Den 19. oktober er det 20 år siden, at København tog metroen i brug og sendte sit første metrotog med passagerer i drift. Dermed var første skridt taget til, at København fik et effektivt højklassificeret kollektivt transportsystem. Den 29. maj 2003 blev strækningen til Frederiksberg taget i brug, og den 12. oktober 2003 blev den forlænget til Vanløse.
I hele perioden har passagertallet været lavere, end hvad der fremgår af trafikmodellerne. På trods af dette må metroen i dag betegnes som en succes.
I Jernbanen nr. 5/2002 bragte vi en større artikel om den nye metro i København.
Du læse artiklen fra åbningen her
2022-10-31
I Jernbanen M 3 er der en artikel om en havebane i mål 1: 8
En modeljernbane der ikke kommer tættere på virkeligheden, kunne man sige med et glimt i øjet. Havebanen i str. 1:8 løber nemlig lige op ad den fynske hovedbane, og lokomotivet er næsten som forbilledet, en forbrændingsmotor der laver strøm til banemotorer, altså benzinelektrisk om man vil.
2022-09-14
Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) blev anlagt, mens Sønderjylland var tysk, og hed Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben eller Haderslebener Kreisbahn (HK) indtil genforeningen i 1920. Banerne kom i folkemunde til at hedde "Perle" eller "e lillebahn".
Lokalbanerne i Haderslev Amt blev i lighed med de øvrige lokalbaner i Sønderjylland anlagt indenfor rammerne af den preussische Kleinbahngesetz fra 1892, der tog sigte på at fremme udviklingen af jernbaner i landområderne, hvor trafikken var knap så intensiv og godsmængden begrænset. Loven lagde derfor op til, at man kunne se bort fra nogle af de sikkerhedskrav, som ellers var gældende ved jernbanedrift i Preussen, fx mht. indhegning og signaler. Det var også en del af konceptet, at der sjældent blev bygget egentlige stationer, men at en lokal kromand eller landmand blev baneagent, som fra sin ejendom skulle varetage billetsalg mv.
Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og kredse (amter), og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet 28. marts 1896. Anlægsarbejderne begyndte 11. juni 1897. De første strækninger blev indviet i marts 1899 og havde da kostet næsten dobbelt så meget som budgetteret.
Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan inddeles i 3 faser:
1899
Alt Hadersleben (Haderslev Statsbanegård) fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ikke forbindelse med bymidten og havnen, men HK's centrale station Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Desuden blev der fra amtsbanegården anlagt en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.
Fra Vojens amtsbanestation udgik strækningen til Gram og Rødding. Så havde man smalsporsbaner i begge ender af Vojens-Haderslev banen, men for ikke at omlæsse gods til og fra den normalsporede statsbane åbnede HK senere på året sin egen smalsporede bane mellem Haderslev og Vojens. Den gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, der senere blev et knudepunkt.
1903-05
Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Den blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.
1910-11
HK's banenet blev fuldført ved at de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt bane til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane.
Med en samlet længde på 210,2 km inkl. Haderslev Havnebane var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for hvor tunge tog der kunne køre på sporet og hvor hurtigt. På de sidste baner fra 1910-11 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.
Nedlæggelsen af de forskellige amtsbaner skete fra 1932 til 1939
Tekst og foto hentet fra Facebook - Jernbanens venner - Bjarne Knud Abel
2022-09-08