Søndag den 23. februar afholdtes hovedbestyrelsesmøde i DJK’s klubhus i Herlev. Her følger et sammendrag af de væsentligste punkter, der blev drøftet.

Nye lokaler

Som følge af den tvungne flytning af arkivet i Glostrup, hvor vi skal være ude af lejemålet den 1. april 2025, har der i november-december være stort fokus på at finde nye egnede lokaler. Der er besøgt mange lejemål, heriblandt lokaler tæt på DJK’s klubhus i Herlev, for at kunne finde lokaler som ligger inde for en pris DJK er i stand til at betale.

Samtidig besluttede Forretningsudvalget at undersøge, om det kunne give mening at samle arkiv og klubhus i et lejemål, uden at det ville koste DJK ekstra. Baggrunden er, at de nuværende lokaler i Herlev er blevet dyre med tiden, og at der er en risiko for at de vil blive solgt til anden formål inden for de næste 4-6 år. Vi vil derfor kunne risikere at skulle igennem en flytteproces om kort tid igen.

Op til jul lykkedes det at indgå en lejeaftale på Vallensbækvej 20A og 22B i Brøndbyvester, der både kan opfylde krav til arealbehov og indretning for såvel klubhuset som arkivet, og endda med lidt ekstra plads, til næsten samme udgifter som i dag. Overtagelsen vil ske i flere trin, således al flytning ikke skal ske samtidig. Det nuværende lejemål i Herlev er derfor opsagt til 1. august.

I februar begyndte nedpakningen af arkivet for alvor, og flytningen forventes at ske i intens forløb i marts måned. Der er behov for ekstern hjælp, og flytteprocessen vil kunne følges på DJK’s hjemmeside. Samtidig vil der i foreningsblad og på hjemmesiden opfordret til at give donationer til flytningen.

Flytning af hovedforeningen i Herlev ventes indledt efter påsken, og det besluttes at forretningsudvalget nedsætter en flyttegruppe, som afklarer indretning af de lokaler, praktisk flytning mm.

Begge flytning kommer til at påvirke driftsbudgettet i 2024/2025, og det bliver nødvendigt at holde skarpt øje med hvad kontingentindtægterne anvendes til i den kommende tid. Konkret betyder flytningen af arkivet og afledte flytteomkostninger, at der må trækkes på likviditeten. Desuden godkendte hovedbestyrelsen at øge kontingentet anslået med ca. 50 kr. årligt, for at kunne dække udgifterne ind.

Jernbanebøger

DJK’s forlag og boghandel Jernbanebøger er udfordret at omkostninger til fragt og emballage er steget. Derfor foreslå det at grænsen for fragtfri forsendelse sættes op til 450 kr. for medlemmer af jernbanebøger og 700 kr. for ikke medlemmer. Hovedbestyrelse kunne tilslutte sig dette, og der vil blive sendt en varsling ud i Jernbanen-M1 og på hjemmeside, og hvornår de nye beløbsgrænser træder i kraft.

Materielsager

Som nævnt ved hovedbestyrelsesmøde den 10. november 2024, havde Baneforeningerne og DJK modtaget henvendelse fra Danmarks Jernbanemuseum om udskillelse af overtalligt materiel, heri blandt køretøjer som har tilhørt den nedlagte Sydvestjysk Jernbaneklub i Lunderskov.

Efterfølgende blev der vist interesse for at overtage visse enheder til brug på DJK’s baner, og forretningsudvalget fik mandat til at forhandle med Danmarks Jernbanemuseum om overtagelse af materiel, således der kunne træffes endelig beslutning på dette hovedbestyrelsesmøde.

Vi har fået svar tilbage, at damplokomotiv C 708 tildeles Nordsjællands Veterantog. Til gengæld har vi mulighed for at overtage bænkevognen SVJ H45, hvis vi kan komme med en plan istandsættelse. Det undersøges om den kan anvendes ifm. togkørsel på Gedserbanen, og om den kan sættes i stand ved Gedser Remise.

Danmarks Jernbanemuseum har forespurgt DJK, om vi er interesseret i at afhænde godsvognen SFJ ZB 509255 (Albani-vognen). Den står i dag ved Djursland Jernbanemuseum. Djursland Jernbanemuseum er villig til at indgå aftale om bytte med en Gjerrild-bane vogn (RGGJ C-vogn), som vil passe bedre ind i den historiske udstilling grundet det lokale tilhørsforhold. Forretningsudvalget fik mandat til at forhandle videre med Danmarks Jernbanemuseum.

Museumsbanen har haft en god dialog med Limfjordsbanen om at overtage OHJ 5 og få den til Maribo, hvor den skal sættes i køreklar stand. Det vil være fint at få den transporteret til efteråret, og kombineret med transport af VLTJ nr. 6 til andet sted. Forretningsudvalget undersøger om der er andre, der er interesseret VLTJ nr. 6 til bevarelse, alternativt overflyttes den til Museumsmagasinet i Marslev.

Generalforsamling 2025

De sidste formalia for generalforsamlingen i 2025 (Søndag den 6. april 2025 på Energicenteret, Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj) kom på plads. Der var ikke modtaget forslag fra medlemmerne, som skal være formanden i hænde senest 6 uger før afholdelse af generalforsamlingen.

Endelig dagsorden bringes i hæftet DJK’s regnskab 2023/2024, som udsendes sammen med Jernbanen 1/2025, der ventes i postkasserne medio marts.

Redaktøren påpegede, at det var lidt uheldigt at Jernbanen bliver forsinket 2-3 uger som følge af reglerne i vedtægter, men omvendt vil det også være dyrt for foreningen at udsende endelig dagsorden separat. Det bør overvejes, hvordan vi fremadrettet kan gøre det bedre, enten ved at vælge dato for afholdelse af generalforsamlingen ud fra Jernbanens udsendelsesplan, eller tillade at endelig dagsorden kan bringes på hjemmesiden. Emnet foreslås taget op i den ny hovedbestyrelse efter generalforsamlingen.

Næste hovedbestyrelsesmøde

Tidspunkt for næste hovedbestyrelsesmøde afklares, kort efter generalforsamlingen den 6. april.

toj-fvm 2025-03-18


 

Newsflash

Monstermaskine æder sig gennem vestjysk banestrækning

Link til tvmidtvest

fvm 2025-03-31


 

Arkivet i Glostrup er nu rømmet

Da DJK’s arkivhold sammen med flyttefirmaet JONAS ApS begyndte flytningen af arkivet den 3. marts, var proceduren for nedpakning næsten som tidligere tiders instrux for ”Ekspedition af Personer og Gods ...” ved jernbanen. Alt er omhyggeligt pakket i flyttekasser og mærket med etiketter med indhold samt lokation i det nye arkiv, og der var ingen levende ål i sække!

Horsens i april 1884

Alt er derefter omhyggeligt flyttet til Vallensbækvej, hvor en del hurtigt er udpakket, mens meget ”gods” indtil videre er henvist til en ”Pakhusplads ”paategnet Lejlighedvis Tømning”..

Den ene dag har taget den anden, og da vi mandag 24. marts spiste frokost, udtrykte Nils ønske om, at vi fredag 28. marts kunne indtage frokosten på Vallensbækvej. Det tvivlede jeg på, men takket være en kæmpe indsats i flytteuge 4, kunne vi kl. 10:40 konstatere, at den egentlige nedpakning var slut, idet det sidste bl.a. kaffemaskine, computer m.m. kunne pakkes 29. marts.

Vi kørte så til Vallensbækvej og spiste frokost ved et ældre mødebord fra OHJ/HTJ. Det stod i sin tid på direktør Erik Johansens kontor.  Bagefter blev der tømt flyttekasser, så der også var plads til det sidste flyttegods.

Lørdag 29. marts mødtes Kjeld og Ole sammen med tre flyttefolk fra JONAS, og de medbragte to mindre flyttebiler, som derefter i to omgange blev fyldt med meste af det sidste arkivmateriale til Vallensbækvej.

Fra Sporvejshistorisk Selskab kom Erik Storgaard med deres store lastbil, der blev fyldt med tegninger etc, som nu får adresse på Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm sammen med tegningerne, som DJK for nogle år side arvede fra Scandia A/S.

Alle foto: OCMP og Jens-Chr. Jensen.

ocmp - fvm 2025-03-30


 

Jernbanemuseet fejrer 50 års jubilæum

Den 17. april 2025 er det 50 år siden, at Danmarks Jernbanemuseum åbnede i Odense

På museet kan oplev masser af sjove aktiviteter for hele familien i påsken. Tag en tur med vores flotte veteranbus rundt i Odense og hop ombord på det populære minitog. Børnene kan bygge i timevis med DUPLO-klodser, og når I har brug for en pause, kan I tage en tur på vores store udendørs legeplads og slappe af i det dejlige forårsvejr.

I år er påsken ekstra særlig, da Danmarks Jernbanemuseum fylder 50 år, og det fejres det med et festligt program.

Jubilæumsåret skydes i gang den 5. april med filmvisningen af "Olsen-Banden på sporet" i samarbejde med OFFSpring. Den 11. april inviterer vi til åbning af vores jubilæumsudstilling med taler, stand og rundvisninger. Den 17. april markerer vi jubilæumsdagen med entrépriser som i 1975, fødselsdagskage, buskørsel og masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Læs mere 

fvm 2025-03-29


 

Vossloh indvier ny sporskiftefabrik i Fredericia

Den nye fabrik er en del af en rammeaftale på 300 mio. kr. mellem Vossloh og Banedanmark. Den skal sikre en stabil forsyning og kortere leveringstider af sporskifter og reservedele til Banedanmark, ligesom den årlige produktion på 80 sporskifter skal bidrage til at forny og udbygge det danske jernbanenet.


Den internationale jernbaneleverandør Vossloh har officielt åbnet sin nye sporskiftefabrik i Fredericia. Det nye anlæg gør det muligt at levere jernbaneinfrastruktur og komponenter med væsentligt kortere leveringstider.

Fabrikken er designet til at producere præfabrikerede sporskiftersystemer med høj præcision. De færdige enheder kan opbevares både indendørs og udendørs og transporteres direkte til installationsstederne med speciallastbiler. Siden driftsstarten er der produceret 16 sporskifter, og produktionen forventes at nå de planlagte 80 enheder i år.

I 2023 indgik Vossloh og Banedanmark to rammeaftaler til en samlet værdi af 300 mio. kr.  Som led i denne aftale blev det besluttet at etablere en dansk fabrik.

Sporskiftefabrikken er placeret i Taulov Dry Port – Danmarks største transportknudepunkt – med direkte adgang til motorveje, jernbanen, Billund Lufthavn og Fredericia Havn. De 3.000 kvadratmeter store produktionsfaciliteter er etableret i umiddelbar nærhed af Banedanmarks produktionsanlæg for betonsveller, hvilket muliggør en effektiv forsyningskæde.

Der produceres sporskifter i fem forskellige størrelser på fabrikken i Fredericia. Længden afgøres af den hastighed, hvormed toget passerer sporskiftet. Det længste er op til 80 meter langt. Under produktionen placeres betonsvellerne på gulvet, hvorefter ståldelene lægges ovenpå og monteres.

Vossloh Nordic Switch Systems AB - fvm 2025-03-26


 

Nu begynder omfattende ombygning af Aarhus Station

Den 31. marts går Banedanmark i gang med en omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus. Formålet er at ombygge spor og perroner, installere nyt signalsystem og gøre klar til at køre eltog.

Den 31. marts går det for alvor løs, når Banedanmark går i gang med en omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus. Forberedelserne har stået på i årevis, og allerede nu er der etableret byggepladser flere steder i Aarhus.

I de kommende knap to år elektrificeres sporene, de gamle analoge signaler udskiftes med et nyt digitalt signalsystem, og sporene i Aarhus fornys og hastighedsopgraderes. Målet er, at der fra slutningen af 2026 kan køre eltog på den østjyske hovedstrækning fra Fredericia til Aalborg, så togdriften bliver mere klimavenlig og effektiv.

Aarhus H står over for en gennemgribende modernisering og opgradering, så den bliver klar til både det nye signalsystem og nye eltog. Samtidig får selve stationen også en makeover, så de kommende år bliver det lidt af en byggeplads. 

Ombygningen af Aarhus H er ikke bare omfattende, men også utrolig vigtig og spændende. Vi kommer blandt andet til at ombygge spor, installere nyt signalsystem og elektrificere på samme tid, og det vil på sigt være godt for både passagererne og miljøet. En elektrificeret og fornyet jernbane med nyt signalsystem vil sikre kortere rejsetid, reduceret udledning af partikler og CO2, mindre støj og flere tog til tiden.

Togtrafikken påvirkes

Arbejdet kommer til at kunne ses i bybilledet og vil også kunne mærkes af tog- og letbanepassagerer. I længere perioder vil arbejdet betyde, at togtrafikken til og fra Aarhus H bliver reduceret.

Jernbanevirksomhederne DSB og GoCollective har ligesom Banedanmark forberedt sig på projektet og ændringerne i togdriften:

"Ombygningen af Aarhus H er et kæmpestort og meget komplekst projekt. Vi følger Banedanmarks omfattende arbejde tæt og etablerer blandt andet bemandet overvågning af togdriften i og omkring Aarhus for at hjælpe kunderne bedst muligt. Og så tilbyder vi vores pendlere med minimum to af stationerne Skanderborg, Aarhus H og Hinnerup på deres Pendlerkort, at de kan søge om og få tilbagebetalt 25 procent i perioden, hvor togdriften er reduceret,” siger DSB's informationschef Tony Bispeskov.

”Vores fokus er at få trafikken til at glide så gnidningsfrit som muligt for de rejsende. Mellem Herning og Aarhus kører vi som hidtil med to tog i timen. På strækningen Viborg–Aarhus kører ét direkte tog i timen, suppleret af et tog mellem Viborg og Langå, hvor man kan skifte til DSB, som ekstraordinært stopper i Hinnerup. Det giver mulighed for en sammenhængende rejse, selvom vi midlertidigt kører færre tog,” siger Mikkel Juul, pressechef hos GoCollective.

I resten af 2025 reduceres togtrafikken med omkring 50 procent, og i 2026 er den største påvirkning af togtrafikken en ca. 3 måneder lang spærring af sporene mod Hinnerup/Langå. I to uger i starten af 2026 vil sporene gennem Aarhus desuden være totalspærret under idriftsættelsen af det nye signalsystem, og der vil i stedet blive indsat togbusser. 

Det udfører Banedanmark i Aarhus i 2025 og 2026:

Omfattende fornyelse af spor, sporskifter, afvanding mv.
Visse mindre hastighedsopgraderinger
Et nyt spor på Aarhus H (spor 8), som muliggør to tog samtidig ved perron i spor 7
En forlængelse af perronerne på Aarhus H, inkl. en afledt flytning af sporskiftezonen uden for perronområdet
Renovering af nuværende cykelparkeringsbro op ad Bruuns Bro
Forskellige broarbejder som skal skabe tilstrækkelig frihøjde til kørestrømsanlægget under en række broer
Opgradering af en større vandledning under Værkmestergade
Udrulning af det nye signalsystem på Aarhus H og på banestrækningerne ind mod banegården
Etablering af kørestrømsanlæg med master, køreledning, mv. på Aarhus H og på banestrækningerne ind mod banegården.
I to uger i starten af 2026 vil sporene gennem Aarhus desuden være totalspærret under idriftsættelsen af det nye signalsystem, og der vil i stedet blive indsat togbusser.

Banedanmark fvm 2025-03-24


 

Foredrag om det danske Postvæsen gennem 400 år

Odsherreds Trafikmuseum inviterer til aften om ”Det danske Postvæsen gennem 400 år”.
Støtteforeningen for Odsherreds Trafikmuseum holder generalforsamling
torsdag 27. marts 2025, kl. 19:15 på museet, Hørve Stationsvej 9, 4534 Hørve.

Efter generalforsamlingen er der som sædvanligt et arrangement. I år vil Ulrik Lindquist fortælle om Post- og Telegrafvæsenets, Post Danmarks og Post Nords 400-årige historie, et aktuelt emne, da Post Nord 6. marts har oplyst, at man slutter med at omdele breve med udgangen af 2025.

Læs mere

OCMP-fvm 2025-03-17


 

Flytningen af DJK’s arkiv sker næsten parallelt med Hovedstadens Letbane

Når flyttebilerne fra JONAS kører afsted med DJK’s arkiv fra Fabriksparken til Vallensbækvej, kører de parallelt med Hovedstadens Letbane, hvor testkørslerne er i gang på en del af strækningen. DJK’s frivillige, der hjælper med flytningen, kører samme vej, og på turen møder man af og til et letbanetog.

Arkivet på Vallensbækvej er i to dele, og i flytteuge 2 er der opsat reoler og udpakket arkiv i stort set alle lokalerne. En stor del af det flyttede arkivmateriale står dog stadig midlertidigt i flyttekasser, i alt ca. 400, men omkring tilsvarende antal kasser er udpakket og sat nogenlunde på plads.

Arkivholdet arbejder mandag-fredag med ned- og udpakning hver dag, mens flyttebilerne kører tirsdag og torsdag. Heldigvis får DJK også hjælp fra JONAS udover selve flytningen. Ellers ville der ikke være pakket flyttekasser nok eller adskilt reoler til at fylde bilerne de to dage.

Under nedpakningen er det ofte svært ikke at stoppe op og se nøjere i de mange arkivmaterialer, men det er tiden ikke til, selv om man fristes til at studere f.eks. ”Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlæggene” fra 1903 nærmere.

Nu holder ”flytteholdet” weekend, men fra mandag 17. marts tager holdet atter fat, og hver dag vil der være mellem 5 og 10 DJK’ere på arbejde i de to arkiver.


Dovrebanen åbner igen før påske

Den lukkede jernbanebro på Otta åbner 7. april og trafikken er igen normalt igen på Dovrebanen. 

Link til NRK

fvm 03/14/2025


 

Flere strækninger i Syd- og Sønderjylland gøres klar til nyt signalsystem

Fra 21. marts til 22. april gøres flere strækninger i Syd- og Sønderjylland klar til det nye digitale signalsystem. Det betyder, at flere strækninger i perioden er lukket.

Inden længe overgår strækningerne Bramming-Tønder og Esbjerg-Lunderskov til at køre på det nye digitale signalsystem. Signalsystemet afløser de gamle nedslidte sikringsanlæg og vil på sigt give flere tog til tiden og en mere stabil og effektiv togdrift.

I den kommende måned er der derfor masser af aktivitet omkring jernbanen, så det nye system kan tages i brug. Det betyder, at strækningen fra grænsen ved Tønder til Ribe vil være helt lukket for trafikken mellem den 21. marts og den 22. april. Strækningerne Ribe-Bramming og Esbjerg-Lunderskov er lukkede fra den 11. april til den 22. april.

Det er et kæmpestort og komplekst arbejde der indebærer udskiftning af sporskifter på ni stationer og skifter udstyr i 48 overkørsler. Derefter følger en testfase, inden det nye signalsystem den kan sættes i drift 22. april. Med al den aktivitet i sporet er det ikke muligt at køre tog samtidig og der køres der i stedet togbusser. Ud over spærringerne på jernbanen vil vejtrafikken også flere steder være påvirket, når alle overkørsler på strækningerne skal ombygges.

Det nye signalsystem vil på sigt vil give færre signalfejl og forsinkelser på jernbanen, men erfaringsmæssigt vil der være en periode med ”børnesygdomme, lige efter systemet er taget i brug. 

banedanmark  fvm 2025-03-14


 

Lars reparerer togskinner, mens du sover

Fra marts ruller et såkaldt fræsertog ud på jernbanestrækningerne i Region Sjælland for at reparere togskinner.

Link til Tv2øst

fvm 2025-03-12