Årgang 1990
Årgang 1991
Årgang 1992
Årgang 1993
Årgang 1994
Vi har klippet fra jernbanen nr 4-2024. Tekst og foto: Tommy O. Jensen
I efteråret 2022 fik jeg et af de familiære tilbud, man ikke rigtig kan afslå – nemlig både at være fotograf og musikinstrumentbærer i forbindelse med Kronborg Brassband’s deltagelse i musikfestivalen i Calella i Spanien. Hustruen spiller flygelhorn i bandet, og det er god kutyme, at ægtefællen også viser interesse, når sådan et arrangement skal gennemføres.
Held i held, så viste det sig, at hotellet, hvor vi skulle bo, lå klods op ad jernbanelinjen mellem Barcelona og Maçanet-Massanes, der på store afsnit løber langs kysten til det
Baleariske hav i den vestlige del af Middelhavet. Og hvorfor så ikke bruge nogle af fritimerne til at kigge på tog, på strækningen?
Det skulle hurtigt vise sig, at omgivelserne, denne kystbane løb i, var ganske fotogene og værd at nyde med kameraet, som billederne her på opslaget viser. Mange steder løber banen klods op ad stranden, og gennem mindre tunneller, hvilket giver mange fine fotospots. Google Maps var her en fin hjælp til at finde gode steder og prioritere mellem de mange spots.
Den første del af strækningen fra Barcelona til Mataró åbnede i 1848, og var den første jernbane på den iberiske halvø. I årene efter forlængedes strækningen videre langs kysten til Arenys de Mar, Calella, Blanes og Maçanet-Massanes blev nået i 1861. Strækningen er dobbeltsporet de første ca. 30 km til Arenys de Mar, hvorefter den er enkeltsporet resten af vejen. Sporvidden er naturligvis efter iberisk standard på 1668 mm. Strækningen blev elektrificeret i 1950’erne med 3 kV DC, som dengang var Renfe’s standardkørespænding.
Selve togene er egentlig ikke så interessante; dem jeg så var primært ældre standard nærtrafiktog af type 447, leveret af spanske CAF m.fl . i perioden 1992-2001 i et antal på 183 togsæt. Nyere CAF-Siemens tog af typen Civia 463/464/465 sås dog også.
Trafikken på strækningen omfatter i dag kun nærtrafiktog administreret af „Rodalies de Catalunya“, hvilket bedst kan oversættes til „Nærtrafik i Catalonien“ med spanske Renfe som operatør. Rodalies de Catalunya omfatter i alt 17 linjer omkring Barcelona, som er provinshovedstad i det autonome område Catalonien, og betjener over 200 stationer. Passagertallet lå på i alt 117 mio. i 2016. Linjerne på strækningen til Calella er benævnt R1 og RG1.
Ønskes mere viden om den catalonske kystbane, kan der hentes mange fl ere oplysninger på Wikipedia (søg f.eks. Rodalies de Catalunya, eller på hjemmesiden www.trenscat.com.
toj 2024-08-19
Nu er første etape, der omfatter banegårdsarealet i Aalborg, klar til at sætte i drift, og i slutningen of november skal også Nørresundby dirigeres fra Aalborg.
På bedste DSB-vis kan man med næsten minutpræcision på forhånd angive, hvornår der i morgen bliver skrevet jernbanehistorie i Nordjylland. Statsbanerne holder nemlig F- dag - F for fjernstyring og det sker efter en »køreplan lig dem, der findes for toggangen.
F-dagen begynder med at DSB efter et langvarigt tilløb på mere end 10 år - tager et ny kommandopost i brug på Aalborg Banegård. Kommandoposten ved Østre alle har stået tom i mange år, men hvor det lokale jernbaneorkester hidtil har haft øvelsesplads, er nu violinkasser og tuba hylstre nu skiftet ud med elektronik, og som erstatning for dirigentstokken er der indrettet kontrolpulte med blinkende lamper.
I løbet af i morgen skal kommandoposten overtage kontrollen med aIt togtrafik på banegårdens område. Senere - efter endnu nogle tilløb - skal samtlige DSB-anlæg på strækningen fra Hjørring til Randers fjernstyres fra kommandoposten i .Aalborg.
Køreplanen for etableringen af fjernstyringen skal bl a sikre, at kunderne, publikum generes mindst muligt. F-dagen skulle således ikke komme til udtryk udadtil, men bag kulisserne er der hektisk travlhed.
- På bestemte minuttal kobles f. eks. sporskifterne kommandopostens kontrolområde. Det betyder, at sikkerhedssystemer ændres, endvidere bliver signalhuse sløjfet og endeligt skal der i løbet af dagen anlægges godt 300 meter nye spor på banegårdsarealet, oplyser den fungerende stationsforstander på Aalborg Banegård, overtrafikkontrollør J. Nørregaard, Aalborg"
Selv om F-dagen skaber store tekniske omvæltninger, skulle den ikke få væsentlig indflydelse på toggangen i morgen. Et enkelt godstog aflyses, og et persontog fra Frederikshavn, der normalt vender i Aalborg, føres i dagens anledning videre sydpå. De Øvrige tog kører efter den ordinære tidstabel - dog kan passagen af Aalborg Banegård, der skal ske i »sneglefart., medføre minutters forsinkelse.
Når det projekterede fjernstyringssystem er endeligt udbygget, kan man på lystavler i Aalborg følge togenes bevægelser i det nordjyske landskab, og ved at trykke på knapper kommandoposten dirigeres sporskifter, signaler og bomme på hele strækningen. Men hvad omfatter første etape, der etableres i morgen?
Kommandoposten ved Østre Alle bliver nu ,hjernecenter for de fleste aktiviteter på Aalborg Banegård. Herfra overvåges og dirigeres jernbanetrafikken - både afvikling at person- og godstog samt rangering, herfra sættes signaler og skiftes spor, herfra radiostyres personalet på banegårdsarealet, herfra sendes meddelelser til passagerer ud over højttalerne på perronerne og herfra udgår DSB's interne kommunikation via telefoner og fjernskrivere" og i realiteten de lige så godt sidde under jorden for de dirigerer udelukkende ved hjælp af den Elektroniske fjernstyring.
Samtidig med at fjernstyringen sættes i funktion - efter et par måneders prøvetid øges sikkerheden på hele jernbanenettet inden for banegårdens område" Nu udelukkes det menneskelige element næsten, og ifølge de teknikere, der har udarbejdet det nye anlæg, kan der ikke ske f. eks. kollisioner hvis signalerne respekteres. Dels vil personalet altid kunne se på lystavlerne, når der holder tog på et spor - og følerne er så følsomme, at selv en skinnecykel vil blive registreret - dels kan man ikke komme til at skifte et spor og sende to tog mod hinanden.
Det forhindrer teknikken. Og det er helt bevidst gjort ekstra besværligt at neutralisere teknikken, hvis det endelig skal ske i forbindelse med en sammenkobling. Endvidere er det teknisk umuligt at omstille et sporskifte mens et tog kører over det.
Og endeligt mindskes risikoen for fejltagelser ved at der altid skal trykkes på to knapper for at udløse en bevægelse.
F-dagen i Aalborg er en milepæl i forbindelse med de ombygninger der finder sted på banegården.
Efter at fodgængertunnelen er færdig kan sporløbene ændres, således at der kan anlægges en ny perron to. Dette' arbejde er allerede sat i gang, og foreløbigt er der etableret småbidder. af den nye perron.
- Arbejdet vil blive fortsat med det samme, men der bliver i første omgang kun tale om en interimistisk perron oplyser overtrafikkontrollør Nørregaard, der bl a. fortæller at der end.nu ikke er truffet beslutning om bygning af et nyt perrontag. Aalborg Banegård har dog klaget til generaldirektoratet, og der vil spørgsmålet atter blive behandlet.
På F-dagen får premiere på radiostyrede tog. I første omgang forsynes de pladsledere, der arbejder rangering, med bærbare radioer, så de er i konstant forbindelse med kommandoposten. Senere formentlig inden årsskiftet - skal også rangermaskinerne udstyres med radioer. Og en anden premiere på F-dagen: DSB har indtalt standard-tekster til de »store togafgange på kasettebånd, således at personalet i kommandoposten også kan annoncere togafgangene over højttalerne uden at skulle tage blikket fra lystavlerne.
Gennem den senere tid er der blevet holdt en række informationsmøder på Aalborg Banegård for det personaIe, der nu skal tage alt det nye I brug: - Selv om der også er besparelser i automatiseringen, vil der ikke blive tale om afskedigelser eller forflyttelser af DSB-personalet i denne anledning, siger overkontrolløren. - Fra signalhus tre, der har været betjent af trafikassistenter, rykkes folkene op i kommandoposten, hvor de skal. arbejde sammen med stationsbestyreren. Og de fire portører; der spares i signalhus tre, kan bruges andre steder, idet vi har haft en latent mangel på arbejdskraft. Hvornår forsætter den videre udbygning af fjernstyringssystemet? : - I slutningen af november ,overtager Aalborg Banegård betjeningen af Nørresundby, fortæller J. Nørregaard. Og resten af strækningen mellem Hjørring og Randers? - Det ved vi ikke noget om endnu...
fvm 2024-08-06
Søg på indholdet af jernbanen her
Søg på indholdet af jernbanen her -
-