Pris: 269,00 DKK - Bestil nr 596
Boger udkommer 22. november 2024, og levering vil ske hurtigst muligt derefter.
Medlemmer af BANEBOGKLUBBEN tilbydes bogen i november bogpakken.
Forfatter: Flere - redigeret af Dansk Jernbane-Klub
Forlag: Dansk Jernbane-Klub, 2024
Antal sider: 100 Hardback, Størrelse: 24,4 cm x 24,6 cm
Årets udgave af På sporet af indeholder bl.a.
Pris 395 kr Bestil nr 135
Bogen udsendes også i banebogklubben medio november.
Forfatter: Bruce Peter Forlag: Dansk Jernbane-klub, 2024, Antal sider: 200 Sprog: Dansk, Hardback, 24,5 cm x 22 cm
Da de højrøde Intercitytog – trukket af rød/sorte lokomotiver, og bemandet med personale i brune og orange uniformer – i 1974 rullede ud i landet, gik det for alvor op for danskerne at Statsbanerne var i forandring. Vingehjul og kongekrone forsvandt og erstattedes af bogstaverne DSB i moderne skrifttype.
DSB Designprogram, der var lanceret i 1972, var imidlertid langt mere omfattende, idet man ville skabe et samlet, behageligt og letgenkendeligt rejsemiljø for de DSB-rejsende – lige fra stationer til tog og færger. Det var første gang at en stor dansk statsorganisation udarbejdede et corporate image – et begreb der dengang kun var kendt fra multinationale firmaer.
Udviklingen af DSB Designprogram skete med inspiration fra Storbritannien, hvor British Rail seks år tidligere havde påbegyndt et lignende program. Ved DSB blev den arkitektuddannede journalist Jens Nielsen i 1972 udnævnt til designchef, og i de efterfølgende 20 år satte han - og de folk han udpegede - et markant aftryk på DSB’s fremtræden i offentligheden, hvad angår grafisk design, stationsarkitektur, design af lokomotiver og vogne, færger, uniformer, catering, plakater og kunstnerisk udsmykning.
Der er ca. 400 illustrationer (næsten alle i farver). Bogen udgives af Dansk Jernbane-Klub i samarbejde med bane bøger. Originalsprog engelsk, oversat til dansk af John Poulsen (bane bøger).
Forfatter: Harold van der Meer
Forlag: Lycka till Förlag, 2024
Sider: 300 Sprog: Dansk
Indbinding:Hardback
Format: 21,5 x 30,5
Pris kr.: 500,00 - Bestil nr. 1601.
For mere end 75 år siden, fik den svenske producent Nydqvist och Holm AB, en licens til at bygge dieselelektriske lokomotiver, F7 fra General Motors/Electro-Motive Division.
I 1954 resulterede dette i de legendariske rundsnuder, også kendt som NOHAB AA12 og AA16 fra fabrikken. DSB købte mellem 1954 og 1965 hele 59 lokomotiver af typen Litra MY, og suppleret med 45 lettere udgave kaldet MX.
At rundsnuder blev en succes, skyldes især den pålidelige GM-EMD 567-dieselmotor, Halvfjerds år efter at det første lokomotiv kom på skinnerne, er der stadig et antal lokomotiver i brug.
Forfatter: Torben Johannes Andersen
Forlag: TjA Historic, 2024
Sider: 128 Sprog: Dansk
Indbinding: Hardback
Format: 21,5 x 30,5
Pris kr.: 475,00 - Bestil nr. 927.
Bogen indeholder komplette beskrivelser af motorvogne leveret af Scandia, FRICHS og DfA, der gennem tiden har tjent DSB. Ikke alene nævnes teknikken bl.a. med motortyper, vognkassernes konstruktion, passagerkapacitet osv., men også oprangeringer med den enkelte type trækkraft i årene efter 1945 er medtaget.
Der er også tabeller med tekniske data for samtlige omtalte typer sidst i hvert kapitel. Skæbne, udrangeringer m.v. er også medtaget.
350,00 DKK, Varenr.: 1585
Forfatter: Ståle Næss, Trafik-Nostalgiske Förlaget 2022, 330 sider, Sprog: Norsk, Hardback, 21 cm x 30,3 cm
Denne bog fortæller lidt historien om alle diesellokomotiver, der har været prøvekørt eller i drift i Norge. Bogen omtaler NSB's Di 1 og flere lokomotiver fra tyske producenter, der producerede lokomotiver til Norge.
Bogen har egne kapitler om de svenske diesellokomotiver, som har kørt og kører i Norge i dag. Bogen indeholder over 700 billeder og tegninger.
160,00 kr - Bestil nr 2170
Forfatter: John Valentin Karslund, Forlag: Sporvejshistorisk Selskab, 2024, 32 sider, Hardback, 20,5 cm x 28 cm
I sine barndomsår boede forfatteren lige overfor den gamle Valby Remise. Han var meget optaget af de sporvogne, der lejlighedsvis rangerede ind og ud af remisen. Nysgerrigheden blev en dag så stor, at det lykkedes John og fire andre drenge at trænge ind i remisen. Dette var muligt, da remisen fungerede som depot på det tidspunkt og ikke havde fast personale.
Med John som den store kørte de så frem og tilbage med sporvognene. Dette kunne lade sig gøre fordi en glemsom remisearbejder havde glemt omskifternøglen, og drengene lykkedes at få stillet nøglen rigtigt.
Oplevelsen gjorde så stort indtryk på forfatteren, at han senere tegnede denne historie, hvor han selv optræder som Lille John. En sød lille historie til læsning for børn, børnebørn eller oldebørn. Der er flere fotos af remisen, der nu er flyttet til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Forfatter: Leif Jakobsen og Morten Salicath Forlag: J-bog 2024, 96 sider, Hardback , 21 cm x 21 cm
Gildet opstod i København på den gamle Nordbanegård, der var den sidste aktive del af Københavns anden banegård. Da det sidste tog kørte fra Nordbanegården i 1921 blev det markeret ved en sammenkomst.
En kreds af ansatte dannede nogle år efter - i 1924 - Sankt Jørgens Gilde for at fastholde det gode sammenhold, der havde været på den gamle banegård. I begyndelsen var det kun tidligere ansatte herfra der kunne blive optaget i Gildet. Siden er kriterierne ændret og tilpasset udviklingen i DSB/Banedanmark og i samfundet.
Københavns anden banegård lå ved Sankt Jørgens Sø, og det er da også denne der i al væsentlighed har lagt navn til Gildet.
Bogen beskriver Gildets historie og tager læseren med gennem de forskellige begivenheder, der har været i de 100 år Gildet har eksisteret.
Allerede før krigen dukkede de første modeljernbaneklubber op i Danmark, men det var først i 1950-erne, at det blev udbredt at interessere sig for jernbaner i fuld størrelse. At interessen for alvor blev udbredt i 1950-erne, var nok ikke tilfældigt. Konturerne af et velfærdssamfund, hvor man gradvist fik mere fritid, begyndte at tegne sig. Og samtidig blev det tydeligt, at dampdriften ved jernbanerne var på vej ud. I årene 1954-62 indsatte DSB de første 91 store diesellokomotiver i driften, og dampens betydning blev voldsomt reduceret.
Men rundt om i landet begyndte en række personer at fotografere tog, at indsamle materiale og drømme om at bevare dansk jernbanehistorie i en eller anden form. Efterhånden fandt disse personer sammen og begyndte at overveje at stifte en forening for jernbaneinteresserede.
Forbillederne fandtes i Wales, hvor verdens første veteranbane var åbnet i 1951, og i Sverige, hvor Svenska Järnvägsklubben var stiftet i 1958. Et første tegn på, hvad der var på vej, var den første store udflugt for jernbaneinteresserede, som fandt sted i 1959 på Kalvehavebanen kort før denne stræknings nedlæggelse. Udflugten var et privat initiativ, arrangeret af Svend Jørgensen og William E. Dancker-Jensen (førstnævnte skulle senere blive Dansk Jernbane-Klubs første formand).
Turen på Kalvehavebanen fik stor betydning, fordi en lang række af de første jernbaneenthusiaster fik lejlighed til at møde hinanden. Det store antal deltagere i turen, viste at interessen for jernbaner efterhånden var temmelig udbredt.
I løbet af 1960 arrangeredes flere sådanne ture, eksempelvis på Østbanen og Frederiksværkbanen, og en lille kreds af interesserede fik efterhånden den idé at skabe en landsdækkende organisation for jernbaneinteresserede.
Denne lille gruppe bestod af vidt forskellige mennesker, og deres indgang til jernbaneinteressen var også vidt forskellig. Blandt stifterne var Birger Wilcke og Peer Thomassen meget interesserede i jernbanehistorie, Erik B. Jonsen i "den levende jernbane" og Svend Jørgensen og Mogens Bruun havde en idé om måske at oprette en veteranbane ved et nordsjællandske teglværk. Stifterkredsen - og den første bestyrelse - talte også Børge Corfitzen og Ernst Parbøl.
I slutningen af 1960 begyndte stifterkredsen at optræde som "Dansk Jernbane-Klub under stiftelse", og det blev besluttet, at lade det videre arbejde formalisere ved en stiftende generalforsamling i DSB Kino den 15. januar det følgende år.
Foreningens stiftende generalforsamling i DSB Kino på Københavns Hovedbanegård havde overvældende stor tilslutning. Ca. 275 var mødt frem, og knap 70 meldte sig ind på stiftelsesdagen. Det var meget mere, end stifterne havde turdet håbet på.
Den første bestyrelse
Den første bestyrelse tog straks fat på arbejdet, og i løbet af et par måneder havde man både erhvervet det første jernbanemateriel, afholdt de første udflugter og fået et medlemsblad op at stå. Nu manglede man blot et sted at køre med materiellet, og i første omgang kastede man blikket på den 2,6 km lange strækning fra Sorø til Sorø Bystation. Disse planer lod sig dog ikke realisere, men meget hurtigt fik man etableret en kontakt til direktør Søren D. Brandt på Lollandsbanen. Her var man velvilligt indstillet over for at lade strækningen fra Maribo til Bandholm anvende til veterantogskørsel. Og som sagt, så gjort: Den 10. juli 1962 kunne Museumsbanen Maribo-Bandholm indvies.
DJK's første bestyrelse
I løbet af tresserne lykkedes det foreningen at erhverve store mængder historisk jernbanemateriel, og grundlaget for foreningens samling blev skabt. Der var først og fremmest tale om privatbanemateriel, og det var endnu muligt at redde materiel helt tilbage fra privatbanernes barndom.
Foto fra en af de første udflugter i april 1961 på Næsted - Præstø - Mern banen der lukkede i 1961. Foto: Svend Jørgensen
De mange privatbanenedlæggelser var medvirkende til, at der i foreningens første år afholdtes et væld af udflugter, hvor især afskedsture med damplokomotiv på privatbaner var populære. Selv om selve disse afskedstog kunne have sære oprangeringer, var turene stærkt medvirkede til, at der blev sat fokus på fotografering af de jernbanemiljøer, der var ved at forsvinde - og det har haft uvurderlig betydning for eftertiden.
Udflugterne spredte sig endog ud over landets grænser, og ikke mindst det daværende DDR blev flittigt besøgt. Her fandtes endnu uspolerede jernbanemiljøer, og i den kolde krigs tid havde foreningens fællesrejser til østlandene en særlig stor betydning - mange var utrygge ved at rejse selv "på den anden side af jerntæppet", og gennem udflugterne fik mange medlemmer mulighed for at se en del af verden, der ellers virkede utilgængelig.
Sideløbende med udviklingen af Museumsbanen på Lolland og de mange udflugter lykkedes det i 1960-erne også at få en væsentlig udgivelsesvirksomhed op at stå. Det første lille primitive blad "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" blev gradvist forvandlet til et flot tidsskrift under navnet "Jernbanen". Sideløbende hermed udgav foreningen en stor mængde skrifter, der udviklede sig fra små hæfter til egentlige bøger.
Skrifterne var næsten alle forfattet af Birger Wilcke og/eller Peer Thomassen - og de lagde dermed grunden til "den danske jernbanelitterære tradition", som er levende den dag i dag.
Birger Wilcke
En forudsætning for at skrive bøger og lave blad er muligheden for at trække på et godt arkivmateriale - og i løbet af 1960-erne indsamledes da også store mængder materiale fra især nedlagte privatbaner. Materialet blev i første omgang pakket ned i uordnet form, men det vigtigste var, at det blev bevaret for eftertiden.
Stifternes meget forskellige indgangsvinkel til jernbaneinteressen kom til at sætte sig dybe spor i foreningens virke. Resultatet blev nemlig, at Dansk Jernbane-Klub udviklede sig til en national forening for alle former for jernbane interesse: Veterantog, jernbanehistorisk forskning, arkiv- og salgsvirksomhed og mange andre aktiviter. En sådan landsdækkende forening, omfattende alle former for jernbane interesse og baseret på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde, er faktisk ikke noget ret udbredt fænomen. Af virkelig tilsvarende foreninger findes kun Norsk Jernbaneklubb, der blev stiftet i 1969.
Dansk Jernbane-Klub stiftes den 15. januar. Foreningen får i løbet af det første år 200 medlemmer.
I marts anskaffes det første rullende materiel. Man overtager bl a damplokomotivet ØSJS nr 6
Birger Wilcke overtager i april formandsposten fra Svend Jørgensen.
Første medlemsblad udsendes under navnet "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub"
Museumsbanen Maribo-Bandholm åbnes som den første danske veteranbane.
Første bogudgivelse (DJK 1 om Næstved-Præstø-Mern banen)
Museusbanen gør holdt ved Bandholm Station. Foto: Kasper Pedersen
Medlemsbladet skifter navn til "Dansk Jernbane-Klub" og får nu A4-format
Medlemsbladet skifter navn til "Jernbanen"
Anden generation bøger indledes med udgivelsen af den første bog om Køge-Ringsted Jernbane (DJK 20)
Ny organisation: Lokalafdelingerne oprettes formelt, og ledelsen af Museumsbanen (og den planlagte veteranbane Mariager-Handest) overgår til lokale driftsudvalg.
Mariager-Handest Veteranjernbane åbnes
Foreningen har 10 års jubilæum. Medlemstallet er nu 1100. Jubilæumstoget fremføres af DSB-damplokomotivet E 978
Limfjordsbanen i Aalborg åbnes
Tredje generation bøger (format 17x25 cm) indledes med udgivelsen af DJK 35 om Odsherredsbanen
D-maskinegruppen dannes som selvstændig baneorganisation
Blovstrød Banen, DJKs afdeling for smalsporsmateriel, grundlægges.
Med en 8-dages medlemsrejse til Ungarn gennemføres det største udlandsrejsearrangement i foreningens historie
Remisen i Mariager, i vidt omfang bygget og financieret af banens aktive, indvies.
Foreningens 25-års jubilæum markeres med en stor kavalkade i Odense. Medlemstallet er nu ca. 1700.
Foreningen får lokaler på Kalvebod Brygge 40 i København ("Vogn-Ex")
Vognhallen i Maribo indvies som foreningens første egentlige vognhalsbyggeri.
Ny organisation - banerne repræsenteres i hovedbestyrelsen.
Bent Jacobsen tiltræder som formand
Foreningens opsparingsordning iværksættes - dvs. der etableres en fælles "nødreservefond" for foreningens afdelinger.
Damptog fritages for kulafgift efter intenst lobbyarbejde fra DJK.
Jernbanebøger etableres, idet foreningens salgsafdeling indgår en ekspeditionsaftale med det selvstændige forlag "bane bøger".
Foreningens første hjemmeside lanceres.
GM-gruppen stiftes.
For første gang afholdes DJKs ordinære generalforsamling i Jylland. Siden da har der været afholdt generalforsamlinger skiftende steder i landet. Det største udflugts arrangement i DJKs historie afholdes i forbindelse med Storebæltsoverfartens nedlæggelse. Et damplokomotiv og fire indlejede MY-lokomotiver er involveret, og på den sidste jernbanefærge er tre af fire spor fyldt med DJK-særtog.
Tidsskriftet Jernbanen får delvis farvetryk.
Veterantog Vest stiftes.
Lay-out af tidsskriftet Jernbanen udføres nu direkte af redaktionen. Nyt forsidedesign på bladet.
Lars Henning Jensen tiltræder som formand.
Tidsskriftet Jernbanen overgår til fuldt farvetryk.
Fjerde generation bøger (stift bind og format 23x24 cm) indledes med DJK 48 om Odsherredsbanen.
Ny organisation, hvor banerne udskilles som selvstændige juridiske og økonomiske enheder, mens ejerskabet til materiellet forbliver i hovedforeningen.
Foreningen har 40 års jubilæum. Medlemstallet er nu 2500. Jubilæet fejres med reception, særtog på flere DJK-baner og udgivelse af et jubilæumsnummer af Jernbanen
Med henblik på opførelse af en vognhal i Marslev stiftes det 100% DJK-ejede og -kontrollerede anpartsselskab "DJK Ejendomme af 2001 ApS".
Foreningen indgår aftale om erhvervelse af ATC-lokomotivet MY 1126.
Arbejdsgruppen DJK Rejser etableres for at genoplive foreningens traditioner for udlandsture.
Første spadestik til vognhallen i Marslev.
DJK udsender et lille medlemsblad - foreningsnyt til supplering af Jernbanen
Vognhallen i Marslev indvies.
Thomas Nørgaard Olesen tiltræder som formand og afløser Lars Henning Jensen
I 2005 vil udsendelsen af foreningsnyheder igen foregå selvstændigt, ligesom det var tilfældet i årene 1997-2002.
I 2005 udsendtes 6 ordinære numre af Jernbanen (ultimo februar, april, juni, august, oktober og december) og 4 numre af et nyudviklet foreningsorienteret blad, der også vil udkomme under titlen Jernbanen med numrene 1A-4A i månederne marts, maj, september og november.
Djurslands Jernbanemuseum indgår i Dansk Jernbane-Klub i 2005.
Orkanen, der ramte Danmark den 8. januar 2005, har også haft følger for Dansk Jernbane-Klub.
Vognhallen i Marslev fik ubetydelige skader, idet hængslerne til en port løsnede sig. Skaden er nu udbedret.
Meget alvorligere konsekvenser fik orkanen for Limfjordsbanen i Aalborg, hvor remiseanlægget led betydelig skade.
Søndag den 6. februar udbrød der tidligt om morgenen brand Vestsjællands Lokalbaners remise i Nykøbing Sj. på grund af kortslutning i en eltavle.
Branden var slukket omkring kl. 13, men der er sket store skader på hele remiseanlægget, der måske ikke vil blive genopbygget.
I remisen henstod Frichs-lokomotivet OHJ 24 fra 1952, skinnebussen HTJ S 50 fra 1954, der begge tilhører Vestsjællands Lokalbaner, samt damplokomotiverne HTJ G 625 fra 1898, tilhørende DJK, og ØSJS nr. 7 fra 1911, tilhørende NSJK.
DJKs baneforening D-maskinegruppen, har skiftet navn til Vestsjællands Veterantog. I det officielle navn indgår D-maskinegruppen stadigt, men ved omtale i aviser og andre medier hedder banen fremover Vestsjællands Veterantog
Den 3. februar 2007 er 2. generations S-togene i drift for allersidste gang. Et firevognstog til Dansk Jernbane-Klub.
DJK-baneforeningen GM-Gruppen skifter navn til Jysk Veterantog. Det nye navn er mere mundret, men konceptet er stadig det samme: Med base i Padborg kan Jysk Veterantog køre veterantog over hele landet med diesellokomotivet MY 1126 og en stamme røde Intercityvogne. MY 1126 er forsynet med sikkerhedssystemet ATC.
DJK køber et stort areal på Marslev station mellem Odense og Nyborg. Arealet omfatter både det område, som foreningen hidtil har lejet, hvor den eksisterende vognhal er placeret, og et større areal øst herfor. Arealkøbet giver foreningen mulighed for at opføre yderligere en vognhal i Marslev. Den nye vognhal vil komme til at ligge i forlængelse af den eksisterende. Sporlængde på 460 meter, hvilket er lidt mere end den eksisterende hal.
Vestsjællands Veterantog (D-maskinegruppen) indvier strækningen Høng-Gørlev som veteranjernbane.
DJK køber arealet i Marslev, hvor vognhallen er opført.
MBJ bygger vognhal nr. 2 i Maribo.
Banestrækningen mellem Høng og Gørlev G overtages af Kalundborg Kommune, der har stillet den til rådighed for Vestsjællands Veterantog. Efter et ihærdigt arbejde med at rydde strækningen for træer og buske og forskellige istandsættelsesarbejder på sporet kunne Vestsjællands Veterantog den 21. juni køre indvielsestog.
Museumsbanen Maribo-Bandholmsholder rejsegilde på den tresporede hal. Museumsbanen har nu alt historisk materiel under tag.
Limfjordsbanens remise i Aalborg, der i 2005 blev voldsomt beskadiget i en januarstorm, blev 4. oktober 2009 indviet efter genopbygningen. Genopbygningen har været mulig takket være meget stor lokal velvilje, men også takket være udgivelsen af Dansk Jernbane-Klubs støttebog "På togtur i Nordjylland".
Mariager-Handest Veteranjernbane fejrer 40 års jubilæum.
Foreningen Skælskørbanen fusionerer med Vestsjællands Veterantog i Høng.
Jysk Veterantog (GM-gruppen) ændrer navn til MY veterantog og flytter til Hundested fra Padborg.
Foreningen har 50 års jubilæum der fejres med flere særtog rund omkring i landet.
På jubilæumsdagen d. 15. januar, var der udflugt med klubbens tog Roskilde - Kalundborg. Jubilæet fejres med reception d. 25. maj og særtog på flere DJK-baner i løbet af året.
Vestsjællands Veterantog bygger vognhal i Høng.
Foreningen flytter til nyt klubhus på Marielundvej 35 i Herlev.
Formand for DJK Thomas N. Olesens dør.
Næstformanden Henrik Bang Jensen tiltræder som formand.
Museumsbanen i Maribo fylder 50 år. I weekenden den 9. og 10. juni kørtes et overflødighedshorn af jernbanenostalgi.
Foreningsnyt får nyt design.
Mariager Handest Veteranjernbane kan fejre 50 års jubilæum i Coronaens skygge.
Foreningen har 60 års jubilæum og har ca 2500 medlemmer.
Foreningsnyt får igen nye klæder og hedder nu Jernbanen med undertitel: forening - baner - medlemmer
Gedser remise bliver en del af DJK familien.
Vores mailadresse er:
Eller via telefon 33 33 86 97 mandage mellem kl. 16 og 21, dog ikke helligdage.
Du er også velkommen i Klubhuset, Marielundvej 35, 2730 Herlev.
Der er åbent hver mandag kl. 18.30-21, dog ikke i juli måned, på helligdage samt mellem jul og nytår.
Jernbanebøgers butik har åbent ovennævnte dage mellem 18.30 og 20.00.
Husk at skrive medlemsnummer, gammel adresse og ny adresse, telefonnummer og aktuel mailadresse.
Spørgsmål om økonomi, kontingentbetaling mv - og kun dette - kan rettes til:
Svend Korsgaard. Tlf 2789 9362
Kontakt til bladet Jernbanens redaktion:
Såfremt man ønsker at give et bidrag eller en gave til DJK's aktiviteter, såsom Museumsmagasin II i Marslev, eller til en af baneforeningerne eller til en særligt renovering som f eks H 783, så har man mulighed for at få skattefradrag for op til 18.300 kr. i 2024. Dog er mindste indbetaling 200 kr.
Det kræver at DJK's kasserer får oplyst gavegivers CPR nr., idet det skal bruges ved indberetningen til Skat. Da vi ikke må gemme CPR-numrene, skal vi have det ved hvert bidrag for at kunne indberette til SKAT. Medlemsnummer eller fødselsdato er derfor ikke nok.
Send dit CPR-nummer i en E-mail til
Dette er vigtigt! For at DJK kan opretholde sin §8A godkendelse i forhold til ligningsloven, skal DJK årligt modtage mindst 100 bidrag af mindst 200 kr. hver. Takket være gavmilde givere har DJK indtil videre klaret at komme over de 100 bidrag på eller over 200 kr. pr. Kalenderår.
Bidrag til Vognhal II i Marslev kan gives på:
Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0006 396 879.
Alle andre bidrag kan gives på Medlemskontoen:
Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0005 553 830.
Skriv f.eks. „St Fuglede st.” eller „H 783” eller hvad det nu måtte være i „Meddelelser til modtager”, så sender vi bidraget videre til rette sted.
Dansk Jernbane-Klub modtager også testamentariske gaver. Læs hvordan man kan testamentere et beløb til Dansk Jernbane-Klub
Museumshal II i Marslev. Der mangler at blive lagt skinner i hallen inden hallen kan fyldes med jernbanemateriel.
Giv et bidrag
En væsentlig del af finansieringen af DJK's museumsmagasin stammer fra frivillige bidrag. Det er blevet til betydelige beløb gennem de senere år. Det er meget flot, og vi er i hovedbestyrelsen meget taknemmelige for den opbakning, som medlemmerne på denne vis har givet projektet.
Vi er i gang med byggeriet af museumshal II i Marslev.
Træer er fældet, en stor jordvold er fjernet og kabler er flyttet. Grunden er belagt med stabilgrus, og hele fundamentet er støbt og råhallen med spær, vægge, tag og porte er rejst. Der arbejdes med indvendige installationer. Der mangler sporlægning og hele velfærdsafdelingen. Vi fortsætter ufortrødent så langt økonomien tillader.
Som tidligere er vi afhængig af medlemmernes støtte til det fortsatte arbejde, og bidrag er derfor fortsat særdeles velkomne.
Danske Bank reg. nr. 1551 konto 000 639 6879
IBAN: DK09 3000 0006 3968 79 SWIFT: DABADKKK
Dansk Jernbane-Klub, Marielundvej 35, 2730 Herlev.
