
Vi passer på toget!
Allerede i marts 1961 disponerede den dengang to måneder gamle Dansk Jernbane-Klub over to damplokomotiver, en personvogn og en pakvogn. Og den daværende bestyrelse kunne stolt kundgøre, at man forhandlede med forskellige privatbaner om bevaring af flere interessante lokomotiver og vogne.
Siden dengang er foreningens materielsamling vokset og vokset. I dag omfatter samlingen langt over 50 stykker trækkraft og flere hundrede vogne. I mange tilfælde er der tale om enestående køretøjer med stor kulturhistorisk betydning. I alt har DJK 290 enheder. Mange er i drift. Nogle er under renovering. Andre er hensatte. Og endeligt er der vognkasser.
Men det er ikke nok at anskaffe gamle lokomotiver og vogne. At bevare historisk jernbanemateriel kræver meget plads - og helst indendørs. Ved opbevaring i fri luft forgår gamle tog hurtigt, både takket være det danske klima og vore dages grafittimalere og rudeknusere.
Heldigvis benyttes en stor del af Dansk Jernbane-Klubs materielsamling af baneforeningerne, hvor der ved frivillig arbejdskraft gøres en stor indsats for at holde de gamle tog driftsklare. Men det stiller yderligere krav: Ikke blot skal materiellet opbevares, ved veteranbanerne der skal også skaffes faciliteter til istandsættelse og vedligeholdelse.
Derfor har det gennem hele foreningens levetid været en hård kamp at skaffe tilstrækkelig opbevaringsplads under tag. Gennem mange år var denne indsats koncentreret omkring veteranbanerne, men fra slutningen af 1990-erne har også hovedforeningen arbejdet målrettet på at anlægge vognhalskapacitet til den del af foreningens materiel, der ikke benyttes ved veteranbanerne.
Det kræver mange økonomiske midler at indrette gode opbevaringsfaciliteter. Det er derfor en stor udfordring at finde den rette balance mellem den mængde historisk materiel, man kunne ønske bevaret, og hvad der rent faktisk er mulighed for at huse under tag. Skønt netop jernbaneklubbernes store samlinger af gamle lokomotiver og vogne er en central del af den danske kulturarv og ikke mindst vort lands industrihistorie, er interessen for at støtte bygningen af remiser og vognhaller ikke særlig stor. Som oftest er det billetindtægter fra veteranbanerne samt kontingenter og bidrag fra medlemmerne, der gør det muligt at skaffe gode opbevaringsforhold.
Materielliste Samlet liste over Dansk Jernbane-Klubs rullende materiel. Ajourført 2019.
Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs damplokomotiver med foto
Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs motorvogne med foto
Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs motorlokomotiver med foto
Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs trævogne med foto
Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs stålvogne med foto
Oversigt over Dansk Jernbane-Klubs post og pakvogne med foto
En lille oversigt over hvor der tidligere har været afholdt rejser til:
Billeder fra DJK-rejsers tur i 2022 til det sydlige Tyskland og Østrig
Rejsen til Schweiz, Frankrig og Tyskland 2. - 8. september 2019. -
Afskedstur på Haderslevbanen Søndag den 30. december 2018.
Rejsen til Portugal 22. - 28. september 2018.
Rejsen til Schweiz 2. - 7. september 2017.
Rejsen til Bayern 27. august - 1. september 2016
Rejsen til Schweiz 29. august - 3. september 2015
Rejsen til Bayern og Tirol 29. august - 3. september 2013
Rejsen til Norge 19. - 23. september 2012
Rejsen til Harzen 27. - 30. oktober 2011
Dansk Jernbane-Klubs 50 års jubilæums udflugt lørdag d. 15. januar 2011
Østrig rejsen september 2010
Afskedstur på Gedserbanen samt juleoverfart til Rostock søndag d. 13. dec. 2009
Belgien - Frankrig - Tyskland rejsen september 2009
Rejsen til Polen i foråret 2008.
Rejsen til Estland september 2007
Tur til Thüringen i eftersommeren 2006
Fotos fra udflugten på Mariagerbanen 29. april 2006
Fotos fra S-togs udflugten 5. marts 2006
Tjekkiet, Sydböhmen rundt 10. - 14. september 2005
Fotos fra DJK-rejsen til øbanerne på de Østfrisiske Øer 22. april - 24. april 2005
Der bliver desværre ikke udbudt en sensommer rejse i 2024. Det skyldes, at vi pga. andet arbejdspres ikke kan lave et gennemarbejdet arrangement af normal standart. Vi mener at tingene skal være 100% i orden, inden vi udbyder det.
Keld Haandbæk, DJK rejser