Forhistorien
Allerede før krigen dukkede de første modeljernbaneklubber op i Danmark, men det var først i 1950-erne, at det blev udbredt at interessere sig for jernbaner i fuld størrelse. At interessen for alvor blev udbredt i 1950-erne, var nok ikke tilfældigt. Konturerne af et velfærdssamfund, hvor man gradvist fik mere fritid, begyndte at tegne sig. Og samtidig blev det tydeligt, at dampdriften ved jernbanerne var på vej ud. I årene 1954-62 indsatte DSB de første 91 store diesellokomotiver i driften, og dampens betydning blev voldsomt reduceret.
Men rundt om i landet begyndte en række personer at fotografere tog, at indsamle materiale og drømme om at bevare dansk jernbanehistorie i en eller anden form. Efterhånden fandt disse personer sammen og begyndte at overveje at stifte en forening for jernbaneinteresserede.
Forbillederne fandtes i Wales, hvor verdens første veteranbane var åbnet i 1951, og i Sverige, hvor Svenska Järnvägsklubben var stiftet i 1958. Et første tegn på, hvad der var på vej, var den første store udflugt for jernbaneinteresserede, som fandt sted i 1959 på Kalvehavebanen kort før denne stræknings nedlæggelse. Udflugten var et privat initiativ, arrangeret af Svend Jørgensen og William E. Dancker-Jensen (førstnævnte skulle senere blive Dansk Jernbane-Klubs første formand).
Turen på Kalvehavebanen fik stor betydning, fordi en lang række af de første jernbaneenthusiaster fik lejlighed til at møde hinanden. Det store antal deltagere i turen, viste at interessen for jernbaner efterhånden var temmelig udbredt.
I løbet af 1960 arrangeredes flere sådanne ture, eksempelvis på Østbanen og Frederiksværkbanen, og en lille kreds af interesserede fik efterhånden den idé at skabe en landsdækkende organisation for jernbaneinteresserede.
Denne lille gruppe bestod af vidt forskellige mennesker, og deres indgang til jernbaneinteressen var også vidt forskellig. Blandt stifterne var Birger Wilcke og Peer Thomassen meget interesserede i jernbanehistorie, Erik B. Jonsen i "den levende jernbane" og Svend Jørgensen og Mogens Bruun havde en idé om måske at oprette en veteranbane ved et nordsjællandske teglværk. Stifterkredsen - og den første bestyrelse - talte også Børge Corfitzen og Ernst Parbøl.
I slutningen af 1960 begyndte stifterkredsen at optræde som "Dansk Jernbane-Klub under stiftelse", og det blev besluttet, at lade det videre arbejde formalisere ved en stiftende generalforsamling i DSB Kino den 15. januar det følgende år.
Foreningens stiftende generalforsamling i DSB Kino på Københavns Hovedbanegård havde overvældende stor tilslutning. Ca. 275 var mødt frem, og knap 70 meldte sig ind på stiftelsesdagen. Det var meget mere, end stifterne havde turdet håbet på.
Den første bestyrelse
Den første bestyrelse tog straks fat på arbejdet, og i løbet af et par måneder havde man både erhvervet det første jernbanemateriel, afholdt de første udflugter og fået et medlemsblad op at stå. Nu manglede man blot et sted at køre med materiellet, og i første omgang kastede man blikket på den 2,6 km lange strækning fra Sorø til Sorø Bystation. Disse planer lod sig dog ikke realisere, men meget hurtigt fik man etableret en kontakt til direktør Søren D. Brandt på Lollandsbanen. Her var man velvilligt indstillet over for at lade strækningen fra Maribo til Bandholm anvende til veterantogskørsel. Og som sagt, så gjort: Den 10. juli 1962 kunne Museumsbanen Maribo-Bandholm indvies.
DJK's første bestyrelse
I løbet af tresserne lykkedes det foreningen at erhverve store mængder historisk jernbanemateriel, og grundlaget for foreningens samling blev skabt. Der var først og fremmest tale om privatbanemateriel, og det var endnu muligt at redde materiel helt tilbage fra privatbanernes barndom.
Foto fra en af de første udflugter i april 1961 på Næsted - Præstø - Mern banen der lukkede i 1961. Foto: Svend Jørgensen
De mange privatbanenedlæggelser var medvirkende til, at der i foreningens første år afholdtes et væld af udflugter, hvor især afskedsture med damplokomotiv på privatbaner var populære. Selv om selve disse afskedstog kunne have sære oprangeringer, var turene stærkt medvirkede til, at der blev sat fokus på fotografering af de jernbanemiljøer, der var ved at forsvinde - og det har haft uvurderlig betydning for eftertiden.
Udflugterne spredte sig endog ud over landets grænser, og ikke mindst det daværende DDR blev flittigt besøgt. Her fandtes endnu uspolerede jernbanemiljøer, og i den kolde krigs tid havde foreningens fællesrejser til østlandene en særlig stor betydning - mange var utrygge ved at rejse selv "på den anden side af jerntæppet", og gennem udflugterne fik mange medlemmer mulighed for at se en del af verden, der ellers virkede utilgængelig.
Sideløbende med udviklingen af Museumsbanen på Lolland og de mange udflugter lykkedes det i 1960-erne også at få en væsentlig udgivelsesvirksomhed op at stå. Det første lille primitive blad "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" blev gradvist forvandlet til et flot tidsskrift under navnet "Jernbanen". Sideløbende hermed udgav foreningen en stor mængde skrifter, der udviklede sig fra små hæfter til egentlige bøger.
Skrifterne var næsten alle forfattet af Birger Wilcke og/eller Peer Thomassen - og de lagde dermed grunden til "den danske jernbanelitterære tradition", som er levende den dag i dag.
Birger Wilcke
En forudsætning for at skrive bøger og lave blad er muligheden for at trække på et godt arkivmateriale - og i løbet af 1960-erne indsamledes da også store mængder materiale fra især nedlagte privatbaner. Materialet blev i første omgang pakket ned i uordnet form, men det vigtigste var, at det blev bevaret for eftertiden.
Stifternes meget forskellige indgangsvinkel til jernbaneinteressen kom til at sætte sig dybe spor i foreningens virke. Resultatet blev nemlig, at Dansk Jernbane-Klub udviklede sig til en national forening for alle former for jernbane interesse: Veterantog, jernbanehistorisk forskning, arkiv- og salgsvirksomhed og mange andre aktiviter. En sådan landsdækkende forening, omfattende alle former for jernbane interesse og baseret på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde, er faktisk ikke noget ret udbredt fænomen. Af virkelig tilsvarende foreninger findes kun Norsk Jernbaneklubb, der blev stiftet i 1969.
Tidslinje
1961
Dansk Jernbane-Klub stiftes den 15. januar. Foreningen får i løbet af det første år 200 medlemmer.
I marts anskaffes det første rullende materiel. Man overtager bl a damplokomotivet ØSJS nr 6
Birger Wilcke overtager i april formandsposten fra Svend Jørgensen.
Første medlemsblad udsendes under navnet "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub"
1962
Museumsbanen Maribo-Bandholm åbnes som den første danske veteranbane.
Første bogudgivelse (DJK 1 om Næstved-Præstø-Mern banen)
Museusbanen gør holdt ved Bandholm Station. Foto: Kasper Pedersen
1964
Medlemsbladet skifter navn til "Dansk Jernbane-Klub" og får nu A4-format
1966
Medlemsbladet skifter navn til "Jernbanen"
1967
Anden generation bøger indledes med udgivelsen af den første bog om Køge-Ringsted Jernbane (DJK 20)
1969
Ny organisation: Lokalafdelingerne oprettes formelt, og ledelsen af Museumsbanen (og den planlagte veteranbane Mariager-Handest) overgår til lokale driftsudvalg.
1970
Mariager-Handest Veteranjernbane åbnes
1971
Foreningen har 10 års jubilæum. Medlemstallet er nu 1100. Jubilæumstoget fremføres af DSB-damplokomotivet E 978
1973
Limfjordsbanen i Aalborg åbnes
1975
Tredje generation bøger (format 17x25 cm) indledes med udgivelsen af DJK 35 om Odsherredsbanen
1978
D-maskinegruppen dannes som selvstændig baneorganisation
1981
Blovstrød Banen, DJKs afdeling for smalsporsmateriel, grundlægges.
Med en 8-dages medlemsrejse til Ungarn gennemføres det største udlandsrejsearrangement i foreningens historie
1984
Remisen i Mariager, i vidt omfang bygget og financieret af banens aktive, indvies.
1986
Foreningens 25-års jubilæum markeres med en stor kavalkade i Odense. Medlemstallet er nu ca. 1700.
Foreningen får lokaler på Kalvebod Brygge 40 i København ("Vogn-Ex")
1988
Vognhallen i Maribo indvies som foreningens første egentlige vognhalsbyggeri.
1990
Ny organisation - banerne repræsenteres i hovedbestyrelsen.
1991
Bent Jacobsen tiltræder som formand
Foreningens opsparingsordning iværksættes - dvs. der etableres en fælles "nødreservefond" for foreningens afdelinger.
1993
Damptog fritages for kulafgift efter intenst lobbyarbejde fra DJK.
1994
Jernbanebøger etableres, idet foreningens salgsafdeling indgår en ekspeditionsaftale med det selvstændige forlag "bane bøger".
1996
Foreningens første hjemmeside lanceres.
1997
GM-gruppen stiftes.
For første gang afholdes DJKs ordinære generalforsamling i Jylland. Siden da har der været afholdt generalforsamlinger skiftende steder i landet. Det største udflugts arrangement i DJKs historie afholdes i forbindelse med Storebæltsoverfartens nedlæggelse. Et damplokomotiv og fire indlejede MY-lokomotiver er involveret, og på den sidste jernbanefærge er tre af fire spor fyldt med DJK-særtog.
Tidsskriftet Jernbanen får delvis farvetryk.
1998
Veterantog Vest stiftes.
Lay-out af tidsskriftet Jernbanen udføres nu direkte af redaktionen. Nyt forsidedesign på bladet.
1999
Lars Henning Jensen tiltræder som formand.
Tidsskriftet Jernbanen overgår til fuldt farvetryk.
Fjerde generation bøger (stift bind og format 23x24 cm) indledes med DJK 48 om Odsherredsbanen.
2000
Ny organisation, hvor banerne udskilles som selvstændige juridiske og økonomiske enheder, mens ejerskabet til materiellet forbliver i hovedforeningen.
2001
Foreningen har 40 års jubilæum. Medlemstallet er nu 2500. Jubilæet fejres med reception, særtog på flere DJK-baner og udgivelse af et jubilæumsnummer af Jernbanen
Med henblik på opførelse af en vognhal i Marslev stiftes det 100% DJK-ejede og -kontrollerede anpartsselskab "DJK Ejendomme af 2001 ApS".
2002
Foreningen indgår aftale om erhvervelse af ATC-lokomotivet MY 1126.
Arbejdsgruppen DJK Rejser etableres for at genoplive foreningens traditioner for udlandsture.
Første spadestik til vognhallen i Marslev.
2004
DJK udsender et lille medlemsblad - foreningsnyt til supplering af Jernbanen
Vognhallen i Marslev indvies.
Thomas Nørgaard Olesen tiltræder som formand og afløser Lars Henning Jensen
2005
I 2005 vil udsendelsen af foreningsnyheder igen foregå selvstændigt, ligesom det var tilfældet i årene 1997-2002.
I 2005 udsendtes 6 ordinære numre af Jernbanen (ultimo februar, april, juni, august, oktober og december) og 4 numre af et nyudviklet foreningsorienteret blad, der også vil udkomme under titlen Jernbanen med numrene 1A-4A i månederne marts, maj, september og november.
Djurslands Jernbanemuseum indgår i Dansk Jernbane-Klub i 2005.
Orkanen, der ramte Danmark den 8. januar 2005, har også haft følger for Dansk Jernbane-Klub.
Vognhallen i Marslev fik ubetydelige skader, idet hængslerne til en port løsnede sig. Skaden er nu udbedret.
Meget alvorligere konsekvenser fik orkanen for Limfjordsbanen i Aalborg, hvor remiseanlægget led betydelig skade.
Søndag den 6. februar udbrød der tidligt om morgenen brand Vestsjællands Lokalbaners remise i Nykøbing Sj. på grund af kortslutning i en eltavle.
Branden var slukket omkring kl. 13, men der er sket store skader på hele remiseanlægget, der måske ikke vil blive genopbygget.
I remisen henstod Frichs-lokomotivet OHJ 24 fra 1952, skinnebussen HTJ S 50 fra 1954, der begge tilhører Vestsjællands Lokalbaner, samt damplokomotiverne HTJ G 625 fra 1898, tilhørende DJK, og ØSJS nr. 7 fra 1911, tilhørende NSJK.
2006
DJKs baneforening D-maskinegruppen, har skiftet navn til Vestsjællands Veterantog. I det officielle navn indgår D-maskinegruppen stadigt, men ved omtale i aviser og andre medier hedder banen fremover Vestsjællands Veterantog
2007
Den 3. februar 2007 er 2. generations S-togene i drift for allersidste gang. Et firevognstog til Dansk Jernbane-Klub.
DJK-baneforeningen GM-Gruppen skifter navn til Jysk Veterantog. Det nye navn er mere mundret, men konceptet er stadig det samme: Med base i Padborg kan Jysk Veterantog køre veterantog over hele landet med diesellokomotivet MY 1126 og en stamme røde Intercityvogne. MY 1126 er forsynet med sikkerhedssystemet ATC.
2008
DJK køber et stort areal på Marslev station mellem Odense og Nyborg. Arealet omfatter både det område, som foreningen hidtil har lejet, hvor den eksisterende vognhal er placeret, og et større areal øst herfor. Arealkøbet giver foreningen mulighed for at opføre yderligere en vognhal i Marslev. Den nye vognhal vil komme til at ligge i forlængelse af den eksisterende. Sporlængde på 460 meter, hvilket er lidt mere end den eksisterende hal.
Vestsjællands Veterantog (D-maskinegruppen) indvier strækningen Høng-Gørlev som veteranjernbane.
DJK køber arealet i Marslev, hvor vognhallen er opført.
MBJ bygger vognhal nr. 2 i Maribo.
Banestrækningen mellem Høng og Gørlev G overtages af Kalundborg Kommune, der har stillet den til rådighed for Vestsjællands Veterantog. Efter et ihærdigt arbejde med at rydde strækningen for træer og buske og forskellige istandsættelsesarbejder på sporet kunne Vestsjællands Veterantog den 21. juni køre indvielsestog.
Museumsbanen Maribo-Bandholmsholder rejsegilde på den tresporede hal. Museumsbanen har nu alt historisk materiel under tag.
2009
Limfjordsbanens remise i Aalborg, der i 2005 blev voldsomt beskadiget i en januarstorm, blev 4. oktober 2009 indviet efter genopbygningen. Genopbygningen har været mulig takket være meget stor lokal velvilje, men også takket være udgivelsen af Dansk Jernbane-Klubs støttebog "På togtur i Nordjylland".
2010
Mariager-Handest Veteranjernbane fejrer 40 års jubilæum.
Foreningen Skælskørbanen fusionerer med Vestsjællands Veterantog i Høng.
Jysk Veterantog (GM-gruppen) ændrer navn til MY veterantog og flytter til Hundested fra Padborg.
2011
Foreningen har 50 års jubilæum der fejres med flere særtog rund omkring i landet.
På jubilæumsdagen d. 15. januar, var der udflugt med klubbens tog Roskilde - Kalundborg. Jubilæet fejres med reception d. 25. maj og særtog på flere DJK-baner i løbet af året.
Vestsjællands Veterantog bygger vognhal i Høng.
2012
Foreningen flytter til nyt klubhus på Marielundvej 35 i Herlev.
Formand for DJK Thomas N. Olesens dør.
Næstformanden Henrik Bang Jensen tiltræder som formand.
Museumsbanen i Maribo fylder 50 år. I weekenden den 9. og 10. juni kørtes et overflødighedshorn af jernbanenostalgi.
2016
Foreningsnyt får nyt design.
2020
Mariager Handest Veteranjernbane kan fejre 50 års jubilæum i Coronaens skygge.
2021
Foreningen har 60 års jubilæum og har ca 2500 medlemmer.
2022
Foreningsnyt får igen nye klæder og hedder nu Jernbanen med undertitel: forening - baner - medlemmer
2023
Gedser remise bliver en del af DJK familien.
