Nedenfor oversigt over de damplokomotiver Dansk jernbaneklub ejer.
Lokomotiverne er hovedsageligt ved Baneforeningerne, men enkelte er udlånt og enkelte er i museumsmagasinet i Marslev. 

Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. hvis du kan supplere med foto modtager vi dem gerne.

Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her


D 825. Bygget af Hartmann i 1905. Limfjordsbanen. Under istandsættelse.

Byggenummer 2944. EVN nr. 908600008258

Sidst i 1800-tallet indledte DSB en omfattende fornyelse af sin flåde af damplokomotiver med anskaffelsen af standardlokomotiverne litra D og K.

Grunden var, at man i 1893 havde sammenlagt den sjællandske og jysk-fynske maskinafdeling efter dannelsen af De Danske Statsbaner (DSB) i 1885, og stod med broget samling af ældre damplokomotiver fra de jysk-fynske Statsbaner og det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Samtidig steg trafikomfanget, og der var behov for flere lokomotiver.

DSB’s maskinchef Otto Busse ønskede en mere ensartet maskinpark, og konstruerede i denne forbindelse et nyt godstogslokomotiv litra D der kunne trække på op til 600 tons.

De første fem D-lokomotiver blev bygget af den tyske fabrik Henschel i 1902. Frem til 1922 leverede en række forskellige lokomotivfabrikker i alt 100 D-maskiner til DSB. De nye godstogslokomotiver kom til at gøre god fyldest ved DSB, og kørte også mindre persontog og såkaldte blandede tog – dvs. persontog, der befordrede godsvogne til og fra de mindre landstationer. Litra D kunne ses på næsten alle statsbanestrækninger i Danmark, og sjældne gange også ved privatbanerne, når der var mangel på trækkraft.

I 1925 var tiden moden til at renovere de ældste D-maskiner, og opgradere dem med nogle af de forbedringer der var sket undervejs i leveringen. Ændringerne bestod i et nyt og mere lukket førerhus, større kedel og overheder. Forbedringerne var vellykkede, for frem til 1940 blev størstedelen af de 100 D-maskiner ombygget til det udseende DJK’s to D-maskiner har i dag.

Udrangeringen af D-maskinerne indledtes for alvor i slutningen af 1950’erne, da DSB anskaffede MY og MX-diesellokomotiver fra svenske Nohab, og MT-lokomotiver fra Frichs i Aarhus. I løbet af blot ti år skrumpede bestanden fra ca. 90 lokomotiver til knap 10. Ud af de oprindeligt 100 D-maskiner har de fem overlevet til i dag. Dansk Jernbane Klub ejer D 825 og D 826, Danmarks Jernbanemuseum ejer D 802 og D 871, mens D 857 ejes af foreningen Gedser Remise, og er udstillet der.

Begge DJK’s D-maskiner er bygget af den tyske fabrik Hartmann i 1905.
D 825 (Hartmann byggenr. 2944) er hos Limfjordsbanen, Aalborg, hvor den er under istandsættelse.
D 826 (Hartmann byggenr. 2945) tilhører Vestsjællands Veterantog, Høng, og er hensat.  

Tekniske data:

  • Akselfølge: 1C-T3
  • Drivhjulsdiameter: 1,4 meter
  • hastighed 70 km/t
  • Længde: 15,56 m.
  • Kedeltryk 12 atm
  • Tjenestevægt: 47,2 tons 
  • Tendervægt: 28,0 tons
  • Forråd: Kul 3,5 tons, Vand 11 m³.

Mere om litra D kan læses her www.jernbanen.dk - litra D


 

D 826. Bygget af Hartmann i 1905. Hensat i Høng.

Byggenummer 2945. EVN nr.908600008266

Omkring århundredeskiftet havde De danske Statsbaner brug for en større og hurtigere godstogsmaskine end de hidtil leverede. Man bestemte sig for en 3-koblet maskine med en forløber, og disse nye lokomotiver fik litra D som betegnelse.

I årene 1902-1922 byggedes der aillt 100 af disse maskiner, som blev anvendt på så at sige alle DSB-strækninger til fremførelse af såvel godstog, blandede tog og persontog. D-maskinerne anvendtes indtil midten af tresserne, og de var således med til at afslutte dampepoken ved DSB.

I 1973 fik Dansk Jernbane-Klub mulighed for at erhverve D 826 på rimelige vilkår 


F 653. Bygget af Frichs i 1949. Udstillet hos Scandlines terminal i Gedser

Byggenummer 356. EVN nr. 908600006534

De fire gamle Hawthorn F-maskiner fra 1873 havde været gode rangermaskiner i den lidt tungere rangertjeneste. Disse gamle lokomotiver kom til at danne forbillede, da der skulle findes frem til en ny type rangerlokomotiv noget kraftigere end litra Hs. Resultatet blev litra F (II),som med baggrund i en konstruktion fra 1873 - ombygget i 1889, blev den længst byggede lokomotivkonstruktion i Danmark. De første af de nye F- maskiner kom fra Esslingens datterselskab Saronno i Italien, men flest kom fra Frichs i Århus, som leverede den første - Frichs byggenummer 1 i 1913 og den sidste - Frichs byggenummer 362 - i 1950. F-maskinerne har været anvendt på alle større danske stationer som rangermaskine. 

Udrangeret 1976. Solgt 1976 til DJK .I drift på MHVJ i 1981. Hensat i Viborg og Mariager. Marslev 2009. I 2012 udstillet i Scandlines terminal i Gedser.

Længde 9.17 m.


G 625. Bygget af Breda i 1898. Ikke køreklar, i magasin.

Byggenummer 402. EVN nr. 908600006252

De gode erfaringer med G-maskiner fra 1875 byggedes der videre på. “Nye” litra G havde visse forbedringer af konstruktiv art. Maskinerne kom til at køre på stort set alle statsbanestrækninger - og nogle stykker blev købt af privatbanerne. Under 2. Verdenskrig var flere G-maskiner også udlejet til privatbaner. 625 købtes af Høng-Tølløse Jernbane i 1957 og overgik til Dansk Jernbane-Klub i 1978. G-maskinerne moderniseredes i flere omgange i forbindelse med revisioner i Århus og København. I seneste udførelse påmonteredes to meget karakteristiske sandkasser på kedelryggen på begge sider af dampdomen. I 2008 til Marslev.

Længde: 13,384 m. Tjenestevægt: 32,3 tons Kul: 3,5 tons Vand: 10 m³.


H 783. Bygget af Frichs i 1941. Under istandsættelse i Gedser hos H 783-gruppen

Byggenummer 305. EVN nr. 908600007839

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig ændrede DSB sine nyanskaffelser af trækkraftenheder fra motormateriel til damplokomotiver og supplerede indkøb af nye lokomotiver med istandsættelse/genopbygning af ældre udrangerede maskiner. Frichs i Århus fik ordre på seks store godstogslokomotiver af litra H - med visse konstruktive ændringer i forhold til de tidligere byggede H-maskiner fra 1923/26. Litra H (II) fik derfor en højeste hastighed på 80 km/t mod litra H (I)s 70 km/t.  H (II) maskinerne kørte ligesom de øvrige H-maskiner kun i 2. Distrikt - Jylland-Fyn. 

Udrangeret 1967. Under renovering i Roskilde 2009-17. I 2017 til DJK. Under renovering i Gedser fra 2017.

Længde: 19,535 m. Tjenestevægt: 81,3 tons Kul: 8 tons Vand: 27 m³


Hs 399. Bygget hos Maffei i 1903. Ikke køreklar, i magasin

Byggenummer 1903. EVN nr. 908600003994

Behovet for rangerlokomotiver voksede i 1890’eme - og da de tidligere sjællandske Hs maskiner havde vist sig velegnede - blev der købet en serie på 35 identiske lokomotiver fra syv forskellige leverandører. Hs’erne rangerede stort set alle steder, hvor der var behov for rangertrækkraft. Levetiden for disse slidere var lang - flere af dem var i brug i mere end 60 år.

Udrangeret 1956 og solgt til DDS 10. Udrangeret 1971. Solgt i 1973 til DJK. Flyttet 2002 til Marslev.
Længde: 7,54 m. Tjenestevægt: 23,8 tons Kul: 0,5 tons Vand: 2,4 m³


J 1. Bygget af Borsig i 1886 til JFJ. Ikke køreklar, i magasin

Byggenummer 4173. EVN nr. 908600030013

I bestræbelser på standardisering af lokomotivparken kom en ny udgave af de 0B1-T-2 koblede J-maskiner fra 1886 til 1893. Det var små persontogslokomotiver med en højeste hastighed på 70 km/t. De startede med at afløse de gamle J-maskiner på Lunderskov-Esbjerg-Struer i Syd- og Vestjylland, hvor togvægtene var begrænset. Senere kom de til Himmerland Thy- og Sallingbanerne. Maskinerne skulle egentlig have været udrangeret i 1920’rne. I stedet for i gangsattes en gennemgribende reparation af alle 20 maskiner i årene 1921-29. Dette - og 2. Verdenskrigs store trafikstigning bevirkede, at de fleste af J-maskinerne først udrangeredes i 1950’erne.

Udrangeret 1954 og overdraget til Jernbanemuseet. Viborg 1994-2015. I 2017 til DJK.

Længde: 11,91 m. Tjenestevægt: 22,5 tons Kul: 2 tons Vand: 5 m³


K 564. Bygget af Esslingen i 1899. Vestsjællands Veterantog. I drift.

Byggenummer 3001. EVN nr. 908600005643

I 1892 blev de to statsbanesystemer sammensluttet og det blev maskinafdelings første opgave at anskaffe 100 stk iltogslokomotiver af litra K. K-maskinerne blev bygget i årene 1894-1902 på forskellige europæiske lokomotivfabrikker.

Det 2-koblede lokomotiv med to forløbere samt en trehjulet tender betød, at akseltrykket blev forholdsvis lavt, så lokomotiverne blev anvendt på faktisk alle DSB-strækninger. DSB K 564 blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland i 1899, og lokomotivet blev ombygget i København i 1930. I 1957 blev K 564 solgt til Odsherreds Jernbane, hvorfra DJK købte lokomotivet i 1968. Efter en omfattende istandsættelse med bl.a. bistand fra DFDS i Esbjerg blev K 564 atter sat i drift i 1984.

Lokomotivet blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland som byggenummer 3001 i 1899. Lokomotivet var beregnet til il-tog (hurtige persontog med få stop).

I 1930 blev lokomotivet ombygget til KII på DSB's Centralværksted i København. Ved denne ombygning fik lokomotivet nye cylindre med rundglidere og styringen blev ændret med tilføjelse af vippearmen lige foran glideren. Kedlerne blev ombygget så de blev magen til kedlerne på litra C og løftet 160 mm. Skorstenen blev afkortet tilsvarende. I tidens løb har lokomotivet haft 3 forskellige kedler. Kedlerne blev, af praktiske årsager, byttet om på lokomotiverne ved større eftersyn.
Den kedel der ligger i lokomotivet nu, er også bygget af Maschinenfabrik Esslingen til damplokomotivet DSB C704 i 1903. Kedlen er lagt i lokomotivet 12/2 1943 efter at den var blevet repareret med en ny svejset kobberfyrkasse. Vacuumbremsesystemet blev fjernet og nyt trykluftbremsesystem bygget på i 1943. K 564 var i 1941-42 stationeret ved maskindepotet i Slagelse, hvorfra den kørte på banen til Næstved over Dalmose og banen til Kalundborg over Høng.

Midt i 50´erne blev K-maskinerne ikke brugt ret meget mere, da DSB havde fået tilstrækkeligt mange dieselmotorvogne af typen MO og samtidig var MY-lokomotiverne begyndt at blive leveret. K 564 blev solgt til OHJ (Odsherreds Jernbane - privatbanen Holbæk-Nykøbing Sj.) i 1957 og solgt videre til DJK i 1968. Herefter henstod det forskellige steder, indtil det blev revideret af et arbejdshold i Esbjerg i årene 1982-1984.
Efter revisionen var lokomotivet i drift i D-maskinegruppen indtil efteråret 1991, hvor der opstod en utæthed i kedlens bundramme. Der var også andre dele af maskinen der trængte til reparation. Det blev besluttet at lave en gennemgribende revision af maskinen.
Maskinen blev hovedrepareret af arbejdsholdet i Høng i perioden fra 1994 til foråret 2006. K 564 blev officielt sat i drift 9/6 2006.

Længde: 14,82 m. Tjenestevægt: 42 tons Kul: 3,5 tons Vand:  10,3 m³.


N 186. Bygget af Esslingen i 1897 til DSB. Ikke køreklar, i magasin

Byggenummer 2874. EVN nr. 908600001865

N-maskiner indkøbt af Statsbanerne i Jylland-Fyn fra 1877 var nogle af de mindste togmaskiner i Danmark. De var oprindeligt indkøb til fremførsel på korte sidebaner, men fik det meste af deres tjenestetid som rangermaskiner. 

:Der blev rangeret med den på rangerstationen i Valby helt til 1965. Kalvehavebanen anskaffede denne maskine - og to andre over anlægsregnskabet. Men det var for småt til den sydsjællandske privatbane hvorfor de solgtes til DSB. Hos DSB kørte N-maskinerne Bramming-Ribe til 1885 og på Assensbanen til 1886. På Skælskørbanen kørte de til 1899 og blev derefter afløst af Sjællandske As maskiner. 

Hensat 1932 hos DSB. Udrangeret 1937 og solgt til Rangerstationen Valby. Solgt 1965 til DJK. Udlånt 1984 til Aalholm Automobilmuseum. I 2012 til Marslev.

Længde: 6,735 m. Tjenestevægt: 17,9 tons Tomvægt: 15,4 tons Kul: 0,35 tons Vand: 1,4 m³


APB Nr. 17. Bygget af Borsig i 1903. Museumsbanen Maribo−Bandholm.   Køreklar

Byggenummer 5200. EVN nr. 908600000172

Aalborg Privatbaner købte i 1903 dette lille tenderlokomotiv til banernes omfattende rangering. Efter APB’s indkøb af større trekoblede tenderlokomotiver fra Henschel i 1923, solgtes den lille Borsig maskine til Skagensbanen i 1924, idet denne bane åbnedes for normalsporet trafik dette år. I Skagen blev maskinen nummereret SB 4 og anvendt til rangering i Skagen, en opgave der delvist blev overtaget af en lille Vermot benzintraktor i 1928 og en større dieseltraktor fra Schwartzkopff i 1930. Til trods for dette - og en omfattende motorisering af togfremførelsen - beholdt Skagensbanen alle sine damplokomotiver indtil 1968, hvor nr. 4 blev solgt til Dansk Jernbane-Klub, for at gå en lysere fremtid i møde.
Maskinen har rammevandkasse, udvendig Heusinger-styring. Stod i Frederikshavn fra 1972 -1976. Maribo fra 2006. I drift.

Længde: 6,4 m. Tjenestevægt: 19,2 tons Tomvægt: 16,7 tons  Kul: 0,5 tons Vand: 2 m³


FFJ 34. Bygget af Henschel i 1916. Limfjordsbanen. Køreklar

Byggenummer 13965. EVN nr. 908600000347

Maskinen blev blev leveret til Aalborg Privatbaner i 1916. Privatbanen anskaffede fra 1909 – 24 i alt 13 stk. af denne type damplokomotiv. Første leverede lokomotiv i serien var FFJ Nr. 10 der var bygget af Nydquist i Sverige. Maskinen var stort set en normalsporet udgave af de i 1908 leverede maskiner til Västergötland–Göteborg Järnväg, med den i Sverige så udbredte sporvidde på 891 mm. Anten - Grafsnæs veteranbane var en del af dette linjenet. Ingen af denne jernbanes smalsporede søstermaskiner er i dag i drift. FFJ 10 viste sig at være særdeles velegnet til Aalborgbanerne, og man bestilte derfor de kommende år maskiner efter de samme tegninger
hos andre lokomotivproducenter i Europa. I 1916 bestilte man nr. 34 hos Henschel & Sohn i Cassel, Tyskland. Det er specielt at maskinen er bygget midt under 1. verdenskrig og eksporteret til Danmark. Den anden vej er der nok gået mad til Tyskland. Nr. 34 var i drift til ca.1953, og nåede at køre ca. 1 mio. km. Den blev gemt eller glemt i remisen i Asaa og overlevede den store ophugningsbølge i 1966 og blev i stedet opstillet på en legepladsen ved Vesterkæret. 

Nr 34 har udvendige cylindre med rundglidere. Ooverheder sandkasse på kedelryg. Hensat 1953. Hensat 1962-66 i Aså. Aalborg Kommune forærede den nystartede Limfjordsbanen maskinen i 1973 og maskinen kom tilbage til  Aalborg Privatbaners gamle remisen i Aalborg. Færdigrestaureret 1982. Renoveret igen 2005-14 i Aalborg. I drift igen fra 2014.

Længde: 12,84 m. Tjenestevægt: 27 tons. Kul: 3,5 tons Vand: 7,3 m³ 


HV 3. Bygget af Henschel i 1928. Mariager Handest Veteranjernbane. Ikke køreklar

Byggenummer 21258. EVN nr. 908600030039

De to smalsporede oplandsbaner fra Horsens til Bryrup og Tørring ombyggedes til normal sporvidde og forlængedes i 1928-29. Derfor fik banerne helt nyt rullende materiel. Det var Henschel, der fik den sidste store privatbaneordre på levering af damplokomotiver i Danmark på 7 maskiner til Horsensbanerne. Maskinen har ramme- og sidevandkasser, trykluftbremse. I drift på MHVJ fra 1981. 

Længde: 9,63 m.  Tjenestevægt: 47,7 tons. 36,7 tons Kul: 1,4 tons.  Vand: 6 m³.


LJ 19. Bygget af Henschel i 1920. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 17887. EVN nr. 908600000198

LJ havde et behov for store damplokomotiver og i 1920 leveredes to damplokomotiver til Lollandsbanen af samme type som leveret i 1912. Det ene af disse lokomotiver er LJ nr. 19, der er et af det største damplokomotiv, som Dansk Jernbane-Klub råder over. Den store, højtliggende kedel har skrånende rist og skrånende bagplade. Tenderen stammer fra LJ nr 18.

Trekoblet damplokomotiv med en forløber og toakslet tender, leveret til Lollandsbanen, der i 1909-1920 anskaffede 5 andre lokomotiver af samme type, heraf dog to med større drivhjul. Anvendt til fremførelse af alle slags tog på alle de lollandske jernbanelinjer. Udrangeret i 1965 efter i en del år at have henstået i reserve. Solgt 1965 til DJK, istandsat med værdifuld assistance af LJ. Restaurering påbegyndt 1980 i Maribo.

Der er vakuumbremse på maskine og tender. Ombygget til Trykluftbremse.  

Længde: 12,62 m. Tjenestevægt: 31 tons Kul: 3 tons Vand: 6 m³


LJ 20. Bygget af Henschel i 1920. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 17463. EVN nr. 908600000206

Tokoblet tenderlomotivet anvendtes til rangering på banens store stationer Nakskov, Maribo og Sakskøbing. Med sine temmelig store drivhjul også velegnet til fremførelse af lette tog på sidebaner og har været anvendt på Maribo-Bandholm banen.  Da Museumsbanen Maribo-Bandholm etableredes i 1962 henstod Nr. 20 i remisen i Maribo uden at have været brugt i mange år.  Henstillet under hovedreparation af LJ, udrangeret og solgt til tre DJK medlemmer i 1966. Maskinen blev i 1966 overtaget af Dansk Jernbane-Klub. Hensat 2000.

Længde: 6,6 m. Tjenestevægt: 18 tons Kul: 0,45 tons Vand 1,4 m³


OHJ 5. Bygget af Vulcan i 1901. Limfjordsbanen. Istandsættelse sat i bero.

Byggenummer 10. EVN nr. 908600010056

I 1901 måtte Odsherreds Jernbane - kun to år efter dens åbning - anskaffe en større type lokomotiver. Det blev litra B. OHJ nr. 5 der er en tre-koblet godstogsmaskine, hører til blandt den nye type, hvoraf der også leveredes to til Høng-Tølløse Jernbanes åbning i 1901. Lokomotiverne blev bygget på maskinfabrikken Vulcan i Maribo, og nr. 5 er det eneste privatbane-lokomotiv, der er bevaret derfra.

Maskinerne byggedes som en nøjagtig kopi af tre lokomotiver, som det Sjællandske Jernbaneselskab havde anskaffet i 1891, litra Ls. Nr. 5 er en såkaldt "Long-Boiler"- type dvs. at fyrkassen er helt bag ved den bageste kobbelhjulsaksel. De udvendige cylindre har indvendige gliderkasser og indvendig styring. Trods det, at maskinerne allerede ved leveringen var af en forældet type, gjorde de ved privatbanerne i Holbæk god tjeneste i 62 år.

Dansk Jernbane-Klub købte OHJ nr. 5 i 1963, og lokomotivet kørte ved egen damp den lange vej tilbage til Maribo fra Høng på Høng-Tølløse Jernbane, hvor det havde været hensat.

Maskinen  har udvendige cylindre med indvendige gliderkasser, indvendig Allan-styring, 2 Salter-sikkerhedsventiler, vakuumbremse på maskine og tender.
Nr. 5 har medvirket i følgende film: 1965, Soya’s ”Sytten” på Kbh. H og HHGB. 1966, ”Nu stiger den”,  1977, ”Ludvigsbakke” i Gedser. 1979, ”Kaj Munk” i Ryde. 1987, ”Ved Vejen” ved Næstved og Fiskebæk.  Og sidst men ikke mindst i Matador. I Maribo fra 1963-95. I foråret 1988 skete den sidste opfyring i den gamle kedel i Maribo, og lokomotivet blev hensat, og der stod maskinen så til 1995, hvor det på gummihjul kom fra Lolland til Limfjordsbanen i Aalborg. Hos Limfjordsbanen har maskinen fået ny keddel og der er lavet en del reparationer. Der arbejdes ikke på maskinen i øjeblikket..

Længde: 12,755 m. Tjenestevægt: 24 tons.  Kul: 2 tons. Vand: 6 m³


OHJ 38  Bygget af Henschel i 1917. Vestsjællands Veterantog. 

Byggenummer 14299. EVN-nr. 908600000388

Lokomotivet blev leveret til Svendborg-Fåborg Banen som SFB 33. De sydfynske baner med hovedstrækningen Odense-Svendborg havde i alt 5 af disse lokomotiver, hvoraf SFJ havde bygget det ene (SFJ 31) på banernes værksted i Odense. Lokomotivet var beregnet til godstog, men brugtes også til persontog. Det var den største type damplokomotiv ved de danske privatbaner. I 1949 blev Sydfynske Jernbaner overtaget af DSB, og ved statsbanerne blev SFB 33 omlitreret til DSB Df 130. I 1951 var lokomotivet til hovedrevision på centralværkstedet i Århus. I DSB-tiden kørte lokomotivet på Fyn og i Sønderjylland.

 I 1960 blev lokomotivet solgt til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Her blev lokomotivet ikke benyttet så meget, da beholdningerne af kul og vand var for små til den 87,9 km. lange strækning. TKVJ Df 130 blev dog benyttet til godstog og udkørsel af ballast. Da TKVJ lukkede i 1968, købte Odsherredsbanen (OHJ) brug i udflugtstog og snerydningstog.

Lokomotivet blev landskendt under snerydning på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) i vinteren 1978-79. Vinterkrigen endte den 21. februar 1979 mellem Ruds Vedby og Kulby, hvor lokomotivet afsporede og væltede. Heldigvis var skaderne ikke større end, at OHJ 38 kom i drift igen. Dansk Jernbaneklub købte lokomotivet af OHJ i 1981 i køreklar stand. OHJ 38 blev herefter brugt til mange udflugtstog, bl.a. på sin "gamle" strækning, Svendborg-banen, samt på OHJ og HTJ. Lokomotivet udløb af revision i 1989 og blev hensat i HTJ´s remise i Tølløse. 

I december 2003 blev OHJ 38 flyttet til Asnæsværket i Kalundborg, hvor et arbejdshold begyndte på revisionen. Arbejdsholdet var nuværende og tidligere ansatte på Asnæsværket, heriblandt et par erfarne folk fra Vestsjællands Veterantog. I slutningen af 2017 blev OHJ 38 godkendt til kørsel og er nu i drift hos Vestsjællands Veterantog.

Maskinen har udvendige cylindre med rundglidere, Heusinger-styring, overheder, 2 Pop-sikkerhedsventiler, ramme- og sidevandkasser, vakuum- og håndbremse. 

Længde: 12,17 m. Tjenestevægt: 57,5 tons Kul: 1,6 tons. Vand: 6,5 m³


SB 1. Bygget af Henschel i 1924. Mariager−Handest Veteranjernbane. Under istandsættelse

Byggenummer 20227. EVN nr.908600010015

I forbindelse med Skagensbanens ombygning til normalspor indkøbtes der fra Henschel tre  1B1t koblede damplokomotiverMaskinerne måtte kun køre 60 km/t. Lokomotiverne var velegnede til fremføring af tog på Skagensbanen, der har en ret flad bane. Udstyret med trykluftbremse i 1940. Ramme- og sidevandkasser. Solgt i 1994 til DJK (MHVJ). Stod indtil 2008 hos Limfjordsbanen og kom i 2008 fra Aalborg til Viborg og senere til Mariager.

Længde: 9,04 m. Tjenestevægt: 37,8 tons  Kul: 2 tons. Vand: 4,5 m³


SNNB 3 Bygget af Maffei i 1910. Museumsbanen Maribo−Bandholm.  Ikke køreklar

Byggenummer 3173. EVN nr.

Over SNNB's anlægsregnskab indkøbtes fem trekoblede universallokomotiver til banen, der var en decideret oplandsbane med en del periodevise godstransporter, når der i efterårsmånederne skulle køres sukkerroer. Lokomotivet overlevede banen, der blev nedlagt i 1966. Det solgtes sammen med et par motorvogne og personvogne samt en godsvogn solgt 1966 til Frank Hermind, Tølløse. Solgt i 1997 til Jernbanemuseet og udstillet i Odense 2009-15. Solgt 2017 til DJK og fra 2018 i Maribo.

Længde: 8,66 m. Tjenestevægt: 33 tons  Kul:  1 tons. Vand: 4,5 m³


VLTJ 6. Bygget af Henschel i 1910. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 9982. EVN nr. 908600010064

Litreret VLJ 6 indtil 1919. Leveret sep. 1910 som nr. 10.

Udstillet på sporstump ved Lemvig station  1986-2005. 2010 til DJK (MBJ). Maribo fra 2010.

Længde: 8,86 m. Tjenestevægt:  35 tons Kul: 0,9 tons. Vand: 3,75 m³


VLTJ 7.   Bygget af Henschel i 1909. Mariager−Handest Veteranjernbane. Ikke køreklar

Byggenummer 9482. EVN nr. 90860000007

Tre Henschel lokomotiver leveret i 1909 var på flere felter ret moderne. Til trods for at hjulstillingen var den samme på banens ældre maskiner, så havde de nye maskiner overheder, hvad der gav en bedre brændselsøkonomi  og dels blev de forsynet med en dampdrevet dynamo placeret i en firkantet jernkasse på højre fodplade. Denne leverede elektricitet til belysning på maskinen og til togbelysning. Da maskinerne skulle udrangeres i midten af 1950’erne var Nr. 7 i en ret god tilstand. Maskinen blev overtaget af Dansk Jernbane-Klub i 1965 og indsat på Mariager Handest veteranbane.

Længde: 7,7 m. Tjenestevægt: 27 tons Kul: 0,7 tons. Vand: 4 m³ 


VNTJ 9 . Bygget af Henschel i 1925. Udstillet i Ryomgård, ikke køreklar

Byggenummer 20500. EVN nr.

Lokomotivet er bygget af Henchel i 1925 af en serie på tre til VNTJ Varde Nr. Nebel Tarm Jernbane). Lokomotivet har gjort tjeneste til 1972. Det har kørt persontog og godstog, samt militærtog til Oksbøl og Nymindegab. Lokomotivet har været med til at flytte mange tusinde flygtninge mod Tyskland fra Oksbøl og Nymindegab efter 2. verdenskrig til 1949. Det har i strenge vintre været brugt til snerydning.
Lokomotivet har fra 1972 været ejet af flere privatpersoner indtil 1993, hvor det ankom til Djurslands Jernbanemuseum og har været udstillet siden 1992.

Længde: 8,86 m. Tjenestevægt: 38,5 tons Kul: 1,5 tons. Vand: 4,5 m³


ØSJS 2 „Kjøge“. Bygget af Krauss i 1879. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Under istandsættelse

Byggenummer 759. EVN nr. 908600020030

I 1879 åbnedes den Østsjællandske Jernbane fra Køge til Hårlev med forgreninger til Rødvig og Stubberup. Til banens åbning anskaffedes fire små tre-koblede tendermaskiner fra Krauss & Cie i München.

To af disse lokomotiver er endnu bevaret, nemlig ØSJS nr. 2 og 3 der er bygget i henholdsvis l879 og 1878. Lokomotiverne, der har rammevandkasse, blev anvendt på Østsjællandske Jernbane som toglokomotiver indtil ca. 1910, da de solgtes til sukkerfabrikken i Nykøbing. Her rangerede de hvert år i roekampagnen indtil 1959, hvor fabrikken for sidste gang modtog sukkerroer pr jernbanevogn.

Allerede i 1961 købtes nr 3 af Dansk Jernbane-Klub, og det blev dette lokomotiv der kørte de første Museumstog mellem Maribo og Bandholm. Året efter indkøbtes også nr 2. Dette lokomotiv kom først i drift på Museumsbanen i 1965 efter et hovedeftersyn, hvor det bl a. fik nye hjulbandagerager.

De to lokomotiver, der nu igen bærer deres oprindelige navne, KJØGE og FAXE. Maskinerne har udvendig Allan-styring, sandkasser på fodpladen. Kørte 30/6 1879 indvielsestoget på ØSJS med "Hildur" som hjælpemaskine bagpå. Solgt 1910 til DdS SN 2.

Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul:  0,8 tons. Vand: 2 m³


ØSJS 3 „Faxe“. Bygget af Krauss i 1878. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 759. EVN nr.908600020030

Bygget af Krauss, 1879. Navngivet  "Faxe". Rammevandkasse, udvendige cylindre. Sandkasser på fodpladen, på hver side af kedlen. Solgt 1911 til Nykøbing Fl. Sukkerfabrik. Solgt 1961 til DJK (Maribo).  I drift på MBJ 1962-65. Hensat i Maribo.

Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul: 0,8 tons. Vand: 2 m³


ØSJS 6   Bygget af Borsig i 1895. Udstillet på Lokomotivværkstedet i København, ikke køreklar

Byggenummer 4471. EVN nr. 908600000065

Et af de første firekoblede lokomotiver i Danmark. Max hastighed på 40 km/t og kun 6 tons akseltryk var de velegnede til baner med spinkle spor. Lokomotiverne kørte på den østsjællandske lokalbane, hvor godstogene godt kunne være tunge på grund af mange godsvogne fra Faxe Kalkbrud. Maskinen hensattes i 1930. Da 2. Verdenskrig lukkede for forsyningen af drivmidler til banens motorvogne blev det hensatte lokomotiv taget ind på værkstedet i Hårlev og istandsat. Igen i drift i 1943 og var reservemaskine i en del år. I 1953 solgtes maskinen til Stålvalseværket i Frederiksværk. I 1962 blev lokomotivet overtaget af Dansk Jernbane-Klub og ved egen kraft kørt til Roskilde Maskindepot, hvor istandsættelse påbegyndtes, men fuldførtes ikke. I 1978 kom det adskilte lokomotiv til Hong og i 1993 arbejdshold i Høng. I drift 7/4-96. Hensat 1930. Istandsat 1941-43. Reserve 1943-53. Solgt 1953 til Stålvalseværket i Frederiksværk. Udlånt 1961 til DJK. Kørte 1961 for egen kraft til Roskilde. I 1978.  I drift 1993-2002. Flyttet til 2008 til Marslev. Fra 2016 til Lokomotivværkstedet i København. 

Har rammevandkasse, udvendige cylindre, sandkasse på kedelryg. 

Længde: 7,82 m. Tjenestevægt: 24 tons. Kul: 1 tons.  Vand: 3 m³

Newsflash

Det kører på skinner - Gribskovbanen fra fortid til nutid

En ny billedudstilling om Gribskovbanen i foråret 2024 viser, hvordan banen har forandret sig gennem tiderne.

Allerede i 1938 var badepigen et ikon for Gribskovbanen. Man så hende på bl.a. forsiden af banens turistbrochure ”Grib Skovbanen – Vejen til Skov, Strand, Sundhed”. 

Der er følgende muligheder for at se udstillingen:

Uge 16-20: BLIK – Græsted Bibliotek
Pinsen: Græsted Veterantræf, ved Nordsjællands Veterantog
Uge 21-24: Helsinge Bibliotek
Uge 25-28: Gilleleje Bibliotek
Den 13. juli: Tisvildeleje til fejringen af Tisvildebanens 100-års jubilæum
31. august - 1. september Nordsjællands Veterantog for børn

Se mere her: https://www.gribskovarkiv.dk/foer-og-nu-billeder/gribskovbanen-foer-og-nu

Lokomotivet er GDS nr. 10, leveret af Henschel & Sohn i foråret 1924. Det blev anskaffet i forbindelse med åbningen af Tisvildebanen og benyttet til godstrafik samt store persontog, f.eks. på søn- og helligdage.

Fra Dansk Jernbane-Klubs arkiv er der bl.a. udlånt billetter, banemærker samt lidt billeder, mens det øvrige samlet af Fotoklubben Tidsbilleder fra bl.a. Gribskov Arkiv:

UDSTILLING: Historien er vigtig, ikke kun til gavn for fremtiden, men for vores fælles hukommelse, for hvem vi er og var, hvordan du og jeg lever vores hverdag.
Fotoklubben Tidsbilledet - en fantastisk frivillig klub for alle - er med til at vise de mange næste generationer, hvordan vores hverdag og verden ser ud i dag.
I dette projekt har de kastet sig over at vise historien om Gribskovbanen helt fra begyndelsen til den dag i dag.

omp/fvm 2024-04-20


 

Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Odsherredsbanen skal renoveres og blandt andet have udskiftet omkring 7.000 sveller.

Link til Kollektiv trafik forum

fvm 2024-04-18


 

NOHAB arrangement i Wittenberge 1. og 2. juni

I anledningen af 70 året for NOHAB MY’s ankomst til Danmark den 7. februar 1954 samt fejring af 25-års jubilæum for NOHAB i Tyskland. Bliver der i weekenden den 1. og 2. juni afholdt et GM-træf hos Historischer Lokschuppen i Wittenberge. Dette bliver i et stort samarbejde fra både tysk og dansk side. Der samles i rammerne omkring remisen i Wittenberge, hvor de deltagende MY lokomotiver fra både tysk og dansk siden, vil være samlet for første gang i mange år. Derved er dette en unik mulighed for at kunne se tidligere danske MY’er sammen med danske MY’er.

MY 1155.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der ikke afholdes et GM-træf i Odense, men dette skyldes at Danmarks Jernbanemuseum ikke har resurserne til at kunne varetage det store arbejde med at planlægge sådan et arrangement, når der bruges en masse resurser på byggeriet af det nye museumsmagasin i Marslev, samt transportklargøring af materiellet der skal flyttes fra de øvrige magasiner i løbet af 2024. Derfor er der i samarbejde med NOHAB-GM-Gruppe Deutschland e.V og en dansk samarbejdes partner arbejdet for at stable et arrangement på benene.

Arrangement har mødt stort velvilje fra dansk side fra Danmarks Jernbanemuseum, MY Veterantog/Dansk Jernbane-Klub og VIKING-Rail for at hjælpe med at kunne realisere muligheden for at kunne deltage i sådan et arrangement der afholdes i Tyskland.

MY 1142.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Hvordan kommer man til Wittenberge?

Hvis man rejser fra Danmark, er det muligt at tage EC-toget fra København til Hamburg Hbf og her skifte med enten EC, ICE der køre direkte til Wittenberge på cirka en time eller med skift i Schwerin på cirka to timer. I Wittenberge er der et par hoteller, så det er muligt at overnatte. En ud og hjem rejse samme dag er ikke muligt, med mindre man er i egen bil.

Her på siden vil vi løbene forsøge at holde jer opdateret på, hvad der sker i processen frem mod fejringen i Wittenberge.

Ved træffet vil der efter alt at dømme deltage syv ud af ni tidligere danske MY’er fra firmaerne Altmark Rail, Cargo Logistik Rail og Strabag Rail. Hvorved alle køreklar MY’er i Tyskland vil deltage. De sidste to er Altmark Rail MY 1127 og 1143 der henstår ikke køreklar i Haldensleben.

Fra dansk side deltager MY 1101 fra Danmarks Jernbanemuseum og MY 1126 fra MY Veterantog. Der arbejdes på yderligere tre deltager, men disse offentliggøres senere når det endelig er fastlagt.

De danske MY’er vil efter planen blive trukket fra Padborg til Wittenberge og retur af en tysk MY. Detaljerne om hvornår selve kørslerne forgår vil pt ikke blive offenliggjort umiddelbart af sikkerhedsmæssige hensyn.

MY 1126.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

I Wittenberge vil der blive lavet kørsler fra Wittenberge station og rundt på havneområdet, ligesom der på remiseområdet vil være mulighed for kørsel i førerrummet. Begge ting vil ske med de tyske MY’er og ikke de danske, der vil være udstillet på området.

Der vil lørdag den 1. juni være aftenfotografering mellem kl. 20 og 23 med alle MY’erne opstillet ved remisen i Wittenberge.

Deltagerliste:

MY 1101

Danmarks Jernbanemuseum

MY 1126

MY Veterantog

MY 1131

Altmark Rail

MY 1138

Cargo Logistik Rail

MY 1142

Cargo Logistik Rail

MY 1147

Strabag Rail

MY 1149

Altmark Rail

MY 1151

Cargo Logistik Rail

MY 1155

Altmark Rail

 

MY 1101.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Tekst: Kasper Birk Tandrup Pedersen

fvm 2024-04-18


 

Skal vi farvelægge vores gamle sort/hvid foto ?

I arkiverne findes der mange foto i sort/hvid og som ikke kan tages igen. Med AI er der kommet nye muligheder for at farvelægge gamle foto. Redaktionen har leget lidt med farvelægning af nogle af de gamle foto. Photoshop giver mulighed for helt automatisk at farvelægge gamle foto. Farvelægningerne nedenfor er lavet på under 5 minutter pr foto. Nogle gange rammer farvelægningen plet andre gange går det minde godt. 

Spørger man AI om det et er en god ide at farvelægge er svaret:
At farvelægge gamle sort-hvide fotos med AI kan være en god ide, da det kan bringe nyt liv til billederne og gøre dem mere levende og engagerende.
Det er dog vigtigt at være forsigtig og respektfuld over for det oprindelige billede og dets historiske værdi.

Bedøm selv resultaterne nedenfor.

Et s/h foto af MY 1143 farvelagt med kunstig intelligens. Foto: Arne Kirkeby. Arkiv NJVT. Nedenfor det oprindelige foto.
Fotoet har vundet væsentligt ved at få tilføjet farve og farverne virker realistiske.

Det oprindelige foto

Luftfoto af Blovstrød teglværk er her farvelagt. Markerne i den øverste del af foto har fået en mærkelig blå farve, der dog ved en mindre justering i Photoshop vil kunne laves mere realistisk. 

Foto af Peer Thomassen fra Handest Station er her farvelagt. Umiddelbart et godt resultat. Himlen kunne evt tilføjes lidt mere blåt.

Uniformsfoto der ikke er gået helt godt. Det røde bånd er kun rødt på den ene side af kasketten. Uniformen er kun på en del af foto blå. Og skal uniformen være blå ? Der vil skulle arbejdes en del med foto hvis det skal kunne bruges.

DJK's første bestyrelse. Mennesker genkendes generelt altid og ansigtsfarven er ramt de rigtige steder. Med bedre original vil der nok kunne laves et bedre farvelægning.

fvm 2024-04-17


 

Nye drømme om bornholmsk jernbane

Forslag om reetablering af jernbanen mellem Rønne og Allinge.

Link til tv2 Bornholm

fvm 2024-04-16


 

Dovrebanen åbner 20. maj

Uvejret «Hans» ødelagde i august 2023 jernbanebroen over Lågen ved Randklev lige syd for Ringebu.

Læs artiklen fra Jernbanedirektoratet

fvm 2024-04-15


 

Tre generationer satte fut under Kjøges kedel

Link til artikel i Ugeavisen Lolland 9/4 - 2024

Artikel på side 8

fvm 2024-04-13


 

3. april fylder S-banen 90 år

Den 3. april fylder hovedstadsområdets trafikale livsnerve 90 år.
Der er sket meget siden 1934, og i dag kører S-banen med en punktlighed, som er blandt de bedste i verden.

Den 3. april 1934 kunne passagerer for første gang sætte sig til rette i hovedstadens nye bybane. I første omgang var det kun strækningen fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg, men siden kom adskillige andre linjer og stationer til, så S-banen til sidst dækkede hele hovedstadsområdet.

Siden Banedanmarks oprettelse i 1997 har styrelsen været ansvarlig for blandt andet afvikling af trafikken og vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturen. Det er derfor med stolthed og varme tanker at Banedanmarks trafikdirektør, Peter Svendsen, kipper med flaget:

DSB markerer den runde fødselsdag blandt andet med at lade alle kunder køre gratis med S-tog på lørdag den 6. april:

”Vi byder alle velkommen i S-toget på lørdag. S-togene viser på flere måder vejen frem for jernbanen i Danmark. Den har altid været elektrisk, og den er blevet opgraderet med nye signaler, der har sikret en rekordhøj punktlighed og en høj pålidelighed. Resten af jernbanen gennemgår i disse år også en modernisering af spor og signaler. Det giver i perioder udfordringer for kunderne, her er S-togene et godt dagligt kørende bevis på det løft, fornyelsen vil give,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB.

I løbet af årene har både tog og infrastruktur udviklet sig meget. Et af de store spring skete, da Banedanmark i 2022 blev færdige med at udrulle et nyt digitalt signalsystem på hele S-banen. Det nye signalsystem afløste det gamle, analoge signalsystem, og det har været med til at løfte punktligheden, så S-banen nu er blandt de bedst kørende bybaner i verden. I 2024 er hele 96,9 procent af togene ankommet til tiden, og af de forsinkelser, der har været, har Banedanmark og herunder signalsystemet kun været ansvarlige for 0,8 procent.

”S-banen var i forvejen en velfungerende bybane, men de gamle sikringsanlæg var slidte og ud over deres levetid og derfor årsag til en del fejl, der medførte større eller mindre forsinkelser. Med udrulningen af det nye signalsystem er punktligheden blevet endnu bedre. Det er blandt andet muligt at køre togene tættere på hinanden og afvikle trafikken mere effektivt og samtidigt helt sikkert,” siger Peter Svendsen.

Læs mere om S-banens 90 år lange historie på Banedanmarks hjemmeside.

fvm 2024-04-03


 

Stadig problemer for Svenske Euronight

1 september 2022 avgick det första av SJ:s nattåg från Stockholm C till Hamburg Altona. Då fanns endast liggvagnar i tåget. Nu finns även sovvagnar men sittvagnarna lyser ännu sin frånvaro.

Link til artikel fra Järnvägar.nu

fvm 2024-03-30


 

Lidt oplevelser med DSB og DB

Vi har modtaget fra Glenn Olesen

Egentlig var det primære formål med turen torsdag den 21/3 2024 at køre og at tage billeder at det sidste IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf.  Men sådan kom det ikke til at gå. Bl.a. fordi DB Netz skulle ordne en masse sporarbejde m.m. nord for Hamburg Hbf.

For hør bare her hvad dagen bød på af strabadser for en togtosse som mig.

1) Først over til en forsinket bus S 250 i regnvejr

2) Ind på Hovedbanegården. God tid. Ingen stress her. Afgang kl. 07:20. Jeg skulle til Hamburg-Altona via Pinneberg. Det sidste er ikke normalt men Deutsche Bahn har fået i omegnen at € 75 mia. over der næste 5-6 får for at rette op på skinnerne i Tyskland så derfor et lille nemt togskifte i Pinneberg.

3) Så gik der ged i den med ca. 5 minutters mellemrum.

4) Kl. 07:16 blev afgangen udsat til 7:27

5) Så blev afgangen udsat til 07:32

6) Så blev afgangen udsat til 07:37

7) Så kunne jeg trods manglende morgenkaffe godt regne ud at det var noget helt galt.

Så blev afgangen udsat til 07:45

9) Så blev afgangen udsat til 07:48

10) Så fik vi via info-skærmene info om at det ene togsæt med min vogn var blevet cancelled. Panik på perronen for ALLE. Ca. 130 passagerer fra vognene 81+82 skulle stuves sammen i vogn 71+72. Og pladsreservationer blev lige annulleret.

11) Så var gode dyr rådne. Så en strategisk disposition på perronen samt nogle spidse albuer fik mig placeret lige ved døren til 1. klasses afd. Og kom ind som den første og fik en vinduesplads med bord. Så var dagen reddet. Troede jeg.

12). Kl. 07:53 kørte toget endelig. Men det gik langsomt. Meget langsomt.

13) Forsinkelsen udviklende sig dramatisk. I Padborg skulle vi køre kl. 10:02 - det blev til kl. 10:47

14) Så syntes Deutsche Bahn at vores tog lige skulle en ikke planlagt tur rundt om Flensburg Hbf. Det var noget med en Notartzeindsatz på skinnerne Så der røg lige 15 minutter ekstra.

15) Vi nåede Schleswig for at sætte politibetjente af (paskontrol). Vi så aldrig dem eller billetkontrollen (det forstår jeg godt, for der var oprørsstemning på 1. klasse)

16) Herefter skulle vi over den smukke Rendsburger Brücke (færdig i 1913 og verdens største stålbro i ca. 50 år. Vi blev igen lovet at vi ville køre direkte til Pinneberg nu.

17) Goddag min bare r..!. Lige efter broen svingede vi til venstre mod Kiel. En "mindre" omvej.

18) Og på vej mod Kiel og Pinneberg fik vi beskeden om at vi nu skulle skifte tog i Neumünster. Her holdt så en RE7 (stopfuld) og ville køre os til Pinneberg. At se 200 togrejsende med pik-pak og én elevator var en syn for guder. Men vi kom afsted kun ét minut forsinket og nåede Pinneberg (der er endestationen for S-Bahn S-3).

19) Det kørte til tiden men var stuvende fuldt trods ikke mindre end 16 vogne i et S-tog. Og endelig kl. 14:01 ankom jeg til InterCity Hotel Hamburg-Altona hvor mit værelse ikke var klart. Hvad gør en træt rejsende så? Ca. to timer forsinket.

20) Går i "baren" hvor jeg kan se direkte ud på stationen Hamburg-Altona. Men der sker ikke en sk..! For der er omfattende banearbejder mellem Pinneberg og Hamburg Hbf. Så det blev til et par fadbamser mens denne skrives.

21) For at fuldende turen viser det sig at 170 buslinjer i Hamburg strejker torsdag-lørdag.

Nå, nu er klokken blevet 15:00 og mit værelse er nok klart.

Men al denne panik resulterede i at jeg IKKE fik taget billeder at det sidste (?) IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf eller omegn. Trist. Jeg havde emnet oppe at vende her: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,1773.msg16610.html#msg16610

Turen hjem blev noget bedre. Men det gik også galt.

På vejen hjem mandag 25/3 2024 kørte jeg via Fredericia for at nyde lidt mere kørsel med IC3 der er mit yndlingstog.

Selvfølgelig gik/går det galt når jeg skal med DSB. Denne gang var der et tog foran "mit" tog der gik i stå i Storebæltstunnelen sydlige rør. Det gjorde ICL 34 også. Så vi måtte bakke til Sprogø for derefter at køre i det andet (nordlige) rør mod Sjælland.

Nu har jeg ikke travlt med at komme hjem og denne lille forsinkelse udløser 25 % rabat på billetten hjem. Forventet ankomst til København H ser sådan ud:

PS! Togførerne skal stadig låse de døre der vender væk fra perronen når IC1 holder ved perron! Og når toget kører fra perron skal de låste døre låses op igen af sikkerhedshensyn ved et evt. uheld. Er det DSB eller trafikstyrelsen der har beordret dette? I Tyskland låser man ikke døre i selvom dørene vender væk fra perronsiden. Jeg kender godt argumentet om at vi danskere er så svagtseende/dumme/uvidende (?) at vi ikke kan se om der er en perron eller ej når toget holder stille.  


Jernbaneentusiast, Stamkunde hos DSB, DB & SBB, Glenn Olesen
Medlem nr. 95056