Søg på indholdet af jernbanen her -


Årgang 1970

      

 


Årgang 1971

     


 

Årgang 1972


Årgang 1973

 


Årgang 1974

   

     


Årgang 1975

        


Årgang 1976


Årgang 1977

  


Årgang 1978


Årgang 1979

 


-

Newsflash

GoCollective fik påbud i juni: Aflyser stadig tog på stribe

Mellem 19. juni og 27. oktober har GoCollective aflyst tog 2343 gange, i Jylland.

Det tæller for en aflysning, hver gang toget ikke når frem til en af strækningens kontrolstationer. For eksempel tæller en aflysningen på strækningen Thisted-Vejle for fire aflysninger, idet Struer, Holstebro, Herning og Vejle er kontrolstationer. 

For godt 38 procent af de 2343 aflysninger ligger ansvaret hos GoCollective.

Se indslag i TV midtvest

fvm 2024-11-14


 

Når IC3-togene sælges, har DSB ikke længere tog, der kan køre direkte på tværs af landet

Når det dieseldrevne IC3-tog i slutningen af 20’erne udfases kan det samtidig blive et farvel til en direkte rute mellem Struer i Vestjylland og København.

DSB’s kommende elektriske IC5-tog, der afløser IC3, kan nemlig kun køre, hvor der er køreledninger.

Det rammer den direkte rute til Vestjylland, da der kun kommer køreledninger mellem København og Vejle, men ikke videre til Struer. 

I en ny analyse konkluderer DSB, at ingen af de mulige løsninger på problemet kan betale sig, og man derfor bør droppe den direkte forbindelse.

Læs rapport om tog mellem landsdelene fra DSB

Analysen viser, at skift vil være den samfundsøkonomisk foretrukne løsning, skriver DSB at en direkte forbindelse mellem København og den vestjyske endestation i Struer vil give store samfundsøkonomiske underskud på mellem -1,9 mia. kroner og -4,6 mia. kroner.

Se indslag i TV midtvest

Se indslag i TV midtvest - andet indslag

For lille pasagerunderlag gør at gevinsterne ved en direkte forbindelse er begrænsede. »Der er relativt få, der får glæde af den direkte forbindelse, og samtidig har prioriteringen af de direkte forbindelser nogle steder konsekvenser for den øvrige jernbanetrafik,« skriver DSB.

 Transportminister Thomas Danielsen (V) er ikke klar til at pege på, hvad han foretrækker, men skitserer, at valget nok står mellem elektrificering eller et stop for den direkte forbindelse.

»Det har jeg tænkt mig at drøfte med forligspartierne i Folketinget, men også de vestjyske borgmestre og lokalbefolkningen,« siger han.

fvm 2024-11-14


 

Farvel til den lokale jernbane

Det tyder på, at vi kan komme til at opleve en ny bølge af nedlæggelser af jernbaner, fordi det koster meget at indhente efterslæbet på vedligeholdelsen. 

Link til Ingeniøren

toj 2024-11-09


 

Ta` med ud og hent julemanden den 17. november, hvor han kommer til Mariager

Traditionen tro bringer veteranbanen julemanden til Mariager, hvor den rødklædte herre med det lange hvidt skæg tænder juletræet på Torvet. Det sker i år søndag den 17. november 2024.


Den tradition holder vi fast i. Til den kommende højtid er det gamle Hadsund-Peter, der med sine 98 år på bagen er veteranbanens ældste motorvogn og banens kronjuvel, der får opgaven at hente julemanden og køre ham sikkert til Mariager. Om landskabet i år bliver lige så fint pudret af sne, som forrige år er endnu uvist.

Handelsstandsforeningen fortæller, at julemanden bor i Lunddalen. Her er et lille trinbræt, hvor julemanden troligt venter på Hadsund-Peter, der sammen med de 
mange børn og voksne i toget bringer ham til Mariager. 


foto: Asger Christiansen


Julemanden ankommer til Rosernes By søndag den 17. november 2024
Hadsund-Peter afgår fra Mariager station kl. 15:00 Toget er tilbage igen på Mariager station kl. 15:30.

Herfra kører julemanden op til torvet og tænder byens juletræ. – Og så er det endelig jul i den lille idylliske fjordby.

Det er gratis at tage turen med Hadsund-Peter. Veteranbanen giver billetten. Man skal bare stige ombord på juletoget. MEN kom i god tid. Der er ikke flere end 74 siddepladser i toget! Der kan ikke bookes billetter i forvejen!

foto: Asger Christiansen

Veteranbanen sender sine varmeste hilsener med ønsket om en glædelig jul og ser frem til sæsonen 2025.

fvm 2024-11-07


 

Nye togkøreplaner får kritik

15. december skal togpendlere på hele Sjælland få arbejde og fritid til at hænge sammen med de nye køreplaner, der ændres med op til 25 minutter.

Link til TV2 øst

fvm 2024-11-03


 

Demonstranter for nattog holdt pyjamasparty

Fredag aften mødte en gruppe mennesker op på Københavns Hovedbanegård med nattøj og sovedyr. De var en del af en fælles europæisk markering, som vil slå til lyd for flere nattog, og til musik sendt over mobilen dansede de samtidig med meningsfæller på banegårdene i 11 europæiske byer.

Link til Kollektiv trafik forum

fvm 2024-10-31


 

Sporvogn torpederede butik i Oslo

Link til Tv2

fvm 2024-10-29


 

Mandag eftermiddag er en entreprenørmaskine væltet på skinnerne ved Brabrand

28. oktober er en entreprenør maskine væltet på skinnerne ved Brabrand. En kran der skal løfte maskinen på plads er ankommet.

Link til presse-fotos.dk

fvm 2024-10-29


 

Stor beredskabsøvelse med tog på Storebælt

Link til tv2 øst

fvm 2024-10-27


 

VTV har fået ung pige i huset

24-årige Sigrid Brask fik øje på striben af gamle jernbanevogne, der står opmarcheret ved banegården i Bramming
– nu er hun med i renoveringsarbejdet i den gamle remise hver mandag aften

For et par måneder siden vinkede 24-årige Sigrid Brask farvel til barndomsbyen Karup. Et job på et laboratorium ved Brørup ventede på den unge agronom – men det blev nu i Esbjerg, hun valgte at slå sig ned og pakke flyttekasserne ud. Også selv om det betød en daglig togtur som pendler mellem hjem og arbejde.
Hver dag standser toget i Bramming, så passagerer kan stige af og på – og netop her, på et sidespor ved byens banegård, holder en række ældre, let falmede, brune togvogne og fortæller en spændende historie om gamle dage i røg og damp på skinner. De vogne fik i den grad tændt ’gnisten’ i øjnene på den unge pendler.
”Jeg var bare nødt til at finde ud af, hvor de vogne kom fra, hvor de skulle hen og hvad de blev brugt til,” fortæller Sigrid Brask, nu med olie og maling på begge hænder, og iført en ikke særlig sexet, men sikkert vældig praktisk kedeldragt.


Hendes nysgerrighed gjorde nemlig, at hun kom i kontakt med foreningen Veterantog Vest i Bramming. Foreningen holder til i den gamle remise ved Hedemarksvej i den sydøstlige udkant af byen – og lige siden kontakten blev skabt, har Sigrid Brask, hver mandag aften, taget del i arbejdet med at reparere og vedligeholde foreningens materiel.
”Det er vildt spændende. Jeg har ingen håndværksmæssig uddannelse og absolut ingen forstand på tog. Heldigvis er de andre herude flinke til at sætte mig i gang, og til at hjælpe mig med tingene – og for mig er det selve bevaringsarbejdet, der tæller.”
”Jeg går ikke så meget op i, om det er en kæmpestor og flere tons tung togvogn, som den fine spisevogn, vi arbejder på i øjeblikket, eller om det er små genstande, der skal sættes i stand. Glæden og fornøjelsen ved arbejdet er den samme, og faktisk er der mange små dimser i den spisevogn,” smiler Sigrid Brask, der tidligere har arbejdet på blandt andet frilandsmuseet Hjerl Hede, har været engageret i vintage-miljøet i København – og i øvrigt er vokset op på et økologisk landbrug, hvor bevaringen af gamle, danske dyreracer var i højsædet.
”Bevaringsarbejde har altid tiltalt mig, men det gamle tog og de gamle vogne er naturligvis noget helt særligt og lidt grænseoverskridende. Det er tungt, beskidt og det lugter af olie. Det er nok heller ikke det, de fleste vil forbinde med en hobby for en kvinde, men jeg nyder det – og jeg nyder at være sammen med foreningens andre medlemmer. De er voldsomt engagerede, men der er bestemt også tid til at drikke kaffe, sludre og bare hygge os med hinanden,” fastslår Sigrid Brask.
Aktuelt er hun den eneste kvinde, der tager del i Veterantogs-arbejdet. Hun er også gerne med, naturligvis behørigt ekviperet i en uniform fra svundne tider, når foreningens grønne diesellokomotiv fra 1958 ruller ud fra remisen for at tage på udflugt med forventningsfulde passagerer.
”Men hun behøver ikke være den eneste. Alle, der vil give et nap med, er velkomne – og der er nok at tage fat på,” forsikrer foreningens Finn Østergaard, der, efter mange år som langturschauffør på de europæiske landeveje, har engageret sig i arbejdet med at bevare det gamle jernbanemateriel.
”Vi er glade for Sigrid. Sådan lidt for sjov kan man sige, at vi har fået ung pige i huset, men det er altså ment på den gode måde. Selv om hun falder fint ind blandt os mænd, har hun nu nok været med til at ændre omgangstonen en smule. Vi tænker nok lidt mere, inden vi taler,” erkender Finn Østergaard.


Han fortæller videre, at den spisevogn, foreningen netop nu er i gang med at renovere, og som Sigrid Brask henviser til, vil være kendt af mange fra filmen Olsen-banden på sporet. Her skal den samlede politietat, med Axel Strøbye som kriminalassistent Jørgensen i front, på firmaudflugt – men ender i den grad på et sidespor…
24-årige Sigrid Brask er derimod ikke endt på et sidespor. Tværtimod drøner hun afsted på hovedsporet mellem et nyt hjem, et nyt arbejde samt en ny og spændende hobby. 
Desuden holder hun af swing-dans, og vil gerne være med til at sætte noget i gang på det felt, hvis nogen altså kender nogen, der kender nogen…

Tekst og foto er venligst stillet til rådighed af :
Jens Bytoft, Redaktør Bramming Posten.