Selskabet ”Den bornholmske Jernbane” (forkortet BJ) drev banen mellem Rønne og Nexø med sidespor fra Aakirkeby til Almindingen lige fra 1901 indtil sammenlægningen med de øvrige to bornholmske jernbaneselskaber i 1934.
I flere oversigter over danske jernbaneselskaber, optræder et selskab ved navn ”Rønne-Nexø Jernbane” med forkortelsen RNJ og ofte en periodeangivelse fra 1913 til 1934. Men – der har aldrig eksisteret et selskab med det navn!
fvm/2024-01-29
Dansk Jernbaneblad. Nr. 1747 og 1748.
09.09.1931.
Af Stationsforstander Jensen-Egerbjerg.
Den 18. september 1869, da Aalborg ved Linien til Randers sattes i Jernbaneforbindelse med store Dele af Landet, hører til Byens vigtigste Mærkedage. Man havde længe følt sig stedmoderlig behandlet, endda det tegnede så lyst. I de mange forskellige Jernbaneforslag, som begyndte at dukke op i Midten af 1840’erne, var Aalborgs Navn stadig bleven nævnt: den midtjydske Længdebane Aalborg—Viborg—Silkeborg og videre sydpå, Slangebanen Flensborg—Ballum—Horsens—Århus —Viborg—Aalborg—Frederikshavn eller Projektet Ballum—Ribe—Viborg —Aalborg—Frederikshavn, ja der var endnu flere. Derefter synes Regeringens Interesser mere at have drejet sig om en Bane Århus—Randers—Viborg —Skive, men langt om længe fødtes Jernbaneloven af 10. Marts 1861, hvorefter Jylland skulde have en Linie gennem de østjydske Byer til Aalborg samt fra Langå til Holstebro. Til ikke ringe Sorg for Borgerne blev Aalborg dog sidste i Rækken, idet man foreløbig var stoppet ved Randers og derpå tog fat fra Langå og vestpå, i øvrigt også til Skade for Handelsstanden, fordi andre Byer, navnlig Århus og Randers, gjorde Indhug i Aalborgs gamle Opland lige ned til Varde. Man havde heroppe såvel ved denne Lejlighed som da Privatbaneplanerne senere dukkede op, det Indtryk, at Regering og Rigsdag interesserede sig mindre for, hvad der lå nordpå. Nu var Skuffelsen glemt hin Septemberdag, da Kongen ad Søvejen var kommet til Aalborg, hvor Festlighederne begyndte om Formiddagen med Taler bl. a. af Biskop Kierkegård. Ved Middagstid gled det lange, flagsmykkede Kongetog under Kanontorden ud fra den festligt smykkede Banegård; hele den jydske Længdebane var åbnet.
Fra bladet Ingenøren nr. 18 1903
Af Baneingeniør L. Wolfhagen. M. Ing. F.
Den 8de December 1902 blev Aalborg ny Person banegård åbnet for Driften. Uagtet dette Banegårds anlæg ikke har frembudt særlige tekniske Vanskeligheder, har det dog haft et efter danske Forhold så betydeligt Omfang, at en Beskrivelse af det må antages at være af Interesse for „Ingeniørens” Læsere.
Allerede for en halv Snes år siden var Banetrafikken på Aalborg vokset så stærkt, at den kun med Vanskelighed kunde bestrides fra den gamle Station, men Spørgsmålet om en ny Banegård blev dog først aktuelt, da Anlægget af de 4 nordjydske Privatbaner: Fjerritslevbanen, Sæbybanen, Nibebanen og Hadsundbanen påbegyndtes.
De nævnte Baner udgår nu alle fra Aalborg ny Banegård, men have i en Række år måttet nøjes med interimistiske Tilslutningsanlæg i Aalborg, Nørresundby og Svendstrup. Denne Ordning, der selvfølgelig var utilfredsstillende for alle Parter, gav Anledning til den Række Forhandlinger mellem Statsbanedriften og Bevillingshaverne, og disse Forhandlinger resulterede endelig i Loven af 19de Marts 1898.