Nedenfor oversigt over de damplokomotiver Dansk jernbaneklub ejer.
Lokomotiverne er hovedsageligt ved Baneforeningerne, men enkelte er udlånt og enkelte er i museumsmagasinet i Marslev. 

Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. hvis du kan supplere med foto modtager vi dem gerne.

Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her


D 825. Bygget af Hartmann i 1905. Limfjordsbanen. Under istandsættelse.

Byggenummer 2944. EVN nr. 908600008258

Sidst i 1800-tallet indledte DSB en omfattende fornyelse af sin flåde af damplokomotiver med anskaffelsen af standardlokomotiverne litra D og K.

Grunden var, at man i 1893 havde sammenlagt den sjællandske og jysk-fynske maskinafdeling efter dannelsen af De Danske Statsbaner (DSB) i 1885, og stod med broget samling af ældre damplokomotiver fra de jysk-fynske Statsbaner og det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Samtidig steg trafikomfanget, og der var behov for flere lokomotiver.

DSB’s maskinchef Otto Busse ønskede en mere ensartet maskinpark, og konstruerede i denne forbindelse et nyt godstogslokomotiv litra D der kunne trække på op til 600 tons.

De første fem D-lokomotiver blev bygget af den tyske fabrik Henschel i 1902. Frem til 1922 leverede en række forskellige lokomotivfabrikker i alt 100 D-maskiner til DSB. De nye godstogslokomotiver kom til at gøre god fyldest ved DSB, og kørte også mindre persontog og såkaldte blandede tog – dvs. persontog, der befordrede godsvogne til og fra de mindre landstationer. Litra D kunne ses på næsten alle statsbanestrækninger i Danmark, og sjældne gange også ved privatbanerne, når der var mangel på trækkraft.

I 1925 var tiden moden til at renovere de ældste D-maskiner, og opgradere dem med nogle af de forbedringer der var sket undervejs i leveringen. Ændringerne bestod i et nyt og mere lukket førerhus, større kedel og overheder. Forbedringerne var vellykkede, for frem til 1940 blev størstedelen af de 100 D-maskiner ombygget til det udseende DJK’s to D-maskiner har i dag.

Udrangeringen af D-maskinerne indledtes for alvor i slutningen af 1950’erne, da DSB anskaffede MY og MX-diesellokomotiver fra svenske Nohab, og MT-lokomotiver fra Frichs i Aarhus. I løbet af blot ti år skrumpede bestanden fra ca. 90 lokomotiver til knap 10. Ud af de oprindeligt 100 D-maskiner har de fem overlevet til i dag. Dansk Jernbane Klub ejer D 825 og D 826, Danmarks Jernbanemuseum ejer D 802 og D 871, mens D 857 ejes af foreningen Gedser Remise, og er udstillet der.

Begge DJK’s D-maskiner er bygget af den tyske fabrik Hartmann i 1905.
D 825 (Hartmann byggenr. 2944) tilhører Limfjordsbanen, Aalborg, hvor den er under istandsættelse.
D 826 (Hartmann byggenr. 2945) tilhører Vestsjællands Veterantog, Høng, og er hensat.  

Tekniske data:

  • Akselfølge: 1C-T3
  • Drivhjulsdiameter: 1,4 meter
  • hastighed 70 km/t
  • Længde: 15,56 m.
  • Kedeltryk 12 atm
  • Tjenestevægt: 47,2 tons 
  • Tendervægt: 28,0 tons
  • Forråd: Kul 3,5 tons, Vand 11 m³.

Mere om litra D kan læses her www.jernbanen.dk - litra D


 

D 826. Bygget af Hartmann i 1905. Hensat i Høng.

Byggenummer 2945. EVN nr.908600008266


F 653. Bygget af Frichs i 1949. Udstillet hos Scandlines terminal i Gedser

Byggenummer 356. EVN nr. 908600006534

De fire gamle Hawthorn F-maskiner fra 1873 havde været gode rangermaskiner i den lidt tungere rangertjeneste. Disse gamle lokomotiver kom til at danne forbillede, da der skulle findes frem til en ny type rangerlokomotiv noget kraftigere end litra Hs. Resultatet blev litra F (II),som med baggrund i en konstruktion fra 1873 - ombygget i 1889, blev den længst byggede lokomotivkonstruktion i Danmark. De første af de nye F- maskiner kom fra Esslingens datterselskab Saronno i Italien, men flest kom fra Frichs i Århus, som leverede den første - Frichs byggenummer 1 i 1913 og den sidste - Frichs byggenummer 362 - i 1950. F-maskinerne har været anvendt på alle større danske stationer som rangermaskine. 

Udrangeret 1976. Solgt 1976 til DJK .I drift på MHVJ i 1981. Hensat i Viborg og Mariager. Marslev 2009. I 2012 udstillet i Scandlines terminal i Gedser.

Længde 9.17 m.


G 625. Bygget af Breda i 1898. Ikke køreklar, i magasin.

Byggenummer 402. EVN nr. 908600006252

De gode erfaringer med G-maskiner fra 1875 byggedes der videre på. “Nye” litra G havde visse forbedringer af konstruktiv art. Maskinerne kom til at køre på stort set alle statsbanestrækninger - og nogle stykker blev købt af privatbanerne. Under 2. Verdenskrig var flere G-maskiner også udlejet til privatbaner. 625 købtes af Høng-Tølløse Jernbane i 1957 og overgik til Dansk Jernbane-Klub i 1978. G-maskinerne moderniseredes i flere omgange i forbindelse med revisioner i Århus og København. I seneste udførelse påmonteredes to meget karakteristiske sandkasser på kedelryggen på begge sider af dampdomen. I 2008 til Marslev.

Længde: 13,384 m. Tjenestevægt: 32,3 tons Kul: 3,5 tons Vand: 10 m³.


H 783. Bygget af Frichs i 1941. Under istandsættelse i Gedser hos H 783-gruppen

Byggenummer 305. EVN nr. 908600007839

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig ændrede DSB sine nyanskaffelser af trækkraftenheder fra motormateriel til damplokomotiver og supplerede indkøb af nye lokomotiver med istandsættelse/genopbygning af ældre udrangerede maskiner. Frichs i Århus fik ordre på seks store godstogslokomotiver af litra H - med visse konstruktive ændringer i forhold til de tidligere byggede H-maskiner fra 1923/26. Litra H (II) fik derfor en højeste hastighed på 80 km/t mod litra H (I)s 70 km/t.  H (II) maskinerne kørte ligesom de øvrige H-maskiner kun i 2. Distrikt - Jylland-Fyn. 

Udrangeret 1967. Under renovering i Roskilde 2009-17. I 2017 til DJK. Under renovering i Gedser fra 2017.

Længde: 19,535 m. Tjenestevægt: 81,3 tons Kul: 8 tons Vand: 27 m³


Hs 399. Bygget hos Maffei i 1903. Ikke køreklar, i magasin

Byggenummer 1903. EVN nr. 908600003994

Behovet for rangerlokomotiver voksede i 1890’eme - og da de tidligere sjællandske Hs maskiner havde vist sig velegnede - blev der købet en serie på 35 identiske lokomotiver fra syv forskellige leverandører. Hs’erne rangerede stort set alle steder, hvor der var behov for rangertrækkraft. Levetiden for disse slidere var lang - flere af dem var i brug i mere end 60 år.

Udrangeret 1956 og solgt til DDS 10. Udrangeret 1971. Solgt i 1973 til DJK. Flyttet 2002 til Marslev.
Længde: 7,54 m. Tjenestevægt: 23,8 tons Kul: 0,5 tons Vand: 2,4 m³


J 1. Bygget af Borsig i 1886 til JFJ. Ikke køreklar, i magasin

Byggenummer 4173. EVN nr. 908600030013

I bestræbelser på standardisering af lokomotivparken kom en ny udgave af de 0B1-T-2 koblede J-maskiner fra 1886 til 1893. Det var små persontogslokomotiver med en højeste hastighed på 70 km/t. De startede med at afløse de gamle J-maskiner på Lunderskov-Esbjerg-Struer i Syd- og Vestjylland, hvor togvægtene var begrænset. Senere kom de til Himmerland Thy- og Sallingbanerne. Maskinerne skulle egentlig have været udrangeret i 1920’rne. I stedet for i gangsattes en gennemgribende reparation af alle 20 maskiner i årene 1921-29. Dette - og 2. Verdenskrigs store trafikstigning bevirkede, at de fleste af J-maskinerne først udrangeredes i 1950’erne.

Udrangeret 1954 og overdraget til Jernbanemuseet. Viborg 1994-2015. I 2017 til DJK.

Længde: 11,91 m. Tjenestevægt: 22,5 tons Kul: 2 tons Vand: 5 m³


K 564. Bygget af Esslingen i 1899. Vestsjællands Veterantog. I drift.

Byggenummer 3001. EVN nr. 908600005643

I 1892 blev de to statsbanesystemer sammensluttet og det blev maskinafdelings første opgave at anskaffe 100 stk iltogslokomotiver af litra K. K-maskinerne blev bygget i årene 1894-1902 på forskellige europæiske lokomotivfabrikker.

Det 2-koblede lokomotiv med to forløbere samt en trehjulet tender betød, at akseltrykket blev forholdsvis lavt, så lokomotiverne blev anvendt på faktisk alle DSB-strækninger. DSB K 564 blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland i 1899, og lokomotivet blev ombygget i København i 1930. I 1957 blev K 564 solgt til Odsherreds Jernbane, hvorfra DJK købte lokomotivet i 1968. Efter en omfattende istandsættelse med bl.a. bistand fra DFDS i Esbjerg blev K 564 atter sat i drift i 1984.

Lokomotivet blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland som byggenummer 3001 i 1899. Lokomotivet var beregnet til il-tog (hurtige persontog med få stop).

I 1930 blev lokomotivet ombygget til KII på DSB's Centralværksted i København. Ved denne ombygning fik lokomotivet nye cylindre med rundglidere og styringen blev ændret med tilføjelse af vippearmen lige foran glideren. Kedlerne blev ombygget så de blev magen til kedlerne på litra C og løftet 160 mm. Skorstenen blev afkortet tilsvarende. I tidens løb har lokomotivet haft 3 forskellige kedler. Kedlerne blev, af praktiske årsager, byttet om på lokomotiverne ved større eftersyn.
Den kedel der ligger i lokomotivet nu, er også bygget af Maschinenfabrik Esslingen til damplokomotivet DSB C704 i 1903. Kedlen er lagt i lokomotivet 12/2 1943 efter at den var blevet repareret med en ny svejset kobberfyrkasse. Vacuumbremsesystemet blev fjernet og nyt trykluftbremsesystem bygget på i 1943. K 564 var i 1941-42 stationeret ved maskindepotet i Slagelse, hvorfra den kørte på banen til Næstved over Dalmose og banen til Kalundborg over Høng.

Midt i 50´erne blev K-maskinerne ikke brugt ret meget mere, da DSB havde fået tilstrækkeligt mange dieselmotorvogne af typen MO og samtidig var MY-lokomotiverne begyndt at blive leveret. K 564 blev solgt til OHJ (Odsherreds Jernbane - privatbanen Holbæk-Nykøbing Sj.) i 1957 og solgt videre til DJK i 1968. Herefter henstod det forskellige steder, indtil det blev revideret af et arbejdshold i Esbjerg i årene 1982-1984.
Efter revisionen var lokomotivet i drift i D-maskinegruppen indtil efteråret 1991, hvor der opstod en utæthed i kedlens bundramme. Der var også andre dele af maskinen der trængte til reparation. Det blev besluttet at lave en gennemgribende revision af maskinen.
Maskinen blev hovedrepareret af arbejdsholdet i Høng i perioden fra 1994 til foråret 2006. K 564 blev officielt sat i drift 9/6 2006.

Længde: 14,82 m. Tjenestevægt: 42 tons Kul: 3,5 tons Vand:  10,3 m³.


N 186. Bygget af Esslingen i 1897 til DSB. Ikke køreklar, i magasin

Byggenummer 2874. EVN nr. 908600001865

N-maskiner indkøbt af Statsbanerne i Jylland-Fyn fra 1877 var nogle af de mindste togmaskiner i Danmark. De var oprindeligt indkøb til fremførsel på korte sidebaner, men fik det meste af deres tjenestetid som rangermaskiner. 

:Der blev rangeret med den på rangerstationen i Valby helt til 1965. Kalvehavebanen anskaffede denne maskine - og to andre over anlægsregnskabet. Men det var for småt til den sydsjællandske privatbane hvorfor de solgtes til DSB. Hos DSB kørte N-maskinerne Bramming-Ribe til 1885 og på Assensbanen til 1886. På Skælskørbanen kørte de til 1899 og blev derefter afløst af Sjællandske As maskiner. 

Hensat 1932 hos DSB. Udrangeret 1937 og solgt til Rangerstationen Valby. Solgt 1965 til DJK. Udlånt 1984 til Aalholm Automobilmuseum. I 2012 til Marslev.

Længde: 6,735 m. Tjenestevægt: 17,9 tons Tomvægt: 15,4 tons Kul: 0,35 tons Vand: 1,4 m³


APB Nr. 17. Bygget af Borsig i 1903. Museumsbanen Maribo−Bandholm.   Køreklar

Byggenummer 5200. EVN nr. 908600000172

Aalborg Privatbaner købte i 1903 dette lille tenderlokomotiv til banernes omfattende rangering. Efter APB’s indkøb af større trekoblede tenderlokomotiver fra Henschel i 1923, solgtes den lille Borsig maskine til Skagensbanen i 1924, idet denne bane åbnedes for normalsporet trafik dette år. I Skagen blev maskinen nummereret SB 4 og anvendt til rangering i Skagen, en opgave der delvist blev overtaget af en lille Vermot benzintraktor i 1928 og en større dieseltraktor fra Schwartzkopff i 1930. Til trods for dette - og en omfattende motorisering af togfremførelsen - beholdt Skagensbanen alle sine damplokomotiver indtil 1968, hvor nr. 4 blev solgt til Dansk Jernbane-Klub, for at gå en lysere fremtid i møde.
Maskinen har rammevandkasse, udvendig Heusinger-styring. Stod i Frederikshavn fra 1972 -1976. Maribo fra 2006. I drift.

Længde: 6,4 m. Tjenestevægt: 19,2 tons Tomvægt: 16,7 tons  Kul: 0,5 tons Vand: 2 m³


FFJ 34. Bygget af Henschel i 1916. Limfjordsbanen. Køreklar

Byggenummer 13965. EVN nr. 908600000347

Maskinen blev blev leveret til Aalborg Privatbaner i 1916. Privatbanen anskaffede fra 1909 – 24 i alt 13 stk. af denne type damplokomotiv. Første leverede lokomotiv i serien var FFJ Nr. 10 der var bygget af Nydquist i Sverige. Maskinen var stort set en normalsporet udgave af de i 1908 leverede maskiner til Västergötland–Göteborg Järnväg, med den i Sverige så udbredte sporvidde på 891 mm. Anten - Grafsnæs veteranbane var en del af dette linjenet. Ingen af denne jernbanes smalsporede søstermaskiner er i dag i drift. FFJ 10 viste sig at være særdeles velegnet til Aalborgbanerne, og man bestilte derfor de kommende år maskiner efter de samme tegninger
hos andre lokomotivproducenter i Europa. I 1916 bestilte man nr. 34 hos Henschel & Sohn i Cassel, Tyskland. Det er specielt at maskinen er bygget midt under 1. verdenskrig og eksporteret til Danmark. Den anden vej er der nok gået mad til Tyskland. Nr. 34 var i drift til ca.1953, og nåede at køre ca. 1 mio. km. Den blev gemt eller glemt i remisen i Asaa og overlevede den store ophugningsbølge i 1966 og blev i stedet opstillet på en legepladsen ved Vesterkæret. 

Nr 34 har udvendige cylindre med rundglidere. Ooverheder sandkasse på kedelryg. Hensat 1953. Hensat 1962-66 i Aså. Aalborg Kommune forærede den nystartede Limfjordsbanen maskinen i 1973 og maskinen kom tilbage til  Aalborg Privatbaners gamle remisen i Aalborg. Færdigrestaureret 1982. Renoveret igen 2005-14 i Aalborg. I drift igen fra 2014.

Længde: 12,84 m. Tjenestevægt: 27 tons. Kul: 3,5 tons Vand: 7,3 m³ 


HV 3. Bygget af Henschel i 1928. Mariager Handest Veteranjernbane. Ikke køreklar

Byggenummer 21258. EVN nr. 908600030039

De to smalsporede oplandsbaner fra Horsens til Bryrup og Tørring ombyggedes til normal sporvidde og forlængedes i 1928-29. Derfor fik banerne helt nyt rullende materiel. Det var Henschel, der fik den sidste store privatbaneordre på levering af damplokomotiver i Danmark på 7 maskiner til Horsensbanerne. Maskinen har ramme- og sidevandkasser, trykluftbremse. I drift på MHVJ fra 1981. 

Længde: 9,63 m.  Tjenestevægt: 47,7 tons. 36,7 tons Kul: 1,4 tons.  Vand: 6 m³.


LJ 19. Bygget af Henschel i 1920. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 17887. EVN nr. 908600000198

LJ havde et behov for store damplokomotiver og i 1920 leveredes to damplokomotiver til Lollandsbanen af samme type som leveret i 1912. Det ene af disse lokomotiver er LJ nr. 19, der er et af det største damplokomotiv, som Dansk Jernbane-Klub råder over. Den store, højtliggende kedel har skrånende rist og skrånende bagplade. Tenderen stammer fra LJ nr 18.

Trekoblet damplokomotiv med en forløber og toakslet tender, leveret til Lollandsbanen, der i 1909-1920 anskaffede 5 andre lokomotiver af samme type, heraf dog to med større drivhjul. Anvendt til fremførelse af alle slags tog på alle de lollandske jernbanelinjer. Udrangeret i 1965 efter i en del år at have henstået i reserve. Solgt 1965 til DJK, istandsat med værdifuld assistance af LJ. Restaurering påbegyndt 1980 i Maribo.

Der er vakuumbremse på maskine og tender. Ombygget til Trykluftbremse.  

Længde: 12,62 m. Tjenestevægt: 31 tons Kul: 3 tons Vand: 6 m³


LJ 20. Bygget af Henschel i 1920. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 17463. EVN nr. 908600000206

Tokoblet tenderlomotivet anvendtes til rangering på banens store stationer Nakskov, Maribo og Sakskøbing. Med sine temmelig store drivhjul også velegnet til fremførelse af lette tog på sidebaner og har været anvendt på Maribo-Bandholm banen.  Da Museumsbanen Maribo-Bandholm etableredes i 1962 henstod Nr. 20 i remisen i Maribo uden at have været brugt i mange år.  Henstillet under hovedreparation af LJ, udrangeret og solgt til tre DJK medlemmer i 1966. Maskinen blev i 1966 overtaget af Dansk Jernbane-Klub. Hensat 2000.

Længde: 6,6 m. Tjenestevægt: 18 tons Kul: 0,45 tons Vand 1,4 m³


OHJ 5. Bygget af Vulcan i 1901. Limfjordsbanen. Istandsættelse sat i bero.

Byggenummer 10. EVN nr. 908600010056

I 1901 måtte Odsherreds Jernbane - kun to år efter dens åbning - anskaffe en større type lokomotiver. Det blev litra B. OHJ nr. 5 der er en tre-koblet godstogsmaskine, hører til blandt den nye type, hvoraf der også leveredes to til Høng-Tølløse Jernbanes åbning i 1901. Lokomotiverne blev bygget på maskinfabrikken Vulcan i Maribo, og nr. 5 er det eneste privatbane-lokomotiv, der er bevaret derfra.

Maskinerne byggedes som en nøjagtig kopi af tre lokomotiver, som det Sjællandske Jernbaneselskab havde anskaffet i 1891, litra Ls. Nr. 5 er en såkaldt "Long-Boiler"- type dvs. at fyrkassen er helt bag ved den bageste kobbelhjulsaksel. De udvendige cylindre har indvendige gliderkasser og indvendig styring. Trods det, at maskinerne allerede ved leveringen var af en forældet type, gjorde de ved privatbanerne i Holbæk god tjeneste i 62 år.

Dansk Jernbane-Klub købte OHJ nr. 5 i 1963, og lokomotivet kørte ved egen damp den lange vej tilbage til Maribo fra Høng på Høng-Tølløse Jernbane, hvor det havde været hensat.

Maskinen  har udvendige cylindre med indvendige gliderkasser, indvendig Allan-styring, 2 Salter-sikkerhedsventiler, vakuumbremse på maskine og tender.
Nr. 5 har medvirket i følgende film: 1965, Soya’s ”Sytten” på Kbh. H og HHGB. 1966, ”Nu stiger den”,  1977, ”Ludvigsbakke” i Gedser. 1979, ”Kaj Munk” i Ryde. 1987, ”Ved Vejen” ved Næstved og Fiskebæk.  Og sidst men ikke mindst i Matador. I Maribo fra 1963-95. I foråret 1988 skete den sidste opfyring i den gamle kedel i Maribo, og lokomotivet blev hensat, og der stod maskinen så til 1995, hvor det på gummihjul kom fra Lolland til Limfjordsbanen i Aalborg. Hos Limfjordsbanen har maskinen fået ny keddel og der er lavet en del reparationer. Der arbejdes ikke på maskinen i øjeblikket..

Længde: 12,755 m. Tjenestevægt: 24 tons.  Kul: 2 tons. Vand: 6 m³


OHJ 38  Bygget af Henschel i 1917. Vestsjællands Veterantog. 

Byggenummer 14299. EVN-nr. 908600000388

Lokomotivet blev leveret til Svendborg-Fåborg Banen som SFB 33. De sydfynske baner med hovedstrækningen Odense-Svendborg havde i alt 5 af disse lokomotiver, hvoraf SFJ havde bygget det ene (SFJ 31) på banernes værksted i Odense. Lokomotivet var beregnet til godstog, men brugtes også til persontog. Det var den største type damplokomotiv ved de danske privatbaner. I 1949 blev Sydfynske Jernbaner overtaget af DSB, og ved statsbanerne blev SFB 33 omlitreret til DSB Df 130. I 1951 var lokomotivet til hovedrevision på centralværkstedet i Århus. I DSB-tiden kørte lokomotivet på Fyn og i Sønderjylland.

 I 1960 blev lokomotivet solgt til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Her blev lokomotivet ikke benyttet så meget, da beholdningerne af kul og vand var for små til den 87,9 km. lange strækning. TKVJ Df 130 blev dog benyttet til godstog og udkørsel af ballast. Da TKVJ lukkede i 1968, købte Odsherredsbanen (OHJ) brug i udflugtstog og snerydningstog.

Lokomotivet blev landskendt under snerydning på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) i vinteren 1978-79. Vinterkrigen endte den 21. februar 1979 mellem Ruds Vedby og Kulby, hvor lokomotivet afsporede og væltede. Heldigvis var skaderne ikke større end, at OHJ 38 kom i drift igen. Dansk Jernbaneklub købte lokomotivet af OHJ i 1981 i køreklar stand. OHJ 38 blev herefter brugt til mange udflugtstog, bl.a. på sin "gamle" strækning, Svendborg-banen, samt på OHJ og HTJ. Lokomotivet udløb af revision i 1989 og blev hensat i HTJ´s remise i Tølløse. 

I december 2003 blev OHJ 38 flyttet til Asnæsværket i Kalundborg, hvor et arbejdshold begyndte på revisionen. Arbejdsholdet var nuværende og tidligere ansatte på Asnæsværket, heriblandt et par erfarne folk fra Vestsjællands Veterantog. I slutningen af 2017 blev OHJ 38 godkendt til kørsel og er nu i drift hos Vestsjællands Veterantog.

Maskinen har udvendige cylindre med rundglidere, Heusinger-styring, overheder, 2 Pop-sikkerhedsventiler, ramme- og sidevandkasser, vakuum- og håndbremse. 

Længde: 12,17 m. Tjenestevægt: 57,5 tons Kul: 1,6 tons. Vand: 6,5 m³


SB 1. Bygget af Henschel i 1924. Mariager−Handest Veteranjernbane. Under istandsættelse

Byggenummer 20227. EVN nr.908600010015

I forbindelse med Skagensbanens ombygning til normalspor indkøbtes der fra Henschel tre  1B1t koblede damplokomotiverMaskinerne måtte kun køre 60 km/t. Lokomotiverne var velegnede til fremføring af tog på Skagensbanen, der har en ret flad bane. Udstyret med trykluftbremse i 1940. Ramme- og sidevandkasser. Solgt i 1994 til DJK (MHVJ). Stod indtil 2008 hos Limfjordsbanen og kom i 2008 fra Aalborg til Viborg og senere til Mariager.

Længde: 9,04 m. Tjenestevægt: 37,8 tons  Kul: 2 tons. Vand: 4,5 m³


SNNB 3 Bygget af Maffei i 1910. Museumsbanen Maribo−Bandholm.  Ikke køreklar

Byggenummer 3173. EVN nr.

Over SNNB's anlægsregnskab indkøbtes fem trekoblede universallokomotiver til banen, der var en decideret oplandsbane med en del periodevise godstransporter, når der i efterårsmånederne skulle køres sukkerroer. Lokomotivet overlevede banen, der blev nedlagt i 1966. Det solgtes sammen med et par motorvogne og personvogne samt en godsvogn solgt 1966 til Frank Hermind, Tølløse. Solgt i 1997 til Jernbanemuseet og udstillet i Odense 2009-15. Solgt 2017 til DJK og fra 2018 i Maribo.

Længde: 8,66 m. Tjenestevægt: 33 tons  Kul:  1 tons. Vand: 4,5 m³


VLTJ 6. Bygget af Henschel i 1910. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 9982. EVN nr. 908600010064

Litreret VLJ 6 indtil 1919. Leveret sep. 1910 som nr. 10.

Udstillet på sporstump ved Lemvig station  1986-2005. 2010 til DJK (MBJ). Maribo fra 2010.

Længde: 8,86 m. Tjenestevægt:  35 tons Kul: 0,9 tons. Vand: 3,75 m³


VLTJ 7.   Bygget af Henschel i 1909. Mariager−Handest Veteranjernbane. Ikke køreklar

Byggenummer 9482. EVN nr. 90860000007

Tre Henschel lokomotiver leveret i 1909 var på flere felter ret moderne. Til trods for at hjulstillingen var den samme på banens ældre maskiner, så havde de nye maskiner overheder, hvad der gav en bedre brændselsøkonomi  og dels blev de forsynet med en dampdrevet dynamo placeret i en firkantet jernkasse på højre fodplade. Denne leverede elektricitet til belysning på maskinen og til togbelysning. Da maskinerne skulle udrangeres i midten af 1950’erne var Nr. 7 i en ret god tilstand. Maskinen blev overtaget af Dansk Jernbane-Klub i 1965 og indsat på Mariager Handest veteranbane.

Længde: 7,7 m. Tjenestevægt: 27 tons Kul: 0,7 tons. Vand: 4 m³ 


VNTJ 9 . Bygget af Henschel i 1925. Udstillet i Ryomgård, ikke køreklar

Byggenummer 20500. EVN nr.

Lokomotivet er bygget af Henchel i 1925 af en serie på tre til VNTJ Varde Nr. Nebel Tarm Jernbane). Lokomotivet har gjort tjeneste til 1972. Det har kørt persontog og godstog, samt militærtog til Oksbøl og Nymindegab. Lokomotivet har været med til at flytte mange tusinde flygtninge mod Tyskland fra Oksbøl og Nymindegab efter 2. verdenskrig til 1949. Det har i strenge vintre været brugt til snerydning.
Lokomotivet har fra 1972 været ejet af flere privatpersoner indtil 1993, hvor det ankom til Djurslands Jernbanemuseum og har været udstillet siden 1992.

Længde: 8,86 m. Tjenestevægt: 38,5 tons Kul: 1,5 tons. Vand: 4,5 m³


ØSJS 2 „Kjøge“. Bygget af Krauss i 1879. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Under istandsættelse

Byggenummer 759. EVN nr. 908600020030

I 1879 åbnedes den Østsjællandske Jernbane fra Køge til Hår- lev med forgreninger til Rødvig og Stubberup. Til banens åbning anskaffedes fire små tre-koblede tendermaskiner fra Krauss & Cie i München.

To af disse lokomotiver er endnu bevaret, nemlig ØSJS nr. 2 og 3 der er bygget i henholdsvis l879 og 1878. Lokomotiverne, der har rammevandkasse, blev anvendt på Østsjællandske Jernbane som toglokomotiver indtil ca. 1910, da de solgtes til sukkerfabrikken i Nykøbing. Her rangerede de hvert år i roekampagnen indtil 1959, hvor fabrikken for sidste gang modtog sukkerroer pr jernbanevogn.

Allerede i 1961 købtes nr 3 af Dansk Jernbane-Klub, og det blev dette lokomotiv der kørte de første Museumstog mellem Maribo og Bandholm. Året efter indkøbtes også nr 2. Dette lokomotiv kom først i drift på Museumsbanen i 1965 efter et hovedeftersyn, hvor det bl a. fik nye hjulbandagerager.

De to lokomotiver, der nu igen bærer deres oprindelige navne, KJØGE og FAXE. Maskinerne har udvendig Allan-styring, sandkasser på fodpladen. Kørte 30/6 1879 indvielsestoget på ØSJS med "Hildur" som hjælpemaskine bagpå. Solgt 1910 til DdS SN 2.

Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul:  0,8 tons. Vand: 2 m³


ØSJS 3 „Faxe“. Bygget af Krauss i 1878. Museumsbanen Maribo−Bandholm. Ikke køreklar

Byggenummer 759. EVN nr.908600020030

Bygget af Krauss, 1879. Navngivet  "Faxe". Rammevandkasse, udvendige cylindre. Sandkasser på fodpladen, på hver side af kedlen. Solgt 1911 til Nykøbing Fl. Sukkerfabrik. Solgt 1961 til DJK (Maribo).  I drift på MBJ 1962-65. Hensat i Maribo.

Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul: 0,8 tons. Vand: 2 m³


ØSJS 6   Bygget af Borsig i 1895. Udstillet på Lokomotivværkstedet i København, ikke køreklar

Byggenummer 4471. EVN nr. 908600000065

Et af de første firekoblede lokomotiver i Danmark. Max hastighed på 40 km/t og kun 6 tons akseltryk var de velegnede til baner med spinkle spor. Lokomotiverne kørte på den østsjællandske lokalbane, hvor godstogene godt kunne være tunge på grund af mange godsvogne fra Faxe Kalkbrud. Maskinen hensattes i 1930. Da 2. Verdenskrig lukkede for forsyningen af drivmidler til banens motorvogne blev det hensatte lokomotiv taget ind på værkstedet i Hårlev og istandsat. Igen i drift i 1943 og var reservemaskine i en del år. I 1953 solgtes maskinen til Stålvalseværket i Frederiksværk. I 1962 blev lokomotivet overtaget af Dansk Jernbane-Klub og ved egen kraft kørt til Roskilde Maskindepot, hvor istandsættelse påbegyndtes, men fuldførtes ikke. I 1978 kom det adskilte lokomotiv til Hong og i 1993 arbejdshold i Høng. I drift 7/4-96. Hensat 1930. Istandsat 1941-43. Reserve 1943-53. Solgt 1953 til Stålvalseværket i Frederiksværk. Udlånt 1961 til DJK. Kørte 1961 for egen kraft til Roskilde. I 1978.  I drift 1993-2002. Flyttet til 2008 til Marslev. Fra 2016 til Lokomotivværkstedet i København. 

Har rammevandkasse, udvendige cylindre, sandkasse på kedelryg. 

Længde: 7,82 m. Tjenestevægt: 24 tons. Kul: 1 tons.  Vand: 3 m³