Nedenfor er alle numre af Jernbanen fra 1961 og til og med 1969 i PDF format
Søg på indholdet af jernbanen de første år her
Årgang 1961
Årgang 1962
Årgang 1963
Årgang 1964
Årgang 1965
Årgang 1966
Årgang 1967
Årgang 1968
Årgang 1969
Søg på indholdet af jernbanen de første år her
Det var det sidste trykte løssalgs og abonnement magasin om jernbaner i Danmark. Spor og Baner omhandlede både modeljernbane stof og de rigtige jernbaner og udkom indtil da seks gange årligt.
Redaktør og ejer, Flemming Søeborg angiver selv portostigninger på over 62% som årsagen, og det er klart at det kan et blad, der udgives for et smalt publikum, ikke bære. Men også faldende abonnent, løssalg og annoncesalg er en medvirken. Og det er desværre helt i tråd med den udvikling som gælder alle trykte medier.
Og det er rigtig synd, for der var mange gode og finurlige artikler i bladet om jernbaner i ind og udland, og reportager fra danske model jernbane anlæg og deres bygherre. Flemming Søeborg skriver selv i det sidste nummer af Spor og Baner, at der altid de sidste 75 år har været et trykt medie om modeljernbaner. Model-banenyt opstod omkring 1950, siden kom Signalposten i 1963, som nok må siges at være en af de mest velunderbyggede og faktabaseret tidsskrifter i den danske jernbane historie.
Siden kom Lokomotivet for modeljernbane folket, med byggebeskrivelser, oftest med DSB som forbillede. Magasinet Banen opstod i begyndelsen af 1990erne med jernbaner i model og 1:1 tog, og så altså Spor og Baner som nok tog over hvor Banen stoppede som trykt medie. Til gengæld var Banen lidt fremme i skoene når det gjaldt en elektronisk udgave af bladet, indtil redaktøren Vido Hribars død i 2020. Og det er måske den vej det går, eller bør gå, for en elektronisk udgave af et tidsskrift er trods alt bedre end ingenting, men det kræver også at det har noget på hjertet, at det kan bringe noget nyt og gennembearbejdet stof, noget som skiller sig ud blandt de utallige tilbud man finder på internettet.
I DJK mærker vi også en faldende interesse for de trykte medier. Salgstallet får årbogen ”På sporet af 20xx” er for nedadgående, og synes at måtte vige for tidernes hurtige sociale medier som Facebook, Instagram og måske også TikTok. Her er det til gengæld muligt at meldes sig til en af de utallige jernbanegrupper der findes, og få sin lyst styret i sofaen. Man kan finde sider med fotos fra nær og fjern, nye og gamle og se film på mediet YouTube ligeså. Og er man uenige med nogen, kan man kommentere og endog spy sin galde over de andre fjolser og høste nogle likes. På mange måder er det verdensomspændende platform som internettet helt fantastisk, nu kan alle sidde hjemme at søge på alverdens arkiver, billeder og stof. Så er der overhovedet behov for trykte medier?
Men samtidig er en verdensomspændende platform som internettet også helt fantastisk, nu kan alle sidde hjemme at søge på alverdens arkiver, billeder og stof. Så er der overhovedet behov for trykte medier? Eller nye bogudgivelser? I starten af 1990erne udgav redaktøren af Lokomotivet nogle ”billedbøger” kaldet ”Under Vingehjulet”, her blev der bragt en masse flotte og interessante billeder - med kun lidt tekst. Forfatteren John Poulsen, som har skrevet et utal af jernbanebøger, udtalte noget i retning af, at det var det rene ”jernbane pornografi”. Var han blot en sur mand, eller kunne han se en tendens hvor det hele løb af sporet med letkøbte udgivelser og billeder kastet i grams? Andre vil omvendt mene, at hvorfor skal et fåtal af forfattere og skribenter sidde som en slags jernbane feudalister og bestemme hvad folket må se og læse om. Bagest i Under Vingehjulet kunne man i øvrigt se hvor kilderne kom fra, og det var oftest fra velunderbyggede bøger og artikler, bl.a. Signalposten og ældre numre af DJK’s medlemsblad.
Men hvem gider bruge år og dage på at studere og efterforske i arkivmateriale, verificerer oplysninger og kilder, hvis folket kun gider nogle hurtige klik på computeren. Og så måske ovenikøbet skamløst videregiver tekst og billeder med en lemfældig omgang til ophavsret. Vi så det med musikbranchen; i løbet af få år var der ingen der ville betale for musik, udgivelser blev bare kopieret og delt. Musiktjenesterne har efterfølgende fået nogenlunde styr på alle udgivelserne, kunsterne tjener stadig penge, om end det er i en anden stør-elses orden.
Men vi skal passe på med, at det hele ikke bliver for ligegyldigt, overfladisk og udvandet i den elektroniske verden, hvor ingen vil betale eller støtte op om noget. I hele samfundet finder man en vigende interesse for at engagerer sig. Klubber og foreninger mangler frivillige, og det er ofte Tordenskjolds soldater der holder foreningen kørende. Måske er der i fremtiden ikke brug for trykte medier, men der er i høj grad brug for at folk engagerer sig i jernbaneklubber og -foreninger og bidrager med (elektroniske) udgivelser om jernbanen, hvor fakta og oplysninger er i højsædet.
2024-07-23
I uge 29 er der totalspærret mellem Slagelse og Korsør, hvor der i stedet kører togbusser.
Fra om aftenen den 26. juli vil der frem til begyndelsen af oktober være spærret på flere strækninger mellem Aarhus og Aalborg.
Masser af aktivitet i sporene
Mellem Slagelse og Korsør fortsætter det intensive arbejde med at forny sporene frem til slutningen af august.
På den jyske hovedstrækning mellem Aarhus og Aalborg og Hjørring vil der være masser af aktivitet i sporene frem til begyndelsen af oktober. Banedanmark skal bl.a. forny sporene på stationerne i Langå og Aalborg og derudover vil der blive arbejdet med elektrificering af strækningen, der også gøres klar til et nyt digitalt signalsystem, der skal erstatte de gamle udtjente analoge sikringsanlæg.
I Vendsyssel anlægges der en ny perron i Brønderslev og jernbanen syd for Hjørring udvides med et ekstra spor.
Fornyelsesprojekterne på jernbanen vil i perioder påvirke togtrafikken. Når det er muligt, arbejdes i et spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Andre steder er det desværre nødvendigt at lukke sporet helt for at kunne gennemføre arbejdet, og der vil i stedet blive indsat togbusser i kortere eller længere perioder.
Banedanmark og jernbanevirksomhederne opfordrer passagererne til at planlægge rejsen på Rejseplanen.
Slagelse-Korsør:
Togbusser i stedet for tog fra lørdag aften 13. juli kl. 19 til og med søndag den 21. juli
Aarhus-Aalborg-Hjørring:
Togbusser i stedet for tog på flere strækninger fra fredag aften d. 26. juli frem til begyndelsen af oktober.
fvm 2024-07-12
Den 22. juni skiftede kong Frederik sin kronebil ud med et metrotog. Han skulle nemlig være med til at markere, at København får en ny metrolinje.
Trafikken stod stille på hele M3 og M4 mellem 11:05 og 11:30, da Kongens særtog skulle afgå fra København H og han var cirka 10 min forsinket da han sad fast i trafikken med kronebilen på vej til indvielsen...
De fem nye stationer på M4-linjen er Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd. Det samlede metronet er nu 43 kilometer spor og med 44 stationer.
Strækningen er interessant, fordi den forbinder Orientkaj i Nordhavn, der er et nyt satsningsområde for byens fortsatte udvikling, med det gammelkendte Sydhavn.
Interessen for at brug letbanen er slet ikke så høj som politkerne havde forventet. Desuden kommer mange af brugerne af letbanen fra busserne
I august sidste år fremlagde Odense Letbane et årsbudget, som viste behov for et forhøjet bidrag fra letbanens ejer, Odense Kommune. Ekstra 58 millioner kroner i 2023 og 89 millioner kroner i 2024 til letbanen og Fynbus.
Den dystre melding kommer ellers på baggrund af, at letbanen i april oplevede den syvende måned i træk med stigning i passagertallet.
En prognose fremlagt af letbaneselskabet viser underskud på driften på samlet 200 mio. kroner for 2025 og 2026.
Desuden kommer mange af de passagerer, der rent faktisk bruger letbanen, fra bybusserne, hvilket medvirker til, at også det kommunale busselskab Fynbus giver underskud på små 70 mio. kroner de kommende to år.
For at redde den kollektive trafik hyrede poliikerne sidste år et hold eksperter for at redde økonomien. Du kan se deres konklusion her: Link til anbefalinger fra ekspertgruppen
En del af passagerne på letbane skulle komme fra det nye sygehus, men åbningen af dette er udskudt til 2027. Boligområdet Cortes park ved universitetet er udskudt. Desuden dårlig drit på Svendborgbanen der er koblet sammen med S Letbanen.
En måde at få flere passagerer er at gøre livet surt for bilisterne så de bruger letbanen i stedet.
Foto: Tommy Odderkjær
Link til Pressemeddelse fra Odense Kommune
fvm 2024-06-29
Nordisk Jernbaneklub og Nordsjællands Veterantog indbyder hermed alle interesserede, der har lyst til en fantastisk sensommertur til Vestjylland med klubbens norske motortog, i at deltage. Det bliver for mange nok sidste chance for at køre med Y-tog i daglig drift.
Link til nærmere omtale af turen (PDF)
fvm 2024-06-29
Efter en vellykket tur i 2023 har bestyrelsen i DJK Hovedstadsområdet besluttet at gennemføre studieturen til Lolland igen, hvor vi f.eks. besøger steder hvor der normalt ikke er adgang eller besigtiger byggerier, hvor fagkyndige vil fortælle om hvad vi ser, og hvor langt man er nået.
kbtb 2024-06-28
Tag jeres gamle kuffert med den dag, så er turen ganske gratis!
Hent kuffert-billetten på stationskontoret i Mariager eller få billetten hos togpersonalet.
I kan sammen nyde et af Danmarks naturskønne landskaber set fra de hundrede år gamle personvogne. Sæt jer til rette og nyd en rolig fart med 30 kilometer i timen, mens I krydser fjordlandskaber, hedearealer, historisk købstadsidyl og frodige skovområder.
Foto: Asger Christiansen
Møder du op med din gamle stilfulde rejsekuffert, så pakker vi den for dig med spændende oplevelser. Kør ud i sommerlandet som i ”good old days”
og oplev stemningen, fra ”før verden gik af lave”.
Nyd naturen fra togets åbne endeperroner: Mariager Fjord, bøgeskovene syd for fjorden, de frodige
græsmarker i det kuperede landskab mod True og Vester Tørslev, den flotte udsigt over Glenstrup Sø og
hedearealerne mellem Glenstrup og Handest. Alt sammen kombineret med flittig brug af lokomotivfløjten.
I Handest skal du naturligvis aflægge et besøg i stationens pakhus, hvor der er indrettet kiosk, og hvor
der kører en rød skinnebus på modelbanen.
Har du lyst til at stå af undervejs ved et af vore trinbrætter eller stationer, kan du blot gøre det. Så Alle banens personvogne er
ude at køre. Lige fra den ældste personvogn fra 1910, til banens nyeste og yngste personvogn, der ”blot” er 90 år gammel;
bygget i 1934; fem år efter,Mads Skjern ankom til Korsbæk.
På Kuffert-dagen fremføres togene af Veteranbanens store røde diesellokomotiv, der i 1953 blev bygget af Frichs A/S i Århus.
Veteranbanens driftsbestyrer Frits Sørensen fortæller:”Når du kommer med din gamle og stilfulde rejsekuffer, så må du ikke forvente, at turen
bliver som i Den flyvende kuffert og med eksprestogsfart. Veterantoges hastighed er 30 km i timen, men til gengæld lover vi, du får sjælen med dig.
Læn dig tilbage i sæderne og drøm dig tilbage til ”Korsbæk-tiden”. Måske er det endda ”Røde”, der håndterer din kuffert, når du kommer til Handest? – Hvem ved?
Du har 45 minutter, det er den tid, det tager at køre gennem det afvekslende landskab på den 17 kilometer lange jernbanestrækning mellem Mariager og Handest”.
Pak madkurven og kaffen og inviter hele familien med på en hyggelig togtur. Alle generationer vil helt sikkert synes, det er en sjov oplevelse at køre med et gammelt
veterantog med stil.
Nyd maden undervejs – eller på Handest station. – ”Det medbragte smager garanteret dobbelt så godt i de gamle personvogne eller på den snart hundrede år gamle
jernbanestation”, slutter driftsbestyrer Frits Sørensen
mhvj 2024-06-28
Tisvildelejebanen (Banestykket mellem Helsinge og Tisvildeleje) bliver 100 år d. 18. juli 2024
Det fejres d. 13. juli på Tisvildeleje Station mellem kl. 9 og 16.30.
Ved Tisvildeleje station vil man i løbet af dagen bl.a. kunne opleve taler og veterantog, udstilling om Gribskovbanen, madboder med lokale specialiteter og så vil der også være loppemarked på Birkepladsen.
Se hele invitationen fra Lokaltog her: www.lokaltog.dk
olp & sjl 2024-06-26
Lørdag den 29. juni kører Museumsbanen på Lollandsbanen og Bandholmbanen med historiske motortog.
På Lollandsbanen køres med diesellokomotiv fra 1934 – kaldet Kanariefuglen.
På Bandholmbanen køres dels med verdens ældste diesellokomotiv – kaldet Svenskeren, der kom til Lollandsbanen i 1923, og dels med Maribos gamle rangermaskine – M 11 – fra 1937.
Se køreplaner på www.museumsbanen.dk.
I forbindelse med jubilæumsfejringen vil der også være mulighed for at besøge Lokaltogs Driftscentral i Maribo samt kommandotårnet på Kong Frederik den IXs bro.
Se invitation fra Lokaltog her: www.lokaltog.dk
cb, olp & sjl 2024-06-26
Foto: Ole-Chr. Munk Plum