På denne side finder du en oversigt over danske jernbanestrækninger gennem tiden. Den første privatbane åbnede i 1869 og i de næste 50 år blev Danmark forsynet med et net af private baner, der efterhånden nåede de fjerneste afkroge. I 1960´erne indtraf den store privatbanedød i takt med, at privatbilismen voksede og voksede.

Se også www.danskejernbaner.dk
   

Forkor.

Navn på banen

Periode

AaAJ

Aabenraa Amts Jernbaner

1899 - 1926

AB

Amagerbanen

1907 - 1974

ABA

Amtsbanerne på Als

1898 - 1933

AGJ

Alminding - Gudhjem Jernbane

1916 - 1934

AHB

Aalborg - Hvalpsund Jernbane

1910 - 1969

AHJ

Aalborg - Hadsund Jernbane 

1900 - 1969

AHTJ

Århus - Hammel - Thorsø Jernbane 

1914 - 1956

ANSJ

Aars - Nibe - Svendstrup Jernbane

1899 - 1910

APB

Aalborg Privatbaner

1917 - 1969

BJ/RNJ

Den bornholmske Jernbane

1900 - 1934

DBJ

De bornholmske Jernbaner

1934 - 1968

ETJ

Ebeltoft - Trustrup Jernbane 

1901 - 1968

FB

Falsterbanen

1872 - 1874

FFJ

Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane

1897 - 1969

FSB

Frederikshavn - Skagen Banen

1890 - 1924

GDS

Gribskovbanens

1880 - 2001

GJ

Gjedser Jernbane 

1886 - 1893

HAJ

Hammel - Århus Jernbane 

1902 - 1914

HAJ

Haderslev Amts Jernbaner

1899 - 1939

HB

Hirtshalsbanen

1925 - 1945

HBJ

Horsens - Bryrup Jernbane

1899 - 1929

HBS

Horsens - Bryrup - Silkeborg 

1929 - 1968

HFHJ

Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 

1943 - 2001

HFJ

Hillerød - Frederiksværk Jernbane 

1897 - 1943

HH

Hjørring - Hørby

1913 - 1953

HHB

Helsingør - Hornbæk Banen 

1906 - 1916

HHGB

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen

1916 - 2001

HHJ

Hads-Ning Herreders Jernbane

1884 - 2008

HJJ

Horsens - Juelsminde Jernbane 

1884 - 1957

HLA

Hjørring - Løkken - Åbybro

1913 - 1963

HOJ

Horsens - Odder Jernbane

1904 - 1967

HP

Hjørring Privatbaner

1939 - 2001

HTB

Horsens - Tørring Banen 

1891 - 1929

HTJ

Høng - Tølløse Jernbane 

1901 - 2003

HV

Horsens Vestbaner

1891 - 1962

HVJ

Hørve - Værslev Jernbane

1919 - 1956

JFJ

Jysk-Fyenske Jernbaner

1862 - 1893

KB

Kalvehavebanen

1897 - 1959

KEJ

Kolding - Egtved Jernbane 

1898 - 1930

KHB

Kagerup - Helsinge Banen

1897 - 1945

KRB

Køge - Ringsted Banen

1917 - 1963

KS

Kolding Sydbaner

1911 - 1948

KSB

København - Slangerup Banen 

1906 - 1948

LB

Langelandsbanen

1911 - 1962

LB

Lokalbanen A/S

2002 - 2015

LJ

Lollandsbanen

1874 - 2009

LNJ

Lyngby - Nærum Jernbane 

1923 - 2002

LVJ

Lyngby - Vedbæk Jernbane

1900 - 1923

MBJ

Maribo - Bandholm Jernbane 

1869 - 1954

MFVJ

Mariager - Fårup - Viborg Jernbane

1927 - 1966

MjbaD

Midtjyske Jernbaner

2008 -

MTJ

Maribo - Torrig Jernbane

1924 - 1941

NFJ

Nordfynske Jernbane 

1882 - 1966

NJJ

Nordjyske Jernbaner A/S

2001 -

NKJ

Nakskov - Kragenæs Jernbane 

1915 - 1967

NPMB

Næstved - Præstø - Mern Banen 

1900 - 1961

NRJ

Nakskov - Rødby Jernbane

1926 - 1954

OHJ

Odsherreds Jernbane 

1899 - 2003

OKDJ

Odense - Kerteminde - Dalby Jernbane 

1900 - 1914

OKMJ

Odense - Kerteminde - Martofte Jernbane

1914 - 1966

OMB

Odense - Middelfart - Bogense

1911 - 1966

ONFJ

Odense - Nørre Broby - Fåborg Jernbane

1906 - 1954

PBS

Privat Banen Sønderjylland

1997 - 2001

RAJ

Rønne - Allinge Jernbane 

1913 - 1934

RFB

Ringe - Fåborg Banen 

1882 - 1962

RGGJ

Ryomgård - Gjerrild - Grenå Jernbane

1911 - 1956

RHJ

Randers - Hadsund Jernbane

1883 - 1969

RKB

Rødkærsbro - Kjellerup Banen 

1912 - 1924

RNB

Ringe - Nyborg Banen

1897 - 1962

RNoJ

Ringkøbing - Nørre Omme Jernbane

1911 - 1925

RØHJ

Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro Jernbane

1925 - 1961

SB

Skagensbanen

1924 - 2001

SFB

Svendborg - Fåborg Banen

1916 - 1954

SFJ

Sydfynske Jernbane 

1876 - 1949

SHB

Silkeborg - Herning Banen

1877 - 1879

SJS

Det Sjællandske Jernbaneselskab

1847 - 1893

SKRJ

Silkeborg - Kjellerup - Rødkærsbro Jernbane

1924 - 1968

SNB

Svendborg - Nyborg Banen 

1897 - 1964

SNNB

Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen 

1910 - 1966

SVJ

Skive - Vestsalling Jernbane

1924 - 1966

TFJ

Thisted - Fjerritslev Jernbane

1904 - 1969

TKVJ

Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane

1917 - 1968

VaGJ

Varde - Grindsted Jernbane

1919 - 1972

VGJ

Vejle - Give Jernbane

1894 - 1914

VL

Vestsjællands Lokalbaner A/S

2003 - 2009

VLTJ

Vemb - Lemvig - Thyborøn Jernbane

1879 - 2008

VNJ

Varde - Nørre Nebel Jernbane 

1903 -

VVGJ

Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane

1897 - 1957

Vodskov - Østervraa

1924 - 1950

ØJJ

Østjydske Jernbane

1876 - 1881

ØSJS

Østsjællandske Jernbane Selskab 

1879 - 2001

 

 

Newsflash

Det kører på skinner - Gribskovbanen fra fortid til nutid

En ny billedudstilling om Gribskovbanen i foråret 2024 viser, hvordan banen har forandret sig gennem tiderne.

Allerede i 1938 var badepigen et ikon for Gribskovbanen. Man så hende på bl.a. forsiden af banens turistbrochure ”Grib Skovbanen – Vejen til Skov, Strand, Sundhed”. 

Der er følgende muligheder for at se udstillingen:

Uge 16-20: BLIK – Græsted Bibliotek
Pinsen: Græsted Veterantræf, ved Nordsjællands Veterantog
Uge 21-24: Helsinge Bibliotek
Uge 25-28: Gilleleje Bibliotek
Den 13. juli: Tisvildeleje til fejringen af Tisvildebanens 100-års jubilæum
31. august - 1. september Nordsjællands Veterantog for børn

Se mere her: https://www.gribskovarkiv.dk/foer-og-nu-billeder/gribskovbanen-foer-og-nu

Lokomotivet er GDS nr. 10, leveret af Henschel & Sohn i foråret 1924. Det blev anskaffet i forbindelse med åbningen af Tisvildebanen og benyttet til godstrafik samt store persontog, f.eks. på søn- og helligdage.

Fra Dansk Jernbane-Klubs arkiv er der bl.a. udlånt billetter, banemærker samt lidt billeder, mens det øvrige samlet af Fotoklubben Tidsbilleder fra bl.a. Gribskov Arkiv:

UDSTILLING: Historien er vigtig, ikke kun til gavn for fremtiden, men for vores fælles hukommelse, for hvem vi er og var, hvordan du og jeg lever vores hverdag.
Fotoklubben Tidsbilledet - en fantastisk frivillig klub for alle - er med til at vise de mange næste generationer, hvordan vores hverdag og verden ser ud i dag.
I dette projekt har de kastet sig over at vise historien om Gribskovbanen helt fra begyndelsen til den dag i dag.

omp/fvm 2024-04-20


 

Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Odsherredsbanen skal renoveres og blandt andet have udskiftet omkring 7.000 sveller.

Link til Kollektiv trafik forum

fvm 2024-04-18


 

NOHAB arrangement i Wittenberge 1. og 2. juni

I anledningen af 70 året for NOHAB MY’s ankomst til Danmark den 7. februar 1954 samt fejring af 25-års jubilæum for NOHAB i Tyskland. Bliver der i weekenden den 1. og 2. juni afholdt et GM-træf hos Historischer Lokschuppen i Wittenberge. Dette bliver i et stort samarbejde fra både tysk og dansk side. Der samles i rammerne omkring remisen i Wittenberge, hvor de deltagende MY lokomotiver fra både tysk og dansk siden, vil være samlet for første gang i mange år. Derved er dette en unik mulighed for at kunne se tidligere danske MY’er sammen med danske MY’er.

MY 1155.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der ikke afholdes et GM-træf i Odense, men dette skyldes at Danmarks Jernbanemuseum ikke har resurserne til at kunne varetage det store arbejde med at planlægge sådan et arrangement, når der bruges en masse resurser på byggeriet af det nye museumsmagasin i Marslev, samt transportklargøring af materiellet der skal flyttes fra de øvrige magasiner i løbet af 2024. Derfor er der i samarbejde med NOHAB-GM-Gruppe Deutschland e.V og en dansk samarbejdes partner arbejdet for at stable et arrangement på benene.

Arrangement har mødt stort velvilje fra dansk side fra Danmarks Jernbanemuseum, MY Veterantog/Dansk Jernbane-Klub og VIKING-Rail for at hjælpe med at kunne realisere muligheden for at kunne deltage i sådan et arrangement der afholdes i Tyskland.

MY 1142.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Hvordan kommer man til Wittenberge?

Hvis man rejser fra Danmark, er det muligt at tage EC-toget fra København til Hamburg Hbf og her skifte med enten EC, ICE der køre direkte til Wittenberge på cirka en time eller med skift i Schwerin på cirka to timer. I Wittenberge er der et par hoteller, så det er muligt at overnatte. En ud og hjem rejse samme dag er ikke muligt, med mindre man er i egen bil.

Her på siden vil vi løbene forsøge at holde jer opdateret på, hvad der sker i processen frem mod fejringen i Wittenberge.

Ved træffet vil der efter alt at dømme deltage syv ud af ni tidligere danske MY’er fra firmaerne Altmark Rail, Cargo Logistik Rail og Strabag Rail. Hvorved alle køreklar MY’er i Tyskland vil deltage. De sidste to er Altmark Rail MY 1127 og 1143 der henstår ikke køreklar i Haldensleben.

Fra dansk side deltager MY 1101 fra Danmarks Jernbanemuseum og MY 1126 fra MY Veterantog. Der arbejdes på yderligere tre deltager, men disse offentliggøres senere når det endelig er fastlagt.

De danske MY’er vil efter planen blive trukket fra Padborg til Wittenberge og retur af en tysk MY. Detaljerne om hvornår selve kørslerne forgår vil pt ikke blive offenliggjort umiddelbart af sikkerhedsmæssige hensyn.

MY 1126.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

I Wittenberge vil der blive lavet kørsler fra Wittenberge station og rundt på havneområdet, ligesom der på remiseområdet vil være mulighed for kørsel i førerrummet. Begge ting vil ske med de tyske MY’er og ikke de danske, der vil være udstillet på området.

Der vil lørdag den 1. juni være aftenfotografering mellem kl. 20 og 23 med alle MY’erne opstillet ved remisen i Wittenberge.

Deltagerliste:

MY 1101

Danmarks Jernbanemuseum

MY 1126

MY Veterantog

MY 1131

Altmark Rail

MY 1138

Cargo Logistik Rail

MY 1142

Cargo Logistik Rail

MY 1147

Strabag Rail

MY 1149

Altmark Rail

MY 1151

Cargo Logistik Rail

MY 1155

Altmark Rail

 

MY 1101.  Foto: Kasper Birk Tandrup Pedersen

Tekst: Kasper Birk Tandrup Pedersen

fvm 2024-04-18


 

Skal vi farvelægge vores gamle sort/hvid foto ?

I arkiverne findes der mange foto i sort/hvid og som ikke kan tages igen. Med AI er der kommet nye muligheder for at farvelægge gamle foto. Redaktionen har leget lidt med farvelægning af nogle af de gamle foto. Photoshop giver mulighed for helt automatisk at farvelægge gamle foto. Farvelægningerne nedenfor er lavet på under 5 minutter pr foto. Nogle gange rammer farvelægningen plet andre gange går det minde godt. 

Spørger man AI om det et er en god ide at farvelægge er svaret:
At farvelægge gamle sort-hvide fotos med AI kan være en god ide, da det kan bringe nyt liv til billederne og gøre dem mere levende og engagerende.
Det er dog vigtigt at være forsigtig og respektfuld over for det oprindelige billede og dets historiske værdi.

Bedøm selv resultaterne nedenfor.

Et s/h foto af MY 1143 farvelagt med kunstig intelligens. Foto: Arne Kirkeby. Arkiv NJVT. Nedenfor det oprindelige foto.
Fotoet har vundet væsentligt ved at få tilføjet farve og farverne virker realistiske.

Det oprindelige foto

Luftfoto af Blovstrød teglværk er her farvelagt. Markerne i den øverste del af foto har fået en mærkelig blå farve, der dog ved en mindre justering i Photoshop vil kunne laves mere realistisk. 

Foto af Peer Thomassen fra Handest Station er her farvelagt. Umiddelbart et godt resultat. Himlen kunne evt tilføjes lidt mere blåt.

Uniformsfoto der ikke er gået helt godt. Det røde bånd er kun rødt på den ene side af kasketten. Uniformen er kun på en del af foto blå. Og skal uniformen være blå ? Der vil skulle arbejdes en del med foto hvis det skal kunne bruges.

DJK's første bestyrelse. Mennesker genkendes generelt altid og ansigtsfarven er ramt de rigtige steder. Med bedre original vil der nok kunne laves et bedre farvelægning.

fvm 2024-04-17


 

Nye drømme om bornholmsk jernbane

Forslag om reetablering af jernbanen mellem Rønne og Allinge.

Link til tv2 Bornholm

fvm 2024-04-16


 

Dovrebanen åbner 20. maj

Uvejret «Hans» ødelagde i august 2023 jernbanebroen over Lågen ved Randklev lige syd for Ringebu.

Læs artiklen fra Jernbanedirektoratet

fvm 2024-04-15


 

Tre generationer satte fut under Kjøges kedel

Link til artikel i Ugeavisen Lolland 9/4 - 2024

Artikel på side 8

fvm 2024-04-13


 

3. april fylder S-banen 90 år

Den 3. april fylder hovedstadsområdets trafikale livsnerve 90 år.
Der er sket meget siden 1934, og i dag kører S-banen med en punktlighed, som er blandt de bedste i verden.

Den 3. april 1934 kunne passagerer for første gang sætte sig til rette i hovedstadens nye bybane. I første omgang var det kun strækningen fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg, men siden kom adskillige andre linjer og stationer til, så S-banen til sidst dækkede hele hovedstadsområdet.

Siden Banedanmarks oprettelse i 1997 har styrelsen været ansvarlig for blandt andet afvikling af trafikken og vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturen. Det er derfor med stolthed og varme tanker at Banedanmarks trafikdirektør, Peter Svendsen, kipper med flaget:

DSB markerer den runde fødselsdag blandt andet med at lade alle kunder køre gratis med S-tog på lørdag den 6. april:

”Vi byder alle velkommen i S-toget på lørdag. S-togene viser på flere måder vejen frem for jernbanen i Danmark. Den har altid været elektrisk, og den er blevet opgraderet med nye signaler, der har sikret en rekordhøj punktlighed og en høj pålidelighed. Resten af jernbanen gennemgår i disse år også en modernisering af spor og signaler. Det giver i perioder udfordringer for kunderne, her er S-togene et godt dagligt kørende bevis på det løft, fornyelsen vil give,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB.

I løbet af årene har både tog og infrastruktur udviklet sig meget. Et af de store spring skete, da Banedanmark i 2022 blev færdige med at udrulle et nyt digitalt signalsystem på hele S-banen. Det nye signalsystem afløste det gamle, analoge signalsystem, og det har været med til at løfte punktligheden, så S-banen nu er blandt de bedst kørende bybaner i verden. I 2024 er hele 96,9 procent af togene ankommet til tiden, og af de forsinkelser, der har været, har Banedanmark og herunder signalsystemet kun været ansvarlige for 0,8 procent.

”S-banen var i forvejen en velfungerende bybane, men de gamle sikringsanlæg var slidte og ud over deres levetid og derfor årsag til en del fejl, der medførte større eller mindre forsinkelser. Med udrulningen af det nye signalsystem er punktligheden blevet endnu bedre. Det er blandt andet muligt at køre togene tættere på hinanden og afvikle trafikken mere effektivt og samtidigt helt sikkert,” siger Peter Svendsen.

Læs mere om S-banens 90 år lange historie på Banedanmarks hjemmeside.

fvm 2024-04-03


 

Stadig problemer for Svenske Euronight

1 september 2022 avgick det första av SJ:s nattåg från Stockholm C till Hamburg Altona. Då fanns endast liggvagnar i tåget. Nu finns även sovvagnar men sittvagnarna lyser ännu sin frånvaro.

Link til artikel fra Järnvägar.nu

fvm 2024-03-30


 

Lidt oplevelser med DSB og DB

Vi har modtaget fra Glenn Olesen

Egentlig var det primære formål med turen torsdag den 21/3 2024 at køre og at tage billeder at det sidste IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf.  Men sådan kom det ikke til at gå. Bl.a. fordi DB Netz skulle ordne en masse sporarbejde m.m. nord for Hamburg Hbf.

For hør bare her hvad dagen bød på af strabadser for en togtosse som mig.

1) Først over til en forsinket bus S 250 i regnvejr

2) Ind på Hovedbanegården. God tid. Ingen stress her. Afgang kl. 07:20. Jeg skulle til Hamburg-Altona via Pinneberg. Det sidste er ikke normalt men Deutsche Bahn har fået i omegnen at € 75 mia. over der næste 5-6 får for at rette op på skinnerne i Tyskland så derfor et lille nemt togskifte i Pinneberg.

3) Så gik der ged i den med ca. 5 minutters mellemrum.

4) Kl. 07:16 blev afgangen udsat til 7:27

5) Så blev afgangen udsat til 07:32

6) Så blev afgangen udsat til 07:37

7) Så kunne jeg trods manglende morgenkaffe godt regne ud at det var noget helt galt.

Så blev afgangen udsat til 07:45

9) Så blev afgangen udsat til 07:48

10) Så fik vi via info-skærmene info om at det ene togsæt med min vogn var blevet cancelled. Panik på perronen for ALLE. Ca. 130 passagerer fra vognene 81+82 skulle stuves sammen i vogn 71+72. Og pladsreservationer blev lige annulleret.

11) Så var gode dyr rådne. Så en strategisk disposition på perronen samt nogle spidse albuer fik mig placeret lige ved døren til 1. klasses afd. Og kom ind som den første og fik en vinduesplads med bord. Så var dagen reddet. Troede jeg.

12). Kl. 07:53 kørte toget endelig. Men det gik langsomt. Meget langsomt.

13) Forsinkelsen udviklende sig dramatisk. I Padborg skulle vi køre kl. 10:02 - det blev til kl. 10:47

14) Så syntes Deutsche Bahn at vores tog lige skulle en ikke planlagt tur rundt om Flensburg Hbf. Det var noget med en Notartzeindsatz på skinnerne Så der røg lige 15 minutter ekstra.

15) Vi nåede Schleswig for at sætte politibetjente af (paskontrol). Vi så aldrig dem eller billetkontrollen (det forstår jeg godt, for der var oprørsstemning på 1. klasse)

16) Herefter skulle vi over den smukke Rendsburger Brücke (færdig i 1913 og verdens største stålbro i ca. 50 år. Vi blev igen lovet at vi ville køre direkte til Pinneberg nu.

17) Goddag min bare r..!. Lige efter broen svingede vi til venstre mod Kiel. En "mindre" omvej.

18) Og på vej mod Kiel og Pinneberg fik vi beskeden om at vi nu skulle skifte tog i Neumünster. Her holdt så en RE7 (stopfuld) og ville køre os til Pinneberg. At se 200 togrejsende med pik-pak og én elevator var en syn for guder. Men vi kom afsted kun ét minut forsinket og nåede Pinneberg (der er endestationen for S-Bahn S-3).

19) Det kørte til tiden men var stuvende fuldt trods ikke mindre end 16 vogne i et S-tog. Og endelig kl. 14:01 ankom jeg til InterCity Hotel Hamburg-Altona hvor mit værelse ikke var klart. Hvad gør en træt rejsende så? Ca. to timer forsinket.

20) Går i "baren" hvor jeg kan se direkte ud på stationen Hamburg-Altona. Men der sker ikke en sk..! For der er omfattende banearbejder mellem Pinneberg og Hamburg Hbf. Så det blev til et par fadbamser mens denne skrives.

21) For at fuldende turen viser det sig at 170 buslinjer i Hamburg strejker torsdag-lørdag.

Nå, nu er klokken blevet 15:00 og mit værelse er nok klart.

Men al denne panik resulterede i at jeg IKKE fik taget billeder at det sidste (?) IC3 tog fra København H til Hamburg Hbf eller omegn. Trist. Jeg havde emnet oppe at vende her: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,1773.msg16610.html#msg16610

Turen hjem blev noget bedre. Men det gik også galt.

På vejen hjem mandag 25/3 2024 kørte jeg via Fredericia for at nyde lidt mere kørsel med IC3 der er mit yndlingstog.

Selvfølgelig gik/går det galt når jeg skal med DSB. Denne gang var der et tog foran "mit" tog der gik i stå i Storebæltstunnelen sydlige rør. Det gjorde ICL 34 også. Så vi måtte bakke til Sprogø for derefter at køre i det andet (nordlige) rør mod Sjælland.

Nu har jeg ikke travlt med at komme hjem og denne lille forsinkelse udløser 25 % rabat på billetten hjem. Forventet ankomst til København H ser sådan ud:

PS! Togførerne skal stadig låse de døre der vender væk fra perronen når IC1 holder ved perron! Og når toget kører fra perron skal de låste døre låses op igen af sikkerhedshensyn ved et evt. uheld. Er det DSB eller trafikstyrelsen der har beordret dette? I Tyskland låser man ikke døre i selvom dørene vender væk fra perronsiden. Jeg kender godt argumentet om at vi danskere er så svagtseende/dumme/uvidende (?) at vi ikke kan se om der er en perron eller ej når toget holder stille.  


Jernbaneentusiast, Stamkunde hos DSB, DB & SBB, Glenn Olesen
Medlem nr. 95056