemgående tog Nykøbing Sj. - Holbæk - København H. Lokomotivet har også kørt en del på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) som har fælles materiel med OHJ. 

I 1977-78 blev begge dieselmotorer gennemgribende renoveret og 2 år efter måtte tandhjulsudvekslingerne på akslerne renoveres.  Sidste regelmæssige opgave for OHJ 24 var, sammen med søsterlokomotivet OHJ 39, at fremfører morgengodstoget Slagelse - Tølløse på HTJ i 1991. I 1993 blev lokomotivet henstillet i remisen i Nykøbing Sj. 

I årene op til OHJ`s 100 års jubilæum i 1999, blev lokomotivet istandsat af frivillige dels fra OHJ og dels fra DJK. OHJ 24 kunne derefter opleves som trækkraft for en del af jubilæumstogene. Senere har OHJ 24 flere gange været brugt som trækkraft for D-maskinegruppens veterantog, når det ikke har været muligt at kører med damplokomotiv. 

I 2005 overgik lokomotivet til Vestsjællands Veterantog fra Odsherredsbanen (Vestsjællands Lokalbaner) efter at have været udsat for brand i remisen i Nykøbing Sj.

Et arbejdshold under D-maskinegruppen gik i gang med at istandsætte lokomotivet i Nykøbing Sj. I januar 2008 blev lokomotivet flyttet til Høng, hvor istandsættelsen er færdiggjort i 2017.

Maskinen har 2 stk. Frichs 6 cylindet dieselmotor. Dieselelektrisk.  

Effekt: 750 hk Længde: 13,23 m. Akselfølge: A1A-A1A.  Tjenestevægt: 61 tons.


OHJ 40. Mariager Handest Veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1936.
Byggenummer 250. EVN-nr. 928600000402

Købt 1969 fra AHJ -  ML 5203. Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Lakeret rød og omlitreret til OHJ 40. Hensat 1977. Solgt 1979 til DJK (MHVJ) Mariager fra 2000. Der arbejdes med renovering af maskinen.

Effekt: 410 hk Længde: 9,53 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 48 tons.


SB M 4. Djurslands Jernbanemuseum. Bygget af Frichs i 1935.
Byggenummer 214 EVN-nr. 928600000048

Frichs 6-cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Solgt 1990 til DJK. Fra 2002 på Djurslands Jernbanemuseum.

Effekt: 500 hk Længde: 9,54 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 53 tons.


SB M  6.   Limfjordsbanen, Scandia 1952.
Byggenummer 20860. EVN-nr. 928600000063

SB lod i 1952 Scandia konstruere banens eget “marcipanbrød”, d.v.s. en mindre “bastard”-udgave af det kendte 750 HK FRICHS-diesellokomotiv fra 1952, og det blev et ganske enestående køretøj i dansk jernbanehistorie.

SB M6 blev konstrueret med vognkasse i stål på to banemotorbogier fra MTJ M 2-3 fra Maribo-Torrig-Jernbane. Den fik en meget kraftig engelsk motor Paxman Ricardo, der blev anskaffet fra Ry Nørskov Elværk i 1949. Køretøjets akselafstand blev 5600 mm med træk på alle fire hjulsæt.

Paxmann-motoren havde ikke mindre end 12 cylindre. Motoren er en engelsk marinemotor bygget i 1943. Først anvendt i et landgangsfartøj. Lokomotivet kunne køre 75 km/t, og havde en god trækkraft og lokomotivet var dermed en kort kontrast til mange af Skagensbanens øvrige køretøjer.

I 1989 lejede Limfjordsbanen lokomotivet, og Limfjordsbanen/DJK og overtog lokomotivet i 1993. Lokomotivet var ikke videre stabilt hverken hos Skagensbanen eller hos Limfjordsbanen og er i dag hensat.

Effekt: 480 hk. Længde: 11 m. Akselfølge: B-B.  Tjenestevægt:45 tons.


VNJ DL 12, Mariager Handest veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1932.
Byggenummer 124.  EVN-nr. 928600000121

Købt 1968 fra TKVJ M 4. I drift fra 1969. Dieselelektrisk. 3 banemotorer. Frichs 6-cyl. 626C dieselmotor. Solgt 1989 til DJK (MHVJ). Mariager  fra 1989. .

Effekt: 375 hk Længde: 9,5 m. Akselfølge:  1Co1. Tjenestevægt: 50 tons .


Newsflash

Djurslands Jernbanemuseum åbner 1. juni

Se video fra museet 

I juni, juli og august er museet åbent hver onsdag, torsdag og søndag kl. 10-16. I juli måned også lørdag. 

Museets samling er grundlagt af jernbaneentusiast Willy Mylius Rosenvinge, der samlede jernbaneeffekter siden 1919. Samlingen kom i 1995 til sin nuværende placering i den tidligere remise for DSB i Ryomgård. 


En af perlerne i museet er Rosenvinges håndbyggede modelbane i skala 1:55, som han byggede alt til selv over 30 år. Gennem årene er der opbygget en stor samling historiske jernbaneeffekter. Udstillingen fortæller også historien om jernbanerne på Djursland og nærmeste omegn. Der er indrettet stationskontor, som det så ud på Ryomgård Station med telefon, telegraf, bagagevægt, stempler, banemærker etc. 

I remisen står der et dieselelektrisk lokomotiv fra Frichs i Aarhus fra 1935, en gammel ”postkontorvogn” fra 1926, som der arbejdes i med renovering, et rangerlokomotiv af typen Ardelt fra 1958, museets arbejdshest: Trolje 67, en skinneknallert og en fin rød draisine.

For børnene og de voksne er der også en stor modelbane 1:87.

fvm 2025-05-30


 

DJK får et Y-tog fra Midtjyske jernbaner

DJK har fået et y-tog foræret - i hvert fald får DJK det til skrotpris. Det handler om tog nummer 14 - „Tangen“ .

Det er det eneste tog på Lemvigbanen, hvis dele fortsat er helt originale fra 1983, da toget blev bygget. Engang var der 100 togsæt i drift over hele Danmark. Nu kører de sidste på Lemvig-banen.
De gamle Y-tog er stadig i drift på Lemvigbanen, men det bliver overflødigt når de spritnye batteritog kommer i god drift.

Det er Ole. C.  M. Plum der har lavet aftalen. Han er en gammel kending af Lemvigbanen, som han har fulgt i mange år og endda har skrevet bøger om. Banen vil selv beholde et af togsættene, der skal indrettes til mødelokale og holde på skinnerne i Lemvig. To andre skal formentligt bruges ude i det lokale sommerland.
Målet er at få Y-toget ud at køre på skinnerne og ikke bare som udstilling. Måske kommer det til at køre på Gedserbanen, men det er ikke afklaret. 

Det et vigtigt stykke Danmarkshistorie, som Dansk Jernbane Klub får mulighed for at bevare. Vi er glade for at kunne bevare et stykke lokalhistorie, som også er en vigtig del af vores kulturarv.,

Derfor er det også aftalt, at toget bliver leveret med en del af de reservedele, som værkstedet ved Lemvigbanen råder over. Det bliver nemlig også overflødigt, når togene snart skal udfases.

fvm 2025-05-29


 

Program for jernbanemuseet den 14 +15 juni

Link til Jernbanemuseet

fvm 2025-05-22


 

Gedser remise må aflyse kørsel med skinnebus

Gedser Remises gamle skinnebus er havareret på det ene hjul, og derfor er kørslen blevet aflyst nogle dage.

Hjulsættet i den ene ende skal til Nordsjælland for at blive repareret.

Derfor er kørslen aflyst den 29, 30. og 31. maj.

fvm 2025-05-20


 

SB M1 er nu i Wismar

13 maj blev SB M1 fra Gedser og herfra til sit nye hjemsted hos Eisenbahnfreunde Wismar.

SB M1 er lige blive lastet i Gedser. Arne Jørgensen har taget foto. Tysk filmhold var også til stede ved lastningen

Link til den tyske hjemmeside for  Eisenbahnfreunde Wismar Siden er på tysk 

 

fvm 2025-05-20


 

MHVJ gør klar til at sige velkommen til en ny sæson

 

Et veterantog er ikke bare som et modeltog, man tager ud af en kasse og  sætter på sporet og kører med. Derfor har en flok frivillige entusiaster også brugt måneder og mange timer på at få materiel, skinner og køreplaner til at gå op i en højere enhed til sæsonstarten sidst i maj.

Det sker i et tæt samarbejde med turistbåden Svanen, Saltcentret i Mariager, turistforeninger med flere, så besøgende i Mariager kan oplevelse en rejse ud over det sædvanlige.

I 2024 valgte over 13.000 at købe billet til den oplevelse. Mange af dem valgte at kombinere rejsen med en tur med trekantruten, der foruden turen med veterantoget består af en sejltur med turistbåden Svanen, der sejler mellem Mariager og Hobro, og en bustur fra Hobro til den fredede station i Handest, hvorfra turen går med veteranbanen tilbage til rosernes by, Mariager.

Ta' toget tilbage i tiden

- Det hele handler om, at vi ved veteranbanen gerne vil give passagererne en oplevelse af, hvordan en rejse foregik tilbage i 1950'erne på den naturskønne strækning mellem Mariager og Handest, fortæller Frits Sørensen. Han er driftsbestyrer ved veteranbanen og med til at lede de omkring 50 frivillige ildsjæle i foreningen, der siden 1970 har drevet veteranbane på en del af den tidligere privatbane, der gik mellem Mariager, Fårup og Viborg.

Uden ildsjæle ingen veteranbane

Blandt veteranbanens frivillige har der hen over vinteren og forårsmånederne været travlt med at få materiel og strækning gjort klar til sæsonen.

En gruppe frivillige har hen over vinteren blandt andet renoveret vognkassen på banens motorvogn M 1210 fra 1937.

Et kik ind i remise i Mariager afslører, at det er et alsidigt arbejde, der foregår bag kulisserne. En motorvogn fra 1937 har fået skiftet træværket i den ene side. Her dufter af maling og lakarbejde, hvor træskelettet er fornyet og den gamle teaktræs beklædning lakeret op. Indvendigt i vognen er flere træplader fornyet og malet op. Ja, selv toilettet i vognen får den helt store tur med penslen.

M 1210 er vores Triangel motorvogn, der har kørt ved Aalborg Privatbaner fra 1937 til 1969. Og den var ved at være noget træt i vognkassen, fortæller Anders Færch Hansen, der leder teamet bag renoveringen og tilføjer: Sidste vinter fik vi renoveret den ene vognside og nu har den anden side fået samme tur. Så alt i alt er vognen ved at nærme sig den stand, den havde, da den kom ud at køre i 1937.

Bag den gamle motorvogn står undervognen til det store dieselelektriske lokomotiv MHVJ M 5 fra 1953, der trækker de store tog ved veteranbanen. Her ligger lokomotivets fire store banemotorer totalt adskilt for den helt store og gennemgribende renovering.

Vi har blandt andet været ved at om-isolerer nogle felt- og vendepolspoler i en banemotor, forklarer Benjamin Olsen, der står for renoveringen, hvor de har fuld gang i at få det store lokomotiv på hjul igen til sæsonen.

På veteranbanens dieselelektriske lokomotiv, MHVJ M 5 fra 1953, er vognkassen løftet af bogierne således, at lokomotivets fire store banemotorer har kunnet få en gennemgribende renovering.

 

På sporet af banen

Ude i den friske forårsluft er der fuld gang i udskiftning af sveller på strækningen, så sporet er sikkert at køre på. Maskiner og mandskab fra en lokal entreprenør er sammen med banens frivillige i gang med denne del af veteranbanens vedligeholdelse.

En lokal entreprenør har sammen med banens frivillige haft gang i udskiftning af en del sveller på strækningen, så sporet er sikkert og godt at køre på.

Ved banens overkørsler bliver er også arbejdet. Her får teknikken det årlige eftersyn, så vejtrafikken bliver sikkert advaret med blinklys og klokker, når veterantoget kommer kørende.

Mange turister på tur i området benytter lejligheden til at tage maleriske billeder af toget der passerer overførslerne på turene i gennem det smukke Mariagerfjord landskab, og endnu flere benytter besøget til at rejse med toget, enten som en planlagt tur med familien og madkurv, eller bare en spontan tur på en hyggelig dag.

Ved banens overkørsler har teknikken fået det årlige eftersyn, så vejtrafikken bliver sikkert advaret med blinklys og klokker, når veterantoget kommer kørende.

"De har en plan – en køreplan"

Veteranbanen begynder sæsonen den 31. maj og kører frem til begyndelsen af efteråret.

De dage, hvor veteranbanen ikke kører, står den for de frivillige fortsat på vedligeholdelse af materiel og hyggeligt samvær. Og man er altid velkommen til at kigge indenfor på værkstedet i remisen i Mariager og hilse på medlemmerne .

Du kan læse meget mere om veteranbanens arbejde og sæson på banens hjemmeside, www.mhvj.eu

 

fvm 2025-05-15


 

Stenvad Mosebrug kører igen tørvetog til Horsmosen

Efter to års ventetid er det historiske veterantog på Stenvad Mosebrug endelig tilbage på skinnerne!

I marts 2025 gav Trafikstyrelsen grønt lys til genoptagelsen af kørslen på den cirka 2 km lange smalsporsbane, der fører ud til Horsmosen. Denne bane blev oprindeligt anvendt til transport af tørv og er nu en levende del af Danmarks industrihistorie.

Simon Mosbjerg Mørch var forbi og lavede billederne nedenfor og har også lave droneoptagelser fra dagen.

 Den officielle genåbning fandt sted den 9. maj 2025 med taler, kaffe og kage – en festlig markering af et vigtigt skridt i bevaringen af vores kulturarv.

Kørslerne på den cirka to kilometer lange tørvebane har været indstillet siden 2023 på grund af manglende tilladelser og omfattende papirarbejde. Stenvad Mosebrugscenter havde i mange år kørt toget på en mundtlig dispensation fra Østjyllands Politi, men da bestyrelsen granskede forholdene, viste det sig, at man var nødt til at have tilladelse fra Trafikstyrelsen, hvorved kørslen ophørte omgående. Årsagen er, at tørvebanen undervejs krydser Stendyssevej, som er offentlig vej, og dermed overgår til myndigheden Trafikstyrelsen og altså ikke Østjyllands Politi. Bestyrelsen i Stenvad Mosebrugscenter forventede dengang, at det ville tage seks til otte måneder at indhente den nye tilladelse og dermed være klar til sæsonen i 2024. Dette var dog ikke tilfældet, da arbejdet var mere omfattende, men nu er tilladelserne på plads. 

 

fvm 2025-05-15


 

Rettelse til Jernbanen M1

Fra et par medlemmer har vi fået rettelser til artiklen om Jernbanemuseet genindvielse 17 april 1975.  

I artiklen skrev vi efter de oplysninger vi fandt i jernbanen nr. 2 marts 1975

Mellem København H. og Korsør fremføres ekstra toget af P 917 og E 994 - i forspand - mellem Nyborg  Færgehal og Odense fremføres ekstratoget af H 800 -  og toget fra Arhus H. til Odense fremføres af  R 953. 

Det er desværre ikke korrekt:

P 917 og E 994 på Sjælland er OK.

Toget fra Nyborg til Odense blev ikke fremført af Litra H 800 men af R 946

Det var R 946 der kørte et tog til Ringe og ikke H 800

Det var ikke R 953 der fremførte damptoget fra Aarhus H til Odense. Det var Litra R 963

 
 
fvm 2025-05-15
 

 
 
 
 
 

Gedser Remise har mistet sin formand

Det er med stor sorg at Gedser remise meddeler, at vores formand, Finn Rasmussen stille sov ind fredag d. 2. maj 2025.
 
Under Finns kyndige og utrættelige ledelse er der de seneste snart 10 år taget initiativ til utroligt mange små og store projekter, der har gjort Gedser remise til et af fyrtårnene i det lokale turistliv.
Finns imødekommende og varme væremåde vil blive højt savnet af alle, der har kendt ham. Vores tanker går til hans familie i denne svære stund.
Finn bliver bisat fra Gedser kirke fredag d. 9. maj.
 
Æret være hans minde.
 
I 2023 var Jernbanens redaktion forbi i Gedser for at få en snak med Finn om remisen. Link til artiklen. 
 

Finn Rasmussen i hans gule palæ.

fvm 2025-05-15


 

Jernbanemuset i Struer kan gå i gang med overdækning

Efter tæt på alverdens modgang kan en overdækningen af dele jernbanemuseet i Struer gå i gang - syv år efter at det første udkast lå klart.

Arbejdet med at opføre en 400 kvadratmeter ny bygning ved museet på Godthåbsvej i gang er gået i gang

Pandemi, naboklager, krig og inflation har gjort sit til, at det varmeste ønske hos entusiasterne bag museet har måttet vente, vente og nok engang vente for at komme til målstregen.

Derfor var smilene da også i størrelse X-large akkompagneret af strålende solskin, da borgmester Marianne Bredal (V) onsdag morgen klokken ni satte spaden i jorden ved museet.

Det første udkast til projektet lå færdigt i 2018, men visionen om en udvidelse har flere år på bagen. Gennem årene er tidspunktet for, at første etape af det arbejde ville stå færdigt, rykket flere gange.

Formanden for museets støtteforening  Kaj Rasmussen var en glad mand og har foreløbig sat champagnen på køl. Den skal først afproppes med et knald, når første etape kan overdrages til museet - en stor dag, som vi har ventet i ti år på

Projektet forventres færdigt efter sommerferien. Med fondsstøtte og indsamlede penge lander den samlede pris på byggeriet, der er den første af to etaper, på godt fire millioner kroner.

Publikum slipper for at gå ude i regn og rusk for at se omtrent halvdelen af museets udstillinger, og museets mange frivillige kan se frem til at slippe for at se deres anstrengelser med at renovere lokomotiverne gradvist forvitre og forfalde, fordi klimaet slider på de stolte maskiner.

Lokomotiverne kan de frem til at blive opbevaret i en tilbygning, hvor siderne beklædes med stålplader, som leverandøren garanterer har mindst 15 års modstandskraft mod vind og vejr i sig, fortæller Jeppe Madsen.

fvm 2025-05-15