Newsflash

Bogprojektet om Erling Nederland

Den første bog om en eminent illustrator og visuel journalist, som læsere af Hvem Hvad Hvor, DSB-pjecer og fagblade har nydt godt af.

Projektet er nu blevet til en Kickstarter-kampagne, som I kan følge og evt. støtte her:

Læs mere om bogprojektet her: https://www.kickstarter.com/projects/1887922821/erling-nederland-infografiens-mester?ref=project_link

Se YouTube video om bogprojektet

 

fvm 2025-04-19


 

 

Igen tog mellem Nykøbing og Gedser remise

Der kører skinnebus mellem Nykøbing og Gedser remise i påsken.

Der køres 17-18-19 april.

Link til køreplan 

Link til indslag i TV2 øst

fvm 2025-04-14


 

Højsæson for sporarbejder er påsken

I Banedanmarks mange anlægsprojekter og hos jernbaneentreprenørerne byder helligdagene dog på masser af arbejde og aktivitet i sporet. 

Aarhus

Aarhus Helhedsløsning er et omfattende projekt, der netop er gået i gang. Længere perroner, nye spor, nyt signalanlæg og elektrificering står på menuen frem mod slutningen af 2026, og i påsken er der forberedende arbejder i spor 4 og 5, imens spor 7 tages op.

Arbejdet med at forlænge perronerne til spor 6 og spor 7 er allerede i gang og løber hen over hele påsken, og afvandingsarbejdet ved banegraven går også i gang.

Se video fra Banedanmark om ombygningen af Aarhus

Spor fornyes i Vestjylland
Et af de steder, hvor der er rigtig travlt, er mellem Skjern og Holstebro, hvor Banedanmark i øjeblikket fornyer det slidte jernbanespor på den 67 km. lange strækning. Fornyelsesprojektet består bl.a. i at udskifte sporkasse, sveller, ballast og skinner på strækningen og samtidig opgraderes sporets bæreevne, så det er klar til batteritog, der er tungere end konventionelle tog. 

Det omkring en kilometer lange sporombygningstog RUS1000 har brugt de seneste uger på at kravle sig gennem strækningen, hvor den har udskiftet skinner, sveller og ballast i en arbejdsgang på dele af strækningen. RUS1000 når at forlade Danmark lige inden påskeugen begynder, og i stedet overtager sporjusteringsmaskinen, der kører frem til skærtorsdag, den 17. april.

Se video fra Banedanmark om RUS 1000 

Nyt signalsystem i Syd- og Sønderjylland
I påsken tager vi det nye signalsystem i brug på strækningerne Esbjerg-Lunderskov og Bramming-Tønder. Det nye signalsystem vil på sigt give færre signalfejl og flere punktlige tog.

Som en del af arbejde med at tage det nye signalsystem i brug, udskifter vi de gamle vejsignaler, bomme og bomdrev i alle overkørsler på strækningen, så de fungerer sammen med det nye signalsystem. I påsken er Banedanmark nået til de sidste overkørsler på begge strækninger.

Udskiftning af sporskifter ved Snoghøj
Ved Snoghøj i Sydjylland udskifter Banedanmark fire sporskifter, der ligger på jernbanebroer, der fører over Østjyske Motorvej. Det arbejde går for alvor i gang i påsken, og i forbindelse med arbejdet bliver broerne desuden fugtisoleret.

Sporfornyelse i Høje Taastrup
Sporarbejdet omkring Høje Taastrup Station er også kommet i gang, og her arbejder Banedanmark og entreprenørerne også på højtryk i påsken. Sporet er i fokus, for der skal opbygges ny sporkasse flere steder, skiftes ballast og lægges nye sveller, ligesom tre sporskifter bliver udskiftet. Vi etablerer også nye afvandingsledninger, justerer kørestrømsanlægget og udskifter sporskiftevarmen.

Planlæg rejsen
Størsteparten af påskens arbejder medfører reduktioner i togtrafikken – og togbusser på flere strækninger. Orientere sig på Rejseplanen.dk, som er opdateret med samtlige ændringer.

banedanmark - fvm - 2025-04-13


 

Seks brande ved samme by på grund af godstog

Tirsdag eftermiddag fik Brand & Redning MidtVest travlt, da der pludselig rullede seks alarmer ind i Brande, hvor der var sket en fejl på en bremse på en godsvogn. De mange brande langs banelegemet strakte sig over tre kilometer omkring Fauerholt. DB Cargo, at fejlen skete på en bremse på en af godsvognene og altså ikke selv lokomotivet.

Brand & Redning MidtVest Leon Nielsen fortæller til TV MIDTVEST, at der hurtigt kom styr på de mange brande. Heldigvis en dag med lav vind
Der blev trukket en hale af brande bag toget, efter at de skete en fejl på bremsen. 
Det var, mens godstoget var i gang med tilbagelægge turen fra Fredericia til Herning, at der skete en fejl på bremsen syd for Brande.

Ved Fasterholt, hvor godstoget blev stoppet, nærmede en af brandene sig nogle huse. Operativ chef Leon Nielsen oplyser dog, at det lykkedes for brandfolkene at få slukket branden inden da.

Tvmidtvest - fvm 2025-04-08


 

Ny formand for DJK

Dansk Jernbane-Klub afholdt søndag den 6 april generalforsamling.
Der blev valgt ny formand idet Henrik Bang Jensen efter 13 år ønskede at træde tilbage fra formandsposten, men bliver i Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Tommy O. Jensen som formand, Søren Bay som næstformand.  

Den nye formand og den afgående formand

Noter fra generalforsamlingen. Officielt referat på hjemmesiden medio maj 

Opsigelse af arkivlokalerne i Glostrup har fyldt meget i foreningen det sidste halve år. Bygningen, hvor arkivet havde til huse i en kælder, skal rives ned. Der har været brugt meget tid og kræfter på at finde et nyt lejemål til arkivet, og det er nu endt i et samlet lejemål for arkiv og DJK’s øvrige aktiviteter i Brøndbyvester i en rimelig central placering. Lejemålet er samlet ca 50.000 kr. dyrere  årligt.
Stor tak til arbejdsholdet, der flyttede arkivet, og vi glæder os alle til at vise de nye lokaler frem. Der er stadig et stort arbejde med at pakke 700 flyttekasser ud. Flyttefirmaet Jonas har kørt 23 flyttelæs til de nye lokaler, og omkring 3000 hyldemeter er flyttet. Flytteholdet havde en gennemsnitsalder på 72 år og har gjort en stor indsats. Der udestår arbejde med at pakke Herlev ned inden 1. august.

 I Marslev går det fremad med installationer, et enkelt spor er lagt og materiel har kunnet flyttes til hallen og et lejemål opsiges. Med hjælp udefra skal der laves flere spor, så mere materiel kan komme under tag.

Det er blevet sværere at køre veterantog med det nye signalsystem. Flere baner er udfordret:
Museumsbanen, Veterantog Vest, My veterantog,  Limfjordsbanen og Gedser remise har udfordringer for hele deres kørsel eller dele af kørslerne i 2025.  

Henrik Bang Jensen har valgt at stoppe som formand, som han har været i 13 år, men bliver i hovedbestyrelsen.
Svend Korsgaard har valgt at stoppe som kasserer men bliver i hovedbestyrelsen
Jesper Hansen har valgt at stoppe efter 12 år i Hovedbestyrelsen helt, og der skal findes en ny sekretær
Lasse Toylsbjerg-Pedersen er nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen.

Det meste af den nye hovedbestyrelse.

Nyvalgt til hovedbestyrelsen var Lasse Toylsbjerg-Pedersen

Hovedbestyrelsen har konstitueret sig således:

Formand:           Tommy O. Jensen  
Næstformand:    Søren Bay 
Kasserer:           Claus Dahl   
Sekretær:          Keld Haandbæk

 

fvm tekst og foto: 2025-04-07


 

Ny festival fejrer 150-året for Den vestjyske længdebane

I år fylder Den vestjyske længdebane 150 år. Jubilæet markeres til august med en festlig togfestival for hele familien, hvor festivalens deltagere blandt andet kan opleve forskellige tog, der har kørt på strækningen gennem tiden. 


Togfestivalen bliver afholdt lørdag den 23. august 2025 og markerer 150-året for Den vestjyske længdebane.

Lørdag den 23. august afholder Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd en stor togfestival for hele familien i anledningen af Den vestjyske længdebanes 150-års jubilæum.

Togfestivalen finder sted på forskellige lokale stationer i bl.a. Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod. I Varde vil der være udstillinger, kreative aktiviteter og en børnekoncert. Det hele kulminerer om aftenen på Varde Station med spisning og livemusik. Festivaldeltagerne kan opleve forskellige og historiske tog, hvoraf nogle af togene tilbyder ture. 

Jernbanens betydning for egnsudviklingen

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed. Tog- og jernbanedriften har haft enorm betydning for udviklingen i Varde Kommune. Det gælder både i forhold til erhvervslivet, landbruget, turismen og infrastrukturen for borgerne generelt. Formålet med festivalen er at samle folk fra hele kommunen til en festlig dag og markere Den vestjyske længdebanes betydning for egnsudviklingen i Varde Kommune.

Den vestjyske længdebane er fortællingen om vores område, og hvordan infrastrukturen de seneste 150 år har bidraget til at skabe levende lokalsamfund og en særlig fællesskabsfølelse. Vi ser ser frem til at fejre jubilæet med en festival sammen med både lokale, turister og togentusiaster.

Varde Kommune - fvm - 2025-04-02


 

Monstermaskine æder sig gennem vestjysk banestrækning

Link til tvmidtvest

fvm 2025-03-31


 

Arkivet i Glostrup er nu rømmet

Da DJK’s arkivhold sammen med flyttefirmaet JONAS ApS begyndte flytningen af arkivet den 3. marts, var proceduren for nedpakning næsten som tidligere tiders instrux for ”Ekspedition af Personer og Gods ...” ved jernbanen. Alt er omhyggeligt pakket i flyttekasser og mærket med etiketter med indhold samt lokation i det nye arkiv, og der var ingen levende ål i sække!

Horsens i april 1884

Alt er derefter omhyggeligt flyttet til Vallensbækvej, hvor en del hurtigt er udpakket, mens meget ”gods” indtil videre er henvist til en ”Pakhusplads ”paategnet Lejlighedvis Tømning”..

Den ene dag har taget den anden, og da vi mandag 24. marts spiste frokost, udtrykte Nils ønske om, at vi fredag 28. marts kunne indtage frokosten på Vallensbækvej. Det tvivlede jeg på, men takket være en kæmpe indsats i flytteuge 4, kunne vi kl. 10:40 konstatere, at den egentlige nedpakning var slut, idet det sidste bl.a. kaffemaskine, computer m.m. kunne pakkes 29. marts.

Vi kørte så til Vallensbækvej og spiste frokost ved et ældre mødebord fra OHJ/HTJ. Det stod i sin tid på direktør Erik Johansens kontor.  Bagefter blev der tømt flyttekasser, så der også var plads til det sidste flyttegods.

Lørdag 29. marts mødtes Kjeld og Ole sammen med tre flyttefolk fra JONAS, og de medbragte to mindre flyttebiler, som derefter i to omgange blev fyldt med meste af det sidste arkivmateriale til Vallensbækvej.

Fra Sporvejshistorisk Selskab kom Erik Storgaard med deres store lastbil, der blev fyldt med tegninger etc, som nu får adresse på Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm sammen med tegningerne, som DJK for nogle år side arvede fra Scandia A/S.

Alle foto: OCMP og Jens-Chr. Jensen.

ocmp - fvm 2025-03-30


 

Jernbanemuseet fejrer 50 års jubilæum

Den 17. april 2025 er det 50 år siden, at Danmarks Jernbanemuseum åbnede i Odense

På museet kan oplev masser af sjove aktiviteter for hele familien i påsken. Tag en tur med vores flotte veteranbus rundt i Odense og hop ombord på det populære minitog. Børnene kan bygge i timevis med DUPLO-klodser, og når I har brug for en pause, kan I tage en tur på vores store udendørs legeplads og slappe af i det dejlige forårsvejr.

I år er påsken ekstra særlig, da Danmarks Jernbanemuseum fylder 50 år, og det fejres det med et festligt program.

Jubilæumsåret skydes i gang den 5. april med filmvisningen af "Olsen-Banden på sporet" i samarbejde med OFFSpring. Den 11. april inviterer vi til åbning af vores jubilæumsudstilling med taler, stand og rundvisninger. Den 17. april markerer vi jubilæumsdagen med entrépriser som i 1975, fødselsdagskage, buskørsel og masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Læs mere 

fvm 2025-03-29


 

Vossloh indvier ny sporskiftefabrik i Fredericia

Den nye fabrik er en del af en rammeaftale på 300 mio. kr. mellem Vossloh og Banedanmark. Den skal sikre en stabil forsyning og kortere leveringstider af sporskifter og reservedele til Banedanmark, ligesom den årlige produktion på 80 sporskifter skal bidrage til at forny og udbygge det danske jernbanenet.


Den internationale jernbaneleverandør Vossloh har officielt åbnet sin nye sporskiftefabrik i Fredericia. Det nye anlæg gør det muligt at levere jernbaneinfrastruktur og komponenter med væsentligt kortere leveringstider.

Fabrikken er designet til at producere præfabrikerede sporskiftersystemer med høj præcision. De færdige enheder kan opbevares både indendørs og udendørs og transporteres direkte til installationsstederne med speciallastbiler. Siden driftsstarten er der produceret 16 sporskifter, og produktionen forventes at nå de planlagte 80 enheder i år.

I 2023 indgik Vossloh og Banedanmark to rammeaftaler til en samlet værdi af 300 mio. kr.  Som led i denne aftale blev det besluttet at etablere en dansk fabrik.

Sporskiftefabrikken er placeret i Taulov Dry Port – Danmarks største transportknudepunkt – med direkte adgang til motorveje, jernbanen, Billund Lufthavn og Fredericia Havn. De 3.000 kvadratmeter store produktionsfaciliteter er etableret i umiddelbar nærhed af Banedanmarks produktionsanlæg for betonsveller, hvilket muliggør en effektiv forsyningskæde.

Der produceres sporskifter i fem forskellige størrelser på fabrikken i Fredericia. Længden afgøres af den hastighed, hvormed toget passerer sporskiftet. Det længste er op til 80 meter langt. Under produktionen placeres betonsvellerne på gulvet, hvorefter ståldelene lægges ovenpå og monteres.

Vossloh Nordic Switch Systems AB - fvm 2025-03-26