Motorlokomotiver      

Nedenfor oversigt over de motorlokomotiver Dansk jernbaneklub ejer.

Lokomotiverne er hovedsageligt ved Baneforeningerne, men nogle er i museumsmagasinet i Marslev. 

Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. Hvis du har rettelser til tekst eller kan supplere med foto eller har bedre foto modtager vi dem gerne. 

Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her.                                                                                               

---

AHJ, ML 5206, Bygget af Frichs i 1952. Limfjordsbanen  

EVN-nr. 928600052064. Byggenummer 475.

Med moderniseringsloven af 1948 fik Aalborg Privatbaner (APB) mulighed for at supplere maskinkraften af skinnebusser og diesellokomotiver.
Med anskaffelsen af FFJ Ml 1216 og AHJ Ml 5206, i 1952, kunne de efterhånden gamle og slidte “firkantede” blive aflastet, og kørslen med damplokomotiverne ved APB kunne reduceres til et minimum og et par år efter helt stoppe.

AHJ Ml 5206 er som sine søstermaskiner, der blev bygget 8 i alt til forskellige privatbaner, en god og bundsolid konstruktion. Det var derfor uden de store betænkeligheder at Skagensbanen i 1969 købte lokomotivet, for at få en pålidelig trækkraft til de store skoletog og til de ofte ret store godstog. Ved Skagensbanen fik lokomotivet betegnelsen M5. I begyndelsen af 1980-erne, hvor der ikke var meget gods at transportere til Skagen, og hvor Y-tog havde overtaget al persontrafikken, og de få godsvogne, blev M5 ikke brugt ret meget. Sidst i 1980-erne, hvor godsmængden igen steg blev M5 efter en grundig overhaling igen taget i brug næsten dagligt.

Efterhånden som godstogene blev større og større rakte M5´s 750 hk ikke, så forsinkelser og nedbrud hørte til dagens orden. En stærk medvirkende årsag til problemerne var godstogenes sammensætning idet der efterhånden udelukkende blev kørt med containere. 

LFB overtog lokomotivet i 2002. Maskinen er i 2009 ført tilbage til sin bemaling som den havde ved leveringen i 1952 til Aalborg Privatbaner. I drift indtil 2011 hos Limfjordsbanen. 

Effekt: 750 hk Længde: 13,23 m. Akselfølge: A1A-A1A Tjenestevægt: 61 tons.

---

DSB MH 406. Bygget af Frichs i 1965. 

EVN-nr. 988600004069. Byggenummer 847.

Solgt 1999 til DJK. I Gedser fra 1999.

Effekt: 440 hk. Længde: 9,44 m. Akselfølge: C Tjenestevægt: 40,5 tons.

---

DSB MT 152. Veterantog Vest. Bygget af Frichs i 1958.

EVN-nr. 928666401528. Byggenummer 585.

I 1958 leverede Frichs A/S i Århus to dieselelektriske prototypelokomotiver med litra MT nr. 151 og 152 til DSB’s maskintjeneste. Lokomotiverne var bogielokomotiver med to aksler på hver bogie og førerrum midt på lokomotivet af hensyn til personalets udsyn. De var udstyret med en Frichs motor type 8200CV på 425 hk, og var gearet til at køre 70 km/t. Lokomotiverne var ikke så store, og dermed lettere end litra MX og MY, og kunne derfor indsættes i mindre tog på alle sidebaner. 

De to lokomotiver blev intensivt prøvekørt – blandt andet i omfattende sammenligningskørsler i forhold til de store damprangerlokomotiver litra Q på rangerryggen i Århus og København samt med op til 22 CU-vogne på stigningen fra Århus til Skanderborg. Også støjsammenligninger med de danskbyggede Ardelt-traktorer var en del af testprogrammet.

Efter prøvekørslerne blev MT 151 og MT 152 indsat i driften. Samtidigt bestilte DSB yderligere femten MT lokomotiver, nr. 153-167, der leveredes 1959-1960. De senere leverede MT-lokomotiver afveg dog fra de to første ved førerpladsens indretning og placeringen af de elektriske komponenter i apparatskabene.

MT’erne kørte fortrinsvist godstog på sidebanerne, og varetog den tunge rangering på de store rangerbanegårde, men de kørte også enkelte persontog, bl.a. på Assensbanen. Disse persontog måtte i den kolde tid medgives kedelvogne, da MT’erne ikke havde dampkedel til opvarmning af personvogne. MT’erne var vellidte blandt lokomotivpersonalet på grund af det gode udsyn og den behagelige gang i sporet i forhold til de treakslede MH-lokomotiver.

DSB fik snart problemer med MT-lokomotivernes Frichs motor, der ikke kunne holde og gentagne gange revnede i motorstativet. Efter at have døjet med motorproblemerne i flere år, besluttede DSB i slutningen af 1960’erne, at udskifte motorerne i samtlige MT-lokomotiver med nye MTU-motorer type MB820B. De nye motorer kunne yde 491 hk, og MT-lokomotivernes hastighed blev i den forbindelse forøget til 90 km/t.

Efter motorombytningen varetog MT-lokomotiverne deres daglige opgaver uden de store problemer, indtil 1970’erne, hvor der, med lukningen af sidebanerne, efterhånden kun var få opgaver tilbage til dem. Godstogene mellem Århus og Grenå samt Viborg og Løgstør var de sidste baner hvor MT’erne kunne ses i fuld vigør, ud over opgaverne med rangering. MT’erne blev efterhånden indsat i færgehavnene i Nyborg, Korsør og Rødby, hvor de ikke sled så hårdt på sporene i kurverne som MH’erne.

Her kørte MT 152, med Frichs byggenummer 585, også indtil udrangeringen i 1999 hvor Veterantog Vest overtog lokomotivet. I foråret 2000 kunne der afses tid til at lakere MT 152 om i den oprindelige grønne farve som lokomotivet har nu. 

Effekt: 491 hk. Længde: 12,49 m. Akselfølge: Bo-Bo Tjenestevægt: 52,1 tons

---

DSB MT 155. Bygget af Frichs i 1959 - Depot Marslev. 

EVN-nr. 988600001552 Byggenummer 641.

Leveret 1959. Udrangeret 1998. Udlejet 1997 til Danmarks Færgemuseum, Nyborg. Marslev fra 2003.

Effekt: 491 hk. Længde: 12,49 m.  Akselfølge: Bo-Bo Tjenestevægt: 52,1 tons 

---

DSB  MY 1126 . Bygget af Nohab i 1957. My veterantog.

EVN-nr. 928600011268. Byggenummer 2367.

MY 1126 er ud af den tredie levering MY. DSB indgik kontrakt med Nohab om denne levering den 16. maj 1956. Denne tredie serie MY blev leveret i 1957-58 og fik numrene 1125-1144.

MY 1126 var som de fleste andre MY i realiteten bygget i tre forskellige lande. Vognkassen, bogierne og dele af den elektriske udrustning stammede fra Danmark, selve motoren fra USA og endelig blev det hele samlet hos Nohab i Trollhättan. Motoren i MY 1126 har nummer 56M11. De første to cifre står for byggeåret og M for december måned - så netop denne GM 16-567C motor er således blevet færdig i december 1956. Herefter er den sejlet til Sverige for at blive bygget ind i vognkassen med Frichs-byggenummer 596 og endelig efter samling og færdiggørelse at blive afleveret til DSB som Nohab byggenummer 2367 den 31. august 1957.
Herefter blev MY 1126 sat i drift i det daværende 1. distrikt - strækningerne øst for Storebælt. Her kom lokomotivet til at køre i mange år. I 1974 blev MY 1126 indrettet til kørsel med styrevogne ved montering af ITC-systemet. I 1978 blev lokomotivet ommalet i rød/sort bemaling, og et par år senere blev skørterne i enderne udskiftet med sneplove.

I 1986 var der ikke længere brug for så mange MY øst for Storebælt som hidtil. Kystbanen var blevet elektrificeret, og leveringen af ME var afsluttet året før. Anvendelsen af MY i regionaltog blev nu mindsket kraftigt, og de fleste "gamle" MY på Sjælland kunne overføres til Jylland-Fyn. Det skete for MY 1126 i efteråret 1986. I næsten to år kørte MY 1126 herefter vest for Storebælt, men i august 1988 blev lokomotivet taget ud af den daglige drift og sendt tilbage til Sjælland, hvor noget helt særligt ventede.

ATCS-forsøg
Nogle husker måske, da computeren midt i firserne for alvor dukkede frem. Det skete ret pludseligt omkring 1984, og ord som Piccoline og Commodore 64 (opkaldt efter dens 64 kilobyte RAM!) blev en del af dagligsproget. I en prisklasse over førnævnte vidundere befandt den IBM-kompatible PC sig. Den første generation af disse blev lanceret i september 1981, og det afgørende var, at standarderne blev gjort tilgængelige, således at andre end IBM kunne producere stumper til den også. Den IBM-kompatible PC blev derfor mere og mere udbredt og har jo, netop på grund af de "åbne" standarder, til sidst fået overtaget.

Men hvad ville man kunne få ud af det, hvis man indbyggede en PC i et lokomotiv? Sikkert mange ting, og DSB besluttede sig for at iværksætte et stort forsøg, der skulle afprøve informationsteknologiens (dét ord var nu ikke opfundet dengang) muligheder indenfor jernbanedrift. Ideen stammede (naturligvis) fra Amerika, hvor man kaldte konceptet ATCS. De danske forsøg blev udført i et samarbejde mellem DSB og det private computerfirma Proco. På samme tid arbejdede DSB med at indføre ATC, men de to systemer må ikke forveksles og har intet med hinanden at gøre. Forsøgslokomotiv for ATC omkring 1990 var MX 1016, der kørte rundt i almindelig rød-sort bemaling, men med en stor "reklamepåskrift" på siden.

Efter at være taget ud fra driften i Jylland og overført til Sjælland, blev MY 1126 taget ind på Centralværkstedet i København. Med hjælp fra en kvindelig kunstner blev lokomotivet i efteråret 1988 malet i en meget særpræget bemaling, hvor sølv og lyseblå var de dominerende farver. Lokomotivet blev desuden forsynet med en "Train Brain" - en almindelig IBM PC XT (en "PC XT" var baseret på en 8086-processor - generationen før 286! - oftest på 4-8 MHz. I dag glemmer man ofte, hvor langt man før i tiden kunne komme med selv beskeden regnekraft). Desuden blev lokomotivet forsynet med et Motorola radioanlæg, så man kunne kommunikere med computeren hele tiden fra et eksternt kontrolcenter. Alle disse komponenter udgjorde en del af det samlede ATCS-anlæg.

MY 1126 skulle endog komme til at opleve en udlandstur. I forbindelse med vinter-OL i Lillehammer i 1994 havde de norske statsbaner NSB alvorlig mangel på trækkraft, og i perioden 8. februar-1. marts 1994 var MY 1124 og 1126 derfor udlånt til Norge. Her indgik de i normal drift, mest i godstog i forspand med "norsk MY" (Di.3). Efter turen til Norge blev MY 1126 på ny sat i drift vest for Storebælt, idet lokomotivet dog i sommeren 1994 gennemgik den såkaldte "miljørenovering" på lokomotivværkstedet i Århus. Samtidig fik MY 1126 det uofficielle navn "Nikita".

Midt i halvfemserne var det meningen, at de bedste MY skulle holdes i drift lidt endnu som såkaldte "stræknings-rangerlokomotiver". I denne forbindelse fik MY 1126 i april 1995 rangerplatforme. Den sidste ændring på lokomotivet fulgte i sommeren 1996, hvor lokomotivet fik ATC - i øvrigt som en af de allersidste MY. Det var kun de nyeste 15 MY og 10 MY fra tredie levering, der nåede at få dansk ATC.

Fra juni 1996 befandt MY 1126 sig på Sjælland, hvor den blev anvendt i de få tilbageværende MY-løb i østområdet. Ved overgangen til vinterkøreplanen 1997 forsvandt MY i plandrift øst for Storebælt, og MY 1126 blev i oktober 1997 på ny overført til Jylland-Fyn. Men der var ikke mange opgaver tilbage til MY-erne på dette tidspunkt, og fra november 1997 blev MY 1126 stillet til rådighed for hjælpevognstjenesten i Århus. I denne forbindelse nåede lokomotivet at udføre enkelte ture, men i januar 2000 var det definitivt slut. MY 1126 blev overført til København og hensat. DSB havde ikke længere brug for lokomotivet.

I 2002 overgik MY 1126 til MY veterantog i Hundested. I drift fra 2008.

Effekt: 1.950 hk. Længde: 18,9 m. Akselfølge: A1A-A1A Tjenestevægt: 101,6 tons Hastighed: 133 km/h. 

---

HP 13.    Bygget af MaK i 1958. Depot Marslev  

EVN-nr. 928600000139. Byggenummer 600153.

Type 650D. MAK 6 cyl. dieselmotor. Solgt i 2000 til DJK. 2008 til Marslev. 

Effekt: 650 hk Længde: 11,36 m. Akselfølge: D Tjenestevægt: 52 tons

---

HV DL 100 - MHVJ M 5. Mariager Handest Veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1953.

Byggenummer 476. EVN-nr. 928600001004

Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Solgt 1962 til TFJ ML 4 og blev oprindelig leveret til Horsens Vestbaner under bygge nummer (HV nr 100). Da TFJ lukkede kom maskinen til Hjørring Privatbaner. I år 2000 kom lokomotivet til Limfjordsbanen, og blev i i 2007 byttet med SB B11 fra MHVJ. I 2009 påbegyndte MHVJ arbejdet med at sætte MHVJ M5 i drift igen.

Effekt: 375 hk Længde: 11 m. Akselfølge: B-B Tjenestevægt: 39 tons

---

LJ M 1. Museumsbanen MBJ. Bygget af DEVA i 1921.

Byggenummer 16. EVN. nr. 928600000014

Bygget af Diesel-Elektriska Vagn-Aktiebolaget, Sverige.

I 20'erne måtte især sidebanerne optage konkurrencen med den voksende landevejstrafik, og tanken om billigere driftsformer meldte sig. De kraftigt stigende kulpriser gjorde, at forbrændingsmotoren blev foretrukket i de forsøgskøretøjer, der blev forgængere for en ny epoke for de danske jernbaner.

Et forsøg var diesellokomotivet LJ M 1 egentlig ikke, for det kendte svenske firma ASEA's datterselskab Diesel Elektriska Vagn AB, som byggede lokomotivet, havde lang erfaring med bygning af dieselelektriske lokomotiver. I 1921 byggedes en serie med henblik på udlejning til svenske privatbaner, og to af disse kom i 1923 til Danmark, nemlig nr. 11, som blev til LJ M 1, og det næsten identiske nr. 17, der blev købt af Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen,

LJ M 1 har foruden motorrum med dieselmotor og generator et pakrum og et postrum. Lokomotivet er fireakslet og akslerne er ikke monteret i boggier, hvilket gør M 1 ret stiv i kurver.

Lokomotivet var i drift overalt på Lollandsbanens strækninger indtil det blev henstillet i 1958. I 1965 blev M 1 overdraget til Dansk Jernbane-Klub som en gave fra ASEA. Desværre viste de efterfølgende prøvekørsler, at kølesystemet var helt defekt. Det er for flere år siden renoveret og  Dansk Jernbane-Klub og Museumsbanen råder over Europas ældste køreklare diesellokomotiv.

6 cyl., 120 HK Atlas dieselmotor  Tjenestevægt: 34 tons. Dieselelektrisk. Trykluftbremse. I drift fra 2013. 

---

LJ M 9. Museumsbanen MBJ. Bygget af Frichs i 1934.

Byggenummer 154. EVN-nr. 928600000097

Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. 3 banemotorer. Akselafstand 1,7 + 1,6 + 1,6 + 1,7 m. Foræret 1988 til DJK (MBJ). Revideret og lakeret 1999. I drift fra 2013.

Effekt: 410 hk Længde: 9,93 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 52 tons.

---

LJ M 12. Museusbanen MBJ. Bygget af Jung i 1957.

Byggenummer 12745. EVN-nr. 988600000125

Type R30C. MAN 6 cyl. dieselmotor. Foræret i 2012 til DJK (MBJ) som LJ M 12. Maribo fra 2014.

Effekt: 225 hk Længde: 8,37 m. Akselfølge: C.  Tjenestevægt: 36 tons.

---

OHJ 24. Vestsjællands Veterantog. Bygget af Frichs i 1952.

Byggenummer: 468. EVN-nr. 928600000246

Det blev leveret til OHJ, Odsherreds Jernbane (privatbanen Holbæk - Nykøbing Sj.). Lokomotivet var ud af en serie på 9 næsten ens dieselelektriske lokomotiver til forskellige privatbaner. På grund af lokomotivernes facon, fik de hurtigt kælenavnet "Marcipanbrød". På OHJ har lokomotivet kørt både gods- og persontog. I perioder blev lokomotivet brugt til de gennemgående tog Nykøbing Sj. - Holbæk - København H. Lokomotivet har også kørt en del på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) som har fælles materiel med OHJ. 

I 1977-78 blev begge dieselmotorer gennemgribende renoveret og 2 år efter måtte tandhjulsudvekslingerne på akslerne renoveres.  Sidste regelmæssige opgave for OHJ 24 var, sammen med søsterlokomotivet OHJ 39, at fremfører morgengodstoget Slagelse - Tølløse på HTJ i 1991. I 1993 blev lokomotivet henstillet i remisen i Nykøbing Sj. 

I årene op til OHJ`s 100 års jubilæum i 1999, blev lokomotivet istandsat af frivillige dels fra OHJ og dels fra DJK. OHJ 24 kunne derefter opleves som trækkraft for en del af jubilæumstogene. Senere har OHJ 24 flere gange været brugt som trækkraft for D-maskinegruppens veterantog, når det ikke har været muligt at kører med damplokomotiv. 

I 2005 overgik lokomotivet til Vestsjællands Veterantog fra Odsherredsbanen (Vestsjællands Lokalbaner) efter at have været udsat for brand i remisen i Nykøbing Sj.

Et arbejdshold under D-maskinegruppen gik i gang med at istandsætte lokomotivet i Nykøbing Sj. I januar 2008 blev lokomotivet flyttet til Høng, hvor istandsættelsen er færdiggjort i 2017.

Maskinen har 2 stk. Frichs 6 cylindet dieselmotor. Dieselelektrisk.  

Effekt: 750 hk Længde: 13,23 m. Akselfølge: A1A-A1A.  Tjenestevægt: 61 tons.

---

OHJ 40. Mariager Handest Veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1936.

Byggenummer 250. EVN-nr. 928600000402

Købt 1969 fra AHJ -  ML 5203. Frichs 6 cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Lakeret rød og omlitreret til OHJ 40. Hensat 1977. Solgt 1979 til DJK (MHVJ) Mariager fra 2000. Der arbejdes med renovering af maskinen.

Effekt: 410 hk Længde: 9,53 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 48 tons.

---

SB M 4. Djurslands Jernbanemuseum. Bygget af Frichs i 1935.

Byggenummer 214 EVN-nr. 928600000048

Frichs 6-cyl. dieselmotor. Dieselelektrisk. Solgt 1990 til DJK. Fra 2002 på Djurslands Jernbanemuseum.

Effekt: 500 hk Længde: 9,54 m. Akselfølge: 1C1. Tjenestevægt: 53 tons.

---

SB M  6.   Limfjordsbanen, Scandia 1952.

Byggenummer 20860. EVN-nr. 928600000063

SB lod i 1952 Scandia konstruere banens eget “marcipanbrød”, d.v.s. en mindre “bastard”-udgave af det kendte 750 HK FRICHS-diesellokomotiv fra 1952, og det blev et ganske enestående køretøj i dansk jernbanehistorie.

SB M6 blev konstrueret med vognkasse i stål på to banemotorbogier fra MTJ M 2-3 fra Maribo-Torrig-Jernbane. Den fik en meget kraftig engelsk motor Paxman Ricardo, der blev anskaffet fra Ry Nørskov Elværk i 1949. Køretøjets akselafstand blev 5600 mm med træk på alle fire hjulsæt.

Paxmann-motoren havde ikke mindre end 12 cylindre. Motoren er en engelsk marinemotor bygget i 1943. Først anvendt i et landgangsfartøj. Lokomotivet kunne køre 75 km/t, og havde en god trækkraft og lokomotivet var dermed en kort kontrast til mange af Skagensbanens øvrige køretøjer.

I 1989 lejede Limfjordsbanen lokomotivet, og Limfjordsbanen/DJK og overtog lokomotivet i 1993. Lokomotivet var ikke videre stabilt hverken hos Skagensbanen eller hos Limfjordsbanen og er i dag hensat.

Effekt: 480 hk. Længde: 11 m. Akselfølge: B-B.  Tjenestevægt:45 tons.

---

VNJ DL 12, Mariager Handest veteranjernbane. Bygget af Frichs i 1932.

Byggenummer 124.  EVN-nr. 928600000121

Købt 1968 fra TKVJ M 4. I drift fra 1969. Dieselelektrisk. 3 banemotorer. Frichs 6-cyl. 626C dieselmotor. Solgt 1989 til DJK (MHVJ). Mariager  fra 1989. .

Effekt: 375 hk Længde: 9,5 m. Akselfølge:  1Co1. Tjenestevægt: 50 tons .

---

Historiske dokumenter i PDF format. Gamle regulativer, køreplaner, tegninger, tidskrifter og meget mere.

Jernbanearkivalier har egen hjemmeside: jernbanearkivalier.dk

 

Dansk Jernbane-Klub har et omfangsrigt jernbanehistorisk arkiv, der er opbygget løbende siden foreningen blev stiftet i 1961. Det er hensigten fortsat at udvikle arkivet, og foreningen modtager fortsat gerne arkivmateriale.
Dansk Jernbane-Klub har indsamlet materiale direkte fra jernbanevirksomheder og -institutioner, men en meget stor del af arkivmaterialet er doneret af medlemmer eller stammer fra dødsboer.
Arkivmaterialet opbevares primært i klubhuset på Marielundvej 35 i Herlev, men også baneforeningerne og visse lokalafdelinger disponerer over arkivmateriale.
Arkivet er først og fremmest målrettet dokumentation af jernbanehistorie. Arkivets anvendelighed til slægtsforskningsformål er yderst begrænset.
Det er muligt at besøge arkivet, når der er åbent i klubhuset mandag aften (kl. 18,30-21,00, dog ikke helligdage, i juli samt mellem jul og nytår). Besøg på andre tidspunkter kan finde sted efter aftale.
I begrænset omfang kan vi godt besvare spørgsmål og udføre research. Research udført for kommercielle kunder kan vi desværre ikke gøre gratis. Bemærk, at der på grund af begrænsede ressourcer godt kan gå lang tid med at besvare spørgsmål. Det er derfor generelt bedst selv at besøge arkivet. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for nærmere informationer.

Organisation og arkivpolitik
Organisatorisk drives DJK's arkiv af salgs- og arkivafdelingen, der ledes af et driftsudvalg, der er valgt af salgs- og arkivafdelingens aktive personale.
En arkivpolitik blev formuleret i 1997. Arkivpolitikken betyder, at DJK som hovedregel stiler efter at have arkivmateriale i tre eksemplarer. Arkivmaterialet registreres endvidere i en database. Pr. 1. januar 2005 var over 100.000 bøger, tidsskriftsnumre, driftsberetninger, køreplaner og fotos registreret i denne database.

Arkivmateriale
Bøger: Arkivet disponerer over en stort set komplet samling danske jernbanebøger samt en del udenlandske jernbanebøger. Desuden disponeres over en større samling bøger om tilgrænsende emner (sporveje, færger og lign.). Bøgerne er ordnede og registrerede.

Tidsskrifter: Arkivet disponerer over en stort set komplet samling danske jernbanetidsskrifter, samt et større udvalg af jernbanetidsskrifter fra vore nabolande. Tidsskrifterne er ordnede og registrerede.

Køreplaner: Samlingen af køreplaner er meget omfattende og indeholder eksempelvis DSB publikumskøreplaner (siden 1930-erne), DSB/Banedanmark tjenestekøreplaner (visse årgange fra ca. 1890 og i realiteten komplet fra ca. 1935), tjeneste- og publikumskøreplaner fra privatbaner (et bredt udvalg) og køreplaner fra mange europæiske jernbaneselskaber (primært fra tiden efter 2. verdenskrig, men også enkelte ældre). Køreplanerne er ordnede og registrerede.

Driftsberetninger: Arkivet indeholder en stort set komplet samling driftsberetninger fra de danske privatbaner samt en del årsberetninger fra DSB.

Fotos: Foreningens fotoarkiv er hovedsageligt baseret på materiale arvet fra en række afdøde medlemmer. Selv om vi har en del meget gamle billeder, er dækningen klart bedst fra ca. 1950 og fremefter - og især fra perioden ca. 1960-1990 disponerer fotoarkivet over et enestående materiale af høj klasse. Fotosamlingen er under ordning og registrering.

Andet materiale: Arkivet indeholder desuden en mængde andet materiale, som desværre kun er ordnet og registreret i begrænset omfang. Der er eksempelvis tale om avisudklip, billetter, tegninger, plakater, ind- og udgående korrespondance fra visse jernbanevirksomheder og meget andet.

Salg og lån
Grundlæggende sælges der ikke ud af foreningens arkivmateriale. Hjemlån er ej heller muligt.
I visse tilfælde udbydes dog antikvariske bøger m.m. på auktioner i Jernbanen, ligesom vi i begrænset omfang kan tilbyde publikumskøreplaner og ældre tidsskrifter til salg.
Udlån af eksempelvis plakater og lign. til udstillingsbrug er i visse tilfælde muligt efter nærmere aftale.

Arkivet i fremtiden
Arkivet arbejder fortsat på at indsamle materiale til belysning af især dansk jernbanehistorie. Vi modtager derfor gerne henvendelser fra alle, der mener at kunne donere nyt arkivmateriale eller hjælpe med at erhverve jernbanehistoriske arkivalier, der måske ellers ville blive kasseret.

---

Vi passer på toget!

Allerede i marts 1961 disponerede den dengang to måneder gamle Dansk Jernbane-Klub over to damplokomotiver, en personvogn og en pakvogn. Og den daværende bestyrelse kunne stolt kundgøre, at man forhandlede med forskellige privatbaner om bevaring af flere interessante lokomotiver og vogne.

Siden dengang er foreningens materielsamling vokset og vokset. I dag omfatter samlingen langt over 50 stykker trækkraft og flere hundrede vogne. I mange tilfælde er der tale om enestående køretøjer med stor kulturhistorisk betydning. I alt har DJK 290 enheder. Mange er i drift. Nogle er under renovering. Andre er hensatte. Og endeligt er der vognkasser.  

Men det er ikke nok at anskaffe gamle lokomotiver og vogne. At bevare historisk jernbanemateriel kræver meget plads - og helst indendørs. Ved opbevaring i fri luft forgår gamle tog hurtigt, både takket være det danske klima og vore dages grafittimalere og rudeknusere.

Heldigvis benyttes en stor del af Dansk Jernbane-Klubs materielsamling af baneforeningerne, hvor der ved frivillig arbejdskraft gøres en stor indsats for at holde de gamle tog driftsklare. Men det stiller yderligere krav: Ikke blot skal materiellet opbevares, ved veteranbanerne der skal også skaffes faciliteter til istandsættelse og vedligeholdelse.

Derfor har det gennem hele foreningens levetid været en hård kamp at skaffe tilstrækkelig opbevaringsplads under tag. Gennem mange år var denne indsats koncentreret omkring veteranbanerne, men fra slutningen af 1990-erne har også hovedforeningen arbejdet målrettet på at anlægge vognhalskapacitet til den del af foreningens materiel, der ikke benyttes ved veteranbanerne.

Det kræver mange økonomiske midler at indrette gode opbevaringsfaciliteter. Det er derfor en stor udfordring at finde den rette balance mellem den mængde historisk materiel, man kunne ønske bevaret, og hvad der rent faktisk er mulighed for at huse under tag. Skønt netop jernbaneklubbernes store samlinger af gamle lokomotiver og vogne er en central del af den danske kulturarv og ikke mindst vort lands industrihistorie, er interessen for at støtte bygningen af remiser og vognhaller ikke særlig stor. Som oftest er det billetindtægter fra veteranbanerne samt kontingenter og bidrag fra medlemmerne, der gør det muligt at skaffe gode opbevaringsforhold.

Materielliste Samlet liste over Dansk Jernbane-Klubs rullende materiel. Ajourført 2019.

Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs damplokomotiver med foto

Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs motorvogne med foto 

Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs motorlokomotiver med foto 

Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs trævogne med foto

Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs stålvogne med foto

Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs post og pakvogne med foto

Læs mere: Materieloversigt - Vi passer på toget