Fra bladet Ingenøren nr. 18 1903
Af Baneingeniør L. Wolfhagen. M. Ing. F.
Den 8de December 1902 blev Aalborg ny Person banegård åbnet for Driften. Uagtet dette Banegårds anlæg ikke har frembudt særlige tekniske Vanskeligheder, har det dog haft et efter danske Forhold så betydeligt Omfang, at en Beskrivelse af det må antages at være af Interesse for „Ingeniørens” Læsere.
Allerede for en halv Snes år siden var Banetrafikken på Aalborg vokset så stærkt, at den kun med Vanskelighed kunde bestrides fra den gamle Station, men Spørgsmålet om en ny Banegård blev dog først aktuelt, da Anlægget af de 4 nordjydske Privatbaner: Fjerritslevbanen, Sæbybanen, Nibebanen og Hadsundbanen påbegyndtes.
De nævnte Baner udgår nu alle fra Aalborg ny Banegård, men have i en Række år måttet nøjes med interimistiske Tilslutningsanlæg i Aalborg, Nørresundby og Svendstrup. Denne Ordning, der selvfølgelig var utilfredsstillende for alle Parter, gav Anledning til den Række Forhandlinger mellem Statsbanedriften og Bevillingshaverne, og disse Forhandlinger resulterede endelig i Loven af 19de Marts 1898.
Ved denne Lov blev der af Staten bevilget et Beløb af 1 Million Kr. — foruden Ekspropriationsudgifter — til Udvidelse af Aalborg Statsbanestation, således at denne fremtidig kunne benyttes som fælles Personbane- gård for Statsbanedriften og alle 4 Privatbaner. Halvdelen af de med Grunderhvervelsen forbundne Udgifter godtgøres Statskassen af Aalborg Kommune, der tillige afholder Udgifterne ved de nye Vejanlæg udenfor Banegårdens Grænse, og de 4 Privatbaner tilskyder i Forening 150.000 Kr. til Anlægget.
Uafhængig af nævnte Lov er der endvidere bleven opført en for alle 4 Privatbaner fælles Gods- og Lokomotivstation, til hvis Anlæg Aalborg Kommune gav fri Grund foruden et Tilskud af 100.000 Kr. Også dette Anlæg må betegnes som ret betydeligt, idet Arealet andrager ca. 24 Tdr. Land. Foruden et stort Varehus og Lokomotivremise til 12 Maskiner omfatter Anlægget et vel udstyret Maskinreparationsværksted samt Spor til en samlet Længde af ca. 1 Mil kr.
Medens Anlægget af Privatbanegården har sorteret under Statsbaneanlæggene, er Statsbanestationens Udvidelse sket ved Statsbanedriftens Foranstaltning og under Tilsyn af Driftens Ingeniører; for de større Bygningers Vedkommende under Tilsyn af Kaptajn, Arkitekt Arboe.
De følgende Oplysninger vedrører alene Statsbanestationen.
Den gamle Banegård havde en i Forhold til Byens Udstrækning i Øst og Vest god central Beliggenhed. Ved Anlægget af den ny Banegård er det i det væsentlige lykkedes at bevare denne gode Beliggenhed, idet Hovedbygning og Varehuse kun er forskudte ca. 500 Alen -mod Sydøst, men tages Hensyn til Hovedspor og Perroner vilde en sydligere Beliggenhed af Hovedbygningen ganske vist have været at foretrække. Det Areal, der nu indtages af Banegården, andrager i alt ca. 38 Tdr. Land, heri indbefattet en Del af det gamle Banegårdsterræn, medens Resten af dette dels er udlagt til Adgangsvej, dels afstået til Kommunen. Stationens Udstrækning i Nord og Syd, regnet mellem Stationsmærkerne, udgør ca. 1 Fjerding vej.
Anlægget krævede Ekspropriation af 2 private -Villaejendomme, tilsammen til Værdi 95 000 Kr. At det i øvrigt lykkedes at undgå Ekspropriation af bebygget Terræn, skyldes i første Række Kommunens Forudseenhed, idet dennes ledende Mænd allerede for flere år siden havde Øjet åbent for Nødvendigheden af at begrænse den dengang rask fremadskridende Bebyggelse af Terrænet nærmest Banegården.
Banegårdsanlægget medførte selvfølgelig en Del Forstyrrelser i bestående Vejforhold, af hvilke særlig skal nævnes Spærringen af den gamle Kærvej. Om at føre denne Vej over Banen ved en Viadukt, kunde der ikke ret vel være Tale, men Sagen ordnedes på den Måde, at Kommunen påtog sig Anlægget af en ny 30 Alen bred -Kærvej, hvorved der umiddelbart Syd for Banegården blev skabt en god Forbindelsesvej mellem Hobro Landevej og Gugvej. Til dette Vejanlæg ydede Statsbanedriften et Tilskud af 27.500 Kr., svarende til hvad en Forlægning af den gamle Kærvej Øst og Syd om Banegården ville have kostet.
Endvidere mistede Kjærs Mølles Klædefabrik sin Hovedadgangsvej til Byen. Som delvis Erstatning anlagdes en Gangbro over Privatbanegårdens Spor i Forbindelse med en Gangsti mellem Stats- og Privatbanegården, udmundende i Jyllandsgade.
I søndre Ende af den gamle Banegård — omtrent udfor Jyllandsgade — var der tidligere en stærkt benyttet Overgang til Frederikskilde, Aalborgensernes mest yndede Anlæg. Også denne Overgang erstattedes af en Gangbro.
For at forbedre Adgangsforholdene ved Stationens nordre Ende skulle Vesterbros Overkørsel og den temmelig smalle jernbanevej udvides til Gader af 25 Alens Bredde. Sidstnævnte Vej, der for øvrigt nu er omdøbt og kaldes Prinsensgade, er allerede ført igennem det gamle Banegårdsterræn og udmunder ligesom den langs hele Gods- banegården nyanlagte 40 Alen brede Jyllandsvej i en stor åben Plads foran den ny Hovedbygning.
Antagelig vil det ikke vare mange år, inden Niels Ebbesens gade og de Øst for samme liggende Smågader føres igennem til Jyllandsgade, men en fuldt ud tilfredsstillende Ordning af Adgangsforholdene vil dog først være nået, når tillige Boulevarden føres igennem mod Nord, hvorved den centrale Del af den gamle By erholder en god direkte Adgang til Banegården.
Forinden Anlægget af de ovenfor nævnte Adgangsvej langs Banegården påbegyndtes, blev der sluttet en såvel for Banerne som for Kommunen særdeles heldig Overenskomst, idet Banerne mod at afstå til Kommunen ca. 12 000 kv Alen store Areal, fritoges for enhver Udgift ikke blot ved Vejenes senere Omlægning (Brolægning), men også ved den fremtidige Vedligeholdelse og Renholdelse. Den Del af Arealet, der er beliggende langs med Prinsensgade, bar så ringe dybde, at det ikke egner sig til fri Bebyggelse og havde derfor kun ringe Værdi for Banerne. I Kommunens Hånd bar Arealet imidlertid vist sig at være et ret værdifuldt Aktiv, idet det — ganske vist først efter meget vidtløftige Forhandlinger med Grundejerne og ved Hjælp af ret vidtgående Bygningsdispensationer — lykkedes at få Arealet delt i en Række små Parceller og solgt til hver af de tilstødende Grundejere i Christiansgade.
Jordarbejdet.
Til Opfyldning af det nye temmelig lavtliggende Banegårdsterræn krævedes Tilførsel af ca. 25000 Kubikfavne Fyld. Da Kridtet ligger højt i hele den nærmeste Omegn, som Regel kun dækket af få Fod Jord, krævedes der ret indgående Undersøgelser og Boringer, inden det lykkedes at finde en passende Fyldgrav. Ved Scheelsminde, en god halv Mil Syd for Byen, fandtes endelig en Forsænkning i Kridtlaget, der ved et mærkeligt Held viste sig at indeholde nøjagtigt det Kvantum Fyld og Ballast, der krævedes ikke blot til Anlægget af Statsbanegården, men også til Privatbanegården. Tilmed var Fylden af så god Beskaffenhed — ren Sandfyld — at man slap for at fremstille Jordplanum således som oprindeligt projekteret med zigzagformet Overflade og med Stendræn i Dybdelinierne.
Jordarbejdet var overdraget i Entreprise til Ingeniørfirmaet Johannsen & Såbye for en Pris pr. Kubikfavn af Kr. 5,38 + 30 Øre til Ejeren af Fyldgraven. Den daglige Transportmængde androg gennemsnitligt ca. 130 Kubikfavne.
Sporarbejdet
Den samlede Sporlængde udgør over 2 Mil og omtrent Halvdelen af Sporlængden på Københavns ny Godsbanegård. Arbejdet er udført ved Baneafdelingens egen Foranstaltning og egnede sig i øvrigt heller ikke — på Grund af de ret betydelige og til dels uforudseelige driftstekniske Vanskeligheder ved Tilslutningen mellem de gamle og de nye Hovedspor — til Udførelse af fremmede Entreprenører.
Hovedsporene benyttes nu således, at de 2 Spor Vest for Hovedperronen er forbeholdte Statsbanernes Tog; Hadsundbanens Tog føres ind Øst for Hovedperronen, og i øvrigt har de 3 andre Privatbaner hver sit Hovedspor. For at undgå Passage over Sporene er Hovedperronen og de 2 Mellemperroner forbundne med en Tunnel.
Tunnel & Broer. Ved Udgravningen af Byggegruben for Tunnelen traf man på et Flydesandslag, deri høj Grad besværliggjorde Arbejdet. Ved Anvendelse af Spunsvægge og et kraftigt Pumpeværk, der i lange Perioder arbejdede Dag og nat, lykkedes det dog at få hele Tunnelen støbt i tørlagt Grube. Tunnelen hviler på et gennemgående Betonunderlag, ca. 1 Alen tykt. Også Sidevæggene er af Beton, og den nødvendige Tæthed er tilvejebragt ved Hjælp af indvendige Pudslag, i Bunden forstærkede med Asfaltfilt og i Sidevæggene med Skiferplader.
I Tunnelens Loft er der under Sporene anbragt en Jernoverbygning, dækket med Beton. Også her er der for Vandtæthedens Skyld anvendt Pudslag i Forbindelse med et dobbelt Lag Asfaltfilt.
Tunnelens Afvanding sker ved Hjælp af en Injektor, der drives ved Vandtryk, idet Injektoren er sat i Forbindelse med en Ledning fra Kommunens Vandværk.
Opførelsen af Tunnelen blev ved Licitation overdraget Entreprenør A. Larsen, Aalborg, for 34000 Kr.
Af de 2 Gangbroer er den nordre, der danner Adgang til Anlægget „Frederikskilde, bygget umiddelbart ovenpå Tunnelen og med Fundament for Piller og Søjler. fælles med denne.
Begge Broer blev monterede på Stillads og i hele deres Længde sænkede ned på Understøtningerne, idet Kiler efterhånden bortdreves under Monteringsstilladsets Støtter.
Prisen pr. Kilogram Jern androg ca. 35 Øre.
Bygninger. Da den ældre Hovedbygning, som er opført i italiensk Renæssancestil, skal bibeholdes til andet Brug og tilmed er beliggende temmelig nær ved den nye Hovedbygning, anså man det for rigtigst at lade denne opføre i samme Stil, dog med noget rigere Udstyrelse; således er ikke alene Bygningens Sokkel, men også underste Etages Pilastre, Kvaderbeklædninger og Dørindfatninger i Hovedfacaden udførte af Granit, og Forhallen, som går gennem 2 Etager, er stilfuldt dekoreret med alle Hjørnepilastre i underste Etage af Granit og med mønstret Gulv af Ehranger Fliser.
Spisesalen har et kraftigt Ovenlys i et dekorativt Træloft.
Den frie Højde i underste Etage er 16 Fod, i øverste Etage 10 1/2 Fod.
Bygningen, der med alt fast Inventar har kostet ca. 160 000 Kr., er opført af Murmester Cordes, Aalborg.
Bygningen er i øvrigt forsynet med Centralvarme, W. C. og elektrisk Lys — det sidste dog ikke i Stationsforstanderens Lejlighed.
Opvarmningen sker med lavspændt Damp fra 2 i Kælderen anbragte Kedler med Magasinfyrsted, således forbundne indbyrdes, at enhver af dem kan fuldstændig afspærres, så man Forår og Efterår kan nøjes med kun at bruge 1 Kedel. Rørledningsnettet er indrettet til Centraludluftning for at undgå Luftventiler på de enkelte Varmeelementer. Disses Størrelse er således beregnet, at der med en ydre Temperatur på 20° C. kan tilvejebringes en Temperaturdifferens på 15° i Vestibulen, på 30° i Rejsegodsekspeditionen, Toiletrummene og Garderoben, samt på 40° i alle de øvrige Lokaler.
Varmeapparatet er leveret og installeret af Ingeniør J. Bang, København.
Retiradebygningen har et rummeligt Pissoir med rigeligt Ovenlys og Flisegulv med Trottoirer af jernristedæk; af Hensyn til Luftens Renholdelse i Lokalet er Afløbsledningerne forsynede med Olie-Syfons. I de åbne Retirader for Mænd er anbragt hvidemaillerede Trugklosetter med automatisk Udskylning og i de åbne Retirader for Kvinder Taburetsæder med automatisk Udskylning. I de for Betaling tilgængelige Retirader findes tillige Håndvaske.
På Godsstationen er opført et Toldvarehus og 2 jernbanevarehuse med mellemliggende Kontorbygning, båret af en Monierhvælving. Til Støtte for Vederlaget er opført skrå Forstærkningspiller, funderede på Pæleværk.
De savtakkede Godsperroner er dækkede af 18 Fod brede Perrontage af jernkonstruktion med Tag af Bølgeblik.
Samtlige til Godstrafikken hørende Bygninger med Perroner have — inkl. alt fast Inventar — kostet ca. 124000 Kr.
Foruden de 2 gamle Lokomotivremiser er der opført en ny cirkulær Remise med Plads til 7 Maskiner. Det gamle Vandtårn er forhøjet, og et nyt Vandtårn opført Syd tor 1ste Mellemperron. Af Hensyn til Vandets stærke Kalkholdighed er der anbragt Vandrenseapparater i det gamle Kulhus, en Bygning, der ligger umiddelbart Vest for det nordre Vandtårn.
Belysning
Såvel Banegårdspladsen som Bygningerne oplyses ved Elektricitet, der leveres af „Det danske Elektricitets-Kompagnis" Centralstation i Aalborg fra 2 Hovedfordelingspunkter, hvoraf det ene, der findes på Varehuset, forsyner Lamperne i dette, på Læssevejene og på den sydlige Del af Stationspladsen med Strøm, medens Fordelingspunktet i Stationens Hovedbygning afgiver Strøm til Lamperne i denne Bygning og i Udhusene samt til Lamperne på Perronerne og på den nordlige Del af Stationspladsen.
En Forgrening fra Centralstationen, der var ført til den gamle Hovedbygning til Belysning af Lokomotivremiserne og interimistisk Belysning af Stationspladsen i den Tid, Ombygningen har stået på, er senere ført direkte over til Lokomotivremiserne og afgiver Strøm til Lamperne i og ved disse.
Strømmen leveres med 220 Volt Driftsspænding, Toledersystem. Til Belysning af Banegårdspladsen er benyttet Statsbanernes sædvanlige 10 Amp. Normallampe, System Piette-Krizik, der er forbundne 4 i Serie og anbragte på 12 Meter høje jernmaster af Duisburgertypen med en indbyrdes Afstand af ca. 100 Meter, medens der til Belysning af Perroner og Læsseveje er anvendt henholdsvis Sehuckerts og Kørtings & Mathiesens Triplex- lamper a 5 Amp., der altså brænde 6 i Serie på 220 Volt, så at Tabet i Forlagsmodstandene herved er undgået. Lamperne er forsynede med Kortslutningsmodstande, for at en tilfældig Slukning af en enkelt Lampe ikke skal influere på de andre Lamper, der brænde i samme Serie, og tændes ved Hjælp af Tændingsmodstande. Til Belysning af Vestibulen, Pladsen foran Hovedbygningens Facade og ved Lokomotivremiserne har det været nødvendigt at anvende Lamper, der kunne brænde 2 i Serie på 220 Volt, og der er derfor på disse Steder ophængt Fabrikant Liers lukkede Lamper med lang Brændetid.
Ved det elektriske Anlæg i Aalborg har Statsbanerne for første Gang i større Udstrækning anvendt Nernst- Lamper, idet disse er blevne benyttede til Belysning af Varehusene, Lokomotivremiserne, 3die Kl.s Ventesal samt Vestibulens Sidegange og Perrontunnelen, hvor de overalt have vist sig at være særdeles hensigtsværende.
I alt er der på Banegården installeret 78 Buelamper, 160 Nernst Lamper og 330 Vakuum Glødelamper — i alt svarende til ca. 680 Hektowatt.
Arbejdet har. været bortliciteret i 2 Parceller, af hvilke den første, der omfatter Installationen på Pladsen samt i Varehusene og Lokomotivremiserne, overtoges af Professor Jurgensens Elektricitets Aktieselskab, medens den anden, omfattende Hovedbygning og Perroner, overdroges C. F. Riedels Eftfl, København.
Sporskiftesikring. Sikringsanlægget omfatter Centralisationen af 40 Sporskifter og 18 Signaler (3 Hovedsignaler for Indkørsel, 1 fremskudt Signal, 7 Udkørsels- og 7 Togvejssignaler), fordelte i 3 Grupper, hver omkring sit. Signalhus.
Det største af disse, beliggende ved 1ste Mellemperrons nordre Ende, lige overfor Hovedbygningen, er Kommandopost og styrer som sådan de 2 andre Signalhuses Operationer for Toggangen ad de. 7 forskellige Indkørsels- og 7 Udkørselstogveje ved Hjælp af de elektriske Blokapparater.
Det anvendte Sikringssystem er Siemens & Halskes Sporskiftebetjeningssystem for Trådtræk i Forbindelse med samme Firmas elektriske Vekselstrømsbloksystem.
De talrige Blokledninger mellem Signalhusene indbyrdes er førte frem gennem underjordiske Kabelanlæg med Kabler af „Faserstoff“-Typen, hvorimod det til Supplements- og Reservebrug imellem Signalhusene indrettede Telefonanlæg er henlagt til Luftledninger, så- ledes at Signalhusene selv i Tilfælde af Kabelbrud er sikrede indbyrdes Forbindelse.
Endvidere kan det bemærkes, at Sikringsanlæggets Kommandopost er forbundet med Sikringsanlægget på Nørresundby Station gennem et Linieblokanlæg, således at de respektive Stationers Udkørselssignaler gensidig er lagte under Nabostationens Kommando.
I Kommandoposten forefindes endvidere Telegraf- og Ringeledning for Toggangen, hvorimod Stationens øvrige Telegrafanlæg er henlagte til det umiddelbart til Stationskontoret stødende særlige Telegrafkontor.
Udgifterne til Sikringsanlægget har — inkl. Opførelsen af de 3 Signalhuse — andraget ca. 80 000 Kr.
De øvrige Bygningsværker frembyder intet af særlig Interesse. Ved Indhegning omkring Kulgården, Indfatninger af Perroner, Ramper m.m. er anvendt Monierkonstruktioner i Forbindelse med Stolper af gamle jernbaneskinner. Som Indhegning omkring Banegården mod offentlig Gade og Plads er i stor Udstrækning anvendt Hegn af runde jernstolper med Ståltrådsnet, se Plan 2. Ved Anvendelse af kasserede Kedelrør fra Lokomotiverne er det lykkedes at fremstille et Hegn omtrent for samme Pris som et almindeligt Træstakit, nemlig ca. 2,50 pr. løb. Fod, men hvis Holdbarhed selvfølgelig, er langt større.
Omtrent samtidig med Anlægget af den ny Banegård påbegyndtes Arbejderne ved den ny østre Havn, og i Forbindelse hermed fremkom ret naturligt Kravet om en Udvidelse af Havnesporene med Forlægning af den gamle Havnebane.
Statens og Kommunens samlede Udgifter til dette Havnebaneanlæg, der omfatter flere ret kostbare Broanlæg, bl. a. en Svingbro over Indløbet til Ny-Havn, kan anslås til ca. 1/2 Million Kr.
På Finanslovforslaget for næste år er optaget en Bevilling til dette Anlæg, men da den nye Havn allerede er taget i Brug, er også en Del af Havnesporene allerede anlagte, idet Udgiften herved forskudsvis er udredet af Kommunen.
Først når det hele Havnebaneanlæg er fuldført, kan Banegårdsspørgsmålet betragtes som endelig løst, men det efter danske Provinsforhold ret storslåede Banegårdskompleks vil da fremtræde i en Skikkelse, der ikke blot ved sin praktiske Udstyrelse og-sine rigelige Pladsforhold, men også ved de Udvidelsesmuligheder, som anlægget rummer, sikkert for mange år vil kunne tilfredsstille alle rimelige Krav såvel fra det rejsende Publikum som fra den By, der med Rette — og ikke mindst fordi den danner et Knudepunkt for 6 Banelinier — bærer Navnet.: „Nordjyllands Hovedstad”.
fvm 2023-12-26