Søndag den 26. maj afholdtes det første hovedbestyrelsesmøde efter generalforsamlingen den 24. marts. Mødet holdtes som vanligt i klubhuset i Herlev.

Mødet indledtes med, at formanden Henrik Bang Jensen bød de nye medlemmer velkommen i hovedbestyrelsen. Ved samme lejlighed blev der ridset op, hovedbestyrelsens rolle og funktion, og hvor beslutninger om f.eks. materielanskaffelser og ditto afskaffelse tages på demokratisk vis efter grundige drøftelser.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer gav herefter udtryk for deres forventninger til arbejdet i DJK, bl.a.:

  • Vision om kunne blive ved med at fremvise historiske veterantog i fremtiden.
  • Være med til at formidle gamle håndværksteknikker og holde dem vedlige til fremtidige generationer, f.eks. ved at opbygge værksteder med speciale i elektromekaniske opgaver, motorer, snedkeri osv.
  • Udbygge et godt fællesskab om interessen jernbaner, som har mange facetter.
  • Vi skal være bedre til at fortælle at ældre medlemmer om fællesskabet og få dem med.
  • Vi skal være bedre at fange de unges interesse, f.eks. ved at være tydelig med tilbud klubbens mere ”bløde” aktiviteter, som f.eks. arkiv, billeder, medier osv.
  • Vi skal forberede en snarlig fornyelse i Hovedbestyrelsens top, da formanden trækker sig som formand ved generalforsamlingen i foråret 2025. 
  • * Sekretæren træder ud af bestyrelsen efter næste generalforsamling i foråret 2025. 
Fedecrail

DJK har i mange åre været medlem af den paraplyorganisationen Fedecrail, som er en europæiske sammenslutning af museums- og turistbaner og sporvogne (https://fedecrail.org/). Fedecrail har medlemmer i 29 lande og repræsenterer cirka 35.000 frivillige fordelt på 58 paraply- og individuelle medlemsforeninger, samt over 4.000 ansatte i sektoren. Fedecrail har udviklet sig til en reel NGO på EU-plan, og arbejder på at få EU-midler til dette arbejde.

Henrik Bang Jensen har deltaget i årsmødet i Barcelona hvor der bl.a. blev talt om de udfordringer der er med kørsel på de offentlige jernbanenet i lyset af ERTMS. Der har være møde ERA omkring regler og om at have mere lempelige regler for veteranbanedrift. Der er flere forskellige tilgange, og fra Danmark er der positive eksempler om kørsel på overgange mellem signalsystemer, som måske kan hjælpe andre landes veteranbaner.  Der blev også diskuteret miljøforhold med kul og diesel som brændstof, og hvordan man forklare dette i en historisk kontekst. Der undersøges også om der findes miljøvenlige alternativer.

Det er Dansk Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF, der med Anders Dørge fra NSJV og Henrik Bang Jensen fra DJK repræsenterede Danmark ved Fedecrail-møderne.

Arv til DJK

En væsentlig indtægtskilde til DJK’s aktiviteter er når medlemmer har betænkt foreningen i testamenter. I det forgangne år er der modtaget arv på knap en halv mio.kr, hvilket kommer til god fyldest i bl.a. Marslev. En del af arven er anvendt som ekstra tilskud til anlægsarbejder, hvilket gør det muligt at sporlægning kan igangsættes til efteråret og de første køretøjer kan komme indendørs inden jul.

Kassereren oplyste, at vi ind i mellem kontaktes af advokater, der forespørger om DJK vil betale advokatsalæret, ifm. oprettelse af et testamente, hvor DJK begunstiges. Hovedbestyrelsen ser positiv på konkrete henvendelser, hvis der formodes at kan falde ud til DJK’s fordel på sigt. Omkostning til advokatsalær ligger på ca. 5.000 kr. pr. testamente.

Claus Dahl opfordrede også til at få italesat værdien af §8a-bidrag på 200 kr. til DJK, dvs. at der kan opnås skattemæssige fradrag, hvis man giver et bidrag til anerkendte foreninger og organisationer. Dette skal formidles bedre ud i foreningen, f.eks. i M-udgaven af Jernbanen og hjemmesiden.

Materielsager og håndtering af disse

Intern materielrokade

I anledning af at Danmarks Jernbanemuseum rømmer remisen og vognhallerne i Randers, og flytter deres materiel til det nye magasin i Marslev, skal DJK’s lokomotiv DSB J1, flyttes derfra inden efteråret.

DSB J1 blev overtaget af DJK for flere år siden i bytte for VNTJ nr. 9. VNTJ nr. 9 har indtil nu har stået udstillet i Ryomgård, men skal flyttes til Danmarks Jernbanemuseum magasin i Marslev.

Det besluttes at foretage en intern materielrokade, når blokvogne alligevel skal i gang, idet DJK’s lille N-maskine (DSB N 186) flyttes fra DJK’s vognhal i Marslev til Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård, og at DSB J1 flyttes fra Randers til Nykøbing F/Gedser.  Det undersøges, om der skal flyttes materiel fra Maribo/Gedser til Marslev ved samme lejlighed.

Afhændelse af SB M1 (Skagensbane motorvogn)

DJK har gennem længere tid været i forhandlinger med Eisenbahnfreunde Wismar e.V. om salg af motorvogn SB M1, efter den har været i udbudt i DVF uden resultat. For at undgå penge mellem parterne, har DJK foreslået bytte med en (tovejs) gravemaskine, som kunne give stor værdi for byggeprojekter internt i DJK. Dette forslag blev vurderet for dyrt af Wismar. Det er væsentligt for Wismar at eje vognen fuldstændig, for at kunne få tilskud til restaurering. Afklaring af salgspris og tilbagekøbsklausul udestår stadig, det væsentlig for DJK at den sikres for eftertiden, og at vi har muligheden for at købe den tilbage, hvis der skulle udbydes til salg igen. Når alle vilkår er på plads, vil Hovedbestyrelsen træffe endelig beslutning om salget.

Afhændelse af DSB ZA 99317 (Carlsberg vognen)

Veterantog Vest vil gerne afhænde godsvognen DSB ZA 99317 (Carlsbergvognen), da tilstanden er ikke god. Den står udendørs, og der er ikke ressourcer til istandsættelse. Det besluttes at sende vognen i udbud i DVF-regi, således andre veteranbaner i Danmark har mulighed for at overtage vognen.

Afhændelse af OHJ Bns 270 (styrevogn)

Styrevognen OHJ Bns 270 står sammen med S-toget i Rødekro i mange år og skal fjernes når S-toget rykker til Marslev. Vognen har været udbudt gennem DVF, ingen interesse. Forretningsudvalget har indstillet at vognen ophugges, hvis andre ikke interesse, eftersom vognen ikke er en original Bns-vogn (sammenbygning af tidligere DSB Bn-vogn med førerhus fra havareret DSB Bns-styrevogn) og det forhold at MY Veterantog har en tidligere Bns-vogn i sin flåde.  Hovedbestyrelsen tog indstillingen til efterretning, og vognen kan skrottes eller afhændes frit når det er belejligt.

Bordet rundt

Veterantog Vest fortalte, at taget på remisen i Bramming er under udskiftning, der anvendes de rigtige tagsten. Betaling af tagfirma og tildeling af fondsmidler hænger sammen. Forventer arbejdet afsluttet til sensommer.

Djurslands Jernbanemuseum

Der er etableret et nyt sidespor, som skal være en del af den kommende udstillingshal i Ryomgård. Indvielsen af sidesporet sker den 2. juni med taler fra kommunen, fri adgang til museum. Renovering af drejeskiven skrider frem, der er kommet plader på selve skiven. Der er indkøbt tømmer til sporviften ved drejeskiven.

MY Veterantog

I MY Veterantog er Poul Lindbjerg blevet ny formand – Henrik Bang Jensen fortsætter som sikkerhedsansvarlig. Der har været lidt særtogs arrangementer, men er stadig ramt af indespærring grundet lukkede depotspor i Hundested. Der er ikke noget nyt vedr. istandsættelse.  

MY 1126 skal til Wittenberge sammen med MY 1101 for MY-udstilling. MY 1126 var til veterantræf i Græsted, hvor der var mange besøgende.

Gedser Remise

Gedser Remise udfordres med gennemførelse af obligatorisk ERTMS-uddannelse, som er en betingelse for at kunne køre ind på Nykøbing F station. Kurset tager 7 arbejdsdag, kursusgebyr på 17.000 kr. for at få rangerområdeleder. Dem skal der bruges to af. Andre alternativer for kørsel i spærring afvist af tilsynet.

Selve remisen har besøg af ca. 15-30 daglig gæster i remisen, hvilket er positivt.

Der er søgt om midler fra LAG (EU-støtte til lokale anlægsprojekter) til f.eks. svelleudskiftning på Gedserbanen. Der har været et stort arbejde med at rydde vegetation på Gedserbanen, inden kørslerne kan startes op. Nykøbing F-Væggerløse skal sikkert stoppes op, inden den kan befares.

Mariager-Handest Veteran Jernbane

Der har været problemer med kørecomputeren på trolje 225, som gør at troljen ikke kan køre. Der prøves med livliner hos Banedanmark, hvorfra den er købt, om der findes backupsoftware til kørecomputeren.

Efter en del tumlet i bestyrelsen, er der kommet ny optimisme, og flere tidligere medlemmer er vendt tilbage igen. Det er derfor lykkedes at få alle sommerens tog er bemandet.

Skinnebussen HBS SM 210 brød ned i efteråret – gearkasse itu. Ny erstatningsgearkasse fundet, og skal monteres.

Limfjordsbanen

Limfjordsbanen har ingen kørsler i sommeren, pga. omfattende sporarbejde, hvor hele stationen er lukket ned. Spor 95 også forsvundet – det er det spor som materiel løftes over på.

Der arbejdes på kørsler til efterår og jul, når sporarbejdet er overstået. To medlemmer skal sendes på ERTMS-kursus som rangerområdeleder, nødvendigt når stationen går til ERTMS. Pris pr. 17.700 kr.

Der er åbent hus den 15. juni på Limfjordsbanen, hvor bl.a. arbejdet med udskiftning af kedelrør på FFJ nr. 34 kan ses. Udskiftning giver 6 års frist til næste revision.

Redigeret af Tommy O. Jensen

Newsflash

DSB J 1 på langfart

Mandag den 26. august kunne bilister på motorvejene E20 og E45 opleve dette usædvanlige syn, et gammelt damplokomotiv på afveje! Der var tale om damplokomotivet DSB J 1 fra 1886, der blev flyttet fra Randers til remisen i Gedser.

Kørslen gik dog ikke på skinner, men i stedet på asfalt med to af Skaks blokvogne, der er indrettet for tunge transporter. En tur på cirka 364 kilometer tværs gennem Danmark, bl.a. over Lillebælt og Storebælt.

Alle foto: Asger Christiansen

Transport på jernbane var ikke rigtig en mulighed, da det dels ville kræve særlige indrettede lokomotiver til det nye signalsystem som findes nord for Aarhus og syd for Næstved, og dels vil turen blive langt dyrere, end de ca. 60.000 kr. turen koster på ryggen af lastvogne. Så derfor dette valg.

DSB J 1 ejes i dag af Dansk Jernbane-Klub (DJK), og skal nu udstilles i remisen i Gedser sammen med en række andre historiske damplokomotiver, bl.a. den store DSB E 987.

Leif Flensted, driftsbestyrer og sikkerhedsansvarlig på Gedser Jernbane, glæder sig til at mod-tage det nye lokomotiv til samlingen af flere grunde: ”Det blev bygget i 1886, hvor Gedserbanen blev indviet. Og så har det samme størrelse som de lokomotiver, der kørte hernede”.

Lokomotivet blev konstrueret af DSB’s daværende maskiningeniør Otto Busse og bygget af den tyske lokomotivfabrik Borsig i 1886. Der blev bygget i alt 20 lokomotiver af denne type, og de kørte fortrinsvis i Jylland. I starten af 1920’erne var lokomotiverne ved at være nedslidte, og modne for udrangering. Men den økonomiske situation efter 1. verdenskrig var ikke lige til at ”smide ud og købe nyt”, så derfor blev alle lokomotiverne grundig moderniseret med bl.a. ny kedel.

Med starten af 2. verdenskrig i 1940 blev der hårdt brug for de tilbageværende 15 lokomotiver, som ellers var tiltænkt en endelig pensionering. Der blev rationering på dieselolie, og mange af DSB’s motorvogne måtte derfor hensættes. Samtidig skulle der køres masser af tørv og brunkul til de større byer.

Således fik DSB J 1 lov til at køre helt frem til 1954, inden den blev udrangeret. Nye MO-motor-vogne havde taget over, og de sidste tilbageværende J-maskiner blev derfor sendt til ophugning. Som den eneste overlevende, blev den 68 år gammel overdraget til Jernbanemuseet, og henstillet i remisen Brande. Siden flyttede den til remisen Randers, hvor den så nu er flyttet fra.

DJK overtog DSB J 1 fra Danmarks Jernbanemuseum i 2017, i forbindelse med en større udveksling af materiel mellem DJK og Danmarks Jernbanemuseum. Her blev der indgået aftale om at bytte DSB J 1 med damplokomotivet VNTJ 9, som er udstillet på remisen i Ryomgård, og at fysisk flytning af de to lokomotiver ville ske på et senere tidspunkt, når det var belejligt. Tidspunkt for flytning af VNTJ 9 er ikke afklaret endnu.

Remisepladsen i Ryomgård vil dog ikke få lov til at stå tom længe, når VNTJ 9 engang er sendt til Danmarks Jernbanemuseum museumsmagasin. Planen er at DJK flytte det lille damplokomotiv N 186 til Ryomgård, hvor det skal udstilles sammen med Djurslands Jernbanemuseums øvrige materiel.

TOJ/27-8-2024

TV2/øst har bragt artikel om transport af J1 fra Randes til Gedser. Bemærk at artiklen omtaler Dansk Jernbaneforbund. Det skal naturligvis være Dansk Jernbane-Klub Link til TV2 øst

Historien om DSB J1 - www.Jernbanen.dk

2024-08-27


 

Hovedstadens Letbane er nu ude at køre testkørsel

Folkebladet Glostrup-Brøndby. Se side 8.

Link til artikel

fvm 2024-08-21


 

Trykte magasiner - er de uddøende ?

I juni måned ophørte endnu et magasin om jernbaner med at udkomme. Spor og Baner, som kom på gaden i 2012 og nåede at udkomme 75 gange, inden det måtte kaste håndklædet i ringen
Tekst: Rolf Brems

Det var det sidste trykte løssalgs og abonnement magasin om jernbaner i Danmark.  Spor og Baner omhandlede både modeljernbane stof og de rigtige jernbaner og udkom indtil da seks gange årligt.   

Redaktør og ejer, Flemming Søeborg angiver selv portostigninger på over 62% som årsagen, og det er klart at det kan et blad, der udgives for et smalt publikum, ikke bære. Men også faldende abonnent, løssalg og annoncesalg er en medvirken. Og det er desværre helt i tråd med den udvikling som gælder alle trykte medier.

Og det er rigtig synd, for der var mange gode og finurlige artikler i bladet om jernbaner i ind og udland, og reportager fra danske model jernbane anlæg og deres bygherre. Flemming Søeborg skriver selv i det sidste nummer af Spor og Baner, at der altid de sidste 75 år har været et trykt medie om modeljernbaner. Model-banenyt opstod omkring 1950, siden kom Signalposten i 1963, som nok må siges at være en af de mest velunderbyggede og faktabaseret tidsskrifter i den danske jernbane historie. 

Siden kom Lokomotivet for modeljernbane folket, med byggebeskrivelser, oftest med DSB som forbillede. Magasinet Banen opstod i begyndelsen af 1990erne med jernbaner i model og 1:1 tog, og så altså Spor og Baner som nok tog over hvor Banen stoppede som trykt medie. Til gengæld var Banen lidt fremme i skoene når det gjaldt en elektronisk udgave af bladet, indtil redaktøren Vido Hribars død i 2020. Og det er måske den vej det går, eller bør gå, for en elektronisk udgave af et tidsskrift er trods alt bedre end ingenting, men det kræver også at det har noget på hjertet, at det kan bringe noget nyt og gennembearbejdet stof, noget som skiller sig ud blandt de utallige tilbud man finder på internettet. 

I DJK mærker vi også en faldende interesse for de trykte medier. Salgstallet får årbogen ”På sporet af 20xx” er for nedadgående, og synes at måtte vige for tidernes hurtige sociale medier som Facebook, Instagram og måske også TikTok. Her er det til gengæld muligt at meldes sig til en af de utallige jernbanegrupper der findes, og få sin lyst styret i sofaen. Man kan finde sider med fotos fra nær og fjern, nye og gamle og se film på mediet YouTube ligeså. Og er man uenige med nogen, kan man kommentere og endog spy sin galde over de andre fjolser og høste nogle likes. På mange måder er det verdensomspændende platform som internettet helt fantastisk, nu kan alle sidde hjemme at søge på alverdens arkiver, billeder og stof. Så er der overhovedet behov for trykte medier? 

Men samtidig er en verdensomspændende platform som internettet også helt fantastisk, nu kan alle sidde hjemme at søge på alverdens arkiver, billeder og stof. Så er der overhovedet behov for trykte medier? Eller nye bogudgivelser? I starten af 1990erne udgav redaktøren af Lokomotivet nogle ”billedbøger” kaldet ”Under Vingehjulet”, her blev der bragt en masse flotte og interessante billeder - med kun lidt tekst. Forfatteren John Poulsen, som har skrevet et utal af jernbanebøger, udtalte noget i retning af, at det var det rene ”jernbane pornografi”. Var han blot en sur mand, eller kunne han se en tendens hvor det hele løb af sporet med letkøbte udgivelser og billeder kastet i grams? Andre vil omvendt mene, at hvorfor skal et fåtal af forfattere og skribenter sidde som en slags jernbane feudalister og bestemme hvad folket må se og læse om.  Bagest i Under Vingehjulet kunne man i øvrigt se hvor kilderne kom fra, og det var oftest fra velunderbyggede bøger og artikler, bl.a. Signalposten og ældre numre af DJK’s medlemsblad.

Men hvem gider bruge år og dage på at studere og efterforske i arkivmateriale, verificerer oplysninger og kilder, hvis folket kun gider nogle hurtige klik på computeren. Og så måske ovenikøbet skamløst videregiver tekst og billeder med en lemfældig omgang til ophavsret. Vi så det med musikbranchen; i løbet af få år var der ingen der ville betale for musik, udgivelser blev bare kopieret og delt. Musiktjenesterne har efterfølgende fået nogenlunde styr på alle udgivelserne, kunsterne tjener stadig penge, om end det er i en anden stør-elses orden. 

Men vi skal passe på med, at det hele ikke bliver for ligegyldigt, overfladisk og udvandet i den elektroniske verden, hvor ingen vil betale eller støtte op om noget. I hele samfundet finder man en vigende interesse for at engagerer sig. Klubber og foreninger mangler frivillige, og det er ofte Tordenskjolds soldater der holder foreningen kørende. Måske er der i fremtiden ikke brug for trykte medier, men der er i høj grad brug for at folk engagerer sig i jernbaneklubber og -foreninger og bidrager med (elektroniske) udgivelser om jernbanen, hvor fakta og oplysninger er i højsædet. 

2024-07-23


 

Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger

På jernbanestrækninger i hele landet vil der i de kommende måneder blive arbejdet med at forny jernbanespor og stationer, hastighedsopgradere, elektrificere og udrulle nye digitale signalsystemer.

I uge 29 er der totalspærret mellem Slagelse og Korsør, hvor der i stedet kører togbusser.

Fra om aftenen den 26. juli vil der frem til begyndelsen af oktober være spærret på flere strækninger mellem Aarhus og Aalborg.

Masser af aktivitet i sporene 
Mellem Slagelse og Korsør fortsætter det intensive arbejde med at forny sporene frem til slutningen af august.

På den jyske hovedstrækning mellem Aarhus og Aalborg og Hjørring vil der være masser af aktivitet i sporene frem til begyndelsen af oktober. Banedanmark skal bl.a. forny sporene på stationerne i Langå og Aalborg og derudover vil der blive arbejdet med elektrificering af strækningen, der også gøres klar til et nyt digitalt signalsystem, der skal erstatte de gamle udtjente analoge sikringsanlæg.

I Vendsyssel anlægges der en ny perron i Brønderslev og jernbanen syd for Hjørring udvides med et ekstra spor.

Fornyelsesprojekterne på jernbanen vil i perioder påvirke togtrafikken. Når det er muligt, arbejdes i et spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Andre steder er det desværre nødvendigt at lukke sporet helt for at kunne gennemføre arbejdet, og der vil i stedet blive indsat togbusser i kortere eller længere perioder. 

Banedanmark og jernbanevirksomhederne opfordrer passagererne til at planlægge rejsen på Rejseplanen. 

Slagelse-Korsør:

Togbusser i stedet for tog fra lørdag aften 13. juli kl. 19 til og med søndag den 21. juli 

Aarhus-Aalborg-Hjørring: 

Togbusser i stedet for tog på flere strækninger fra fredag aften d. 26. juli frem til begyndelsen af oktober. 

fvm 2024-07-12


 

5 nye metrostationer

Lørdag den 22 juni åbnede fem nye københavnske metrostationer på linjen til sydhavn.

Den 22. juni skiftede kong Frederik sin kronebil ud med et metrotog. Han skulle nemlig være med til at markere, at København får en ny metrolinje.

Trafikken stod stille på hele M3 og M4 mellem 11:05 og 11:30, da Kongens særtog skulle afgå fra København H og han var cirka 10 min forsinket da han sad fast i trafikken med kronebilen på vej til indvielsen...

De fem nye stationer på M4-linjen er Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd. Det samlede metronet er nu 43 kilometer spor og med 44 stationer.

Foto: Kasper Birk Pedersen
 
Både forpladser og stationsrum adskiller sig fra den eksisterende metros designmæssige stringens. For på de nye stationer er der både kunst og labyrintiske byrum. 
Selv om stationerne er bygget på samme måde som de andre undergrundsstationer, er det nye nemlig, at kunst i metroen for første gang er integreret i byggeprocessen. 
 
Kongen ved indvielsen af de nye stationer. Foto: Kasper Birk Pedersen
 
Med lørdagens åbning af den sidste del af metroens blå M4-linje forbindes det engang så ræverøde arbejderkvarter med det yderste af Nordhavn og alt det indimellem. De fem nye stationer udgør en forlængelse af metrolinje M4, der indtil i dag har kørt på strækningen Orientkaj til København H.


Strækningen er interessant, fordi den forbinder Orientkaj i Nordhavn, der er et nyt satsningsområde for byens fortsatte udvikling, med det gammelkendte Sydhavn
.

Masser af kunst på de nye stationer. Foto: Kasper Birk Pedersen
 
Mere om den nye metro i Jernbanen nr 4
 
fvm 2024-06-29

Odense Letbane - kunderne svigter - kæmpe regning på vej

Der er knaldrøde tal på bundlinjen. Et millionunderskud på driften af kommunens offentlige transporter. Og dermed vil der være behov for en tilførsel af penge fra kommunen - igen. Bilerne har det for godt.

Interessen for at brug letbanen er slet ikke så høj som politkerne havde forventet. Desuden kommer mange af brugerne af letbanen fra busserne

I august sidste år fremlagde Odense Letbane et årsbudget, som viste behov for et forhøjet bidrag fra letbanens ejer, Odense Kommune. Ekstra 58 millioner kroner i 2023 og 89 millioner kroner i 2024 til letbanen og Fynbus.

Den dystre melding kommer ellers på baggrund af, at letbanen i april oplevede den syvende måned i træk med stigning i passagertallet. 

En prognose fremlagt af letbaneselskabet viser underskud på driften på samlet 200 mio. kroner for 2025 og 2026. 

Desuden kommer mange af de passagerer, der rent faktisk bruger letbanen, fra bybusserne, hvilket medvirker til, at også det kommunale busselskab Fynbus giver underskud på små 70 mio. kroner de kommende to år. 

For at redde den kollektive trafik hyrede poliikerne sidste år et hold eksperter for at redde økonomien. Du kan se deres konklusion her: Link til anbefalinger fra ekspertgruppen

En del af passagerne på letbane skulle komme fra det nye sygehus, men åbningen af dette er udskudt til 2027. Boligområdet Cortes park ved universitetet er udskudt. Desuden dårlig drit på Svendborgbanen der er koblet sammen med S Letbanen. 

En måde at få flere passagerer er at gøre livet surt for bilisterne så de bruger letbanen i stedet.

Foto: Tommy Odderkjær

Link til Pressemeddelse fra Odense Kommune

Link til TV2 fyn

fvm 2024-06-29


 

Tisvildeleje station danner rammen om 100 års jubilæum

Tisvildelejebanen (Banestykket mellem Helsinge og Tisvildeleje) bliver 100 år d. 18. juli 2024

Det fejres d. 13. juli på Tisvildeleje Station mellem kl. 9 og 16.30.

Ved Tisvildeleje station vil man i løbet af dagen bl.a. kunne opleve taler og veterantog, udstilling om Gribskovbanen, madboder med lokale specialiteter og så vil der også være loppemarked på Birkepladsen.

Se hele invitationen fra Lokaltog her: www.lokaltog.dk

olp & sjl 2024-06-26

Lørdag den 29. juni kører Museumsbanen på Lollandsbanen og Bandholmbanen med historiske motortog

Lørdag den 29. juni kører Museumsbanen på Lollandsbanen og Bandholmbanen med historiske motortog.

På Lollandsbanen køres med diesellokomotiv fra 1934 – kaldet Kanariefuglen.
På Bandholmbanen køres dels med verdens ældste diesellokomotiv – kaldet Svenskeren, der kom til Lollandsbanen i 1923, og dels med Maribos gamle rangermaskine – M 11 – fra 1937.

Se køreplaner på www.museumsbanen.dk.

I forbindelse med jubilæumsfejringen vil der også være mulighed for at besøge Lokaltogs Driftscentral i Maribo samt kommandotårnet på Kong Frederik den IXs bro.

Se invitation fra Lokaltog her: www.lokaltog.dk

cb, olp & sjl 2024-06-26


 

Odsherredsbanens 125 års jubilæum blev fejret ved Trafikmuseet på Hørve Station

Lokaltog fejrede 125 års jubilæet for Odsherreds Jernbane ved Odsherreds Trafikmuseum på Hørve Station den 21. juni 2024.
 
Faktisk var jubilæumsdagen 18. maj, men jubilæumsfejringen var udskudt på grund af renovering af banen omkring selve jubilæumsdagen.
 

Foto: Ole-Chr. Munk Plum

 
Kort før klokken 13 kørte det flagsmykkede ”jubilæumstog” ind på stationen, hvor der allerede var mødt mange folk op.
De mange fremmødte kunne høre taler fra Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland, Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune, samt Lokaltogs administrerende direktør Lars Wrist-Elkjær.
Christian Wedel-Neergaard takkede Lokaltog for jubilæumsarrangementet og rettede en tak til Trafikmuseet, der holdt åbent, så der var mulighed for at gå på opdagelse i museets spændende samling af historier og genstande med relation til bl.a. Odsherredsbanen.
 
Foto: Ole-Chr. Munk Plum
 
Var du ikke forbi Hørve fredag den 21. juni, så er der mulighed for at se jubilæumsudstillingen på museet onsdage og lørdage kl. 10-14 frem til udgangen af august måned. Se mere på www.trafikmuseet.dk
 
ocmp 2024-06-24

Sporskifte til Limfjordsbanen

18 juni ankom et sporskifte til Limfjordsbanen. 

Det er et sporskifte fra Aalborg Station.

Måske kan det i efteråret blive lagt ned på endelig placering så banen igen har sporforbindelse.

 

fvm 2024-06-19