Dansk Jernbane-Klub har et omfangsrigt jernbanehistorisk arkiv, der er opbygget løbende siden foreningen blev stiftet i 1961. Det er hensigten fortsat at udvikle arkivet, og foreningen modtager fortsat gerne arkivmateriale.
Dansk Jernbane-Klub har indsamlet materiale direkte fra jernbanevirksomheder og -institutioner, men en meget stor del af arkivmaterialet er doneret af medlemmer eller stammer fra dødsboer.
Arkivmaterialet opbevares primært i klubhuset på Marielundvej 35 i Herlev, men også baneforeningerne og visse lokalafdelinger disponerer over arkivmateriale.
Arkivet er først og fremmest målrettet dokumentation af jernbanehistorie. Arkivets anvendelighed til slægtsforskningsformål er yderst begrænset.
Det er muligt at besøge arkivet, når der er åbent i klubhuset mandag aften (kl. 18,30-21,00, dog ikke helligdage, i juli samt mellem jul og nytår). Besøg på andre tidspunkter kan finde sted efter aftale.
I begrænset omfang kan vi godt besvare spørgsmål og udføre research. Research udført for kommercielle kunder kan vi desværre ikke gøre gratis. Bemærk, at der på grund af begrænsede ressourcer godt kan gå lang tid med at besvare spørgsmål. Det er derfor generelt bedst selv at besøge arkivet. Kontakt DJK for nærmere informationer.
Organisation og arkivpolitik
Organisatorisk drives DJK's arkiv af salgs- og arkivafdelingen, der ledes af et driftsudvalg, der er valgt af salgs- og arkivafdelingens aktive personale.
En arkivpolitik blev formuleret i 1997. Arkivpolitikken betyder, at DJK som hovedregel stiler efter at have arkivmateriale i tre eksemplarer. Arkivmaterialet registreres endvidere i en database. Pr. 1. januar 2005 var over 100.000 bøger, tidsskriftsnumre, driftsberetninger, køreplaner og fotos registreret i denne database.
Arkivmateriale
Bøger: Arkivet disponerer over en stort set komplet samling danske jernbanebøger samt en del udenlandske jernbanebøger. Desuden disponeres over en større samling bøger om tilgrænsende emner (sporveje, færger og lign.). Bøgerne er ordnede og registrerede.
Tidsskrifter: Arkivet disponerer over en stort set komplet samling danske jernbanetidsskrifter, samt et større udvalg af jernbanetidsskrifter fra vore nabolande. Tidsskrifterne er ordnede og registrerede.
Køreplaner: Samlingen af køreplaner er meget omfattende og indeholder eksempelvis DSB publikumskøreplaner (siden 1930-erne), DSB/Banedanmark tjenestekøreplaner (visse årgange fra ca. 1890 og i realiteten komplet fra ca. 1935), tjeneste- og publikumskøreplaner fra privatbaner (et bredt udvalg) og køreplaner fra mange europæiske jernbaneselskaber (primært fra tiden efter 2. verdenskrig, men også enkelte ældre). Køreplanerne er ordnede og registrerede.
Driftsberetninger: Arkivet indeholder en stort set komplet samling driftsberetninger fra de danske privatbaner samt en del årsberetninger fra DSB.
Fotos: Foreningens fotoarkiv er hovedsageligt baseret på materiale arvet fra en række afdøde medlemmer. Selv om vi har en del meget gamle billeder, er dækningen klart bedst fra ca. 1950 og fremefter - og især fra perioden ca. 1960-1990 disponerer fotoarkivet over et enestående materiale af høj klasse. Fotosamlingen er under ordning og registrering.
Andet materiale: Arkivet indeholder desuden en mængde andet materiale, som desværre kun er ordnet og registreret i begrænset omfang. Der er eksempelvis tale om avisudklip, billetter, tegninger, plakater, ind- og udgående korrespondance fra visse jernbanevirksomheder og meget andet.
Salg og lån
Grundlæggende sælges der ikke ud af foreningens arkivmateriale. Hjemlån er ej heller muligt.
I visse tilfælde udbydes dog antikvariske bøger m.m. på auktioner i Jernbanen, ligesom vi i begrænset omfang kan tilbyde publikumskøreplaner og ældre tidsskrifter til salg.
Udlån af eksempelvis plakater og lign. til udstillingsbrug er i visse tilfælde muligt efter nærmere aftale.
Arkivet i fremtiden
Arkivet arbejder fortsat på at indsamle materiale til belysning af især dansk jernbanehistorie. Vi modtager derfor gerne henvendelser fra alle, der mener at kunne donere nyt arkivmateriale eller hjælpe med at erhverve jernbanehistoriske arkivalier, der måske ellers ville blive kasseret.
BaneBasen skal sikre digital bevaring af jernbanehistoriske fotos
I arkiver, foreninger og private samlinger ligger der kolossale mængder af jernbanehistoriske fotos. Uanset hvor omhyggeligt dias, negativer og aftryk opbevares, trues de alle af ”tidens tand” – og den ”gnaver” hurtigt! Derfor er det ekstremt vigtigt at der skabes digitale kopier. Sikringen af de digitale kopier af det fotografiske materiale (og data om billederne) kræver up-to-date teknisk udstyr. Det kan være en økonomisk udfordring for den enkelte samling.
Derfor er en række jernbaneinteresserede den 25. september 2021 gået sammen om at stifte foreningen Banebasen. Foreningens formål er først og fremmest – i digital form – at sikre bevarelsen af billeder af jernbane- og sporvejshistorisk karakter og inden for en rimelig hurtig tid at gøre billederne tilgængelige. Banebasen er stiftet af Dansk Jernbane-Klub (DJK), Nordsjællands Jernbane-Klub (NSJK), Sporvejshistorisk Selskab (SHS) og forlaget Banebøger. Foreningen håber fremover at optage yderligere klubber, foreninger, museer og virksomheder, der ønsker at bevare billeder mv. i henhold til Banebasens formål.
Banebasen skal tilbyde at opbevare de digitale billedfiler (og tilhørende data) under optimale tekniske forhold og på sigt skabe en portal for formidlingen samt bistå medlemmerne med råd og dåd mht. scanning, registrering mv.
De tilsluttede foreninger udfører selv scanningsarbejdet, og det scannede originalmateriale forbliver hos dem. Blot lægges der også digitale kopier i BaneBasen, med deraf følgende sikkerhed for at de altid er optimalt lagret og at der findes backup.
De fire stiftere er alle i gang med at digitalisere større fotosamlinger, som vil indgå i Banebasen. Mindre klubber, som ikke selv har kræfter og økonomi til at deltage direkte i Banebasen, kan – ligesom privatpersoner – henvende sig til en af stifterne af Banebasen, hvis de mener de har billedsamlinger der bør bevares.
I praksis vil Banebasens arbejde i første fase (1-2 år) være koncentreret om at opbygge de fornødne tekniske rammer for opbevaring og registrering af modtaget materiale i en fælles database. I anden fase skal den fornødne platform for tilgængeliggørelse af materialet realiseres.
Navnet Banebasen blev tilbage i 2002 "opfundet" af Jens Vestergaard og Jan Forslund, som har stillet det til rådighed for den nye forening, der desuden har nydt godt af bevillinger fra Forslund Jernbanefond.
Banebasen kan kontaktes pr. mail: