DJK har et omfattede arkiv af gamle smalfilm fra de mange nedlagte jernbaner. Fra de mange udflugter der har været afholdt og fra dengang der kørte damptog i normal drift på mange jernbanestrækninger i Danmark.
På denne kanal vil vi vise nogle af disse mange film. De er blevet professionelt scannet i høj kvalitet og støv er fjernet. Filmene er blevet redigeret og uskarpe scener og over eller underbelyste scener eller for lange scener er klippet til.
Filmene er generelt forsynet med lyd, speak og tekster. Filmene har generelt en længde på mellem 8 og 15 minutter. DJK håber du vil nyde filmene fra en tid der var engang.
Planen er at der omtrent hver måned vil blive lagt en ny film ud.